Hej,
For tid tilbage forespurgte jog om hjælp til reparation/vedligeholdelse af
min octopus. Der kom en god diskussion igang men ikke rigtig nogen hjælp.
Siden da har jeg skilt og samlet min octopus ad, bestilt og afbestilt
reservedele for efterfølgende at bestille dem på dive-in.
Først til den kritik der var om selv at ville. Jeg mener nok at jeg som
dykker bliver bedre af at jeg ved hvordan mit udstyr hænger sammen og
virker. Når jeg så erkender at der er noget jeg ikke ved, ville det være
rart med konstruktiv hjælp i stedet for bare et "det er farligt" - hvad er
mest farligt
Som sagt adskilte jeg octopus'n, det sværeste var en drillepind af en en
lille split som sikring, den var jeg længe om at finde. Jeg fandt en membran
der var riset af et eller flere sandkorn og derfor ikke sluttede tæt. Efter
lidt slibning virkede den igen. Jeg ville dog gerne udskifte den og
forespurgte hos en forhandler, som for en "god" pris tilbød at fremskaffe et
reparationskit. Hvilket vill vare ca. 5 dage.
Om aftenen satte jeg mig til computeren og kiggede på priser hos bl.a.
Dive-in. Her var kittet til halv pris! Jeg bestilte kl 19:28 (1.dag). Dagen
efter ringede jeg til "forhandleren" og da han ikke havde nået at udfører
bestillingen, afbestilte jeg. Kl. 12:34 (2. Dag) får jeg en mail fra
Dive-in, hvor de skriver at vare er afsendt, samt et DHL forsendelses no.
Dagen efter ca. Kl 11:30 (3 dag) ser jeg på DHL's hjemmeside at de har
forsøgt at aflevere varen til min hjem adresse kl 10:28. Jeg ringede derfor
til dem og fik leveret varen på firmaadressen kl 16:10.
Jeg vil gerne benytte vores egne forretninger, men enten skal reservedelene
være tilstede til her-og-nu handel, eller også skal prisen være konkurence
dygtig.
Hilsen, Henrik