I den omfattende og nogen gange ufrivilligt komiske debat og skyttegravskrig
vedr. fordele og ulemper ved luft og forskellige heliumblandinger, der har
udspillet sig i forskellige tråde i den senere tid, kunne jeg godt tænke mig
at komme med en anden vinkel på problemet.
Hvis vi ser bort fra sikkerhedsaspektet et øjeblik, så er der en anden
faktor, der efter min mening gør trimix suveræn som dyb gas. Uanset hvad
fortalerne for dyb luft påstår, så _er_ vi påvirket af narkose på større
dybder. Det kan nok så mange dybe dyk ikke ændre ved. Man kan ikke dykke sig
fra narkose. Det farlige er, når man _tror_ man kan...
Narkosen betyder også, at vi ikke _oplever_ helt så meget af dykket.
Spørgsmålet er: hvorfor bruge time- eller nogen gange dagevis i
forberedelserne på et vrag- eller huledyk, når vi ikke rigtigt bagefter kan
huske hvad vi egentligt oplevede på selve dykket? Så giver det da mening at
bruge et par hundredelapper mere, og få en gas, der giver en permanent
fastholdelse af indtrykkene bagefter.
Jeg har i den seneste uge haft et par trimixdyk i 30-40 meter området. Bl.a.
på et i forvejen kendt vrag (Robert), det andet på et for mig nyt vrag
(Ares). Alle de sikkerhedsmæssige fordele ved trimix på +30 m er allerede
bragt til torvs af blandt andet Fjelsten, Dideriksen og Christensen, så jeg
vil bare tilføje, at dyk med trimix simpelthen forstørrer oplevelsen
markant. Det er som om dykket, vragets topografi, detaljer og fornøjelsen
simpelthen forøges ganske betydeligt, når narkosen er reduceret. Det er
næsten som om at sigten bliver lidt bedre og lyset lidt stærkere. Jeg kan
kun sige: prøv det!
Da nitrox begyndte at røre på sig som åndingsgas for 8-10 år siden, var der
stor modstand i sportsdykkerkredse. PADI tog afstand fra det i 1994. Få år
senere kom der et PADI-kursus med nitrox. So ein ding müssen wir auch
haben... Nu kan man dykke nitrox direkte fra Open Water.
Skin Diver, verdens største dykkerblad, kaldte i deres leder i 1995 nitrox
for 'devil gas', og nægtede at optage annoncer, der omhandlede nitrox og
dermed beslægtet udstyr. Der blev også klogere, og skammer sig lidt over at
have fejlvurderet fremtiden.
Nu er der vel ingen længere, der benægter nitrox' berettigelse?
Problemet er, at trimix forbindes med ekstrem dyb dykning, netop fordi det
også giver mulighed for at dykke til +100 meter. Det svære ved at dykke med
trimix er ikke trimixen i sig selv, men de store dybder, der pludselig er
mulige. Det er bl.a. afstanden til overfladen, dekompression og gasskift,
der komplicerer.
Men er trimixen normoxisk (dvs. den indeholder så meget ilt, at den kan
indåndes på overfladen), og begrænses dybden til fx 40 meter, er det
relativt ukompliceret, meget mere sikkert og ikke mindst forbundet med en
langt større fornøjelse at dykke med trimix i stedet for nitrox eller
simpelthen luft, der er det ringeste valg.
Forudsigelse:
Jeg er 100% sikker på, at vi vil opleve den samme udvikling med lette
trimixblandinger i løbet af de næste fem år. Den modstand vi oplever nu, vil
stille og roligt fordufte, efterhånden som det går op for alle, at trimix
giver mening. Prisen vil falde og tilgængeligheden vil øges på samme måde
som vi har oplevet med nitrox i de sidste par år. Trimix vil dog næppe blive
helt så billigt som nitrox, medmindre vi finder en helium-mine i den danske
undergrund
Jeg kan godt forestille mig, at vi snart ser organisationer, der lancerer
"basic trimix" henvendt til rekreative dykkere. På samme måde som vi har set
nitrox'en bløde igennem fra teknisk dykning til at være hver mands eje.
Men ting tager tid, og dykkermiljøet _er_ præget af en ekstrem
konservatisme. Lad os snakkes ved i 2006...
--
Jesper Kjøller
www.coursedirector.com