/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Nougat???
Fra : Lene Vang Poulsen


Dato : 03-11-01 14:43

Hej allesammen..
Min mor og jeg er ret vilde med nougat både som nougatis og chokolade.

Men hvad er nougat egentligt ????


Med venlig hilsen
Lene Vang



 
 
Mark Beaumont (03-11-2001)
Kommentar
Fra : Mark Beaumont


Dato : 03-11-01 15:21


"Lene Vang Poulsen" <lenevang@get2net.dk> skrev
> Men hvad er nougat egentligt ????

Blød nougat består normalt af Hasselnødder, sukker, kakaomasse
og kakaosmør.

Vh Mark


Peter Westh (03-11-2001)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 03-11-01 15:31

"Mark Beaumont" <beaumont@os.dk> skrev i en meddelelse
news:9s0ug9$a9k$1@news.cybercity.dk...
>
> "Lene Vang Poulsen" <lenevang@get2net.dk> skrev
> > Men hvad er nougat egentligt ????
>
> Blød nougat består normalt af Hasselnødder, sukker, kakaomasse
> og kakaosmør.

Vel, de mærker som der sælges mest af (Odense og Anton Berg) indeholder nu
også skamløse mængder "vegetabilsk fedtstof", formodentlig palme- eller
kokosolie, samt en hel del tørmælk. Samt ammonieret karamel, for farvens
skyld (hvilket siger noget om at indholdet af hasselnødder ikke er
overvældende stort).

Den økologiske, som de sælger i bla. Irnma, har de nævnte ingredienser. Den
smager stærkere af nødder, men mange synes den er grynet.

MVH

Peter







Peter W. Bosse (04-11-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 04-11-01 06:55

"Lene Vang Poulsen" <lenevang@get2net.dk> skrev i meddelandet...

> Min mor og jeg er ret vilde med nougat både som nougatis og chokolade.
>
> Men hvad er nougat egentligt ????

Der eksistere både en såkaldt "blød" og en såkaldt "hård" nougat -
samt "fransk" nougat.

Hvis det er nougat i nougat-isen, - så er det nomalt det man kalder
"hård" nougat der er i.
- "Hård" nougat kan bl.a. bruges til at drysse uden på kager med
smørcreme, til at komme i is, dessert og kager.

Opskrift på "hård" nougat:
Fordel sukkeret over hele panden og lad det smelte ved svag blus - uden
at røre!
Desværre varmer mange pander uens, så sukkeret begynder at blive brunt
et eller andet sted på panden, før det øvrige sukker er smeltet.
Med paletkniven puffer man det usmeltet sukker hen, hvor sukkeret
allerede er smeltet.
Når sukkeret er lysebrunt og bruser op, blandes evt. hakkede nødder,
mandler, havregryn eller kokosmel i.
Massen hældes ud på en smurt plade og knuses, når den er kold (brug evt.
1kg lod, morter eller kødhammer af metal). - Brug aldrig kagerulle!
Opbevarer man nougat i en fuldstændig lufttæt dåse, kan den holde sig
meget længe.

NB:
1. De fleste har erfaret, at sukker nemt klumper, når det brunes. Det
skyldes, at man rører i sukkeret, inden den er smeltet.
2. Pas på, at du ikke kommer til at røre ved den kogende
karamel. -av-av!

PS: Den "moderne" knusning-metode..
Når nougaten er kold, kommes den i en kraftig plastpose, og knuses med
en kødhammer.
-oo-

"Blød" nougat:
Anthon Berg, Marcia og Odense Marcipan laver den "bløde nougat" (fix og
færdig) og kan efterhånden købes i alle supermarkeder og hos
specialkøbmænd. Det fås bl.a. i plastic-sprøjteposer, og kan benyttes
til at sprøjte imellem til fx kransekage, el. komme i fromage (skal
lunes først), kager og andre desserter.
-oo-

Endelig er der "fransk" nougat - som mest bruges som konfekt.

Hvis du skulle få lyst til at lave, så er her en opskrift...

Fransk nougat:

350 g honning
700 g melis
100 g glykose
4 æggehvider
100 g hasselnøddekerner
150 g pistacier
100 g cocktailbær

Honning, sukker og glykose koges til 148°.
Æggehviderne piskes godt stive med de 100 g af sukkeret. Derefter røres
den kogende sukkermasse forsigtigt i marengsmassen. Til sidst tilsættes
frugter og nødder. Massen hældes ud i forme eller på marmorplade, og
inden den stivner helt, skæres den ud i passende stykker.
Når den er afkølet, kan bunden af disse stykker overtrækkes med
chokolade. -Mah na mah nam! - men pas på løse tænder!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Politikens NuDanske Ordbog.
-Aflever et par sider fra din gamle ordbog
og få 150,- kr. i rabat [ra'bat].
*Tilbudet gælder for alle indtil den 30. november 2001.
www.politikensforlag.dk



Anne Lise Kirk Jense~ (27-11-2001)
Kommentar
Fra : Anne Lise Kirk Jense~


Dato : 27-11-01 10:14


Peter W. Bosse <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:B_4F7.4206$RM3.385890@news000.worldonline.dk...
-oo-
>
> Endelig er der "fransk" nougat - som mest bruges som konfekt.
>
> Hvis du skulle få lyst til at lave, så er her en opskrift...
>
> Fransk nougat:
>
> 100 g glykose

Hej Peter,
skal det være flydende glykose (som til karameller) eller hur?

mvh
anne lise
Randers



Peter W. Bosse (28-11-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 28-11-01 08:08

"Anne Lise Kirk Jensen" <alkj_gmafood@mail.tele.dk> skrev i
> meddelandet...

> Hej Peter,
> skal det være flydende glykose (som til karameller) eller hur?

Ja!.. jeg ved ikke hvorfor nogle kalder det for 'flydende' (især gl.
opskr.)

Jeg mener glykose kun leveres i een og samme forarbejdning til
levnedsmiddelbrancen. En rigtig gang klistret smidig sukkermasse,
hvortil jeg vil anbefale at man bruger godt med vand på skeen el.
fingrene/hænderne, når der skal tages/bruges af det, - ellers hænger
det bare i.

NB: Hospitaler bruger vist også glukose, nærmest som sukkervand i poser,
der hænger oppe i et stativ ved siden af hospitalssengen, (men det er
vist en helt anden snak).

Lidt viden..
Glykose (græsk): druesukker, dekstrose; monosakkarid (C6H12O6), der
forekommer i søde frugter, bark og ved samt i dyrs blod og lever og i
sukkersyges urin. Tillige bestanddel af bl.a. rørsukker, stivelse og
cellulose, der kan hydrolyseres til glykose; ved fordøjelsen nedbrydes
kulhydrater bl.a. til glykose. Anvendes til fremstilling af bolsjer,
marmelade m.m.


--
Mvh.
Peter W. Bosse

Som du sikkert har hørt, er det 1. januar for sent at komme
af med alle de der udenlandske mønter, du har liggende
nederst i kommodeskuffen. Støt en god sag og giv mønterne
til Røde Kors:
http://193.89.187.233/rodekors_sub_5/default.asp?id=85



Klaus Alexander Seis~ (28-11-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 28-11-01 08:32

Peter W. Bosse skrev:

> Jeg mener glykose kun leveres i een og samme forarbejdning til
> levnedsmiddelbrancen.

Glukose er, som du ganske rigtigt også skriver, det samme som druesukker.
Druesukker forhandles som et hvidt flormelislignende pulver i de fleste
[velassorterede?] supermarkeder.

> En rigtig gang klistret smidig sukkermasse,

Er det mon glukosesirup du tænker på? Jeg har ganske vist aldrig set
glukosesirup, men det lyder mere klistret end druesukker.


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Peter W. Bosse (29-11-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 29-11-01 05:55

"Klaus Alexander Seistrup" <spamtrap@magnetic-ink.dk> skrev i
meddelandet...

> Er det mon glukosesirup du tænker på? Jeg har ganske vist aldrig set
> glukosesirup, men det lyder mere klistret end druesukker.

Den glykose/glukose som vi bruger indenfor bageri&konditori branchen fås
kun i 10-12 kg spande, og er en fast smidig masse som man kan tage op
med (godt fugtige) hænder, og nærmest trille til en kugle, (men man skal
være meget hurtig, ellers glider glykosen ned mellem fingrene.
Muligvis tilsættes der kartoffelstivelse.

Glykosen gør at fx marcipanen bliver meget nemmere og smidigere at
arbejde med, når man fx skal lave figurer osv.

Bageri/konditori fakta: Glykose bruges mest til at lave marcipan,
karamel, koge nøddemasse, og kager som florentiner, nøddekager/ruller
mv.

PS: Jeg hører man kan købe glykosesirup på apoteket, det kender jeg
ikke, - jeg har altid brugt det andet. -(bare det nu ikke er det her
medicinske sukkerdrops man får på hospitalet;))

Glukose eller glykose??.. I mine fagbøger hedder det glykose.

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Apropos sukkerdrops hvis... HJERNEN ER SLIKKEN ?
Hjernen kræver glukose (en form for kulhydrat) tilført via blodet, for
at den kan levere intelligent arbejde.
Nogle eksperter tro på at aerobisk træning vil bevirke en øget forsyning
af glukose til hjernen.
Ifølge Dr. John Young fra Kentland lnstitute af Preventive Medicine sker
der følgende:
Der er grund til at tro at nogle mennesker bliver vanemæssige løbere...
det er sandsynligt at de får en øget mængde af cirkulerende glucose der
kan bruges som energikilde (i dette tilfælde af hjernen).
Derfor er dette måske en af forklaringerne på at netop du er så klog!
Kilde: The Runner 1982



Klaus Alexander Seis~ (29-11-2001)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 29-11-01 07:02

Peter W. Bosse skrev:

> Glukose eller glykose??.. I mine fagbøger hedder det glykose.

I mine fagbøger hedder det glucose, men de er osse på engelsk.

Jeg har ikke den spritnye retskrivningsordbog, men den fra 1996
kender kun formerne "glukose" og "glukosesirup".


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Jan Boegh (28-11-2001)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 28-11-01 08:50

"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> wrote in message
news:R70N7.662$K4.126494@news010.worldonline.dk...

> kulhydrater bl.a. til glykose. Anvendes til fremstilling af bolsjer,
> marmelade m.m.

Du glemte det vigtigste: central komponent til fremstilling af VIN!

vh
¨Jan


Jette Mogensen (28-11-2001)
Kommentar
Fra : Jette Mogensen


Dato : 28-11-01 09:04

glycosesirup kan købes på apoteket og koster for 100 g kr. 65,50

m.v.h. Jette
"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:R70N7.662$K4.126494@news010.worldonline.dk...
> "Anne Lise Kirk Jensen" <alkj_gmafood@mail.tele.dk> skrev i
> > meddelandet...
>
> > Hej Peter,
> > skal det være flydende glykose (som til karameller) eller hur?
>
> Ja!.. jeg ved ikke hvorfor nogle kalder det for 'flydende' (især gl.
> opskr.)
>
> Jeg mener glykose kun leveres i een og samme forarbejdning til
> levnedsmiddelbrancen. En rigtig gang klistret smidig sukkermasse,
> hvortil jeg vil anbefale at man bruger godt med vand på skeen el.
> fingrene/hænderne, når der skal tages/bruges af det, - ellers hænger
> det bare i.
>
> NB: Hospitaler bruger vist også glukose, nærmest som sukkervand i poser,
> der hænger oppe i et stativ ved siden af hospitalssengen, (men det er
> vist en helt anden snak).
>
> Lidt viden..
> Glykose (græsk): druesukker, dekstrose; monosakkarid (C6H12O6), der
> forekommer i søde frugter, bark og ved samt i dyrs blod og lever og i
> sukkersyges urin. Tillige bestanddel af bl.a. rørsukker, stivelse og
> cellulose, der kan hydrolyseres til glykose; ved fordøjelsen nedbrydes
> kulhydrater bl.a. til glykose. Anvendes til fremstilling af bolsjer,
> marmelade m.m.
>
>
> --
> Mvh.
> Peter W. Bosse
>
> Som du sikkert har hørt, er det 1. januar for sent at komme
> af med alle de der udenlandske mønter, du har liggende
> nederst i kommodeskuffen. Støt en god sag og giv mønterne
> til Røde Kors:
> http://193.89.187.233/rodekors_sub_5/default.asp?id=85
>
>



Emil (01-12-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-12-01 02:06

On Wed, 28 Nov 2001, Jette Mogensen wrote:

>glycosesirup kan købes på apoteket og koster for 100 g kr. 65,50

Standardvaren glucosesirup laves som følger:

250 gr vand + 2,5 gr (1 strøget teskefuld) citronsyre bringes i
kog. Heri opløses 1 kg sukker helt.
Det skal nu småkoge i 20 minutter.

Det afdampede vand erstattes, så det stadig vejer 1250 gram og
fylder 0,9 liter.

Den samme vare som sælges fra apotekerne, opfylder nogle strenge
krav om renhed, som er aldeles overflødig i madlavningen.


m.v.h. Emil


Jens (03-12-2001)
Kommentar
Fra : Jens


Dato : 03-12-01 09:48

"Jette Mogensen" <jette.mogensen@os.dk> wrote in
news:3c049a4a$0$25369$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> glycosesirup kan købes på apoteket og koster for 100 g kr. 65,50
>

Det skulle efter sigende kunne købes i Metro i store spande til billige
penge. Jeg kunne forestille mig at de havde det f.eks. i City Grossmarkt i
Tyskland. Måske Dagrofa har det ?

/Jens

Ake Tegengren (05-12-2001)
Kommentar
Fra : Ake Tegengren


Dato : 05-12-01 13:31

Jens wrote:

> Det skulle efter sigende kunne købes i Metro

Det verkar i princip var detsamma som i Sverige kallas vit sirap, men jag
föredrar att koka den själv. Får jag vidare fråga, hur gör man nougaten?
--
Åke Tegengren
aat@pmt.kth.se



Peter W. Bosse (06-12-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 06-12-01 05:55

"Ake Tegengren" <address@signature.below> skrev följande i meddelandet:
> Jens wrote:
> > Det skulle efter sigende kunne købes i Metro


> Det verkar i princip var detsamma som i Sverige kallas vit sirap, men
> jag föredrar att koka den själv.

Hur gör man koka denn själva i SE, - ev. recept??

> Får jag vidare fråga, hur gör man nougaten?

Eventuell, titta på här diskussionsgruppsmeddelandet.. "Nougat???",
(04 NOV 2001) någonstans;

Böja här...
http://groups.google.com/groups?oi=djq&as_ugroup=dk.kultur.mad%2Bdrikke

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Glykosetilsætning i karamel.
Glykose gør karamellen smidigere
ved den senere forarbejdning.

Den rigtige glykose.
Glykose fremstilles af kartoffelmel- eller majsstivelse,
som koges under tryk med fortyndede syrer. Glykose
forefindes i krystaliseret fast form eller som en sej,
gylden sirup. Desuden forefindes en fuldstændig
ufarvet glykose, men denne er afbleget med svovlsyre.
-Lærebog For Kokke.

Glykose købes fx hos:
Specialkøbmanden, City-Arkaden, Østergade 32, 1100 Kbh. V
Tel: 33 14 12 88



Ake Tegengren (06-12-2001)
Kommentar
Fra : Ake Tegengren


Dato : 06-12-01 11:42

"Peter W. Bosse" wrote:

> Hur gör man

Vi kallar det sockerlag eller invertsocker. Man gör som Emil skrev den 1
dec. Ev. tar man bara 2 dl. vatten på 1 kg socker och kokar sakta endast 5
min till blekgul färg. Omvandlinghastigheten är proportionell mot
vätejonkoncentrationen i vattnet, så det gäller att avbryta i rätt
ögonblick.

Tackar ödmjukast för receptet.
--
Åke Tegengren
aat@pmt.kth.se



Peter W. Bosse (07-12-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 07-12-01 08:26

"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i meddelandet
news:aFEP7.4025$z4.454548@news000.worldonline.dk...

> Glykose købes fx hos:
> Specialkøbmanden, City-Arkaden, Østergade 32, 1100 Kbh. V
> Tel: 33 14 12 88

NB: Var lige forbi Østergade i dag, 1 glas glykose indeholder 470 ml.
(ca. 500 g), koster DKK34,50 (€4,64) og er fremstillet af ren majsmel,
tilsat vand og syrer, ingen sukker, og er fuldstændig klar og neutral i
smagen. (Det er den type glykose som bliver brugt inden for
bager/konditori branchen!) *<|)

--
Mvh.
Peter W. Bosse



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste