/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Fasan-oppskrift
Fra : Allan Klo


Dato : 17-10-01 07:39

Jeg skal lage fasan for første gang (til 8-9 mennesker).
Ville sette veldig stor pris på om noen her på den danske gruppa kan
hjelpe meg med en oppskrift.

mvh

Allan Klo
Hammerfest, Norge

 
 
Peter W. Bosse (18-10-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 18-10-01 05:53

"Allan Klo" <aklo@c2i.net> skrev i meddelandet...
> Jeg skal lage fasan for første gang (til 8-9 mennesker).
> Ville sette veldig stor pris på om noen her på den danske gruppa kan
> hjelpe meg med en oppskrift.

Her er 3 opskrifter på fasan fra Mortens opskrifts-service...

Fasangryde:
4 pers.

2 fasanhøner, i 4 stykker
50 g smør el. margarine
1 rødløg i skiver
2 stilke bladselleri i skiver
2 grønne æbler, u. kernehus or
25 g hvedemel
1 1/2 dl cider
3 dl varm hønsebouillon
salt & peber
2 spsk calvados
2 spsk piskefløde
1 tsk priskhakket persille

Pynt:
1 grønt æble uden kernehus, skåret i både
1 spsk citronsaft
bladselleriblade
1/2 rødløg skåret i 4 tynde både

Brun fasanstykkerne i 25 g smør el. margarine på stegepande på komfuret
el. i et forvarmet bruningsfad. Kom resten af fedtstoffet i en stor
gryde til mikro-ovn og smelt det i 30 sek. på højeste effekt. Tilsæt løg
og bladselleri og svits i 3 min. på højeste effekt. Tilsæt æblet og
svits i 1 min. på højeste effekt. Rør melet i og tilsæt derpå cider og
varm bouillon lidt af gangen. Kog i 2-3 min. på højeste effekt. Rør
rundt 2-3 gange under kogningen. Læg fasanstykkerne i gryden, smag til
med krydderier. Kog under låg i 5 min. på højeste effektog derefter i
30-35 min. på middel effekt, til kødet er mørt. Rør calvados og
piskefløde i. Server retten med drysset persille. Tag kernehuset ud af
æblet, skær det i både og penls det med citronsaft. Stik bladselleri
mellem æblebådene og arranger det langs kanten af hver tallerken sammen
med løgbådene.

-oo-
Fasan:
4 pers.

1 stor fasankok eller 2 fasanhøner
200 g skalotteløg
200 g druer
2 dl hvidvin
smør
300 g rosenkål
1/2 citron
2 fed hvidløg
1 bdt bredbladet persille
600 g jævne kartofler
4 fed hvidløg
1 kvist rosmarin
andefedt eller afklaret smør

Fond:
2 gulerødder
1/4 knoldselleri
1 porre
1 løg
8 peberkorn
8 enebær
suppevisk
4 fed hvidløg

1. Skær fasanbrysterne fra, men lad kødet blive på brystbenet. Del
herefter fasanen i ryg, overlår og underlår. Skær kødet fra overlår og
skær det så i strimler.

2. Gør urterne til fonden i stand. Skær urterne groft og brun i en
tykbundet gryde sammen med lårben og rygben samt evt. afpuds. Kom
suppevisk og krydderier ved. Kom koldt vand ved så det dækker. Kog op,
skum grundigt og lad fonden simre 5 kvarter ved svag varme. Sigt og kog
ind til 3-4 dl.

3. Skrub kartoflerne grundigt og bag dem ca. 45. min ved 175C i et fad
smurt med lidt fedtstof i bunden. Del dem på langs, så de får den størst
mulige snitflade. Giv dem et lille snit i alle "verdenshjørner" af denne
snitflade. Pres så bagpå så kartoffelkødet trykkes lidt udad. Steg
kartoflerne færdige og gyldne på en pande hvor knuste hvidløgsfed og en
rosmarinkvist syder i andefedt eller afklaret smør.

4. Blanchér rosenkålen og dyp den derefter i iskoldt vand. Skær den i
kvarte. Skær citronskallen fint og pres saften ud. Hak hvidløget og
persillen. Sautér lårkødet i strimler og kom citronskal og hvidløg ved.
Kom rosenkålen på panden og kog til sidst panden af med citronsaft. Smag
til med salt og peber og vend så persillen i.

5. Hak skalotteløgene fint. Pres saften fra druerne. Sautér
skalotteløgene i smør. Hæld hvidvin i og kog ind til det halve. Hæld
druesaft i og kog igen ind til det halve. Hæld fonden i gryden og kog
saucen ind til en passende konsistens. Smag til med salt og peber.

6. Steg fasanbrysterne 4-5 min. på hver side (eller brun dem og steg dem
færdige i ovnen ved 200C). Krydr med salt og peber. Lad brysterne trække
i 5 min. Server så med de øvrige tilberedninger.

-oo-
Fasaner m. sellerigratin:
4 pers.

2 fasaner (à 600g)
25 g smør
1 æble i kvarte (fx cox orange)
75 g gulerod i mindre stykker
6 letknuste enebær
1/2 tsk groft salt
5 sorte peberkorn
2 1/2 dl vand

SELLERIGRATIN:
1/2 knoldselleri i små stykker (350g)
4 dl vand
1 1/2 dl piskefløde
3 æg
1 grofthakket fennikel (150g)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber

SAUCE:
4 dl stegesky fra fasanerne
1 1/2 dl cereme fraiche 38%
1 1/2 spsk saucemel
1/2 tsk groft salt
evt. kulør
Tilbehør: (r Hasselbackkartofler)

Bagetid: Ca.25 min. ved 225°.
Skyl, rens og tør fasanerne godt. Del dem i kvarte. Lad smørret gyldne i
en stegegryde. Brun først bryststykkerne og tag dem op. Brun
lårstykkerne og tilsæt æble, gulerod, enebær, salt og peberkorn. Læg
bryststykkerne øverst med kødsiden nedad. Hæld vand ved. Kog fasanerne
ved svag varme og under låg i ca. 45 min., til de er møre og
gennemkogte. Tag fasanerne op og lad dem hvile tildækket i ca. 15 min.
Sellerigratin: Kom selleristykkerne i kogende vand og kog dem møre under
låg i ca. 10 min. Hæld dem til afdrypning i en sigte. Kom
selleristykkerne i en skål og mos dem groft med en gaffel. Rør fløde og
derefter æggene i et ad gangen. Tilsæt fennikel, salt og peber. Rør
blandingen godt igennem. Fordel gratin dejen i 4 smurte, ovnfaste skåle
(à ca. 3 dl). Bag sellerigratinerne midt i ovnen.
Sauce: Si stegeskyen ned i en gryde. Tilsæt creme fraiche og bring skyen
i kog. Kom saucemel i under omrøring og kog saucen igennem ved svag
varme i ca. 1 min. Smag til med salt.

NB: bør prøvesmakes FØR servering til gjester. )

Lykke til!

PS: Prøv evt. også i: news:no.alt.mat

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Should you have any further queries/problems, please do not hesitate
to contact us again, we will be more than happy to help and welcome
any opportunity to assist you with your needs.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste