---

Hej der!

Jeg har købt et hus som ligger tæt ved en å, og grundvandet står meget
højt. Faktisk stod der blankt vand nogle steder i sidste uge (tildels
fordi åen ligger kunstigt højt bag et dige).

I forbindelse med om-/anlæggelse af haven vil jeg derfor lægge dræn, så
jeg kan dyrke lidt andet end tagrør, pil og elletræer.
For nogle træer hedder det "plantes x meter fra bygninger og dræn",
formodentlig fordi rødderne gror i drænet og stopper det til. Og det
lægger jo visse begrænsninger på hvordan haven kan indrettes.

Men hvorfor gror rødder egentlig i dræn? Typisk vil der vel være ligeså
meget vand (vandmættet) udenom drænet som indeni, eller det er måske
ikke tilfældet.
(Hvis man kan forstå hvordan rødderne "tænker" kan måske bedre undgå dem


Er der nogen der har langtids-erfaring med at forhindre rødder i dræn?
Og hvordan er Ess-dræn i den forbindelse? Det er rør, hvor der er en
slids i bunden, ca sådan her:

____
/ \
/ \
| |
| | | |
\ | | /
\_/ \_/

Så vandet skal stå ca halvejs op om røret før det presses ind i røret,
og når det først er inde kan det ikke løbe ud igen (andet end hvor det
skal)
Vil trærødder blive fristet af sådan et dræn?

Der er jo ikke meget fidus i at lægge dræn, anlægge have og vente på at
træerne gror op, hvis det hele skal endevendes efter 10 år for at lægge
nye dræn...

Mvh
Johan

---

---

> > Jeg har købt et hus som ligger tæt ved en å, og grundvandet står meget
> > højt.
> Fordi de vil have vand. Og det er også derfor rødderne godt kan lide
> kloakrør. De kan ligefrem "lugte" vandet inden i rørene, og tit og ofte
> finder de ind til det.

Det er altid i den (tørre tid) at træernes rødder søger ine i rør. De sender
en lille rod ind gennem en spække, hvorefter roden udvikler sig voldsomt og
til tider fylder røret. Derfor bruger man i dag de gule plastrør som er helt
tætte. Før i tiden pakkede man et sykke tagpap om samlingen og det kan vel
stadig bruges i minde målestok.

--
M.v.h. Gunnar

---

Gunnar Grooss wrote:

> Det er altid i den (tørre tid) at træernes rødder søger ine i rør. De sender
> en lille rod ind gennem en spække, hvorefter roden udvikler sig voldsomt og
> til tider fylder røret. Derfor bruger man i dag de gule plastrør som er helt
> tætte.

Nu skulle der jo gerne være nogle huller så vandet kan komme ind i
drænet... Men du omtaler måske rør, som forbinder flere mindre drænrør
med afløb?

Hvis rødder søger ind i rør når jorden er tør, er de nye Ess-dræn måske
ikke så ueffen. Hvis en rod skal gro ind i et Ess-dræn vil det svare til
at den gror op oven ud af jorden. Blot foregår det en meter eller to
nede i jorden i et luftfyldt rør.

Importøren mente at Ess-dræn ikke ville gro til med rødder, og måske har
han ret. De har dog endnu ikke kendskab til opgravninger af dræn, der
dokumenterer at det forholder sig således.

En anden fordel er at rørene er glatte og derfor leder vandet bedre
fordi der er mindre modstand. Desværre koster de ca. 3 gange så meget
som almindelige dræn :( men de penge er sikkert givet godt ud, hvis det
betyder at man undgår problemer med rødder.

Hvor finder man eksperter udi kunsten at dræne jord?

--Johan

---

> Nu skulle der jo gerne være nogle huller så vandet kan komme ind i
> drænet>
Vand skal ikke have huller for at komme ind, det siver simpelthen ind gennem
vægen på lerrør, hvis man skal passere en hæk, eller et træ tæt på, så brug
plast der.

> Hvis rødder søger ind i rør når jorden er tør, er de nye Ess-dræn måske
> ikke så ueffen. Hvis en rod skal gro ind i et Ess-dræn vil det svare til
> at den gror op oven ud af jorden. Blot foregår det en meter eller to
> nede i jorden i et luftfyldt rør.
Har aldrig hørt om dem.

> En anden fordel er at rørene er glatte og derfor leder vandet bedre
> fordi der er mindre modstand. Desværre koster de ca. 3 gange så meget
> som almindelige dræn :( men de penge er sikkert givet godt ud, hvis det
> betyder at man undgår problemer med rødder.
Det afhænger af om rørende blot skal led vandet væk, eller skal suge noget
ud af undergrunden.
>
> Hvor finder man eksperter udi kunsten at dræne jord?
Prøv at ringe til hedeselskabet i Viborg.


--
M.v.h. Gunnar