|
| Ingefær Fra : Gyffe |
Dato : 22-08-01 12:54 |
|
Hej
Jeg har lige taget hul på en ingefærrod, er der nogen der ved hvordan jeg
bedst opbevarer den så den holder sig frisk?
På forhånd tak
Gyffe
| |
Klaus Alexander Seis~ (22-08-2001)
| Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ |
Dato : 22-08-01 14:02 |
|
Gyffe skrev:
> Jeg har lige taget hul på en ingefærrod, er der nogen
> der ved hvordan jeg bedst opbevarer den så den holder
> sig frisk?
På en hylde i spisekammeret. Endelig ikke i køleskabet, da den
så bliver tør og kedelig i løbet af nul-komma-fem.
Vil man gøre lidt extra, kan man lægge roden i en urtepotte med
*tørt* sand, men det er IMHO ikke nødvendigt.
// Klaus
--
><>° vandag, môre, altyd saam
| |
Ole Larsen (22-08-2001)
| Kommentar Fra : Ole Larsen |
Dato : 22-08-01 17:21 |
|
Gyffe <gyfaaafe@adslhome.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b839d9a$0$393$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
> Jeg har lige taget hul på en ingefærrod, er der nogen der ved hvordan jeg
> bedst opbevarer den så den holder sig frisk?
>
> På forhånd tak
> Gyffe
I en plastpose og i fryseren, den holder meget længe, og du kan tage den ud
og skære af (frossen) og smide den ind igen.
Ole
| |
Emil (22-08-2001)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 22-08-01 23:35 |
|
On Wed, 22 Aug 2001 13:54:10 +0200, Gyffe wrote:
>Jeg har lige taget hul på en ingefærrod, er der nogen der ved hvordan jeg
>bedst opbevarer den så den holder sig frisk?
Nu ved jeg ikke hvad du vil bruge den til.
Hvis det er til te, skal du skære den i meget tynde skiver og
nedfryse dem i passende portioner.
Hvis det er til kager eller is, skal den skrælles, rives og
nedfryses.
Er det til drinks (appelsinjuice), sovs eller marinader presses
saften ud v.hj.a. en hvidløgspresser.
Nogle kogebøger foreskriver at knoldene skal opbevares i tør
hvidvin eller sherry i køleskabet. Det har jeg ikke prøvet.
Jeg opbevarer selv mine knolde i køkkenet, uden nogen form for
indpakning og - hvis de får lov - holder de sig i månedsvis.
Begynder der at komme skud på rødderne, plantes de i en urtepotte
hvor der er plads.
Mit sidste forsøg dermed mislykkedes, og efter 3 måneder i den
fugtige jord kunne jeg grave de friske, spændstige og velduftende
knolde op igen til brug i madlavningen.
Man skal nok være dygtig og målrettet for at ødelægge disse
pragtfulde knolde.
Lige nu skal du koge et blomkålshoved, hælde en god karrysovs
over og krydrer med lidt frisk reven ingefærrod. Spises varm
eller kold som en lille frokostret med lidt flutes. Herligt.
m.v.h. Emil
| |
Gyffe (23-08-2001)
| Kommentar Fra : Gyffe |
Dato : 23-08-01 10:40 |
|
Tak for rådende og de gode ideer. Det ser ud til at Ingefær er nemmere at
have med at gøre og har mange flere anvendelsesmuligheder end jeg havde
forestillet mig, så jeg vil gå i gang med at eksperimentere. Opskriften med
blomkålshovedet er vist lige noget for mig, så den vil jeg straks prøve.
m.v.h. Gyffe
| |
Emil (23-08-2001)
| Kommentar Fra : Emil |
Dato : 23-08-01 22:17 |
|
On Thu, 23 Aug 2001 11:39:49 +0200, Gyffe wrote:
>Tak for rådende og de gode ideer. Det ser ud til at Ingefær er nemmere at
>have med at gøre og har mange flere anvendelsesmuligheder end jeg havde
>forestillet mig, så jeg vil gå i gang med at eksperimentere. Opskriften med
>blomkålshovedet er vist lige noget for mig, så den vil jeg straks prøve.
>m.v.h. Gyffe
Den smager herligt. Jeg har prøvet med at bruge et lille
rivebrædt til muskat, men med ingefærrod bliver det noget grød.
Det er kun et ordentligt rivebrædt der duer. Lad deltagerne selv
rive det ingefær de finder velsmagende.
Ingefær bruges af mange fordi det faktisk virker lindrende ved
muskel- (gigt-) smerter/besvær. Det er tusindvis af andre
muligheder: Revet over/i karryretter, forårsruller, tykmælk,
yughurt, ymer, søde pandekager eller frisk melon(+sukker), banan,
grapefrugt, blandet i æblegrød, flødeskum (+ kaffepulver +
sukker) til lagkager, i chokolade, i parfait-is o.s.v.
Bruger man at komme et par tynde skiver ingefærrod i sin te, vil
jeg anbefale at bruge "No 66 TEA". Denne te er også tilsat grøn
te, som indeholder nogle gode stoffer til at bekæmpe unormale
tilstande (kræft) - det virker ikke helbrdende, men forebyggende.
Vil du søge dokumentation, skal du søge på "middelhavsmad". Jeg
har også et link liggende på min gamle computer; skriv hvis jeg
skal finde det (tysksproget).
m.v.h. Emil
| |
|
|