"Kejs" <surferkaj@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:KOPk7.396$Vr4.6251@news.get2net.dk...
> Hej i gruppen.
> Jeg har lige udskiftet Office 97 med denne, Office 2000 SR men har
> problemer med at finde ud af hvordan jeg får placeret modtagerens navn og
> adresse til rude kuvert, M 65 med rude i venstre side, også så jeg kan
blive
> ved at bruge samme opsætning med eget navn og loge andetsteds.
> Venlig Hilsen
> Jan
>
>
Hvis jeg har forstået dig rigtigt, er det en brevskabelon, du vil lave,
således at når du stopper brevet i kuverten, står modtageren fint i ruden?
Du kan klare det med formularfelter og sektionsopdeling af brevet.
F.eks. kan du lave noget med logo og eget navn m.m. i sidehoved eller
sidefod. Du kan også placere det andetsteds, hvis det ønskes.
Lav en opmåling af din rudekuvert, hvor du finder ud af, hvor langt nede på
papiret og hvor lang fra venstre kant, at dine modtagere skal stå.
Indsæt så 4 eller 5 formularfelter under hinanden, alt efter hvor mange
adresselinjer du har brug for. 4 plejer at række, med mindre man skriver
meget til udlandet.
Indsæt et sektionsskift af typen fortsat. Beskyt dit dokument i Funktioner
menuen og vælg det nederste punkt vedr. formularfelter.
Gem brevpapiret som en skabelon.
Herefter kan du via Filer - Ny hente din brevskabelon og dit adressefelt vil
altid passe.
Nu kender jeg jo ikke dine evt. tanker om placering af logo og navn m.m.,
men du kan evt. sende mig et eksemplar af, hvordan det skal se ud, så skal
jeg forsøge at få det til at virke på en hensigtsmæssig måde. Det kan være,
at der skal være flere sektionsopdelinger m.m.
Kurt
|