/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Til en chokolade middag: en "before dinner~
Fra : Frank Tolstrup


Dato : 11-09-01 21:05


Jeg holder en middag i næste uge over temaet chokolade, hvor den bl.a. står
på:

- Toast med chokoladetapernade og gedeost
- Rødfisk m porre frites og Manjari beurre blanc
- En hovedret (mexicansk eller kalkunfricassé - er ikke helt fastlagt endnu

- Pæresuppe med chokoladetortellini
- En god kop chokolade til at stimulere fordøjelsen (som forestået af
Brillat-Savarin i Smagens fysiologi)
- Marcels chokoladekage.

Men jeg mangler lige en snack eller velkomstdrink - der skulle vel ikke være
nogen, der var en god ide til et-eller-andet let med cacao/chokolade ?

/Frank



 
 
(Sebastian Loeck (11-09-2001)
Kommentar
Fra : (Sebastian Loeck


Dato : 11-09-01 22:14

Frank Tolstrup <frank.tolstrup@get2net.dk> wrote:


> Men jeg mangler lige en snack eller velkomstdrink - der skulle vel ikke være
> nogen, der var en god ide til et-eller-andet let med cacao/chokolade ?


Hej Frank

kender du "Mozart Likør". Det er en specialitet fra Salzburg (guess
why). Jeg ved ikke om det er til at skaffe her i landet.
Smagen går i retning af noget flydende nutella med 25 vol%.

som velkomstdrik / -snak ville jeg ellers forslå en variation over
"appelsin meets chokolade". Hvad er med at overtrække appelsinfilets med
en appelsinkrokantchokolade og en Cointreau fortyndet med sekt brut til?


hilsen
Sebastian

Peter W. Bosse (12-09-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 12-09-01 03:20

"Frank Tolstrup" <frank.tolstrup@get2net.dk> skrev i meddelandet...
>
> Men jeg mangler lige en snack eller velkomstdrink - der skulle vel
> ikke være nogen, der var en god ide til et-eller-andet let med
> cacao/chokolade ?

Hvad med prøve med disse meget lækre chokolade-orange trøfler. De skal i
køleskabet og holder sig kun i nogle dage...

Chokolade-orange trøfler:
200 g bitter chokolade af god kvalitet
50 g kakao
1 dl meget stærk kaffe
1 likørglas orangelikør
2½ dl piskefløde

Smelt chokoladen i kaffen i et vandbad eller en gryde. Rør kakaoen i -
der må ikke være klumper. Rør likøren i. Varm piskefløden i en tykbundet
gryde. Bland den i chokolademassen. Sæt trøffelmassen i køleskabet nogle
timer.
Tag en teskefuld af massen ad gangen og form den lynhurtigt til i
hånden. Rul dem i kakao, det gøres lettest ved at komme kakaoen i en
skål og ryste trøflerne i det. -færdig arbejde!

-oo-

En anden mulighed er måske denneher... konfektchokolade i form...

Fyldte chokolader med kirsebær:
(ca. 50 stk.)

250 g mørk kogechokolade, smeltet
50 stk plisserede alukonfektforme

Fyld:
110 g mørk chokolade, groft hakket
1¼ dl piskefløde
2 spsk kaffelikør
100 g kandiserede kirsebær, i kvarter

Hæld 1 tsk smeltet chokolade i hver konfektform. Med en lille pensel
dækkes indersiden af hver form med et tykt lag chokolade, så den er helt
tæt.
Sæt formene til tørre med bunden i vejret på en rist. Hæld resten af
chokoladen i en lille sprøjtepose af papir og sprøjt små krusseduller ud
på et stykke bagepapir eller alufolie. Lad dem størkne.
Fyld: Kom chokoladen i en lille ildfast skål, som sættes over en gryde
med kogende vand og rør, til chokoladen er smeltet. Tilsæt fløde og
likør og rør det glat.
Læg et stykke kirsebær i hver form. Hæld fyldet i op til randen af
formen. Bankes forsigtigt mod bordet, så der ikke er bobler. Læg eller
sprøjt en chokolade-krusedulle øverst på hver. -færdig arbejde!
PS: Opbevares mørkt og køligt i op til 2 uger.

Som apéritifs vil jeg anbefale en St. Raphaël (indeholder kakao og
appelsiner etc.), -eller måske et lille glas champagne i dagens
anledning.


Held og lykke med arrangementet!


--
Mvh.
Peter W. Bosse

Her står jeg i timer og steger og koger.
Og hør så her, hvad der sker:
Først kommer de ikke til tiden, de lover,
Så æder de det hele på et kvarter!
-Poul Henningsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste