|
| Gert Thrue 70'er tech Fra : Niels Overgård |
Dato : 04-09-01 00:09 |
|
Hej
Jeg købte for mange år siden en plade med en gut som kalder sig Gert Thrue.
En yderst besynderlig plade med titlen Soundpainted pictures of cosmic love,
som blev udgivet på det nordjyske pladeselskab Stuk i midten af 70'erne. Han
spillede alle instrumenter, pånær trommerne. Bl.a. brugte han Moog og orgel.
Pladen må være en af de tidligste danske elektroniske plader. Jeg har tit
undret mig over hvad han var for en person, og hvad har han ellers lavet
siden. Er der nogen som kender noget til ham??
Mvh.
Niels Overgård
ouiou@yahoo.dk
I guess that I'm dumb,
caus' I know I ain't smart,
but deep down inside I got a rock'n'roll heart.
(Lou Reed)
| |
Rick Madsen (04-09-2001)
| Kommentar Fra : Rick Madsen |
Dato : 04-09-01 00:46 |
|
Niels Overgård skrev:
> Jeg købte for mange år siden en plade med en gut som kalder sig Gert Thrue.
> En yderst besynderlig plade med titlen Soundpainted pictures of cosmic love,
> som blev udgivet på det nordjyske pladeselskab Stuk i midten af 70'erne. Han
> spillede alle instrumenter, pånær trommerne. Bl.a. brugte han Moog og orgel.
> Pladen må være en af de tidligste danske elektroniske plader. Jeg har tit
> undret mig over hvad han var for en person, og hvad har han ellers lavet
> siden. Er der nogen som kender noget til ham??
Der står ikke en lyd om manden i Politikens 'Rock' fra 1978.
Siden der er trommer på, så hører han vel nærmere til i kategorien
'Progressiv Rock' snarere end 'New Age'...
Vil du levere en nærmere skitsering af pladens indhold?
hvm
--
"...Do you free yourself from fear by cowering in your physical
body for eternity? Your body is a boat to lay aside when you
reach the far shore, or sell it if you can find a fool...it's
full of holes...it's full of holes..."
--- William S. Burroughs
'The Western Lands', 1987
| |
Niels Overgård (04-09-2001)
| Kommentar Fra : Niels Overgård |
Dato : 04-09-01 23:37 |
|
Hej igen
Nummeret I play the body electronic, som højdepunktet på pladen, kan
beskrives som et mix af lydsporet til en tysk pornofilm fra
70'erne(hammondorgel), Tangerine Dream, trommer som bare høvler afsted, og
en snert af New age (taget i betragtning, at det begreb vist først opstod i
firserne).
Side 1 på pladen er et over tyve minutter langt nummer, som i opbygning er
lidt i stil med Mike Oldfields tidlige værker.
Jeg har aldrig nogensinde stødt på mandens navn i litteratur om dansk musik,
eksemplevis nævner bogen Filtreringer (om elektronisk musik) fra i år intet
om manden, selvom det havde været på sin plads, da der er særskilt kapitel
om dansk elektronisk musik, hvor man forsøger at kortlægge den danske
udvikling. Her er Klaus Schønning selvfølgelig nævnt, men Gert Thrue slår
ham med nogle år i, at være ud på plade. Hans musik er til en vis grad
åndsbeslægtet med Klaus Schønnings tidlige plader, inden Schønning blev mere
New age agtig.
Skulle jeg forsøge at visualisere en scene hvor pladen er blevet spillet, må
den foregå i et kollektiv på Djursland i 76, hvor hampen lige er høstet, og
der er lagt i kakkelovnen til den helt store fælleskoger.
Mvh.
Niels Overgård
"Rick Madsen" <hvm@mail.uni2.dk> skrev i en meddelelse
news:3B94163F.53B8@mail.uni2.dk...
> Niels Overgård skrev:
>
> > Jeg købte for mange år siden en plade med en gut som kalder sig Gert
Thrue.
> > En yderst besynderlig plade med titlen Soundpainted pictures of cosmic
love,
> > som blev udgivet på det nordjyske pladeselskab Stuk i midten af 70'erne.
Han
> > spillede alle instrumenter, pånær trommerne. Bl.a. brugte han Moog og
orgel.
> > Pladen må være en af de tidligste danske elektroniske plader. Jeg har
tit
> > undret mig over hvad han var for en person, og hvad har han ellers lavet
> > siden. Er der nogen som kender noget til ham??
>
> Der står ikke en lyd om manden i Politikens 'Rock' fra 1978.
>
> Siden der er trommer på, så hører han vel nærmere til i kategorien
> 'Progressiv Rock' snarere end 'New Age'...
>
> Vil du levere en nærmere skitsering af pladens indhold?
>
> hvm
>
> --
> "...Do you free yourself from fear by cowering in your physical
> body for eternity? Your body is a boat to lay aside when you
> reach the far shore, or sell it if you can find a fool...it's
> full of holes...it's full of holes..."
>
> --- William S. Burroughs
> 'The Western Lands', 1987
>
| |
Rick Madsen (06-09-2001)
| Kommentar Fra : Rick Madsen |
Dato : 06-09-01 02:44 |
|
Niels Overgård skrev:
> Nummeret I play the body electronic, som højdepunktet på pladen, kan
> beskrives som et mix af lydsporet til en tysk pornofilm fra
> 70'erne(hammondorgel), Tangerine Dream, trommer som bare høvler afsted, og
> en snert af New age (taget i betragtning, at det begreb vist først opstod i
> firserne).
> Side 1 på pladen er et over tyve minutter langt nummer, som i opbygning er
> lidt i stil med Mike Oldfields tidlige værker.
> Jeg har aldrig nogensinde stødt på mandens navn i litteratur om dansk musik,
> eksemplevis nævner bogen Filtreringer (om elektronisk musik) fra i år intet
> om manden, selvom det havde været på sin plads, da der er særskilt kapitel
> om dansk elektronisk musik, hvor man forsøger at kortlægge den danske
> udvikling. Her er Klaus Schønning selvfølgelig nævnt, men Gert Thrue slår
> ham med nogle år i, at være ud på plade. Hans musik er til en vis grad
> åndsbeslægtet med Klaus Schønnings tidlige plader, inden Schønning blev mere
> New age agtig.
> Skulle jeg forsøge at visualisere en scene hvor pladen er blevet spillet, må
> den foregå i et kollektiv på Djursland i 76, hvor hampen lige er høstet, og
> der er lagt i kakkelovnen til den helt store fælleskoger.
Skøn beskrivelse! Rigeligt til at vække yderligere nysgerrighed på
70´ernes eksperimenterende *danske* musik, som jeg nok så arrogant
forbiså dengang. Sonet har dog genudgivet uddrag af deres katalog fra
70´erne, og jeg er da heller ikke bleg for at stå på hovedet i
brugtpladeforretningerne.
I news:rec.music.progressive er der ofte nogle helt forrygende
encyklopædiske hoveder, som ikke utænkeligt véd et eller andet om Gert
Thrue; jeg vil mene det er et forsøg værd...
Hvad angår genrebetegnelsen 'New Age', så var det i omløb i 70´erne;
eksempelvis Deuter og Steve Hillage fik ofte, og helt fortjent påhæftet
denne betegnelse. Hillages 'Rainbow Dome Musick' fra `79 står stadig,
mener jeg, som det fineste værk i genren.
hvm
| |
|
|