/ Forside / Interesser / Fritid / Dykning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Dykning
#NavnPoint
Arnvig 1184
LeifHansen 762
Teil 722
sorenw 460
Melander 460
PARKENSS 250
michaelmo.. 200
guffy 200
lawitt 200
10  TIMO_J 140
C&C Travel
Fra : Jan Christensen


Dato : 04-11-01 21:48

Er der nogen som har erfaring med C&C Travel, og i bekræftende fald hvilke??

pylle



 
 
CC (13-11-2001)
Kommentar
Fra : CC


Dato : 13-11-01 16:11

Hej
Jeg har samlet nogle af de tidligere svar vi har givet på spørgsmål om
Filippinerne og C&C Travel.
Håber de er til hjælp, ellers er du velkommen til at vende tilbage.

mvh
Claus


Hej
Vi har rejst med C&C 3 gange til Filippinere, det har alle været fantastiske
ture - men selvfølgelig har der da været nogle småepisoder ind imellem
f.eks. da Philippine Airlines gik i betalingsstandsning og vi skulle have
været med deres fly fra Coron, da var C&C Travels organisationstalent ikke
det mest fantastiske vi har oplevet, men til gengæld var der ingen problemer
med refusionen af overnatning på 1. klasses hotel og booking af alternativt
fly.

Desuden har de en tendens til, på de billige afgange, at overbooke Coco
Beach og standard værelserne her er ikke særligt spændende. Bør insistere på
Deluxe (ofte muligt at få uden at betale ekstra).

mvh
Claus


Jeg vil efter bedste evne forsøge at svare på dine spørgsmål,

> Når jeg kigger i CC katalog er der en pokkers masse hoteller bagest i, er
> det hvis man tager på egen hånd (sejler ud i horisonten) ud i det blå til
en
> anden ø og vil bo der???

Det tog noget tid før jeg kunne finde ud af deres nye katalog, det er
mildest talt lidt rodet, men lidt groft sagt er hotellerne blot en
præsentation af de de resorts og hoteller de samarbejder med. Nogle af dem
er de hoteller der anvendes på pakketurene, andre er dem du mod tillæg kan
bo på, men generelt kan alt lade sig gøre (mere eller mindre). Hvis du
f.eks. ikke vil være 7 dage på Coco Beach, men kun 5 og så forlænge opholdet
et andet sted er der normalt ingen problemer med det.

> Er det kun fedt hvis man er dykkermindet.

Jeg kunne uden tvivl få adskillige år til at gå på Filippinerne, også selvom
jeg ikke dykkede, der er virkelig mange spændende og imponerende steder
dernede.

Men, hvis du beslutter dig for at smutte derud, kan det stærkt anbefales, i
det mindste at få et prøvedyk og snorkle ved koralrevene - det er en kæmpe
oplevelse, især hvis man ikke har prøvet at kigge nærmere på et koralrev og
det liv og de farver der findes.

> Jeg syntes ikke jeg kan se omder er noget by-et-eller-andet ived det der
> Cocobeach resort??

Der er 2 - den ene er en mindre lokal by Puerto Galera - der sker ikke det
helt store herinde, men meget hyggeligt. Den anden er Sabang, som er bygget
op omkring turismen, dvs masser af dykkercentre, restauranter, barer, et par
diskoteker og en del forretninger (den er dog ikke ret stor).
Det tager ca. 10-15 min. at sejle fra Coco Beach til Puerto Galera og
Sabang.

> Er det dyrt dernede.

Nej, men fordi Coco Beach ligger meget isoleret (du kan kun sejle til byen -
ikke helt sandt, du kan faktisk også gå gennem junglen, men det er ekstremt
varmt og du bliver ædt af moskitoer), er deres priser meget høje i forhold
til andre steder på Filippinerne - det er dog stadig relativt billigt, vi
spiser og drikker incl. barregninger osv for ca. kr. 2.000 på 14 dage (2
voksne), men det afhænger selvfølgelig af hvormange 100 drinks man skyller
ned under happy hour. Til sammenligning boede vi på et lille hotel på Bohol
i 14 dage, her løb mad og drikke op i ca. kr. 800-1.000.
(ps! en flaske god rom i Sabang og andre byer ca. kr. 16,- det er
selvfølgelig en hel liter)

> Med hensyn til at tjekke tingene en ekstra gang, er det fra CC du mener
> ellers hvis man booker noget på egen hånd??

Både og, du kan ikke altid være sikker på, at de nu har fået genbekræftet
billetter osv. F.eks. bekræftede Coco Beach kontoret i Manilla (c&c travel),
at vi skulle med et fly fra Cebu kl. 7 om morgenen, men da vi stod i
lufthavnen var vi booket på et fly sidst på eftermiddagen, hvilket ville
have betydet, at vi ikke havde nået vort fly til Danmark. Vi var dog heldige
at få de sidste 2 pladser på 7 afgangen. En af de færger vi var booket på
sejlede slet ikke (men det er iøvrigt ikke ualmindeligt med færgerne
dernede).

> Kan det betale sig at betale de der 600-700 kr for den lidt kortere
> flyvetur, eller er det lige fedt.

Jeg går ud fra at du mener turen over Frankfurt med Lufthansa - personligt
bryder vi os ikke ret meget om Lufthansa og endnu mindre om Frankfurt
lufthavn, så vi vælger at rejse med British Airways over Heathrow og Hong
Kong, men rejsen er længere og det beror på en smagssag.

Håber svarene kan guide dig lidt på vej.

Hilsen
Claus

Har rejst med dem,
De er generelt ikke for "begyndere", men ufattelig gode og billige på
Filippinerne.

Efter sidste rejse med dem til Filippinerne havde vi nogle udlæg p.g.a.
Philippine Airlines gik i betalingsstandsning og der var absolut ingen
problemer med refusion, da vi kom hjem.

Kan varmt anbefales, har iøvrigt god hjemmeside www.cctravel.dk

mvh
Claus


Vi har været på Filippinerne 3 gange. Heraf har vi rejst 2 gange med C&C
Travel og de har generelt været alletiders (en enkelt gang har vi dog haft
et lille problem, da vi boede på Coco Beach, idet direktøren for C&C ikke
mente det var noget problem hvilket værelse vi fik - vi var jo bare dykkere.
men efter en lidt hissig ordveksling, hvor vi gjorde
opmærksom på, at dykkere nok lagde ca. dobbelt så mange penge på hans
resort, som ikke dykkende gæster, blev problemet løst).

Filippinerne er nogle virkelig søde mennesker og landet er vidunderligt.
Alle vil gerne hjælpe, men tjek lige tingene en ekstra gang selv når det
angår booking af fly, færger osv, så vil du undgå mange problemer.

Manilla holder vi os generelt fra - man føler sig utryg i den by.

mvh
Claus

"Jan Christensen" <pylle@post1.tele.dk> wrote in message
news:3be5a96e$0$381$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Er der nogen som har erfaring med C&C Travel, og i bekræftende fald
hvilke??
>
> pylle
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408866
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste