"Pernille Bennedsen" <pernilleb@tdcadsl.dk> skrev i meddelandet...
> Jeg kan huske fra mine barndomsår, at min mor sommetider bagte en
> kage, der hed Hermann. Det var en kage, hvor man skulle bruge en
> grunddej, som man havde fra sidste gang man lavede kagen. Over
> ca 14 dage skulle man så jævnligt tilsætte flere ingredienser til
> grunddejen og på et tidspunkt skulle man tage noget fra til grunddej
> som evt kunne fryses til næste gang.
>
> Jeg husker kagen som værende rigtig god, men min mor har ikke
> opskriften mere. Er der nogen, der kan hjælpe???
>
> P.S. Jeg mener der skulle mandler i samt puddersukker og en hel del
> mel.
Hermann siger mig ikke noget.
Men, det kunne godt lyde som om det måske var honningkage/dej din mor
lavede? - Honningkage i gamle dage startede med, at man lagde (kogte) en
grunddej af fx 10 kg honning og 8 kg mel, og derefter stillede man dejen
i kælderen til lagring. Efter ca. 14 dage el. helst 3 mdr. lagring var
dejen ved sine fulde kraft og klar til brug. Dejen kunne holde sig i
næsten ubegrænset tid, når den bare ikke bliver udsat for fugt.
Som hævemiddel bruger man til honningkage både potaske og hjortetaksalt.
Til fx en 1 kg grunddej tager man 10 g potaske, 10 g hjortetaksalt, 1
æggeblomme, 200 g mel samt 20 g krydderier, som fx kunne være lige dele
allehånde, muskat, kanel, nelliker samt evt. finthakkede mandler.
Ud af honningkagedejen kan man så deraf lave forskellige slags typer af
honningkager, fx nogle som hedder gloria, golden dream, medelon, tit
bit, gold diggers, lullu-snitter, californiapletter, - eller simpelt hen
honningkage som vi kender i dag, honningkage med smørcreme imellem. -
Eller også honninglagkage lagt sammen med rigtig creme og smørcreme og
chokoladeglasur på toppen. -uhm!
NB: Bagermesteren i dag har fx ikke tid til at rode med sådan noget, han
køber en spand grunddej m. krydderier fix og færdig, så kun hævemiddel
skal tilsættes.
Jeg bliver sur hvis ikke det er honningkage!
)
--
Mvh. - Morgenvagten