|
| 18. søndag efter trinitatis Fra : palle finn jensen |
Dato : 12-10-01 05:08 |
|
Jeg tillader mig at lægge teksterne ud til næste søndag og jeg har skrevet
en kort kommentar efter teksterne. Kommentarer er velkomne. Jeg skal sige at
jeg er lægmand.
14.oktober 2001
18. søndag efter trinitatis
1. tekstrække
Læsning fra Det gamle Testamente
Es 40,18-25
Denne hellige lektie skriver profeten Esajas:
Med hvem vil I sammenligne Gud?
Hvad vil I sætte op til sammenligning med ham?
Gudebilledet støbes af en håndværker,
guldsmeden beklæder det med guld,
og han støber sølvkæder til det.
Man vælger træ, der ikke rådner,
og søger sig en kyndig håndværker
til at opstille et gudebillede, så det ikke vakler.
Ved I det ikke? Hører I det ikke?
Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen?
Har I ikke indset det
fra jordens grundlæggelse?
Det er ham, der troner over jordens flade,
men alle dens beboere er som græshopper;
han spænder himlen ud som et slør,
breder den ud som et telt til at bo i.
Fyrster gør han til intet,
jordens dommere til tomhed.
Knap er de plantet, knap er de sået,
knap har stiklingen slået rod i jorden,
før han puster på dem, så de visner,
og stormen river dem bort som strå.
»Med hvem vil I sammenligne mig,
så vi skulle være lige?« siger den Hellige.
------------------------------------------------------------------------
Læsning af epistel fra
Det nye Testamente
1 Kor 1,4-8
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit
første brev til korintherne:
Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i
Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al
kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så
I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus
skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan
anklages på vor Herre Jesu Kristi dag.
------------------------------------------------------------------------
Dagens evangelium
Matt 22,34-46
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:
Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes
de, og en af dem, en lovkyndig, spurgte ham for at sætte ham på prøve:
»Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » 'Du skal
elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit
sind.' Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står
lige med det: 'Du skal elske din næste som dig selv.' På de to bud hviler
hele loven og profeterne.«
Mens farisæerne var forsamlet, spurgte Jesus dem: »Hvad mener I om Kristus?
Hvis søn er han?« De svarede: »Davids.« Han sagde til dem: »Hvordan kan
David så ved Ånden kalde ham herre og sige: 'Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
under dine fødder?'
Når David altså kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Ingen
kunne svare ham et ord, og fra den dag turde heller ingen længere spørge ham
om noget.
Bemærkninger
Esajas skriver at Gud spørger os med hvem vil vi sammenligne Herren. En
sammenligning vil sige noget som vi kan se eller høre eller føle eller på en
eller anden måde opleve. Når vi for et barn nævner ordet Gud tror jeg at
barnet forstår at Gud er et væsen, en person, som er noget faderen og
moderen holder sig til. En person som er uden sidestykke. En person som
forældrene har ærefrygt for. En person som er god, kærlig og retfærdig. En
person som forældrene sætter deres lid til. En person som vore forfædre har
sat deres lid til. Gud er ikke et begreb. Gud er. Gud er et væsen.
Gudebilleder kan ikke være Gud. De er døde ting. Allerhøjst kan de være god
kunst, som man skal værne om. I protestantiske kirker er udsmykningen
sparsom. Det hænger nok sammen med at der er et billedforbud i biblen. Og
den protestantiske kirke er evangelisk. Det betyder at det er i det gode og
glædelige budskab om Guds væsen vi kan lære Gud at kende. Det vil sige i
biblen.
Men er biblen ikke menneskeværk. Det er den måske. Jeg tror den er skrevet
af mennesker der har fået oplevelser, som de kun har kunnet opfatte som
budskaber fra Livets grundlægger. Den er skrevet af mennesker som har hørt
noget vældigt. Som har erfaret noget ud over al forstand. Som har fået
religiøse oplevelser der ikke har kunnet rummes af almindelige menneskelige
opfattelser af hvordan verden og livet og forholdet mellem mennesker skal
være eller er. »Med hvem vil I sammenligne mig, så vi skulle være lige?«
siger den Hellige. Jeg kan jo forsøge at komme med en sammenligning. "Sol
går over bjergetop, den spreder guld på sky." skriver en digter. Vi kan
prøve at sammenligne Gud med solen. Det har andre gjort før mig. I fremmede
religioner findes solguden. Solen er livgiveren. Uden solen intet liv på
jorden. Uden solen ingen fotosyntese i planternes blade. Uden planter intet
føde for dyrene. Uden den økologiske sammenhæng ingen enge, intet skovbryn,
intet fugleliv. Men er da Gud økologien. Den indbyrdes sammenhæng mellem
individer og arter og deres biologiske sammenhæng med jordbund og sollys og
vind og andre kårfaktorer. Nej Gud er ikke zoologi eller botanik. Vi får
vores energi fra solen. Solen gør naturen smukkere. Skygger og solens glans
i planternes blade gør os glade efter nogle dages trist gråvejr. En
vandretur i naturen lader op. Er man mismodig er det en god ide at komme væk
fra hummeret og byen og ud i naturen. Her er der plads til at ånde. Her er
der inspiration at hente hvis man vil tegne eller male. Her kan man høre
lyde hvis man er komponist, som man kan prøve at arbejde ud fra. Men det
specielle ved kristendommen er at det ikke er en naturreligion. Som kristne
er Gud skaberen. Skaberen af alt der ånder. Vekslen mellem nat og dag og
mellem vinter og sommer er som åndedrættet. Et åndedræt der beror på
planeternes bevægelse omkring solen. Vort verdensbillede har sit konkrete
centrum i solen. Men vi ved at der er andre galakser, andre solsystemer.
Mange at de stjerner vi ser om natten er sole. Måske er de så langt væk at
de er udslukkede og at vi ser dem beror på at lyset tager sin tid om at
komme frem. Solen er ikke Gud. Der er for mange sole og solen er tavs.
Gud er ikke tavs. Han har talt. Til nogle mennesker som ikke har haft et
videnskabeligt verdensbillede. Har Gud talt til Paulus. Ja han har selv
opfattet det sådant. Han havde en voldsom oplevelse hvor han hørte Kristus
råbe: Saul hvorfor forfølger du mig. Det gav som resultat at Paulus kan
sige:
"Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i
Kristus Jesus. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al
kundskab, eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer, så
I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus
skal åbenbares. Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan
anklages på vor Herre Jesu Kristi dag. "
Paulus fortæller noget om Guds væsen. Guds væsen er at han har givet os
nåden, tilgivelsen i Kristus Jesus. Og solen og naturens væsener kan ikke
udsige de ord som bringer os nåden. Vores nådegaver er bl. a. det at vi har
sproget hvormed vi kan knytte bånd mellem hinanden. Nådegaverne er også den
viden som vi har om naturlovene. Men naturlovene er kun hypoteser. Hypoteser
er sande med en vis sandsynlighed. Man kan i psykologien lave hypoteser om
hvordan forskellige personlighedsparametre har sammenhæng med hvor lang tid
et menneske kan leve med en kropslig sygdom. Men det er generelle hypoteser.
Et menneske er et individ. Det er udeleligt. Individum. Hvad mon vor Herre
Kristi dag er for en dag. Vi ved det ikke. Når Paulus skriver at vi ikke kan
anklages på Kristi dag, kan vi slutte at Paulus så denne dag som dommens
dag. En dag der ligger ude i fremtiden. Vi ved ikke hvornår den kommer. Man
kan opleve at den kommer. Og det kan være at det er den dag hvor vort sind
bliver delt. At vi pludselig ikke længere er et individ. At vi bliver delt
op. Måske i flere personer så vi mister vor identitet. Så vi hører stemmer
som ikke er vore egne. Så vi tror vi er den person som vi mener har svaret
på det spørgsmål som vi tumler med nat og dag. Vor Herre Kristi dag er den
dag hvor vi møder Kristus. Hvordan det møde vil blive ved vi ikke. Men vi
har fået et tilsagn. Et tilsagn om at Guds nåde er med os. Vi ved at Jesus
havde navnet Emmanuel. Det betyder "Gud med os". Så på dommens dag er Guds
kærlighed med os. Hvis vi skal stå på en anklagebænk i en retssag der måske
tager flere årtier eller mere kan vi se frem til at Kristus er vor
forsvarsadvokat. Han vil tale vor sag. Anklageren er Satan. Den som er imod
os. Ham som vil kræve os til ansvar for vor venden livet og kærligheden
ryggen. Denne retssag kan trække ud. Djævelen er en sejlivet Satan. Djævelen
er vreden, hadet. Vor forsøg på at ville frelse os selv. Hvis vi søger indad
i vort sind møder vi måske nogle slagger og gammelt had. Det er
uoverskueligt hvad det kan føre til sådan et møde med ens skygge. Skyggen
kan tage magten. Gammel skyld kan vækkes til live.
Vi må forberede os på at Djævelen slipper vi ikke for. Sygdom og anden
menneskelig lidelse er et grundvilkår. Kun kærligheden kan trøste.
Kærligheden kan måske ikke kurere sygdommen eller menneskelig ondskab. Men
vi har ikke andet end kærligheden fra Gud og fra dem han giver lyst og kraft
til at gøre kærlighedens gerninger at sætte vor lid til. Kristus gav sit liv
som løsesum for mange. Vi må sige tak når vi erindrer at Kristus er den som
kommer. Og han kommer hver søndag ved alterbordet. Det er her vi møder
Jesus. Bliver et med ham.
I evangeliet til denne søndag spørger Jesus farisærerne "Hvad mener I om
Kristus? Hvis søn er han?"
De svarer: Davids søn. Men Jesus viser tilbage til Det gamle Testamente:
'Herren sagde til min herre:
Sæt dig ved min højre hånd,
indtil jeg får lagt dine fjender
under dine fødder?'
Herren er Gud. Davids herre er Jesus. Derfor kan Jesus ikke være Davids søn.
Men det er han jo ifølge indledningen til Matthæus evangeliet. Her er det
vigtigt at gøre sig klart at Jesus var sandt menneske og sand Gud. Som
menneske føres Jesus tilbage til David. Men Jesus var dybest set Guds søn.
Jesus sagde også "Jeg og Faderen er én" Så tæt er forholdet mellem faderen
og sønnen at der er en enhed mellem de to. Det Jesus har har han fra Gud. Og
vi kan af det Ny testamente se at Jesus havde læst profeterne og resten af
Det gamle Testamente. Sin viden om Gud havde mennesket Jesus fra intens
læsning af Det gamle Testamente. Og han forstod ånden deri. Nemlig den ånd
som vi bl. a. kan læse i Davids salmer. Og Jesus ånd er Gud ånd.
Helligånden. Og her gentages det mange gange at Gud er nådig. At Gud elsker
mennesker på trods af deres lovbrud. Og den lov vi næppe undgår at bryde når
vi lever er loven om at vi skal elske Herren vor Gud og vor næste som os
selv. Når vi giver op i et forhold til et andet menneske som vi står nær af
en eller anden mindre god grund og vender vor kærlighed bort fra den vi
elskede er vi fortabt hvis vi er overladt til vore egen domfældelse eller
hvis vi er overladt til andre menneskers dom. For mennesker vil have hævn.
Og vi er parate til at hævne os på os selv ved at rette en uoverskuelig
vrede mod os selv.
Den løsning vi har fået er den at Kristus blev korsfæstet for at gøre bod på
menneskers onde natur overfor os selv og andre. Hvis søn er da Jesus. Han er
Guds elskede søn. Og han blev ofret på korset for at al retfærdighed skulle
gå i opfyldelse. Det er og bliver en gåde hvordan en så forfærdelig ting som
korsfæstelsen er svaret på vor vanskeligste problem. At vi har vendt livet
og kærligheden ryggen. Vi kan ikke løse korsfæstelsens gåde. For det er
livets gåde. Så stor er Guds kærlighed at han renser os fra al synd. Og vi
kan glæde os over at hver dag er Guds kærlighed ny. Også selv om der er
tider hvor vi ikke kan se den. Der vil gå en rum tid inden Kærligheden har
den endelige magt over hadet.
Men lad os nu drage afsted ad natmørkt hav og stævne imod den sorte grav for
vi har livets Gud med os og han skærmer os for vi er hans børn og han river
os ud af dødens garn. Det håb vi lever af er et liv i kærlighed ikke blot
med Gud men med mennesker.
Palle Jensen
| |
Erik (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Erik |
Dato : 12-10-01 12:19 |
|
"palle finn jensen" <palle66@worldonline.dk> wrote in message
news:B7EC3928.1E1D%palle66@worldonline.dk...
> Jeg tillader mig at lægge teksterne ud til næste søndag og jeg har skrevet
> en kort kommentar efter teksterne. Kommentarer er velkomne. Jeg skal sige
at
> jeg er lægmand.
Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen grund til at
deltage
Erik
> Palle Jensen
>
| |
Rev. Heidelberg (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Rev. Heidelberg |
Dato : 12-10-01 13:37 |
|
On Fri, 12 Oct 2001 13:19:27 +0200, "Erik" <erik-larsen@get2net.dk>
wrote:
>
>"palle finn jensen" <palle66@worldonline.dk> wrote in message
>news:B7EC3928.1E1D%palle66@worldonline.dk...
>
>> Jeg tillader mig at lægge teksterne ud til næste søndag og jeg har skrevet
>> en kort kommentar efter teksterne. Kommentarer er velkomne. Jeg skal sige
>at
>> jeg er lægmand.
>
>Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen grund til at
>deltage
Her viser du tydelig hva som er en feil forståelse av hva en
gudstjeneste er for noe. Klarer du selv å se feilen? Eller kanskje
noen andre finner feilen?
Best wishes from Knut in Norway.
http://home.online.no/~kheidelb/
| |
Andreas Falck (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Andreas Falck |
Dato : 12-10-01 14:17 |
|
"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
news:3bc6e359.18259018@news.online.no
> "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
[ ... ]
> > Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen
> > grund til at deltage
>
> Her viser du tydelig hva som er en feil forståelse av hva en
> gudstjeneste er for noe. Klarer du selv å se feilen? Eller kanskje
> noen andre finner feilen?
Erik ved hverken hvad en Gudstjeneste er for noget, eller hvordan han
skal læse og forstå Bibelen! Og debatere seriøst kan han ikke heller,
hvorfor mange slet ikke længere gider besvare hans indlæg.
Det han er bedst til er at nedgøre og tilsvine alle dem der ikke er
enige med ham i hans forskruede opfattelse af hvad han i sin vildfarne
vranglære har bildst sig selv ind der burde stå i Bibelen!
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
NYT - NYT - Om skabelsen og syndfloden < http://www.syndflod.dk>
Josef i Egypten: < http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-079.htm>
"Det evige Evangelium" - < http://www.sda-net.dk>
| |
Erik (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Erik |
Dato : 12-10-01 16:25 |
|
"Andreas Falck" <Andreas.Falck@sda-net.dk> wrote in message
news:aaCx7.8469$%D3.728718@news000.worldonline.dk...
> "Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> skrev i en
> news:3bc6e359.18259018@news.online.no
> > "Erik" <erik-larsen@get2net.dk> wrote:
>
> [ ... ]
> > > Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen
> > > grund til at deltage
> >
> > Her viser du tydelig hva som er en feil forståelse av hva en
> > gudstjeneste er for noe. Klarer du selv å se feilen? Eller kanskje
> > noen andre finner feilen?
>
> Erik ved hverken hvad en Gudstjeneste er for noget, eller hvordan han
> skal læse og forstå Bibelen! Og debatere seriøst kan han ikke heller,
> hvorfor mange slet ikke længere gider besvare hans indlæg.
Tros din mening om mig, har Gud alligevel givet mig Frelsen, Helligånden,
tungetale, flere helbredelser og retten til at forkynde.
Hvad har du fået af Gud.
Erik
ApG 19 v 6
> --
> Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
> NYT - NYT - Om skabelsen og syndfloden < http://www.syndflod.dk>
> Josef i Egypten: < http://hjem.get2net.dk/AFA1441/side-079.htm>
> "Det evige Evangelium" - < http://www.sda-net.dk>
>
| |
Kevin Edelvang (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 12-10-01 23:29 |
|
Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev:
> Tros din mening om mig, har Gud alligevel givet mig Frelsen, Helligånden,
> tungetale, flere helbredelser og retten til at forkynde.
Siger hvem? Du?
--
De bedste hilsner
Kevin Edelvang
"Praeterea censeo ecclesiam populi esse delendam"
| |
Erik (13-10-2001)
| Kommentar Fra : Erik |
Dato : 13-10-01 00:53 |
|
"Kevin Edelvang" <barok@mail.dk> wrote in message
news:9q7qre$pcc$1@sunsite.dk...
> Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev:
>
> > Tros din mening om mig, har Gud alligevel givet mig Frelsen,
Helligånden,
> > tungetale, flere helbredelser og retten til at forkynde.
>
> Siger hvem? Du?
Nej Gud siger det du kan selv spørge om det ikke er rigtigt. Vi er nogle der
mere
end tror på Gud og Guds fældesskab, vi har det også.
Erik
>
> --
> De bedste hilsner
> Kevin Edelvang
>
> "Praeterea censeo ecclesiam populi esse delendam"
>
| |
Erik (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Erik |
Dato : 12-10-01 16:17 |
|
"Rev. Heidelberg" <kheidelb@online.no> wrote in message
news:3bc6e359.18259018@news.online.no...
> >Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen grund til at
> >deltage
>
> Her viser du tydelig hva som er en feil forståelse av hva en
> gudstjeneste er for noe. Klarer du selv å se feilen? Eller kanskje
> noen andre finner feilen?
På møder i Afrika med Reinhard Bonnke (CfN) har jeg oplevet
Gud har udgydt sin Ånd over alle deltagerne, hvad der er ganske
Bibelsk, at Gud viser sin tilstedeværelse ved Gudstjenesterne.
Reinhard Bonnke har i samarbejde med Gud bygget en kirke på
over 10.000 medlemmer i Johannesburg, efter princippet ApG 2,42.
Hvor stor er din kirke, Rev. Heidelberg??
Erik
Jeg savner Gud ved Gudstjenersterne.
> Best wishes from Knut in Norway.
> http://home.online.no/~kheidelb/
| |
palle finn jensen (12-10-2001)
| Kommentar Fra : palle finn jensen |
Dato : 12-10-01 14:18 |
|
> Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen grund til at
> deltage
>
> Erik
Jo der er mange grunde til at gå i kirke på søndag.
1. Indholdet af gudstjenestens tekster er så dybt og højt og indeholder så
mange forståelsesmuligheder at ingen kan fatte indholdet ved en enkelt
gennemlæsning og en enkelt sikkert meget ufuldkommen kommentar af mig.
2. Når man hører teksten læst højt er der på den måde den bliver oplæst på
også en fortolkning.
3. Til at belyse teksterne og skabe enhed i gudstjenesten vælger præsten
nogle salmer og her har vi mulighed for at høre teksterne i helt ny
samenhæng.
4. Højdepunktet i gudstjenesten er en eventuel dåb og altergangen. Hvad Gud
her siger kan vi ikke høre for tit.
5. Hvis man har lyst og evne kan vi læse hele Matthæusevangeliet igen og
således få svar på hvad det var for et opgør Jesus havde med saddkuæerne.
6. Det vil også være et sikkert godt projekt at læse hele Esajas bog. Den
kan læses mange gange tror jeg og vil hver gang være ny.
7. Vi kan også læse Paulus brev til Korintherne. Jeg tror det rejser flere
spørgsmål en svar.
8. I kirken hører vi velsignelsen som også lyder for dem der ikke kan gå til
alters af forskellige grunde.
9. Ikke alt hvad Gud har at sige kan udtrykkes i ord. Organistens valg af
musik kan vi håbe sker af kærlighed til mennesker og musikkens virkning
10. I kirken forenes vi i bøn
11. Der kan forhåbentlig siges meget mere og bedre om gudstjenesten og dens
formål, måske går det op for os når vi mødes i et glimt af himmeriget på
søndag
Må Guds kærlighed være med i alt hvad vi gør og siger og når vi irriters på
en trosfælle (broder) bede Gud om at mundhuggeriets energi må forvandles til
oplysning og indbyrdes kærlighed, fred og glæde. Og jeg vil håbe at der
kommer en debat i gang om "Hvorfor holde Gudstjeneste når vi allerede kender
teksterne fra salmebogen"
Palle Jensen
Palle Jensen
| |
Borge Rahbech Jensen (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Borge Rahbech Jensen |
Dato : 12-10-01 16:11 |
|
d. 12/10/01 15:17 skrev palle finn jensen på palle66@worldonline.dk i
artiklen B7ECBA16.1F65%palle66@worldonline.dk:
> Og jeg vil håbe at der
> kommer en debat i gang om "Hvorfor holde Gudstjeneste når vi allerede kender
> teksterne fra salmebogen"
Vi kan faktisk udvide debatten med et spørgsmål om, hvorfor vi skal holde
gudstjeneste, når Gud kan tale til os på mange andre måder, og Helligånden
er uafhængig af en kirkebygning.
Med venlig hilsen
Børge Rahbech Jensen
| |
Erik (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Erik |
Dato : 12-10-01 17:10 |
|
"Borge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:B7ECD463.344A2%brahbech@post8.tele.dk...
> d. 12/10/01 15:17 skrev palle finn jensen på palle66@worldonline.dk i
> artiklen B7ECBA16.1F65%palle66@worldonline.dk:
>
> > Og jeg vil håbe at der
> > kommer en debat i gang om "Hvorfor holde Gudstjeneste når vi allerede
kender
> > teksterne fra salmebogen"
>
> Vi kan faktisk udvide debatten med et spørgsmål om, hvorfor vi skal holde
> gudstjeneste, når Gud kan tale til os på mange andre måder, og Helligånden
> er uafhængig af en kirkebygning.
Det er rigtigt, " hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg
midt i blandt dem" Siger Jesus. Matt 18 v 20
Men i dag skal vi have store dyre tomme kirker med alter, hvis kunstnirisk
udsmykning strider mod 2 Mosebogens kap 20 v 4 (3Mos26)
Erik
Hvor Gud under Gudstjenesterne.
>
> Med venlig hilsen
>
> Børge Rahbech Jensen
>
| |
Erik (12-10-2001)
| Kommentar Fra : Erik |
Dato : 12-10-01 16:35 |
|
"palle finn jensen" <palle66@worldonline.dk> wrote in message
news:B7ECBA16.1F65%palle66@worldonline.dk...
>
> > Nu vi ved hvad "Gud" har at sige på Søndag, ser jeg ingen grund til at
> > deltage
> >
> > Erik
> Jo der er mange grunde til at gå i kirke på søndag.
> 1. Indholdet af gudstjenestens tekster er så dybt og højt og indeholder så
> mange forståelsesmuligheder at ingen kan fatte indholdet ved en enkelt
> gennemlæsning og en enkelt sikkert meget ufuldkommen kommentar af mig.
> 2. Når man hører teksten læst højt er der på den måde den bliver oplæst på
> også en fortolkning.
> 3. Til at belyse teksterne og skabe enhed i gudstjenesten vælger præsten
> nogle salmer og her har vi mulighed for at høre teksterne i helt ny
> samenhæng.
> 4. Højdepunktet i gudstjenesten er en eventuel dåb og altergangen. Hvad
Gud
> her siger kan vi ikke høre for tit.
> 5. Hvis man har lyst og evne kan vi læse hele Matthæusevangeliet igen og
> således få svar på hvad det var for et opgør Jesus havde med saddkuæerne.
> 6. Det vil også være et sikkert godt projekt at læse hele Esajas bog. Den
> kan læses mange gange tror jeg og vil hver gang være ny.
> 7. Vi kan også læse Paulus brev til Korintherne. Jeg tror det rejser flere
> spørgsmål en svar.
> 8. I kirken hører vi velsignelsen som også lyder for dem der ikke kan gå
til
> alters af forskellige grunde.
> 9. Ikke alt hvad Gud har at sige kan udtrykkes i ord. Organistens valg af
> musik kan vi håbe sker af kærlighed til mennesker og musikkens virkning
> 10. I kirken forenes vi i bøn
> 11. Der kan forhåbentlig siges meget mere og bedre om gudstjenesten og
dens
> formål, måske går det op for os når vi mødes i et glimt af himmeriget på
> søndag
Det lyder meget godt, men jeg vil gerne møde Gud ved Gudtjenesten, er
det muligt,
>
> Må Guds kærlighed være med i alt hvad vi gør og siger og når vi irriters
på
> en trosfælle (broder) bede Gud om at mundhuggeriets energi må forvandles
til
> oplysning og indbyrdes kærlighed, fred og glæde. Og jeg vil håbe at der
> kommer en debat i gang om "Hvorfor holde Gudstjeneste når vi allerede
kender
> teksterne fra salmebogen"
Jeg har været til møder hvor Præsten siger " lad os dele Guds Ord "
hvorefter
han læser op af Gruntvigs salmer.
Erik
>
> Palle Jensen
>
> Palle Jensen
>
| |
Kevin Edelvang (13-10-2001)
| Kommentar Fra : Kevin Edelvang |
Dato : 13-10-01 13:23 |
|
Erik <erik-larsen@get2net.dk> skrev
> Det lyder meget godt, men jeg vil gerne møde Gud ved Gudtjenesten, er
> det muligt,
Du møder fx Gud i nadveren, hvor han skænker dig sit legeme og blod til din
frelse. Det forunderlige møde kan man leve på. Og tro på.
--
De bedste hilsner
Kevin Edelvang
"Praeterea censeo ecclesiam populi esse delendam"
| |
|
|