"Strid" <gen@strid.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns91016611D3E8Strid@212.54.64.135...
> Hejsa
>
> jeg lider af mad allergi og kan ikke tåle løg, hvidløg og bælgfrugter samt
> citrus frugter..
Ja, det er svært at følge en almindelig kogebog, hvis man ikke må bruge løg
og hvidløg.
Det her er bare en tanke:
Krishna-folkene - sekten med de orange dragter, der synger og deler kager ud
på strøget - må af religiøse grunde ikke spise hverken løg eller hvidløg.
Dette betyder, at deres opskrifter skulle kunne benyttes af dig. De er
selvfølgelig vegetarer, og du skal helst kunne lide indisk mad, men deres
retter er ofte vældigt lækre. Der er bælgfrugter i en del af dem, de
opskrifter må du så springe over.
De bruger ofte dyvelsdræk - hing, et krydderi der kan købes i indiske
butikker - som erstatning for løg og hvidløg. Det har noget af den samme,
"svovlede" smag.
Prøv at se på
http://www.webcom.com/ara/col/books/VEG/ht/ . Hvis du kan lide
maden, sælger de flere forskellige kogebøger i deres butikker rundt omkring.
MVH
Peter