For mig at se er der mange forhold der skal tages i betragtning, før man kan være for.
Den der skal dødshjælpes skal ikke selv være i stand til at begå selvmord, skal alligevel kunne give en utvetydig og gentagen tilkendegivelse om at ønske at blive slået ihjel, evt. ved en erklæring lavet tidligere, men med klare kriterier for den/de situation(er) man vil aflives i, to læger skal uafhængigt af hinanden konstatere at betingelserne er opfyldt og at det er rimeligt at aflive personen og skal derefter (hvis det er OK med deres samvittighed/tro) foretage en human aflivning.
Dette er ikke nødvendigvis en udtømmende opregning, må snarere ses som minimumskrav for aktiv dødshjælp.
Den italienske kvinde, der lige er død efter at man havde indstillet væske og mad er jo ikke aktiv, men snarere passiv dødshjælp, og der må kriterierne være mindre strenge, når situationen er sådan at der ikke er noget håb. Det svarer mere til at slukke for respiratoren, og det sker sikkert dagligt.