/ Forside/ Interesser / Dyr / Hunde / Spørgsmål
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Pludselig tisse hund
Fra : svendgiversen
Vist : 1947 gange
196 point
Dato : 10-11-14 19:46

Min lille hun pudelhund er nu 8 år gammel, og har indtil for nylig kun tisset en enkelt gang,
her hos min nye kone i hendes meget sirlige hus.

Men så for 3-4 dage siden tissede den på gulvet, lige foran døren ud af stuen,
det gentog sig så i lørdags, da vi holdt tidlig Mortensaften,
og jeg blev bebrejdet ikke at have luftet den hyppigt nok.

Men så her til aften, hvor vi så krimi, sad den på sin yndligsplads, i en stol med fåreskindspels.
Senere satte min kone sig i samme stol og fik våde bukser.

Jeg må lige tilføje at den har opført sig lidt mærkeligt på det sidste,
den vil hele tiden ud, og så snuser og tisser den hele tiden, måske er den i løbetid?

Mine tidligere puddel hunde var dobbelt så gamle, før de fik sådanne tisse problemer.
Er det ikke alt for tidligt med min lille kære Debbie?

Kan det hænge sammem med en formodet løbetid??
Og mon det kan hjælpe at gå til dyrlægen med den og få noget mdicin???




 
 
Kommentar
Fra : ans


Dato : 10-11-14 19:49

Der er kun en ting, der hjælper, og det er en tur til dyrlægen.

Kommentar
Fra : prio


Dato : 10-11-14 23:05


Det kan være en blærebetændelse, så tisser hunden oftere og kan have svært ved at holde sig.

Som ans siger, af sted til dyrlægen med jer! - det er jo synd for hunden, den bryder sig bestemt ikke om at tisse indendørs, selv i sin yndlingsstol!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-11-14 07:09

Ja, jeg gætter osse på blærebetændelse.
Tag en urinprøve på morgenturen og ring og snak med dyrlægen.
Hvis det er blærebetændelse, så er det ikke sikkert at du behøver en konsultation.

Det KAN også være diabetes. Drikker hun mere end hun plejer?

Ved diabetes er der sukker i urinen. I gamle dage smagte man på urinen, men man kan også bare lade urin tørre ind på noget ikke sugende underlag. Hvis den indtørrede urin er klæbrig som indtørret sodavand, så er der sukker i..

Urinprøve tages nemmest ved at du holder en suppeske ind under hende i det øjeblik hun sætter sig for at tisse.
Så skal du have en ren beholder med låg med på turen til at hælde urinen over i.
Fortæl hvordan det går med hende..

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-11-14 11:34

Lidt problematisk med at opsamle en tissetår,
bruger jeg suppeskeeen må den ikke mere bruges til suppe,
og Debbie tisser kun på græs.

Der findes jo flere hjælpemidler til hunde, en tragt rundt om halsen, så den ikke kan bide i sår,
kyskhedsbælter m.v. Findes der ikke også tisse opsamlere man kan "skrue" bag på?

Iøvrigt opfører den sig ikke syg, tværtimod, den vil ud at strejfe, i morges løb den efter en Collie.
Kan det ikke være dens løbetid der indvirker på dens tisseri??



Kommentar
Fra : ans


Dato : 11-11-14 12:06

Hvorfor ringer du ikke og spørger en dyrlæge??????

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-11-14 13:21

Det første dyrlægen efterspørger er jo en vandprøve...

Jeg har nu fremstillet en hunde tisse opsamler
af en lille plastik æske og et håndtag fra mit værksted.

Så behøver vi ikke at forurene suppeskeen.
Nu må jeg være hurtig næste gang hun skal tisse...

Iøvrigt tror vi at Debbies ændrede tisse adfærd skyldes dens løbetid?


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-11-14 18:27

Citat
Det første dyrlægen efterspørger er jo en vandprøve...


Og hvorfor mon?

Jeg tror ikke det hænger sammen med løbetid.

Men det behøver ikke nødvendigvis at være sukkersyge.
For et par år siden troede jeg, at min hanhund havde fået sukkersyge, jeg kan ikke huske alle symptomerne, men bl.a. ville han hele tiden ud at tisse, og tissede også indenfor.

Dyrlægen tjekkede urinprøven for sukkersyge, men det var ikke det der var galt.

Derimod var der nogle krystaller i urinen (dyrlægen kaldte det "struvit-sten"), han skulle have noget andet foder, som (så vidt jeg husker) skulle gøre urinen mere sur, så krystallerne blev opløst.

Jeg er rimelig sikker på, at grunden til, at min hund udviklede dette problem (og flere der stødte til) var stress i forbindelse med, at vi flyttede.

Når jeg googler "hund+struvit" er der nævnt symptomer som helt eller delvist ophørt vandladning og blodig urin, men disse symptomer så jeg ikke hos min hund.

http://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/b/blaeresten.aspx

Det korte af det lange, tag en prøve af vovses morgen-urin og så afsted til dyrlægen, hvis det er struvit-sten gør det ondt når hunden tisser.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-11-14 18:28

Ej, altså... det er meget værre at samle tis fra en hanhund..

Suppeskeen kan du jo putte i en plasticpose, så tisset ikke kommer i berøring med skeen.
Hvis du er lidt fiks på fingrene, så kan du endda bagefter krænge posen af skeen med lidt forsigtighed, så tisset bliver i posen og du ikke behøver en ekstra beholder.

Posen lukkes med en stram knude, snip snap snude.. Så er den historie ude..

Men det er da også en fin ide at lave en tisopsamler af forhåndenværende materialer.
Bare sørg for at æsken er helt ren. Kog den et par minutter eller læg vitavrap i og omkring den, hvor tisset skal være..



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-11-14 19:26

Citat
Ej, altså... det er meget værre at samle tis fra en hanhund.. [Hahahahaha]


Jeg syntes faktisk det var mere svært da jeg skulle gøre det ved min dværgpinscher-pige.

Ved hanhunden var det om, at være hurtig, for lige så snart han opdagede mig med glasset, så stoppede han.
Men dværgpinscher-pigen måtte jeg stikke låget fra et syltetøjsglas ind under hende, hun er jo ikke ret stor.

Men ja, det er om, at være kreativ.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 11-11-14 19:44

Ja, jeg er nybegynder som hun hunde tisse opsamler,

fra mit tidligere liv på Danfoss: a fool with a tool is still a fool,
nu har jeg lavet en dog tool, hvad er jeg så, en dog tool fool?

I dag gik min kone en lang tur med Debbie, uden min nylavede hunde tisse opsamler,
som jeg selv må lære at bruge, måske næsten i bar figur i morgen tidlig,
hvor Debbie normalt skal ud at tisse før klokken syv.

Den var også her i eftermiddags meget oppe at køre over for egnens større han hunde,
heldigvis havde min kone den i snor.






Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 11-11-14 20:25

Citat
måske næsten i bar figur i morgen tidlig,
hvor Debbie normalt skal ud at tisse før klokken syv.


Jeg vil anbefale, at du lufter hende i snor når du skal opsamle en tis-tår.

Når du begynder, at "rode" bagved hende vil hun med nogen sandsynlighed stoppe med at tisse og gå et andet sted hen, og hvis du så ikke har hende i snor, så risikerer du, at hun render ned i den anden ende af haven o.s.v.

Jeg kan s'gi næsten se det for mig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 11-11-14 21:17

Hvor er det liige I går morgentur?

Men det lyder ideelt. Det skal nemlig helst være morgentis. Det har jo ligget i blæren i længst tid. Så der er størst chance for at fange nogle bakterier, hvis der nogen... Og der er som regel mest tis at tage af. Så der er størst chancer for at få fisket et par dråber...

Men jeg kan anbefale at købe en større hund næste gang. Silke opdager såmænd slet ikke, at jeg stikker noget ind under hende..

Hvis det ikke lykkes, så må du altså til dyrlæge og lade ham om at få fat i de kostbare dråber... med kateter..

Kommentar
Fra : mig-selv


Dato : 12-11-14 06:39

Har prøvet det? med en kat, og det var indvoldsorm der var skyld i det, og det stoppede et par dage efter en ormekur.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-11-14 11:05

Lidt problematisk med den tisse opsamling,
hvergang Debbie begynder at tisse, og jeg sætter opsamleren ind under hende, holder hun op.

Jeg fik samlet lidt og har været hos dyrlægen,
med jeg havde spildt det meste under transporten, og der var ikke nok.

Nu skal jeg skal komme igen med en større urin prøve, som de så vil analysere...
Er ved at konstruere en større og fladere tisse opsamler.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 12-11-14 11:17

Citat
Lidt problematisk med den tisse opsamling,
hvergang Debbie begynder at tisse, og jeg sætter opsamleren ind under hende, holder hun op.


Præcis som forventet.

Citat
med jeg havde spildt det meste under transporten, og der var ikke nok.


Havde du ikke kommet det i en beholder med låg, f.eks. et syltetøjsglas?

Som jeg skrev tidligere, da jeg skulle bruge en urinprøve fra min dværgpinscher-pige brugte jeg låget fra et syltetøjsglas til, at fange det i.
Jeg stod klar med låget fra et syltetøjsglas, jeg forsøgte nogle gange før det lykkedes at få en reel tisse-tår samlet, derpå hældte jeg det over i syltetøjsglasset (som jeg selvfølgelig havde med i en pose) og skruede låget på. Derpå gik turen direkte ned til dyrlægen.

Det kan selvfølgelig være svært at undgå, at få noget på fingrene, men så må man jo have noget papir i lommen, og så vaske fingrene når man kommer hjem.

Kommentar
Fra : kontrola1


Dato : 12-11-14 11:38

Den kan måske ikke lide din nye kone, eneste råd til dig kom til dyrlægen med den så for du også løst dit problem

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 12-11-14 19:47

Du er helt galt på den, kontrola1

Debbie var kun to år, da min første kone døde,
og den løber nu efter sin nye madmoder, som en lille hund.

Desværre små tisser den kun her om dagen,
håber at få lidt mere, med min nye tisse opsamler, i morgen tidlig?

Og ja, der var så lidt i min første tisse opsamler at det ikke nyttede at hælde det over i et glas,
hvis jeg ikke havde spildt noget af det, havde der måske været nok til en prøve??

Og, som nævnt, jeg har været til dyrlægen; første gang...







Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 13-11-14 17:24

Hvordan går det med tisseopsamleriet? Har det været nødvendigt med konstruktionsændringer på din opfindelse?
---Eller din hund er måske helt holdt op med at tisse?

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 13-11-14 19:08

Det går ikke så godt,

hver gang Debbie skal tisse og jeg prøver at sætte min nye fladere tisse opsamler ind under
hende, holder hun op.

Jeg fik lidt i min første firkantede plastik kasse, en skuffe fra min værktøjs kasse,
men overså et lille hul i bunden, sikkert til at dræne for uønsket vand, og det meste var væk.

Min nye opsamler er låget på min fiske kasse, uden huller i bunden,
men begge morgener herefter, er det ikke lykkedes at få noget af betydning i den.

Jeg fik lidt på vores morgen tur, men ikke nok til at hælde over i et glas,
gode råd om hvordan vi afleder Debbies interesse,
væk fra opsamleren, når den skal tisse, efterlyses...

Som allerede nævnt vil vor dyrlæge gerne lave en analyse, baseret på en urin prøve,
og det satser vi stadig på, problemet er ikke så alvorligt, at Debbie skal udsuges for tis?

Med vore næste aktiviter varer det nok et par dage, før vi får Debbies ultimative urinprøve?






Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 13-11-14 19:41
Kommentar
Fra : katekismus


Dato : 13-11-14 19:44
Kommentar
Fra : ans


Dato : 13-11-14 20:51

svendgiversen

I første omgang tog jeg dit spørgsmål seriøst og undlod at skrive noget om en føljeton.
Dit spørgsmål er stillet den 10.11.2014 og din hund har nu tisset på gulvet for

Citat
Men så for 3-4 dage siden tissede den på gulvet, lige foran døren ud af stuen


Hvad har din hunds tisseri noget som helst med Mortens aften at gøre??????????

Og dette

Citat
Men så her til aften, hvor vi så krimi, sad den på sin yndligsplads, i en stol med fåreskindspels.
Senere satte min kone sig i samme stol og fik våde bukser.


Er det første gang din hund er i løbetid????? Tvivler, så du må jo vide, hvordan den tidligere har opført sig.

Citat
Min lille hun pudelhund er nu 8 år gammel,


Citat
Jeg må lige tilføje at den har opført sig lidt mærkeligt på det sidste,
den vil hele tiden ud, og så snuser og tisser den hele tiden, måske er den i løbetid?


svendgiversen jeg er dybt skuffet over dette "spørgsmål" Brugerne har prøvet at hjælpe dig, men så skriver du

Citat
Med vore næste aktiviter varer det nok et par dage, før vi får Debbies ultimative urinprøve?


Ergo så haster det ikke så meget om din lille "tæppetisser" er syg eller ej.

Nu kan jeg ikke holde mig længere.

Det var endnu et afsnit i føljetonen "svendgiversen, samleversken og dagligdagen i det lille hjem."




Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 13-11-14 21:35

Citat
Ergo så haster det ikke så meget om din lille "tæppetisser" er syg eller ej.


Det var faktisk også min umiddelbare tanke.

Uanset jeres aktiviteter de næste dage, så skal Debbie vel ud at tisse hver morgen.

Og min erfaring med hunde er, at de kan have rigtig ondt uden, at vi mennesker kan se det. Når først vi kan se det, så har hunden med stor sandsynlighed haft smerter længe.

Lige om lidt er det weekend, så jeg synes faktisk det vil være uansvarligt hvis dyrlægen ikke får en urinprøve fra Debbie i morgen tidlig.

Har du en plan for hvad du gør hvis situationen spidser til i weekenden, så du står med en seriøst syg hund?

Der er ingen der har lovet, at det skal være nemt.
Som skrevet tidligere, så brugte jeg låget fra et syltetøjsglas (uden holder ell.l.) og havde selve glasset og en pakker servietter med i en pose.
Jeg gjorde det på morgenturen, på vej ned til dyrlægen, så det skulle bare lykkes.

Jeg sørgede for, at snoren var nogenlunde kort og da vovse satte sig for at tisse var jeg på pletten med låget. Selvfølgelig lukkede hun for "vandhanen" inden jeg nåede at fange en dråbe.
Næste gang hun satte sig var jeg igen på pletten, og sådan gentog det sig nogle gange (3-4, husker det ikke præcis)).
Men til sidst var hun åbenbart blevet meget tissetrængende eller også havde hun bare vænnet sig til, at jeg var på pletten hver gang hun satte sig, for hun fortsatte med at tisse selvom jeg kom med låget, og jeg fik hvad jeg (og dyrlægen) skulle bruge.


Det er ikke ukendt, at små hunde kan være nogle værre hustyranner, som er rigtig gode til, at opdrage deres ejer, og for mig lyder det som om, at det er Debbie der har fat i den lange ende hos svendgiversen.


Jeg har en dværgpinscher, som har et stort tyrran-potentiale.
Jeg synes f.eks. det er lidt sjovt når hun, på sin egen måde, fortæller at hun gerne vil have dyne på, men det er jo ikke ensbetydende med, at jeg gør det for hende hver gang.
I går havde sønnen en kammerat med hjemme til aftensmad, vovse havde fået sin mad, men mens jeg var ved at gøre vores aftensmad færdig i køkkenet begyndte hun at skælde ud ude på dørmåtten (meget tæt på køkkenet). Sådan en adfærd plejer at være tegn på, at hun synes jeg er for længe om, at gå med hende eller give hende mad.
Set i bakspejlet er jeg overbevist om, at hun syntes, at sønnens kammerat skulle gå hjem, for nu skulle vi jo have aftensmad.

Min mor plejer at sige, at det ikke er mig der har hund, men Bianca der har oppassere.

Meeen, hvis jeg synes, at hun godt selv kan tage dyne på, så er det altså sådan det bliver, og hvis jeg skal bruge en tissetår fra hende, så får jeg også den tissetår, og det kommer ikke til, at tage flere dage.



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 14-11-14 07:12

Har dyrlægen fortalt dig, at en ubehandlet blæreinfektion kan brede sig til nyrerne, som kan tage varig skade?

Og hvis det IKKE er blærebetændelse, men anden sygdom, så kan I spilde kostbar tid, hvis du gerne vil beholde din lille hund...

Jeg håber sørme, at du får klaret tisseopsamleriet i dag. Ellers bør du nok tage hende til dyrlæge -i dag- alligevel, så dyrlægen kan hjælpe dig.

Så kan du jo fortsætte med at øve dig på tisseopsamleriet så du kan spare pengepung og hund for ulejligheden fremover.

Øv dig osse i at kikke inde munden og tage temperatur og sådanne almindelige helbredsting, som hører med til at have hund.

Din hund er jo ved at komme i "reparationsalderen". Det kræver ekstra omsorg og opmærksomhed.

Min egen Silke bliver gennemchekket ca. 1/2 time hver dag. Uanset om det er juleaften eller sommerferie. Hun er 12 år og stadig fit for fight. Men er der det mindste galt, så opdager jeg det lige med det samme. Og behandler eller tager til dyrlæge straks.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 16-11-14 12:54

...faldt lige over dette her, da jeg ledte efter andre ting angående min gamle Silke. Og kom i tanker om din lille Debbie, Svendgiversen:

---------------------------------------------------------------------------------------
Urininkontinens

•Årsag:

Blærens og urinrørets lukkemuskel får nedsat styrke. Det bliver svært for hunden at lukke fuldstændig af for urinen. Hos ældre hunde kan urininkontinens også ses som følge af langvarige infektioner i urinvejene, blæresten, forstørret blærehalskirtel eller blærekræft. •Symptomer: Der er urin eller urindryp i hundens kurv, eller i det område, hvor hunden sover og opholder sig.
--------------------------------------------------------------------------------------
Herfra: http://www.netdyredoktor.dk/hund/tema/def/den-aeldre-hunds-sygdomme.aspx

Jeg håber at hun er kommet i behandling.. Hun har sikker haft en infektion i lang tid.. Hunde siger ikke altid til, når de har smerter..

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-11-14 13:18

Vi er kommet hjem fra en rund fødselsdag på Sjælland og jeg har lige hentet en glad hund.

Den blev passet hos et par erfarne hunde eksperter, og de sagde den havde opført sig pænt,
ikke tisset inde og slet ikke virket syg, tværtimod ville den ud at lege hele tiden.

Dyrlægen sagde jo, at jeg skulle komme med en urinprøve, men med opsamlingen
går det ikke så godt, Debbie er nærmest blevet bange for min tisseopsamler.

Vi prøver igen, men ellers, med alle jeres advarsler, må jeg jo gå til dyrlægen uden urin prøve...


Accepteret svar
Fra : Birgitta

Modtaget 196 point
Dato : 17-11-14 14:01

Det må du hellere...
Husk at tage hunden med..

Der er ingen grund til at blive ved med at prøve, når staklen bliver bange. Det gør det bare sværere at rette op på igen..

Når hun så er færdigbehandlet og ikke har ondt mere, så skulle I nok lige så stille øve jer på at få det til at lykkes. På samme måde som man lærer en skeptisk hund alt muligt andet.

Start med at lade hende undersøge tisseopsamleren når den ligger på gulvet hjemme, hvor den er totalt ufarlig, og ros hende og giv godbidder hvis hun viser interesse og ikke er bange. Gør det flere dage i træk.

I næste trin render du rundt med opsamleren i hånden derhjemme uden at komme i nærheden af Debbie.

I tredie trin prøver du en gang imellem at komme i nærheden af hende. Ikke mere. Samme trin skal øves flere dage i træk indtil hun er helt tryg ved det.
Osvosv.. En lille smule nærmere ved målet for hver gang. Og tilbage til en tidligere øvelse, hvis pigen virker skræmt eller bare bekymret. Først når hun er fuldstændig tryg ved opsamleren, så tager du den med når I går tur. Du skal ikke bruge den, bare have den med.
Når du har haft den med i nogle dage, og hun ignorerer den, så kan du prøve at gå lidt videre..

Problemet for dig er, at hun ER blevet bange for opsamleren. Derfor er du nødt til at gå meget langsomt frem for at undgå at skræmme hende. Hvis hun alligevel bliver skræmt, så er du gået for hurtigt frem. Husk godter.

Det kan betale sig for både dig og hende, at I får lært det inden næste gang hun bliver syg. Af to grunde.
Den ene grund ser du, når du får regningen af dyrlægen. Sandsynligvis vil hun blive syg igen, måske flere gange. For hende hører det bare med til den alder hun har. Så det kan i længden blive dyrt.
Den anden grund er, at det er rigtig skadeligt for en hund at gå så længe med en ubehandlet blærebetændelse. Og det kan indimellem gøre rigtig ondt. Samtidig med at det er rigtig, rigtig flovt for en voksen og renlig hund at komme til at tisse på gulvet eller i møblerne..

Når I er blevet gode til at samarbejde om tisopsamling, så er det ingen sag at fremtrylle en urinprøve, hvis der kommer det mindste tegn på nye blæreproblemer.

Kommentar
Fra : ans


Dato : 17-11-14 15:02

svendgiversen

Det første indlæg i denne tråd

http://www.kandu.dk/spg172390.aspx#1971428

Citat
Der er kun en ting, der hjælper, og det er en tur til dyrlægen.


Du stiller spørgsmålet den 10.11.2014, men der havde din hun allerede tisset på gulvet 4 dage tidligere, du beskriver det selv således

Citat
Men så for 3-4 dage siden tissede den på gulvet, lige foran døren ud af stuen,
det gentog sig så i lørdags, da vi holdt tidlig Mortensaften,
og jeg blev bebrejdet ikke at have luftet den hyppigt nok.


En person, som virkelig holder af sin hund, havde været hos dyrlægen for lang tid siden, hvis der havde været den mindste mistanke om at hunden var syg.

Du svendgiversen tænker mere på dit eget ego.

Enten er du klar over at din hund plejer at opføre sig sådan i løbetiden (hunden er 8 år) eller også har du kedet dig (jeg må stille et spørgsmål på kandu)

Der er en ting, der er helt sikkert med dette spørgsmål, og det er:" Du har ikke tænkt på din hunds ve og vel"

Du fortsatte føljetonen "svendgiversen, samleverske og dagligdagen i det lille hjem"

Men nu ved brugerne, at det var vigtigere for dig, at tage til fødselsdag.

Jeg håber, for din hunds skyld, at den ikke fejler noget.


Godkendelse af svar
Fra : svendgiversen


Dato : 17-11-14 15:42

Tak for svaret Birgitta.

Jeg må lukke nu på grund af useriøse svar,
Debbie er det sidste jeg har fra mit forrige liv, og næst efter min nye kone, mit kæreste eje...

Den er ikke alvorlig syg, og jeg vil aldrig svigte den for at spare en dyrlæge regning.
Jeg skal nok fortælle senere hvad dyrlægen kom frem til...



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-11-14 18:33

Tak for accepten af mit svar.....
Og skynd dig at komme til dyrlæge med Debbie. Hun ER alvorligt syg..
Sivtisseri (Det hedder det, når tisset render ud når hun ligger og hviler) kan være ganske alvorligt, lige fra kræft til arvæv og infektion i urinvejene... Det kan sagtens have bredt sig til nyrerne. Og man laver ikke nyretransplantationer på hunde, så når nyrerne ikke fungerer mere, så er det slut..
Jeg synes ikke, at det lyder som kræft, for det ville have udviklet sig mere.
Sivtisseri kan osse opstå hos ældre steriliserede tæver på grund af hormonmangel. Men det er jo ikke tilfældet med Debbie..

Men jeg er alvorligt bekymret for Debbies nyrer.

Den dag hun bliver utilpas af at nyrerne fungerer dårligt, så er det for sent. Man kan ikke reparere en ødelagt nyre. Men ved rettidig behandling kan man stoppe udviklingen. Dyrlægen kan se, hvor meget nyrekapacitet, der er tilbage. Og Debbie skal nok over på noget diætfoder, der skåner nyrerne mest muligt...
---Hun skal nok både have undersøgt urin og en blodprøve...

Kommentar
Fra : ans


Dato : 17-11-14 18:44

svendgiversen

Citat
Jeg må lukke nu på grund af useriøse svar


I denne tråd ser jeg ikke andre useriøse svar, end dem du selv har givet. Du har leget Georg Gearløs uden resultat. Din hund nåede du ikke at få til en dyrlæge fordi du skulle til fødselsdag ca. 10 dage efter den begyndte at tisse på gulvet
Det mest useriøse skriver du selv
Citat
Med vore næste aktiviter varer det nok et par dage, før vi får Debbies ultimative urinprøve?


Jeg håber stadig for din hunds ve og vel, at den ikke fejler noget p.g.a. din og samleverskens aktiviteter.


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 17-11-14 22:22

Jeg kan desværre kun erklære mig helt enig med ans:

Citat
I denne tråd ser jeg ikke andre useriøse svar, end dem du selv har givet. Du har leget Georg Gearløs uden resultat. Din hund nåede du ikke at få til en dyrlæge fordi du skulle til fødselsdag ca. 10 dage efter den begyndte at tisse på gulvet [Hmmmm, ikk` godt!]
Det mest useriøse skriver du selv


M.h.t. Birgitta's kommentar:
Citat
Det kan sagtens have bredt sig til nyrerne. Og man laver ikke nyretransplantationer på hunde, så når nyrerne ikke fungerer mere, så er det slut.


Det er en langsom og grim død at udsætte sin hund for:
http://kandu.dk/Spg166524.aspx

Fra de første tydelige symptomer gik der ca. 14 dage før hunden afgik ved døden, efter en meget lang og pinefuld nat.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 17-11-14 22:25

For denne hund tog det en uge, fra hunden viste tegn på sygdom til den var død, efter massiv behandling hos dyrlægen: http://www.hundegalleri.dk/forum/generel-diskussion/576967-noedstilfaelde___hjaelp#newest

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 17-11-14 23:24

Tak, troldepige... Jeg har tænkt meget på boefje efter han døde... Der kom aldrig nogen forklaring på, hvorfor det skete... Og jeg orkede ikke at blive ved med at gå ind og kikke i tråden, når der ingen opdateringer er.
Jeg har ikke fået besked om de senere opdateringer.
Et helt akut nyresvigt kan næsten kun være to ting, leptospirose eller en akut forgiftning...

Når det åbenbart nok ikke var leptospirose, så håber jeg at familien har fået besked om hvad der forgiftede Boefje... Så det ikke sker med deres nye hund..

Kun ganske få ting forgifter så pludseligt og voldsomt.. En ting er kølervæske, som mange hunde godt kan lide smagen af. En hund dør på en uge, hvis den drikker kølervæske..

Der skal ikke ret store mængder til..
Hvis der står sådan noget et sted, eller der er spildt noget, så håber jeg at de har fået klar besked af dyrlægen, så det ikke sker igen...

Jeg ville ikke tage det op i tråden, fordi det er en barsk beskyldning at komme med. Selv om de naturligvis ikke gør sådan noget med vilje..
Og det ville ikke have reddet Boefje..
Jeg håber at det går godt med deres nye hvalp...

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-11-14 08:05

Citat
Når det åbenbart nok ikke var leptospirose, så håber jeg at familien har fået besked om hvad der forgiftede Boefje... Så det ikke sker med deres nye hund..

Kun ganske få ting forgifter så pludseligt og voldsomt.. En ting er kølervæske, som mange hunde godt kan lide smagen af. En hund dør på en uge, hvis den drikker kølervæske..


Der er ikke kommet noget frem i tråden om hvad årsagen til nyresvigtet har været.

Men jeg har en fornemmelse af, at et nyresvigt kan være under opsejlning gennem laaang tid.

Efter Dandie's død blev jeg f.eks. opmærksom på, at hunde ikke kan tåle vindruer http://www.netdyredoktor.dk/hund/forgiftning/vindruer-og-rosiner.aspx
Da jeg læste det fik jeg godt nok dårlig samvittighed.

For nogle år siden opdagede jeg, at han var rigtig glad for vindruer, og jeg syntes det var lidt sjovt, at sidde og dele vindruer med ham, jeg spiste halvdelen af en vindrue og gav ham den anden halvdel. Ren hygge.
Min teori er, at han fik ikke så mange vindruer så han døde af det, akut, men vindruerne har sikkert påvirket hans nyrer i en grad, så han reagerede på div. giftige loppemidler (som jo indeholder hjælpestoffer, der kan påvirke nyrerne).

Akut var det loppemidlet der tog livet af ham, men hvis jeg aldrig havde fodret ham med vindruer havde hans nyrer måske ikke reageret på loppemidlet.

Jeg håber du forstår hvad jeg mener.

Min samvittighed var sort, men jeg kan jo desværre ikke ændre på fortiden, men jeg kan bruge det fremadrettet.

Måske har du læst det andetsteds (jeg florerer jo lidt rundt om på nettet), sidste år fandt min dværgpinscher ud af, at det var sjovt, at lege med kastanjer, hun havde helt styr på hvor kastanjetræerne var.
At hun samtidig jævnligt havde dårlig mave satte jeg i forbindelse med skiftet til barf.

Forår og sommer har hendes mave haft det fint, men så startede maveproblemerne igen her i efteråret, "tilfældigvis" samtidig med, at kastanjerne faldt af træerne og hun legede med dem. Efter nogle få dage fik jeg heldigvis en mistanke om sammenhængen og googlede "hund+kastanje": http://www.netdyredoktor.dk/hund/forgiftning/kastanje.aspx

Bianca har heldigvis aldrig spist en kastanje, men når hun legede med dem gik tænderne jo gennem den brune skal.

var det slut med, at lege med kastanjer, i stedet købte jeg en bold i Maxizoo, som hed "bold i bold", den er på størrelse med en tennisbold, yderst er der et lag gummi (ca. 5 mm tykt) som er hullet som en ost, indeni er der en mindre bold, som giver nogle rasle-lyde.
Det at den er nogenlunde blød gør, at hun kan bide fast i den, og rasle-lyden gør den interessant, så den har vi oftest med på morgenturen.
Først kiggede hun på den, som om hun ville fortælle, at den var for stor til, at hun kunne bruge den, men så opdagede hun, at den var blød.
Den er et hit, hun er rigtig god til, at fange den i luften.

Jeg er blevet meget obs på hvad hunde ikke kan tåle, f.eks. vil knægten gerne have mig til, at komme løg i frikadellerne, men jeg vil jo gerne kunne stikke vovse en frikadelle-bid, så der kommer ikke løg i frikadellerne.
http://www.spørgdyrlægen.dk/forgiftninger-hund-og-katte/loegforgiftning-hund-kat


Kommentar
Fra : kimpetersen


Dato : 18-11-14 10:27

Jeg syntes ikke man skal male fanden på vægen før han er der.
Den 12 - 11 var svendgiversen hos dyrlægen, og hvis han/hun havde ment at der var noget alvorligt galt, havde han/hun nok selv taget de prøver der var nødvendig.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-11-14 14:55

Troldepige... ja.. Der er rigtig mange ting, der kan være giftige for hunde.. Kun få af dem ødelægger nyrerne.
Giftige stoffer kan jo også gå til hjernen og give kramper og psykoser, påvirkning af åndedrættet og dermed død.. Sådan er det med aeskulin, der findes i hestekastanjer. Men hunden skal spise mere end 5 kasranjer pr kilo hund for at få alvorlige symptomer... Men det drejer sig ikke om nyreproblemer, men neurologiske symptomer...

Vindruer og rosiner har man så nu fundet ud af påvirker nyrerne. Det er nok derfor at nogle hunde sagtens kan tåle en håndfuld rosiner, mens andre hunde dør af dem.
Hvis nyrerne er sunde og raske, så tager hunden ikke skade.

Men du kan jo ikke vide, om din hund har sunde nyrer..... En hund kan jo også være født med en lille svaghed i nyrerne. Så kan en lille smule for meget salt i foderet være med til at nyrerne ikke holder så længe som hos en hund, der er født med helt raske nyrer.. Meget medicin udskilles også gennem nyrerne. Man kan jo ikke rigtig vælge medicin FRA, hvis hunden er syg. Så ender den jo med at blive invalideret eller at dø af sygdommen.
Loppemidler og vaccinationer kan også være skadelige hvis lever og nyrer ikke fungerer ordentligt...
Hvad skal vi så gøre? Skal hunden have taget blodprøve for check af lever og nyrer inden vi giver vaccinationer og loppemidler? Hver gang?

Almindeligvis kan hunde godt tåle både loppemidler og medicin uden at de tager skade... Men hvis en hund allerede HAR et problem med nyrer eller lever... Eller hjertet... Så kan de reagere på de stoffer, der belaster et af de organer.. Og i uheldige tilfælde kan de dø.

Du har altså ingen grund til at have dårlig samvittighed. Vi kan ikke vide noget før vi får det at vide.

Det er jo ikke særlig mange år siden at hunde fik både slik og chokolade og rosiner, når de delte madpakke med familiens børn.. Hunde blev garanteret også syge og døde dengang uden at nogen undersøgte årsagen. Andre hunde blev ikke syge, så man mente ikke at det kunne være de rosiner, som begge hunde havde spist..

Det er kun på grund af internettet at vi i dag har mulighed for hele tiden at følge med i de nyeste undersøgelser. Og dele dem med hinanden.

TIl trods for den fantastiske mulighed for at undersøge alting mellem himmel og jord selv, så er der stadig mennesker, der giver deres hunde hvidløg. Selv om den meget lille mængde hvidløg som man mener at en hund kan tåle, --er meget mindre end det, der skal til for at holde lopper og flåter væk..

Vi kan ikke undgå alt.. Vi må bare være fornuftige og leve sundt. Både vi selv og vores hunde.. Det giver bedst mulighed for et langt og godt liv. Hvad der ellers sker alligevel, må vi bare forsøge at klare bedst muligt.
Mere kan vi ikke forlange af os selv..

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-11-14 15:12

Citat
Men du kan jo ikke vide, om din hund har sunde nyrer..... En hund kan jo også være født med en lille svaghed i nyrerne.


Det var jo min teori vedr. Dandie, indtil jeg læste om vindruerne.
Og vindruerne udelukker jo stadig ikke, at han kan have haft en medfødt svaghed i nyrerne.

Citat
Vi kan ikke undgå alt.. Vi må bare være fornuftige og leve sundt. Både vi selv og vores hunde.. Det giver bedst mulighed for et langt og godt liv. Hvad der ellers sker alligevel, må vi bare forsøge at klare bedst muligt.
Mere kan vi ikke forlange af os selv..


Jeg er helt enig med dig.
Det er nu heller ikke fordi jeg til stadighed går rundt med sort samvittighed, men jeg gjorde mig da nogle tanker da jeg læste om hunde og vindruer.

Jeg får ikke noget ud af, at banke mig selv oven i hovedet med de fejl jeg har begået i fortiden, men jeg kan bruge min viden og erfaring fremadrettet.

Hvad angår Dandie's død er det stadig klinikmanageren hos dyrlægen jeg bebrejder, for ikke at lytte til mig og tro på mine iagttagelser ved min hund.
Det er ikke noget der æder mig op, men jeg er bevidst om, at hans ord skal tages med et gran salt.
Jeg kommer stadig på den samme klinik, de er det bedste alternativ her i byen. Ellers skal jeg ud på landet, og det er altså noget bøvlet når jeg ikke har bil (det er prøvet).

Til Bianca startede jeg med, at bruge en dyrlæge der kører ud, men en fredag eftermiddag tabte jeg flexlinen og Bianca blev forskrækket og løb ud og blev ramt af en bil. Vi var ret tæt på dyre-klinikken, så bilisten kørte mig og Bianca derned, hun blev røntgenfotograferet og fik drop, der var et lille brud ved bækkenet, men det var et sted hvor det blev holdt stabilt af andre "ting".

Det store spørgsmål var så, om hun kunne komme af med det ene og det andet, eller om nogle nerver var skadet. Så vores jubel var stor da hun gjorde både det ene og det andet næste dag.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-11-14 16:02

Næ... det er et problem at komme til dyrlæge når man ikke har bil....... De færreste bor ved siden af klinikken..
Og Silke er blevet for gammel til at gå langt på hårdt underlag, så sidste år købte jeg en el-scooter, en "handicap-scooter".
Silke sidder glad og gerne mellem mine ben når vi kører, selv om hun er en stor hund på 27 kg.

Det er en kollossal lettelse, at jeg ikke behøver at spekulere på hvordan vi kommer af sted, hvis hun skulle blive syg.

Den kræver ingen kørekort. Og den må køre overalt. På fortove, cykelstier og almindelige veje, hvis der ikke er fortov eller cykelsti.
Den må endda køre ind i butikker og centre (uden hund).. For det ER jo en handicap-scooter.

---Men folk glor jo noget..... når de lige har mødt os travende langt ude i skoven...

Jo, Troldemor.... vi lærer en masse for hver hund, vi har... Vi lærer om sygdomme, træning og adfærd og om kærligheden mellem menneske og hund. Om hvor unik hver hund er... Og meget, meget mere...
Og den viden tager vi med til vores næste hund.....
Hvis du tænker tilbage til din første hund så vil du sikkert også have en fornemmelse af, hvor meget du reelt har fået gennem de hunde, du har haft..

Jeg ved jo egentlig ikke, om du har haft flere end Dandie og Bianca..

Silke er min 7. hund som voksen. Mine forældre ville ikke have hund da jeg var barn..

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-11-14 20:48

Citat
Jeg ved jo egentlig ikke, om du har haft flere end Dandie og Bianca..


Ååh jo, Bianca er min fjerde hund, udover den hund vi fik da jeg var 8 år.

Familiens hund var en blanding af gårdhund og cocker.
Mine egne har været dværgpinscher-tæve, schipperke-hanhund, schipperke-hanhund, dværgpinscher-tæve.

Ja, man gør sig nogle erfaringer, med hensyn til hunde generelt og lidt med de enkelte racer, for selvom der som regel er nogle træk der går igen i den enkelte race, så er de jo også vidt forskellige.

Når man mister sin første hund, så er man, forståeligt nok, helt slået ud, og man nægter pure at få en ny hund, for den kan aldrig blive som den gamle.
Men efterhånden finder man ud af, at den næste hund bliver også en god hund, omend den er anderledes end den/de foregående.

Min mor har en el-scooter, fordi hun ikke kan gå så langt, havde vi boet meget tæt på hinanden, så kunne jeg jo nok have lånt den.




Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 18-11-14 21:47

Hvis man har 10-20 tusinde, så kan man selv købe en elscooter.
Jeg søgte da tilskud fra kommunen, men jeg endte med at købe den 100% selv.
Og det har jeg ikke fortrudt et sekund!

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 18-11-14 21:52

Den første købte min mor selv, men da den var slidt op "beordrede" jeg hende til, at søge om en via kommunen.
I første omgang fik hun afslag, så jeg skrev en anke hvor jeg pillede deres begrundelse fra hinanden, og så fik hun køretøjet.

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 19-11-14 12:21

Så har jeg været hos dyrlægen igen, uden at det lykkedes at skaffe en urinprøve.

Han troede ikke at Debbie havde blære eller livmoder betændelse,
men for en sikkerheds skyld får den nu lidt antibiotika.

Derimod kunne han ikke lide en knude, den har fået på bagsiden af venstre lår,
så i morgen skal Debbie til dyrlæge for 3. gang, og opereres under fuld bedøvelse...

Tak for de mange henstillinger om og begrundelser for at gå til dyrlæge,
og jeg spurgte naturligvis om hjælp udelukkende på grund af Debbies ændrede adfærd.




Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 19-11-14 12:55

Avs... Jeg håber at det ikke er noget særligt... ...

Hvad mente dyrlægen så kunne være årsagen til at Debbie ikke kan holde tæt? Mener han at det har noget at gøre med knuden på låret?
Havde du selv lagt mærke til knuden? Hvor længe har hun haft den?

Det var i hvert fald GODT!!! at du kom af sted med Debbie.

Du må endelig fortælle os hvordan det går i morgen...

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 19-11-14 13:57

Jeg håber også, at knuden ikke er noget grimt.

Nogle hunde får fedtknuder, som er ganske harmløse, det kan også være en ufarlig cyste.

Min brors første labrador fik sådan en cyste på ydersiden af det ene lår, da den blev for generende blev den opereret væk, men kom igen efter nogen tid.

Så det behøver ikke, at være noget grimt.

Jeg undrer mig også over hvad årsagen til tisseriet så kan være. Men hvis det fortsætter efter antibiotika-behandlingen, så må i jo søge videre efter svar.


Eftersom du ikke har skrevet noget om det, så går jeg ikke ud fra, at Debbie får noget der kan ligne epilepsi-anfald.
Under sådan et anfald kan hunden godt tømme blæren, men min erfaring er, at det lugter helt anderledes end en sædvanlig tisse-tår, det lugter forfærdeligt kvalmt.
Jeg oplevede det med min første dværgpinscher, og jeg kunne lugte det lige så snart jeg trådte ind i rummet.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-11-14 13:09

Svendgiversen... Jeg håber du melder tilbage om hvordan det går med Debbie i dag.....

Kommentar
Fra : svendgiversen


Dato : 20-11-14 16:46

Debbie er kommet hjem efter operationen i fuld narkose, med en stor plastik tragt om hovedet.
Noget der ikke bekommer den vel, men den er stadigvæk lidt bedøvet.

Og det man fjernede var heldigvis godartet, nærmest talg og helt sikker ikke canser.
I tvivlstilfælde ville man indsende en prøve, men der var der ifølge dyrlægen ingen grund til.

Selv om den også fik renset tænder, finder jeg dyrlæge regningen på 3.600 kr alt for høj
i forhold til indsatsen, men intet er for dyrt for vor lille Debbie.

Det er jo (endnu) gratis for os at gå til lægen, tandlæger koster, men overgåes klart af dyrlæger.



Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 20-11-14 18:25

Citat
Selv om den også fik renset tænder, finder jeg dyrlæge regningen på 3.600 kr alt for høj
i forhold til indsatsen, men intet er for dyrt for vor lille Debbie.


Mon ikke der bare er lidt længe imellem, at du kommer hos dyrlægen.

Til sammenligning står denne pris oplyst på min dyrlæges hjemmeside:
"Tandrensning, hund

Inkl mundhuleundersøgelse, ultralydsrensning, polering & tandrøntgen
   

2686 Kr.
"

Til gengæld blev jeg positivt overrasket sidste år, da Bianca var blevet ramt af en bil.
Der blev taget et røntgenbillede hvor hele hunden kunne ses (nu er det jo så også en lille hund) og hun fik drop i en time, p.g.a. chock.
Mens hun fik drop sad jeg selv og sønnen hos hende, så dyrlægen kiggede bare lige ind et par gange.
Regningen blev på knap 700 kr.

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 20-11-14 20:03


Citat
Mon ikke der bare er lidt længe imellem, at du kommer hos dyrlægen.

Nåh, det ved jeg nu ikke, jeg giver ca. kr. 900 for en tandrensning i fuld narkose på vores hund (ca. 45 kg) - så kr. 3600 for rens og fjernelse af lille cyste er vist dyrt.

Men der er kolossalt stor forskel på priser hos dyrlæger, og det er ikke altid, at de dyreste er de bedste.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 20-11-14 22:16

I det prisleje er det altså tit sådan, at jo dyrere ER jo bedre.
Tandrens hos en specialist koster nemt 2-3000. Plus en del ekstra, hvis der skal fjernes tænder. Det skal der tit på små hunde med tandsten.
Operation med fuld narkose kan også nemt koste deromkring. Knuden kunne have været kræft. Så det var nødvendigt med en dyb narkose, hvis der skulle have været fjernet meget væv.

Men tillykke med at det gik så godt! det er jo det vigtigste lige nu.

Hvis I skal have hund igen, så skulle du nok overveje en sygeforsikring..
For de fleste, der ikke har en masse penge, kan det godt betale sig.

Der kan være en række år, hvor forsikringen ikke er nødvendig, men med alderen kommer der tit problemer.
Og det er jo for sent at tegne en forsikring når skaden er sket.

For et par år siden havde jeg dyrlægeregninger på næsten 7000 på et halvt år. Forsikringen betalte 5000.
Det er stadig dyrt at have en syg hund, men forsikringen gør det overkommeligt..


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 20-11-14 22:49

svendgiversen, jeg har altid kun haft små hunde, så jeg har gjort mig nogle erfaringer m.h.t. små hunde og tandproblemer.

Min første hund, en dværgpinscher, overtog jeg da hun var 2,5 år, hendes tænder lignede noget der var løgn, og derfor tvivlede jeg på den oplyste alder.
Få dage efter at jeg havde overtaget hende var hun hos dyrlægen og fik ordnet tænder, der blev fjernet nogle stykker, de sad lige så løse som hvis de havde siddet i en klat blød smør.
som gammel endte hun med, at have 3 tænder i munden.
I en lang periode børstede jeg hendes tænder dagligt, men det havde ingen effekt.

Min næste hund var en schipperke, han havde aldrig problemer med sine tænder.

Min 3. hund var også en schipperke, jeg havde haft ham i nogle få år før det blev nødvendigt, at få hans tænder ordnet, 2 blev fjernet.
Derefter begyndte jeg, at give ham en dentastix hver dag, men det overflødiggjorde desværre ikke tandrensning hos dyrlægen.
Så begyndte jeg, at give ham plaque-off ( http://www.petdreams.dk/plaqueoff-sunde-taender-og-tandkob-pa-din-hund.html# ) på maden hver dag, sideløbende med, at han dagligt fik dentastix.
Det gjorde heller ikke den store forskel.
Så begyndte jeg, at børste hans tænder hver dag med denne type børste: http://www.butik.virumdyreklinik.dk/tandpleje/415-petosan-microfiber-tandborste-810969000467.html (Jeg købte for nylig en anden model hos MaxiZoo, den var billigere og ok, men ikke til store fingre) og stadig drysse plaque-off på hans mad.
Det gav pote. Ikke flere tandrensninger hos dyrlægen.

Plaque-off består af en bestemt alge, som gør, at spyttet ændres, så plak o.l. ikke sætter sig ordentligt fast, og dermed nemmere kan børstes af.

Og i den forbindelse kan jeg fortælle, at min mor tog engang nogle piller der hedder Chlorella, kaldes også "den grønne perle", disse piller er også lavet af en bestemt alge.
Min mor har altid haft meget tandsten, men i den periode hvor hun tog chlorella havde hun næsten ingenting. Det synes jeg er lidt interessant.

Bianca bliver 2 år til januar, hun har fået børstet tænder lige siden hun smed den sidste hvalpetand og har lige så længe fået plaque-off på sin mad.
Sidst hun blev vaccineret roste dyrlægen hendes tænder, kun var der en lille smule belægning på 2 tænder, nemlig de to der sidder lige bag den store hjørnetand i undermunden, og det er simpelthen fordi jeg ikke har været obs på, at de sidder lidt længere inde end de andre, så her må jeg lige vinkle fingeren lidt anderledes når der børstes.

Så jeg kan varmt anbefale, at bruge både plaque-off og tandbørste dagligt.
På den måde kan du spare den dyre tandrensning og samtidig skåne din hund for narkose, som der jo altid er en risiko ved.


Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-11-14 07:09

Silke har fået børstet tænder hele sit liv. Som ung en gang om ugen, men de sidste mange år har det været hver dag.

Jeg bruger almindelige billige tandbørster til mennesker. Og så bruger jeg knust kridt. Almindelig tavlekridt af den billigste slags, så de ikke er belagt med underlige overflader eller tilsætningsstoffer. Sidst købte jeg 20 æsker over Nettet til omkring 100 kr. Der er til resten af Silkes liv og lidt til. De bliver lagt i blød og knust og sigtet, så der bliver en vælling ud af det. Når det er tørret ind til tandpastakonsistens, så kommer det i syltetøjsglas og opbevares i køleskabet.
Og så tager jeg en lille portion af gangen og blander med en klat fedt som gør det vellugtende i Silkes snude.

Det er en rigtig pensionist-løsning. Billig men lidt bøvlet at fremstille selv.

Kridtet sliber rigtig godt. Man brugte det til mennesker engang, men det gav for mange slibeskader. Hunde når ikke at få slibeskader fordi de ikke lever længe nok.

Silke har aldrig fået renset tænder. Hun har alle sine tænder. Der er ingen belægninger. Tandkødet er fint, lyserødt og sundt. Og hun får selvfølgelig altid ros hos dyrlægen.
Hun fylder 13 år til april. Hendes kuldsøster lever også endnu. Hun har aldrig fået børstet tænder, men har fået ben i stedet.
Hendes tænder er flere steder slidt helt ned, så man kan se den gule kerne indeni. Og hun har alligevel belægninger, tandsten og rødt tandkød.

.............jeg har haft en gammel hund med dårlig ånde og belagte tænder for mange år siden. Siden har jeg børstet tænder på mine hunde. DET skal ikke ske igen.

Kommentar
Fra : jøjø


Dato : 21-11-14 13:17


- Silke er en meget heldig hund med sit menneske!

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 21-11-14 18:53

Jeg lærer en masse fra hver hund, jeg har. Og tager det med til de næste hunde.
Silke er heldig at være nr. syv

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 21-11-14 21:59

Citat
Jeg lærer en masse fra hver hund, jeg har. Og tager det med til de næste hunde. [Blink]
Silke er heldig at være nr. syv


Man lærer meget livet igennem, også om de hunde man har, jeg tænker tit på sætningen "man burde leve livet baglæns", så ville vi have meget mere gavn og glæde af al vores lærdom og erfaring.

Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 22-11-14 06:59

Troldepige... Ville det ikke være vildt frustrerende? At blive dummere og dummere for hvert år der går?

Jeg synes at det er ok at starte uvidende og så leve livet med at søge efter viden og løse problemer.

I starten af livet ved man jo ikke hvor meget man mangler at lære. Man ser kun resultatet af de fejl man begår. Og har resten af livet til at rette op på dem. Det vigtigste er nok at man indser sine fejl.


Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 23-11-14 17:49

Citat
Troldepige... Ville det ikke være vildt frustrerende? At blive dummere og dummere for hvert år der går? [Nørd, i tvivl!]


Jo.

Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det.

Min tanke var, at vi burde blive født med al den viden, som vi har sent/senere i livet, så vi rigtig kunne få glæde af al vores viden og erfaring.

Jeg har ikke tal på hvor ofte jeg har stået i en situation hvor jeg har lært/erfaret et eller andet og har tænkt "åååh, det skulle jeg have vidst for x år siden".

Men du har jo helt rart, det ville være vild frustrerende, at blive dummere og dummere nærmest dag for dag.



Kommentar
Fra : Birgitta


Dato : 24-11-14 15:56

Det er bedst, som det er. Vi må slide --og lide-- for at blive klogere...

Kommentar
Fra : ans


Dato : 24-11-14 17:03

svendgiversen,
har du så fået en aftale med dyrlægen om hvornår din hund skal have "trådene" Det skulle jo helst passe med hvornår du og dyrlægen har tid.

Kommentar
Fra : Troldepige


Dato : 24-11-14 22:20

Citat
Det er bedst, som det er. Vi må slide --og lide-- for at blive klogere... [Hahahahaha]


Tjaaa, vi må vel bare tage det som det kommer.

Du har følgende muligheder
Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177561
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408955
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste