/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
gaskomfur økonomi
Fra : Tonny Sejr Kromann


Dato : 18-10-01 20:20

Hej

Hvordan er økonomien ved et gaskomfur?
Koster det omtrent det samme at koge en spand kartofler på et elkomfur og et
gaskonfur?
Andre ting man skal tænke på hvis man overvejer et gaskomfur?

Selve installationen af gas er ikke kompliceret. Der er ganske kort og nem
vej fra naturgas-installationen til det std hvor komfuret er. Dog ved jeg
ikke hvad en installatør skal have for installtionen, ejheller hvad et
gaskonfur koster i forhold til et elkomfur.

--
Venlig hilsen
Tonny




 
 
Emil (18-10-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 18-10-01 21:58

On Thu, 18 Oct 2001, Tonny Sejr Kromann wrote:

>Andre ting man skal tænke på hvis man overvejer et gaskomfur?

Alene glæden og følelsen af at have 100% styr på madlavningen er
al gassen værd. Jeg har desværre kun gaskomfur i mit udendørs
køkken, så nu må jeg nøjes med de gamle plader.


m.v.h. Emil


lcj@wanadoo.dk (18-10-2001)
Kommentar
Fra : lcj@wanadoo.dk


Dato : 18-10-01 22:43

On Thu, 18 Oct 2001 21:19:57 +0200, "Tonny Sejr Kromann"
<tskromann@hotmail.com> wrote:


>Hvordan er økonomien ved et gaskomfur?
>Koster det omtrent det samme at koge en spand kartofler på et elkomfur og et
>gaskonfur?

Elsparefonden (http://www.farvelel.dk/naturgas/index_natur.htm)
hævder, at et naturgas-komfur er halvt så dyrt i drift som et
elkomfur, men jeg kan ikke finde nogen dokumentation for det.

I København, hvor der er bygas, anslår man, at private husstande kan
spare 20 pct. på energiregningen, mens f.eks. mindre restauranter kan
spare 30 pct. og storkøkkener 40-50 pct. Den faste afgift på 400 kr.
om året gør det til knap så god en forretning for private, selv om
prisen pr. kWh el er godt 40 pct. højere end pr. kWh gas (omregnet).

Udover lavere miljøafgifter er gas også mere effektivt. I modsætning
til et elkomfur skal man ikke bruge energi på at gradvist varme en
kogezone op til højeste niveau - der er knald på med det samme. deri
ligger også en besparelse.

>Andre ting man skal tænke på hvis man overvejer et gaskomfur?

Køb et komfur med elovn - ikke alt lykkes godt i en gasovn, selv om
der findes et gammelt udtryk, der siger det modsatte. Pga. ujævn
varmefordeling er elovnen at foretrække og her er en varmluftsovn
billigst i drift.

Emhætte er en god ide fordi der opstår kvælstofilter ved
forbrændingen, som ikke er så sunde at indånde. Emhætter kan så vidt
jeg ved påvirke nogle typer gasinstallationer (lufttilførsel), men det
ved den aut. VVS-fyre der _skal_ installere dit komfur sikkert mere
om.

>Selve installationen af gas er ikke kompliceret. Der er ganske kort og nem
>vej fra naturgas-installationen til det std hvor komfuret er. Dog ved jeg
>ikke hvad en installatør skal have for installtionen, ejheller hvad et
>gaskonfur koster i forhold til et elkomfur.

Din naturgasleverandør kender prisen for installationen - prisen på
komfuret afhænger af dine ønsker, men de fås fra 2.000 kr. og opad.

God fornøjelse - gas er fremragende at lave mad på, når man først har
vænnet sig til at bruge det.

vh
Lars

Mere om gas
http://www.ke.kk.dk/gfx/pdf/gas-guiden.pdf
http://www.ke.kk.dk/gfx/pdf/8gas.pdf



H. Olesen (18-10-2001)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 18-10-01 23:33

On Thu, 18 Oct 2001 23:42:42 +0200, lcj@wanadoo.dk wrote:

>God fornøjelse - gas er fremragende at lave mad på, når man først har
>vænnet sig til at bruge det.

Må leve med et elkomfur de 5 måneder om året jeg bor i kolonihaven.
Men hvor er det dog dejligt at komme hjem til gas. Frygter den dag
hvor jeg får råd til hus og kun kan få elkomfur. Det geniale ved gas
er at man kan skrue op og ned og det 'svarer' med det samme, og man
kan kigge på flammernes størrelse og have en god indikation af varmen
og skrue et par millimeter op eller ned.
Dog fint nok med el-ovn i gaskomfuret, det har der nok også været i de
fleste modeller i de sidste 15 år, det er nemmere at have med at gøre
end en gasovn.

Så hvis det var mig der i et hus fik muligheden for et gaskomfur,
ville jeg straks sige 'ja tak' inden jeg nåede at blinke.

--
mange havehilsener
Helle
http://www.havesiden.dk
Ved mail, fjern ordet "fjern" fra min email adresse

Tonny Sejr Kromann (19-10-2001)
Kommentar
Fra : Tonny Sejr Kromann


Dato : 19-10-01 13:29

Tak for alle kommentarerne.
Det ser ud til at jeg skal have gas-kogeplader når køkkenet skal laves om,
samt en el-drevet varmluft-ovn :)
Da jeg bor alene, bliver det ikke brugt så meget fordi jeg spiser varmt i
kantinen på arbejdet, men det bliver der vel ændret på engang. Og så er det
rart at have den "rigtige" løsning.

--
Venlig hilsen
Tonny




Lars Knudsen (20-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 20-10-01 17:54

Hejsa,

> Hvordan er økonomien ved et gaskomfur?

Nu kan jeg se mange fremhæver gassens fornemste fortræffelighed, nemlig at
det er enormt nemt at regulere.

Kan ikke lade være med at anbefale en induktionskogeplade, den er meget
hurtig at varme (yder 2800 w på en kogeplade) og ligeså nem og hurtig at
regulere som gas. Den kræver dog 380V samt kogegrev der er magnetisk i
bunden.

Vi har en fra Blomberg, og er overmeget tilfredse.

** Lars


Kim Spur (20-10-2001)
Kommentar
Fra : Kim Spur


Dato : 20-10-01 18:50

Vi skulle fornylig skifte vores EL-plader ud med nyt,
og jeg har altid hadet de gamle masseplader, fordi varmen
er vanskelig at styre, og jeg var derfor osse stemt for at vi fik
gaskomfur.
Men vores valg faldt på induktionsplader. Fordi de fedter
ikke som gas, brandfaren er heller ikke til stede, og varmen
kan reguleres ligeså præcist og hurtigt som gas. I tillæg er de
også mere økonomiske i drift end både gas og EL-plader. Der
skulle efter sigende være mindre varmetab.
Vi kan varmt anbefale induktion.

Mvh, Kim



lcj@wanadoo.dk (21-10-2001)
Kommentar
Fra : lcj@wanadoo.dk


Dato : 21-10-01 02:11

On Sat, 20 Oct 2001 19:49:31 +0200, "Kim Spur" <kimspur@image.dk>
wrote:

>Men vores valg faldt på induktionsplader. Fordi de fedter
>ikke som gas

Gas fedter ikke - det er en skrøne. Fedt fedter.

> brandfaren er heller ikke til stede

Jo den er - sidste år døde der 4-5 mennesker i brande i forbindelse
med brug af elkomfurer, bl.a. pga tørkogning (iflg. Branden.dk, som
refererer statistik fra Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut ).

> I tillæg er de også mere økonomiske i drift end både gas og EL-plader.

Ifølge Energioplysningen er induktion cirka 30 pct. billigere i drift
end almindelige elektriske komfurer - masseplader, keramisk osv.
Ifølge samme kan en husstand spare ca 20 pct. ved at skifte fra et
elkomfur til gas.
Desuden skal man jo også tage højde for den langt højere pris for
komfuret, den kortere holdbarhed af samme samt køb af nyt kogegrej,
når man kigger på økonomien. Og i den sammenhæng er jeg ikke sikker
på, at induktion er en klar økonomisk fordel.

Men ingen tvivl om at induktion er et godt alternativ til gas og langt
bedre end andre typer elkomfurer - hurdlen er den relativt høje pris.

vh
Lars


Tonny Sejr Kromann (21-10-2001)
Kommentar
Fra : Tonny Sejr Kromann


Dato : 21-10-01 20:21

Det er dejligt at der kommer nogen ting frem i diskussionen.
Udfra opysningerne konkluderer jeg:

* Man bør vælge mellem induktion og gas.
* De 2 har nogenlunde samme madlavningsmæssige egenskaber.
* Der skal specielle gryder og pander til både gas og induktion (har jeg
hørt andetsteds).
* Hardwaren til induktion er dyr, nok billigere til gas, men dertil kommer
gas-installation.
* Holdbarhed/kompleksitet ved induktion er nok ringere nd gas som burde være
simpelt og holde længe.
* Energiøkonomien ved induktion er ca. 10% bedre end gas.

Så hvis der er et af punkterne ovenfor man ikke kan leve med, så afgør det
valget.
Ellers vil jeg sige valget afgøres af den pose penge man skal lægge ved
indkøb/installation.
Giver I mig ret?

--
Tonny




lcj@wanadoo.dk (22-10-2001)
Kommentar
Fra : lcj@wanadoo.dk


Dato : 22-10-01 11:32

On Sun, 21 Oct 2001 21:20:54 +0200, "Tonny Sejr Kromann"
<tskromann@hotmail.com> wrote:


>* Der skal specielle gryder og pander til både gas og induktion (har jeg
>hørt andetsteds).

Du kan bruge alle gryder og pander til gas - også dem, der er blevet
skæve i bunden. Gassen fordeler dog ikke varmen jævnt som elplader,
hvorfor man lettere kan brænde ting på i tyndbundede gryder, til
gengæld er det ikke noget problem at koge i dem.

vh
Lars

Lars Knudsen (22-10-2001)
Kommentar
Fra : Lars Knudsen


Dato : 22-10-01 19:32

Tonny,

> Det er dejligt at der kommer nogen ting frem i diskussionen.
> Udfra opysningerne konkluderer jeg:
>
> * Man bør vælge mellem induktion og gas.
> * De 2 har nogenlunde samme madlavningsmæssige egenskaber.
> * Der skal specielle gryder og pander til både gas og induktion (har
> jeg hørt andetsteds).
> * Hardwaren til induktion er dyr, nok billigere til gas, men dertil
> kommer gas-installation.
> * Holdbarhed/kompleksitet ved induktion er nok ringere nd gas som burde
> være simpelt og holde længe.
> * Energiøkonomien ved induktion er ca. 10% bedre end gas.
>
> Så hvis der er et af punkterne ovenfor man ikke kan leve med, så afgør
> det valget.
> Ellers vil jeg sige valget afgøres af den pose penge man skal lægge ved
> indkøb/installation.
> Giver I mig ret?


Ja. Induktion har ind imellem 'sjove' features som indbygget minutur, det
syntes jeg er fixt eksempelvis i weeekend'en til blødkogte æg. Men ellers
har du helt ret, det er dybest set en økonomisk afvejning.

Og dog! En fordel ved induktion er at det er ekstremt nemt at rengøre
fuldstændigt - helt glat glasplade, jeg har aldrig brugt andet end
opvaskemiddel+klud samt et viskestykke til at tørre efter med.

Den med energien vil jeg nok måske betvivle lidt, et induktionskomfur har et
standbyforbrug (som jeg ikke kender), ihvertifælde hvis det som de nok for
det meste har - har fingertouch betjening osv.

Endelig kan man sige at det er et smagsspørgsmål, hvor jeg personligt syntes
godt om det design/look en glaskeramisk plade har frem for et gaskomfur -
men det er jo 100% personligt hvad man kan lide.

** Lars


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408618
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste