/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Endnu et lille problem
Fra : Borge Rahbech Jensen


Dato : 27-10-01 12:58

Hej alle sammen.

Som nævnt tidligere går jeg til salsa en-to gange om ugen, og det går da
stille og roligt fremad med dansen. Desværre har jeg et følelsesmæssigt
problem i den forbindelse, jeg har svært ved at forholde mig til.

Det er udløst af et andet problem, som består i, at jeg har svært ved at
lære de nye trin og figurer. Undervisningen foregår på den måde, at
underviseren viser en ny figur eller et nyt trin langsomt, som vi så
øver. Først prøver vi enkeltvist, mens vi står i normalt to rækker,
hvorefter vi går over til at danse pardans med skiftende partnere, hvor
vi også øver det nye trin eller den nye figur sammen med nogle trin og
figurer, vi har lært tidligere.

Det er under denne pardans, jeg har de følelsesmæssige problemer, idet
jeg har svært ved at finde ud af nogle trin og figurer, mens mange af
pigerne hurtigt lærer dem. Det betyder, jeg begår mange fejl, mens
pigerne er søde til at fortælle mig, hvad jeg gør forkert og berolige
mig lidt, når jeg bliver lidt panisk, fordi jeg er kommet ud af takt i
forhold til de andre og læreren. Problemet er ambivalente følelser, hvor
jeg bliver lidt mere ked af det og føler mig lidt mere uduelig, hver
gang jeg bliver rettet på, men samtidig glæder mig over, jeg bliver lidt
dygtigere for hver gang, jeg bliver opmærksom på, hvad jeg gør forkert
og dermed kan rette. Desværre er det de negative følelser, der vinder.

Har I nogen idé om, hvorvidt disse tanker er normale, og hvad jeg kan
gøre for at få en mere positiv indstilling?

Med venlig hilsen

Børge


 
 
 
Chokmah @lias R@bi@s~ (27-10-2001)
Kommentar
Fra : Chokmah @lias R@bi@s~


Dato : 27-10-01 13:50

On Sat, 27 Oct 2001 13:57:58 +0200, Borge Rahbech Jensen
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

HI Børge :)

>
> Det betyder, jeg begår mange fejl, mens
>pigerne er søde til at fortælle mig, hvad jeg gør forkert og berolige
>mig lidt, når jeg bliver lidt panisk,

jamen for fan Børge du har netop fat i den lange ende - de kommer der
jo alle sammen for at lære nogen gør det hurtiger ind andre og et
karekteristika ved et hvert godt menneske er at de er villige til at
bistå en der ikke er lige så go - så hvad du rent faktisk for er er
den bedst og den mest venlig respons du kan få ... det rent tekniske
kommer sgu af sig selv


>gang jeg bliver rettet på, men samtidig glæder mig over, jeg bliver lidt
>dygtigere for hver gang,

hvornår kan du huske du sidst havde det på den måde `?

> jeg bliver opmærksom på, hvad jeg gør forkert
>og dermed kan rette. Desværre er det de negative følelser, der vinder.

jow men der blander sig posiktive følser i mellem og der er en verden
til forskeld på det ind at gå i seng med sin vane tænkning om at man
ikke er til noget - at der har været gode oplevelser i mellem som den
stædige selvopfatelse selvføligt prøver at holde nede.
men et eller andet sted set som helhed så ... skide være med det ...
jeg synets det er et skdie godt og modigt projekt du har gang i.

>
>Har I nogen idé om, hvorvidt disse tanker er normale,

Det er de !!!


> og hvad jeg kan
>gøre for at få en mere positiv indstilling?

du går på den rigtige vej - så bare gi det tid så vil jeg faktisk væde
på at det kommer af sig selv.

bedste hilsner
BO

Tomas O. (27-10-2001)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 27-10-01 15:19

Borge Rahbech Jensen skrev:

SNIP
> Har I nogen idé om, hvorvidt disse tanker er normale, og hvad
> jeg kan gøre for at få en mere positiv indstilling?

Det er nemmere sagt end gjort, men du siger jo selv at du gør
fremskridt omend langsomere end pigerne. Jeg tror nu at pigerne
synes det er skønt du gider og synes det er sjovt at danse.

Hvor mange fyre er der på holdet i forhold til piger?

Det er jo trafditionelt sdåan i vort kære land at der altid er
overskud af piger ved danseundervisning.

Det er vel en god ting at være omgivet af kvinder?

Det er i alle tilfælde en kanon måde du har fundet til at komme
videre i dit liv med hensyn til kvinder! Bliv ved Børge!!!

--
Hilsen Tomas O. som mangler et sted at bo fra 01.01.02 1v eller
2v lejlighed, gerne fremleje i kortere tid helst i København
Ny Afsteming på http://www.flirtensfremme.dk/
http://www.mandezonen.dk/

Borge Rahbech Jensen (27-10-2001)
Kommentar
Fra : Borge Rahbech Jensen


Dato : 27-10-01 16:13



"Tomas O." wrote:
>
> Borge Rahbech Jensen skrev:
>
> SNIP
> > Har I nogen idé om, hvorvidt disse tanker er normale, og hvad
> > jeg kan gøre for at få en mere positiv indstilling?
>
> Det er nemmere sagt end gjort, men du siger jo selv at du gør
> fremskridt omend langsomere end pigerne. Jeg tror nu at pigerne
> synes det er skønt du gider og synes det er sjovt at danse.

Det kan da godt være. Noget af problemet er bare, at jeg er noget småsur
og trist, hvilket ikke ligefrem er det bedste udgangspunkt, når jeg skal
lære at danse. Det var nok værst i torsdags (jeg danser hver torsdag),
hvor vi var lige mange piger og fyre, og jeg var den sidste fyr, der
blev budt op. Det bliver selvfølgelig ikke lettere af, at jeg forventes
at føre pigerne, da jeg jo er mand - i hvert fald i den forbindelse.
Derfor har jeg en tendens til at starte med at fortælle, jeg ikke er så
god til det. Ikke smart.

En udløber er i øvrigt, at min danseføring bliver så løs og utydeligt,
at pigerne ikke kan finde ud af, hvad jeg vil have dem til at gøre. Det
er et problem, f.eks. når pigen drejer en anden vej rundt, end jeg
forventer, eller når jeg glemmer mine egne trin og lader pigen
"forsvinde", når hun skal drejes rundt. (Det skal ses og opleves.)

> Hvor mange fyre er der på holdet i forhold til piger?

Der er normalt 2-3 piger mere, end der er fyre.

> Det er jo trafditionelt sdåan i vort kære land at der altid er
> overskud af piger ved danseundervisning.

Nå. Jeg troede egentlig, man kom parvis på de fleste danseskoler, og jeg
var heldig at finde et dansekursus, hvor man kunne komme alene.

> Det er vel en god ting at være omgivet af kvinder?

Nej, ikke ubetinget. Jeg føler det jo som et pres, måske fordi jeg har
nogle store forventninger til pigernes forventninger, og jeg oplever det
som et pres, at jeg skal føre en pige, som er bedre til at danse, end
jeg er.

Med venlig hilsen

Børge

FUT: dk.snak.snik


Henning (30-10-2001)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 30-10-01 21:54


"Borge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3BDAA146.AE4A1853@post8.tele.dk...
> Hej alle sammen.

Hej Borge

> Har I nogen idé om, hvorvidt disse tanker er normale, og hvad jeg kan
> gøre for at få en mere positiv indstilling?

Ja tankerne er nok normale, det jeg sådan set kan bidrage med
er, at du ikke må give op og bibringe dig selv et nederlag, du må
være stædig og vinde over dig selv, ved at blive ved og ved.
Selv danser jeg så elegant som en ko på glat-is og tager aldrig
initeritativ til at danse med en pige, men jeg siger aldrig nej, hvis
en pige spørger mig om vi skal danse, så må hun finde sig i jeg
bare vader rundt i nogenlunde takt til musikken, eller tripper
som jeg stod i kø ved et toilet og vil hun snakke, må hun finde
sig i, at jeg standser op, for jeg kan ikke høre både hvad hun
siger og takten i musikken samtidig *G*
Forresten ved du hvordan man finder ud af om man er musikalsk
eller ej?

Jo hvis man kan høre forskel på de to toner i en ambulangses
udrykningshorn "Ba-Bu-Ba-Bu" så er man musikalsk i følge
min gamle musik pofessor, da jeg gik til mandolin-spil *G*

MVH
Henning


Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste