/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
Solvarme...
Fra : Lars Knudsen


Dato : 31-08-01 22:43

Halløjsa,

Jeg havde på et tidspunkt et indlæg omkring solvarmeanlægget i mit nye hus,
og lovede lidt respons her når jeg engang havde hørt fra producenten af
anlægget med hensyn til hvordan man smartest (læs: mest økonomisk) bruger
det om sommeren og vinteren.

Lige kort - det består af en varmtvandsbeholder med to varmevekslere: Den
ene ud i solfangeren hvor der er styring på så det cirkulerer når solen
varmer. Den anden ud i centralvarmen i huset, og ned gennem mit oliefyr
således at oliefyret den vej også kan varme brugsvand op. Og samtidig kan
solvarmen også bidrage til rumopvarmning.

Om sommeren... Sagde manden, at det smareste var at slukke for oliefyr og
cirkulationspumpe på centralvarmen. Derved anvendes udelukkende solen til
opvarming af varmt brugsvand. Jeg forlagde ham problemet med at solfangeren
kunne 'koge over' hvis det var meget varmt, men det mente han nu slet ikke
var noget problem nå man som jeg kun har to solpaneler.

Om vinteren... Vidste han det ikke præcist(!). Men foreslog lidt
eksperimenteren således at man om natten/morgenen/dagen havde slukket for
oliefyret (tænd/sluk ur), men startede cirkulation af centralvarmen om
morgenen med kun varmen i badeværelse/evt. køkken åben. Således at man
varmer lidt op til at kunne "overleve" morgenen - og samtidig kunne gå i
bad. Alt dette uden at tænde for oliefyret. Så skinner solen jo i løbet af
dagen (ja, gør den også om vinteren) og varmer vandet op. På et eller andet
tidspunkt, der nu passer med hvornår man kommer hjem, tændes så oliefyr og
cirkulation.

Så det vil jeg så rode lidt med - skal bare have monteret tænd/sluk halløjet
på mit oliefyr, for det er der af en eller anden grund overhovedet ikke.


Havde jo egentlig gået og tænkt at det skulle være temperaturstyret, således
at varmen også kunne tænde i løbet ad dagen hvis det nu skulle blive meget
koldt, men jeg tror ikke der findes noget der kan styre både oliebrænder og
cirkulation som beskrevet ovenfor? Altså tænde og slukke hhv. cirkulation og
oliefyr udfra et ugetidsskema, og samtidig være i stand til at tænde og
slukke for både oliefyr og cirkulation baseret på en given rumtemperatur.
Nogen der kender noget der kan bruges?

Og er der nogn der har gjort sig erfaringer med det? Altså.. Hvad fungerer
realistisk?

** Lars

 
 
Frank Hansen (01-09-2001)
Kommentar
Fra : Frank Hansen


Dato : 01-09-01 20:31

Hej Lars.

Jeg kan kort fortælle dig lidt om mine erfaringer fra solvarmeanlæg.
Byggede det for omkring 22 år siden. Det består af 16 solfangerelementer på
taget (ialt 20 kvadratmeter effektiv solfangerareal, med 2 lag glas foran),
rejst i en vinkel på 45 grader og vender direkte mod syd. Lagertanken er på
2000 liter vand. Endvidere en mellemtank på 200 liter kappevandvarmer til
det varme brugsvand.

Mine erfaringer gennem årerne er at det kan levere varmt brugsvand 100 pct
fra omkring primo april til ultimo oktober. I denne periode er mit
almindelige oliefyr slukket. I fyringsperioden bidrager anlægget til
rumopvarmning sammen med oliefyret på den måde at returvandet fra
radiatorerne ledes til bunden af lagertanken og det (eventuelt) opvarmede
vand i toppen af tanken ledes ind i kedlen som om det kom direkte fra
radiatorerne. Dette giver en besparelse i fyringsolien. Samtidig fungerer
anlægget som forvarmning af brugsvandet før det ledes ind i oliefyret for
opvarmning til de normale 50-60 grader varmt vand. Eftersom lagertanken er
anbragt i bryggerset inde i huset vil varmetabet fra tanken ikke gå til
spilde men komme huset til gode, derfor ingen automatik/styring på dette
kredsløb.

For ikke at vandet i lagerbeholderen skal komme til at koge om sommeren er
styringselektronikken udformet således at cirkulationspumpen fra
solvarmeelementerne og lagertanken fortsætter med at køre om aftenen/natten
til lagertanken er nedkølet gennem solelementerne på taget, til en passende
lav temperatur (gerne omkring 65-70 grader) herved vil den næste dags evt.
fuld solskin ikke kunne bringe temp. op på kogepunktet.

Min "bibel" under bygningen af anlæget og videre udvikling over årerne er
bogen "solvarme" udgivet af Teknologisk Institut. Denne kan jeg varmt
anbefale. Det system jeg har arbejdet med er beskrevet i bogen som system
nr. 5.

Venlig hilsen, Frank.


Lars Knudsen skrev i meddelelsen ...
>Halløjsa,
>
>Jeg havde på et tidspunkt et indlæg omkring solvarmeanlægget i mit nye hus,
>og lovede lidt respons her når jeg engang havde hørt fra producenten af
>anlægget med hensyn til hvordan man smartest (læs: mest økonomisk) bruger
>det om sommeren og vinteren.
>
>Lige kort - det består af en varmtvandsbeholder med to varmevekslere: Den
>ene ud i solfangeren hvor der er styring på så det cirkulerer når solen
>varmer. Den anden ud i centralvarmen i huset, og ned gennem mit oliefyr
>således at oliefyret den vej også kan varme brugsvand op. Og samtidig kan
>solvarmen også bidrage til rumopvarmning.
............................



Johan Myhre Andersen (05-09-2001)
Kommentar
Fra : Johan Myhre Andersen


Dato : 05-09-01 16:14

Hej Lars og Frank,

det var interessant at læse om jeres solvarme-systemer (en newbie og en
pioner

Til Lars: du burde kunne få en temperatur-føler til at "overrule"
timeren. Prøv at spørge i teknik.el eller teknik.elektronik; der ved de
helt sikkert, hvordan det laves, og hvilke færdige komponenter, der
findes til det.

Til Frank: det er ellers noget af et anlæg med 20 m2! Jeg tænkte om det
ville være en fordel at stille dem mere lodret end 45 grader, så de
bedre udnytter den lave sol i vinterhalvåret? Det vil nedsætte effekten
om sommeren, men der har du jo alligevel overskud af varme, kan jeg
forstå.

--Johan

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408621
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste