"Camilla Larsen" <pepperNOSPAM1@albertsen.org> skrev i en meddelelse
news:3584rto2fvrh9kuc1043semgvo1ea3edvs@4ax.com...
>
> Chapati (Indisk brød)
Chapati og Naan er faktisk ikke det samme. Naan er hævet med gær eller
bagerpulver, og bages i ovn, en tandoori-ovn, hvis det skal være rigtigt.
Bland følgende i en stor skål:
600 g mel
1 spsk. sukker
1 spsk. bagepulver
1/4 tsk natron
1/2 tsk salt
Lav en fordybning i midten, og slå 2 æg ud i den. Begynd at ælte dejen
sammen, og tilsæt gradvist 1/4 liter mælk. Ælt dejen, til den er glat og
elastisk. Form den til en kugle. Vask skålen, og msør den med lidt olie
elelr ghee. Læg dejkuglen tilbage i skålen, og vend den så den er dækket af
fedtstof. Dæk skålen til, og lad dejen hvile i tre timer.
Tænd ovnen på 225, og smør et par bageplader, eller sæt din bagesten ind,
hvis du har sådan en. Del dejen i 6 prtioner. Fedt hænderne med olie eller
ghee, og pres dejportionerne ud til dråbeformede fladbrød på ca 19 x 15 cm.
Bag dem i ca 6 minutter, til de føles faste. Giv til sidst brødene et minuts
tid under grillen, så de bliver gulbrune ovenpå.
Serveres varme eller lunkne.
Grillen og den dråbeformede form er forsøg på at efterligne den originale
metode, hvor de udrullede faldbrød klaskes op på indersiden af en
brændefyret lerovn. De hænger de så og synker lidt, så de blivere bredere
forneden. Samtidig får de en stærk strålevarme på oversiden.
MVH
Peter
|