Paulus brev til Galaterne.
Det undrer mig, at I så hurtigt lader jer drage bort fra ham, som kaldte jer
ved Kristi nåde, hen til et anderledes evangelium, som ikke er et
evangelium; det er kun nogle, der forvirrer jer og gerne vil forvanske
Kristi evangelium. Men om så vi selv eller en engel fra Himmelen forkyndte
jer evangeliet i strid med det, vi har forkyndt jer - forbandet være han!
Som vi før har sagt, så siger jeg nu igen: dersom nogen forkynder jer
evangeliet i strid med det, I har modtaget - forbandet være han! Er det
mennesker, jeg nu prøver at vinde bifald hos, eller Gud? eller søger jeg
at »tækkes mennesker«? Var det mennesker, jeg endnu ville tækkes, da var jeg
ikke Kristi tjener. Gal.1,6-10.
Disse ord fra Paulus, blev talt ind i en konkret situation Galater
menigheden stod i, men er samtidig også talt, til advarsel for kristne til
alle tider. Den konkrete situation var Moselovs forskellige påbud og særligt
budet om omskærelse. De jødekristne mente at det var nødvendigt for de
hedninge kristne at lade sig omskære og derved forpligte sig til Moselov.
Paulus` reaktion på dette, er skarp og klar, disse jødekristne gjorde sig
dermed skyldige i at bringe et andet frelsesgrundlag end det Kristus havde
åbenbaret ham, ind i menigheden.
Jeg vil godt at du som læser dette skal forstå Paulus` ord om - forbandelse.
For der var en ganske speciel grund til at han lige netop i denne situation
som Galaterne stod i, bruger dette udtryk. Det var ikke menneskelige
følelser der drev ham til at tale som han gjorde, ikke såret stolthed,
hovmod eller andet af den slags. Nej ! For den forbandelse han kaster på
disse jødekristne der ville indføre forpligtelsen til Moselov i menigheden,
er lovens forbandelse.
Men dengang da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham lige i hans
åbne øjne, thi dømt var han. Førend der kom nogle fra Jakob, plejede han
nemlig at spise sammen med hedningerne; men da de var kommet, trak han sig
efterhånden tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne. Og sammen med
ham hyklede også de øvrige jøder, så endog Barnabas blev draget med af deres
hykleri. Men da jeg så, at de ikke gik lige frem efter evangeliets sandhed,
sagde jeg til Kefas i alles påhør: »Når du, skønt jøde, lever på hedensk og
ikke på jødisk vis, hvor kan du da søge at tvinge hedningerne til at følge
jødiske skikke?« Vel er vi jøder af fødsel og ikke »syndere af hedensk
byrd«; men da vi ved, at ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger, men
kun ved tro på Kristus Jesus, så har også vi sat vor tro til Kristus Jesus,
for at vi måtte blive retfærdiggjorte af tro på Kristus og ikke af
lovgerninger, thi af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdiggjort.
Gal.2,11-16.
Selv Apostlen Peter (Kefas) gik ikke fri fra det pres de jødekristne lagde
på hinanden og gik derfor heller ikke fri af Paulus` frimodige forsvar for
det evangelium han af Kristus var betroet. Paulus` ord til Peter gør det
lysende klart at enhver eftergivenhed for jødiske lovkrav, er bandlyst i en
kristen forsamling fordi det forhindre menigheden i at følge den sandhed
evangeliet bringer. Hykleriet som Paulus anklager Peter for, er ikke at han
som Jødekristen overholder sit folks love og skikke, men at han gør sig
skyldig i at bidrage til den udvikling Paulus fordømte, at pålægge de
hedninge kristne dem. Peter vidste jo godt at frelsen var udgået til
hedninge folket, Kristus selv havde jo åbenbaret ham det, så han var i
sandhed dømt (i hjertet) som Paulus` urokkeligt udtrykker det. I v16 kommer
så selve kernen i det evangelium Paulus af Kristus Selv, var betroet at
forkynde. At ingen bliver retfærdiggjort af lovgerninger, heller ikke de
jødekristne som af fødsel kan påberåbe sig en særlig stilling i Guds øjne.
Også de, er ligesom hedningene, udelukkende retfærdiggjorte (frelste) af tro
på Kristus Jesus.
Problemet hos Galaterne, var altså at jøderne hævdede sig (roste sig) af
loven, på bekostning af hedningene. Men Paulus gør op med dette, ved at
fastslå, at enhver (selv Peter) på denne måde kommer under forbandelse af
selvsamme lov som de roser sig af og dertil, gør sig sig skyldige i at
forvanske det evangelium Paulus var sat til at forkynde.
I uforstandige galatere! hvem har forhekset jer, I, hvem Jesus Kristus blev
malet for øje som korsfæstet? Dette ene vil jeg have at vide af jer: var det
i kraft af lovgerninger, I modtog Ånden, eller ved i tro at høre? Er I da så
uforstandige? I begyndte i Ånd; vil I nu »fuldende« i kød? Har I da oplevet
så meget til ingen nytte? hvis det da var til ingen nytte. Mon han, som
udruster jer med Ånden og virker undergerninger iblandt jer, gør det i kraft
af lovgerninger eller ved, at I hører i tro? ligesom jo »Abraham troede Gud,
og det blev regnet ham til retfærdighed.« Derfor skal I vide, at de, som er
af tro, de er Abrahams børn. Og da skriften forudså, at det er af tro, Gud
ville retfærdigøre hedningerne, forkyndte den forud Abraham det
evangelium: »I dig skal alle folkeslagene velsignes;« altså velsignes de,
der er af tro, sammen med den troende Abraham.Gal.3,1-9.
I lyset af den problemstilling jeg har skitseret, må det være klart at
udtrykkene - uforstandige og forheksede -, mildt sagt er berettiget. Her
henvender Paulus sig til hele Galater menigheden og lader dem vide at de er
på vej bort fra sandheden, bort fra Kristus. De jødekristne var uforstandige
når de roste sig af loven og de hedninge kristne var forheksede fordi de lod
sig forvirre af lovkravene og ikke holdt fast på det evangelium Paulus havde
forkyndt dem.
Galaterne må mindes om at heller ikke Abraham blev retfærdiggjort af
gerninger, men af tro og at han derfor blev troens fader og forbillede, for
både de jødekristne og de hedninge kristne. De glemte hurtigt, disse
Galatere og denne glemsomhed stod nu i fare for at bortlede dem fra den nåde
og sandhed der var givet dem i Kristus, hen til et anderledes evangelium, et
forvansket evangelium, et liv under forbandelse.
For at du som læser dette kan forstå betydningen af dette også idag, må du
gøre dig klart, at lovkravene som jøderne roste sig af, kan sammenlignes med
et hvilket som helst andet krav der måtte stilles dig for at opnå frelse.
Uanset hvor dygtigt eller godt det bliver pakket ind, må du afvise disse
krav og stå fast på at det er af tro på Kristus og det alene at du frelses.
Du har intet at rose dig af, gør du det er du uden forstand og du har ingen
at være misundelige på og lade dig forhekse af, men TROR DU, har du
Kongernes Konge, Herrenes Herre, Jesus Kristi ord for at det Han gjorde
for dig på Golgata kors er nok, det er fuldbragt !
Ros dig udelukkende af Ham, af det Han gjorde, lad dig kun betage af Ham og
du skal ikke blive til skamme.
--
************
E. Dalgas
erik-dalgas@mail.sonofon.dk
**********************************
|