---

Jeg har læst en indlæg med overskriften "Erfaring..." - det slog mig, at
pigerne gerne "gør i" hvad jeg kalder "engangsforhold", altså har sex med en
næsten ukendt fyr, og så siger farvel igen dagen efter.

Sex er for mig noget man har med hinanden, fordi man holder af hinanden,
derfor har jeg meget vanskeligt ved at forstå , hvad der får piger til at
"dyrke" tilfældig sex. Endsige fyre også.

Om man skal have kendt hinanden i 1 uge eller 10 eller mere, er ikke til at
sige, men man må have et vist kendskab til hinanden.

Jeg har den sidste tid "gravet" lidt i emnet, og har efterhånden fået det
indtryk, at det ofte er pigerne der bare vil have et engangseventyr, mens
fyrene foretrækker det mere stabile forhold - nå det var en teori uden
"statistisk belæg".

Nå, men mine bevæggrunde for dette indlæg er, at jeg har fundet en kæreste
som jeg er meget glad for, men desværre har jeg fundet ud af, at hun flere
gange tidligere, har været i seng med en mand bare for "en aften".

Den viden påvirker mig meget, nogle gange mere end andre gange, i perioder
har jeg mest lyst til at gå fra hende, for en side af mig synes hun er en
"billig tøjte" og en masse andre tillægsord, der ikke skal nævnes. Men jeg
ved, at jeg må leve med det, eller forlade hende - men fakta er, at jeg
faktisk elsker hende utrolig meget.

Jeg er derfor nødsaget til at prøve at forstå hvorfor, da jeg ellers ikke
kan
acceptere. Hun bruger ordet "bekræftet", men det er ikke lykkedes mig at
finde ud af, hvad der menes med det - har hørt flere andre piger bruge det,
men ikke nogen mænd.

Kan "engangs-sex" overhovedet være så dejligt ??

Nej jeg har ikke selv erfaring med mange partnere, men faktisk her jeg
væsentlig større seksuel erfaring end min kæreste (nok faktor 10 eller
mere) - thi jeg dels er ældre, dels har levet i et fast forhold i mange år.

Formålet med indlægget er, at høre fra dels kvinders syn på engangseventyr
og hvorfor - dels hvad mænd mener om det ...

Jeg håber at blive lidt mere tolerent med en større forståelse af emnet -
især "hvorfor", og hvordan tackler andre det omkring nye kæresters gamle
forhold ?

Er det almindeligt at man fortsætter på "venskabsniveau" med tidligere
kærester, og synes det er OK at invitere dem "hjem til kaffe" sammen med sin
nye kæreste ?

Er det almindeligt at man ikke kan udholde tanken om alle de andre fyre, der
har rørt ved sin nye kæreste som man holder virkeligt meget af, og faktisk
ønsker at dele sit liv med ?
- og hvad med "billeder på indersiden af øjenlågene" af ham den tidligere
kæreste der sidder overfor, og har sex med den pige som sidder ved siden af,
og
som man nu er vildt forelsket I ?

Iøvrigt en lille "statistik" - hvor mange partnere er det almindeligt, at
mænd/kvinder har haft når man er f.eks. 30 -

Nå ikke mere lige nu, håber emnet bliver taget seriøst, og en masse svar.


Varme sommerhilsener

"Mand i midten af 30'erne"

---

"Flp" <flpetersen@hotmail.com> wrote in message
news:3b7a768e$0$250$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Flp. Jeg kunen selv have skrevet dit indlæg for ca. 3-4 år siden. Jeg
havde det på præcist samme måde med min nuværende kæreste. Og dengang havde
jeg det præcist som dig, men spørgsmål som "Hvorfor?" og ord som "billig" i
mit hoved. Nu er jeg bare lykkelig for at hun holdt mig ud den gang. Det var
ikek bare et par gange vi havde "diskussioner" om emnet.Og ligegyldig hvad
svar jeg fik, var det aldrig noget jeg kunen bruge til noget. JEg hørte også
det med bekræftelse og en hel masse andre ting som dumhed og lignende. Ingen
af svarene fik mig til at få det bedre. Jeg ville gerne råde dig til at
glemme det, og bare komme videre, men jeg ved også godt, at det kan du helt
sikkert ikke. Det er sikkert noget der vil plage dig igennem lang tid. Jeg
tænker ikke rigtigt over det længere, så det genere mig ikke så meget. Men
når jeg tænker over det (tak for at minde mig om det) så er det ikek noget
jeg bryder mig om. Jeg skal heldigvis ikek se på eks'er, og det er jeg glad
for. Jeg er ikke sikker på at min jalousi kunne acceptere det. Men man kan
jo lære det meste. Du må prøve at holde tanken ud, og lad være med at skælde
hende ud (Hvorfor gjorde jeg ikke selv brug af det råd) du risikere kun at
miste hende. Du må tale med hende om det, hvis det kan hjælpe dig med at
acceptere det, men pas på ike at gå for langt. JEg havde nogen gange
problemer med at stoppe pga. mit temperament, og jeg er sikker på at det var
tæt på at ødelægge vores forhold et par gange.
En af de få ting der hjalp mig til acceptere situationen, var at hun flere
gange (i forbindelse med vore "diskussioner")har givet udtryk for at hun
fortryder det hun gjorde. Hun har ikke prøvet at undskylde det, og som hun
siger, så kan hun ikke ændre på det nu og hvis jeg ikke kan leve med det, så
er det mig der har et problem og ikke hende.

> Hun bruger ordet "bekræftet", men det er ikke lykkedes mig at
> finde ud af, hvad der menes med det - har hørt flere andre piger bruge
det,
> men ikke nogen mænd.

Jeg tror det skal forstås som et slags selvtillids boost. Det er jo altid
rart at få nogen til at fortælel en at man er dejlig/lækker/klog/what ever.
At kvinder så er "dumme" nok til at tro at mænd mener hvad de siger i
forsøget på at score sex, er jo ærgeligt. Både for dem selv, og for "os" der
kommer bagefter.

> Jeg håber at blive lidt mere tolerent med en større forståelse af emnet -
> især "hvorfor",

Jeg tror ikke du skal gøre dig de store forhåbninger om det med "hvorfor".
Jeg har selv spurgt hvorfor tusindvis af gange, det hjælper sjældent. Det er
ikke et spørgsmål om hvorfor, men et spørgsmål om accept af den man elsker.
Det har jeg selv endelig fattet, men det tog dælme lang tid.

> og hvordan tackler andre det omkring nye kæresters gamle
> forhold ?

Den er sværere, og der kan jeg ikke hjælpe da jeg lykkeligvis ikke er i den
situation. Men jeg tror at svaret er det samme som til det andet. Det er et
spørgsmpl om accept. Kan du ikek leve med det har du et problem ikke hende.
Men jeg synes du evt. skulel prøve at tale med hende om det, og fortæl hende
at du ikek har det godt med det.

> Er det almindeligt at man ikke kan udholde tanken om alle de andre fyre,
der
> har rørt ved sin nye kæreste som man holder virkeligt meget af, og faktisk
> ønsker at dele sit liv med ?

Ja det tror jeg er ret almindeligt.

> - og hvad med "billeder på indersiden af øjenlågene" af ham den tidligere
> kæreste der sidder overfor, og har sex med den pige som sidder ved siden
af,
> og som man nu er vildt forelsket I ?

De forsvinder på et tidpunkt. Forhåbentligt.


Joakim

---

Tak til Joakim ...
Jo, heldigvis kan vi tale om det, og hun svarer ret ærligt på mine
spørgsmål, bagefter er jeg bare ikke så sikker på at jeg ønskede svaret, men
på den anden side, er det bedre at skulle tage stilling til virkeligheden
end at skulle slås med en masse fantasier.

Jeg er ret glad for, at hun helt sikkert vitterligt elsker mig meget højt,
som jeg også elsker hende, og at hendes tålmodighed rækker langt, men jeg
tør ikke længere grave så meget i det, men bliver hele tiden påvirket af
omgivelserne, (TV bl.a.)

Jeg håbede at hun ville sige til mig, at hun senere har fortrudt, og har
ændret holdning til engangsforhold, men det har hun ikke, og det er nok det
der er det sværeste, tænk hvis hun en dag kommer hjem og siger "det betød
ikke noget" - underforstået at hun havde været sammen med en anden -

Hun kan heller ikke forstå at jeg ikke ønsker at møde hendes tidl.
kæreste(r) - men har dog accepteret og afbrudt forbindelsen, men det ligger
ligesom i luften, at det er mig der er "underlig".

Nå, men tak for dit svar. - jeg håber på flere reaktioner.

Flp.

---

"Flp" <flpetersen@hotmail.com> wrote in message
news:3b7a8333$0$20924$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Tak til Joakim ...
> Jo, heldigvis kan vi tale om det, og hun svarer ret ærligt på mine
> spørgsmål, bagefter er jeg bare ikke så sikker på at jeg ønskede svaret,
men
> på den anden side, er det bedre at skulle tage stilling til virkeligheden
> end at skulle slås med en masse fantasier.

hvis man stiller spørgsmålene, må man også acceptere svarene.... og forholde
sig til dem....

> Jeg er ret glad for, at hun helt sikkert vitterligt elsker mig meget højt,
> som jeg også elsker hende, og at hendes tålmodighed rækker langt, men jeg
> tør ikke længere grave så meget i det, men bliver hele tiden påvirket af
> omgivelserne, (TV bl.a.)

hvordan??

> Jeg håbede at hun ville sige til mig, at hun senere har fortrudt, og har
> ændret holdning til engangsforhold, men det har hun ikke, og det er nok
det
> der er det sværeste, tænk hvis hun en dag kommer hjem og siger "det betød
> ikke noget" - underforstået at hun havde været sammen med en anden -

at man tidligere har haft onenighters er sku ikke ens betydende med at man
vil være utro...... det er to VIDT forskellige ting......

> Hun kan heller ikke forstå at jeg ikke ønsker at møde hendes tidl.
> kæreste(r) - men har dog accepteret og afbrudt forbindelsen, men det
ligger
> ligesom i luften, at det er mig der er "underlig".

hvorfor ønsker du ikke at møde dem??? har du ikke lyst til at sige til dig
selv " ha ha... nu har JEG hende... og i står bare med en lang næse)

> Nå, men tak for dit svar. - jeg håber på flere reaktioner.

og du fik en mere her*G*
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9ldvag$8pqfa$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> "Flp" <flpetersen@hotmail.com> wrote in message
> news:3b7a768e$0$250$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg tror det skal forstås som et slags selvtillids boost. Det er jo altid
> rart at få nogen til at fortælel en at man er dejlig/lækker/klog/what
ever.
> At kvinder så er "dumme" nok til at tro at mænd mener hvad de siger i
> forsøget på at score sex, er jo ærgeligt. Både for dem selv, og for "os"
der
> kommer bagefter.

hvem hulen siger man tror på det??? bare fordi man får det at vide og synes
det er dejligt at høre er det jo ikke ens betydende at man ligefrem tror på
det......

> Jeg tror ikke du skal gøre dig de store forhåbninger om det med "hvorfor".
> Jeg har selv spurgt hvorfor tusindvis af gange, det hjælper sjældent. Det
er
> ikke et spørgsmål om hvorfor, men et spørgsmål om accept af den man
elsker.
> Det har jeg selv endelig fattet, men det tog dælme lang tid.

du har så evigt ret.... men ikke kun accept af sin partner.... også accept
af at andre måske ikke har helt de samme holdninger som du..

> Den er sværere, og der kan jeg ikke hjælpe da jeg lykkeligvis ikke er i
den
> situation. Men jeg tror at svaret er det samme som til det andet. Det er
et
> spørgsmpl om accept. Kan du ikek leve med det har du et problem ikke
hende.
> Men jeg synes du evt. skulel prøve at tale med hende om det, og fortæl
hende
> at du ikek har det godt med det.

hvilket man jo sagtens kan.. men hvrfor lægge skylden over på hende???
helt ærligt ville jeg da hellere have det på den måde... at man mødes og
ex'en kan se at hun har en ny, og man kan få lov at vise " hun er sku min
nu" end hvis hun holdt den nye kæreste skjult for den gamle..... det er sku
da mere suspekt....

> De forsvinder på et tidpunkt. Forhåbentligt.

og bliver forhåbentlig erstattet af dejlige billeder fra jeres fælles liv
sammen
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message news:soxe7.1177>
hvem hulen siger man tror på det??? bare fordi man får det at vide og synes
> det er dejligt at høre er det jo ikke ens betydende at man ligefrem tror
på
> det......

Hvis ikke, så falder bekræftelses argumentet jo til jorden som en lodret
løgn. Enten over for sin partner eller over for sig selv.

> > Det er ikke et spørgsmål om hvorfor, men et spørgsmål om accept af den
man
> elsker. Det har jeg selv endelig fattet, men det tog dælme lang tid.
>
> du har så evigt ret.... men ikke kun accept af sin partner.... også accept
> af at andre måske ikke har helt de samme holdninger som du..

Ikke nødvendigvis i dette tilfælde. Normalt skal man naturligvis acceptere
hinandens holdninger, men denne er måske så centralt for et forhold at det
kan være uaceptabelt, hvis ens kæreste har denne holdnig at brug-og-smid-væk
sex er helt i orden.

> > Men jeg synes du evt. skulle prøve at tale med hende om det, og fortæl
> >hende at du ikek har det godt med det.
> hvilket man jo sagtens kan.. men hvrfor lægge skylden over på hende???

Hvem snakker om skyld?

> helt ærligt ville jeg da hellere have det på den måde... at man mødes og
> ex'en kan se at hun har en ny, og man kan få lov at vise " hun er sku min
> nu" end hvis hun holdt den nye kæreste skjult for den gamle..... det er
sku
> da mere suspekt....

Ja hvis det er alternativet. Men et parforhold handler jo også om at vise
hensyn til hinaden. Jeg siger jo ikke at man skal forbyde isn kæreste at se
sine eks'er, men at snakke om problemet. Hvis kæresten så vælger at det
betyder mere for hende at gøre sin nuværede kæreste gladere end at se en
ekskæreste venskabligt, så er det vel i orden. Hvis hun ikke vil det, så er
det jo op til en selv at finde ud af om det er acceptabelt at hun ser
eks'en, enten alene eller sammen.

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9le8te$94uc4$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:soxe7.1177>

> Hvis ikke, så falder bekræftelses argumentet jo til jorden som
en lodret
> løgn. Enten over for sin partner eller over for sig selv.

Nu behøver bekræftelse jo altså absolut ikke have noget som helst
at gøre med, hvad folk siger til en og hvad man tror på.
Jeg kan sagtens føle mig bekræftet i min femininitet og
sexualitet simpelthen ved at dyrke hed sex. Faktisk har jeg det
nok sådan, at hvis det drejer sig om en onenighter så skal han
helst tie stille det meste af tiden, for alt det der øregas
bliver han bare dum at høre på af og så mister jeg faktisk lysten
til ham.

Og hvad nu hvis det ikke handler om bekræftelse? Hvad nu hvis
det handler om at have lyst til sex, men ikke at have mødt en
mand, som man har lyst til at dele alt muligt andet i sit liv
med?
Er moralen her så, at en kvinde ikke bør have lyst til sex med
mindre hun elsker den givne mand, og hvis hun reelt har lyst til
sex, så skal hun undertrykke den lyst med tanke på den mand hun
måske en dag møder, og hvordan han vil have det med, at hun
faktisk har haft lyst til andre mænd i sit liv og tilladt sig
selv at følge sin lyst?

> Ikke nødvendigvis i dette tilfælde. Normalt skal man
naturligvis acceptere
> hinandens holdninger, men denne er måske så centralt for et
forhold at det
> kan være uaceptabelt, hvis ens kæreste har denne holdnig at
brug-og-smid-væk
> sex er helt i orden.

Et eller andet sted, så er det altså skæg at vi kan acceptere at
der findes forskellige former for vrede, forskellige former for
sårede følelser, forskellige former for glæde osv. Men en del
mennesker lader ikke til at kunne acceptere at der findes
forskellige former for sex, forskellige former for at have lyst
og hvad man så har lyst til.

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Puk wrote:
>
> "Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
> news:9le8te$94uc4$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> > "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
> news:soxe7.1177>
>
> > Hvis ikke, så falder bekræftelses argumentet jo til jorden som
> en lodret
> > løgn. Enten over for sin partner eller over for sig selv.
>
> Nu behøver bekræftelse jo altså absolut ikke have noget som helst
> at gøre med, hvad folk siger til en og hvad man tror på.

Apropros bekræftelse så holdt jeg for mange år siden op med at
lægge den mindste smule vægt på hvad folk siger til/om mig.
Det gik nemlig op for mig at ord er billige.

Så det jeg lægger vægt på, er hvad folk gør. Tid er nemlig
ikke billigt. Hvis jeg skal "måle på" om en person godt kan
lide mig, så er jeg flintrende og agressivt ligeglad med om
hun siger at hun godt kan lide mig. Jeg ser i stedet på
hvor meget tid hun bruger på mig. Det er nemlig langt sværere
at lyve med sin tid, end med sin mund.

Sex er også en måde hvorpå man kan vise at man synes en anden
person er noget ganske særligt. Problemet opstår så hvis man
over for 30 eller 150 personer har signaleret at "du er noget
ganske særligt", for så er bekræftelsen jo mindre end hvis
signalet kun var givet til én eller to personer.

Det er ligesom to personer, hvoraf den ene har 80 venner og
den anden har tre venner. Ham den første er naturligvis den
heldigste og mest charmerende og den der er bedst rustet
til modgang, for han har jo flest venner? Sådan ville en
børnehaveklasseelev i hvert fald svare. Vi andre, der er
voksne, kan derimod tænke kritisk og stille nærgående
spørgsmål, såsom om de to personer mon lægger den samme
betydning i ordet "ven"?

> Jeg kan sagtens føle mig bekræftet i min femininitet og
> sexualitet simpelthen ved at dyrke hed sex. Faktisk har jeg det
> nok sådan, at hvis det drejer sig om en onenighter så skal han
> helst tie stille det meste af tiden, for alt det der øregas
> bliver han bare dum at høre på af og så mister jeg faktisk lysten
> til ham.

Det kan jeg godt empatisere med.

> Og hvad nu hvis det ikke handler om bekræftelse? Hvad nu hvis
> det handler om at have lyst til sex, men ikke at have mødt en
> mand, som man har lyst til at dele alt muligt andet i sit liv
> med?

Når jeg er i den situation, så tager jeg sagen i egen hånd.

> Er moralen her så, at en kvinde ikke bør have lyst til sex med
> mindre hun elsker den givne mand, og hvis hun reelt har lyst til
> sex, så skal hun undertrykke den lyst med tanke på den mand hun
> måske en dag møder, og hvordan han vil have det med, at hun
> faktisk har haft lyst til andre mænd i sit liv og tilladt sig
> selv at følge sin lyst?

Hun kan jo være heldig at møde en sød og rig mand, som ikke
har noget mod at hun er en billig luder. Jeg mener, det skete
jo i "Pretty Woman", og Hollywood afspejler som bekendt den
virkelige verden.

> > Ikke nødvendigvis i dette tilfælde. Normalt skal man
> naturligvis acceptere
> > hinandens holdninger, men denne er måske så centralt for et
> forhold at det
> > kan være uaceptabelt, hvis ens kæreste har denne holdnig at
> brug-og-smid-væk
> > sex er helt i orden.
>
> Et eller andet sted, så er det altså skæg at vi kan acceptere at
> der findes forskellige former for vrede, forskellige former for
> sårede følelser, forskellige former for glæde osv. Men en del
> mennesker lader ikke til at kunne acceptere at der findes
> forskellige former for sex, forskellige former for at have lyst
> og hvad man så har lyst til.

Jeg har det da fint med at der findes piger som har en
himmelråbende ukræsen tilgang til sex. Men det ærgrer mig
da lidt, fordi mængden af piger, som jeg har interesse i at
etablere et forhold til, bliver mindre hver gang en ny flok
piger hopper på "lad os ukritisk bole med alt og alle"-ideen.

> Puk

--
Peter Knutsen

---

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> wrote in message
news:3B7ABD84.A31852EC@knutsen.dk...
> Apropros bekræftelse så holdt jeg for mange år siden op med at
> lægge den mindste smule vægt på hvad folk siger til/om mig.
> Det gik nemlig op for mig at ord er billige.

det er jo helt op til dig.... men hvad hvis denne hersens pige tilegner en
hel aften til dit selskab fordi hun synes du er rålækker og lige til at
spise...... men hun næste morgen finder ud af at du har nogle holdninger og
ideer hun slet ikke kan relatere til..... eller måske om 14 dage.......
eller når i så endelig hopper i sengen finder ud af at i SLET ikke har samme
indgangsvinkel til sex..... ( i vil feks begge dominere)
og hun så dropper forbindelsen...... ???

> Så det jeg lægger vægt på, er hvad folk gør. Tid er nemlig
> ikke billigt. Hvis jeg skal "måle på" om en person godt kan
> lide mig, så er jeg flintrende og agressivt ligeglad med om
> hun siger at hun godt kan lide mig. Jeg ser i stedet på
> hvor meget tid hun bruger på mig. Det er nemlig langt sværere
> at lyve med sin tid, end med sin mund.

jeg bruger helt ærligt mindst lige så meget tid på mennesker jeg synes er
interessante i venskabeligt regi som jeg gør på en jeg er "romantisk"
interesseret i.... hvordan finder du så ud af om hun reelt er interesseret
eller blot finder dig spændende som ven?

> Sex er også en måde hvorpå man kan vise at man synes en anden
> person er noget ganske særligt. Problemet opstår så hvis man
> over for 30 eller 150 personer har signaleret at "du er noget
> ganske særligt", for så er bekræftelsen jo mindre end hvis
> signalet kun var givet til én eller to personer.

det mener jeg jo så ikke..... jeg mener der er tusinde måder at vise på at
man synes den person er noget særligt..... ikke kun sex....
jeg ville godt nok se mig selv som et fattigt menneske hvis jeg kun kunne
vise kærlighed igennem sex.....

> Det er ligesom to personer, hvoraf den ene har 80 venner og
> den anden har tre venner. Ham den første er naturligvis den
> heldigste og mest charmerende og den der er bedst rustet
> til modgang, for han har jo flest venner? Sådan ville en
> børnehaveklasseelev i hvert fald svare. Vi andre, der er
> voksne, kan derimod tænke kritisk og stille nærgående
> spørgsmål, såsom om de to personer mon lægger den samme
> betydning i ordet "ven"?

ikke nødvendigvis..... jeg mener selv jeg har et hav af venner... nogle mere
nære end andre naturligvis... men mange af dem ser jeg bestemt ikke i det
daglige... men jeg VED at en dag når det brænder på så kan jeg stole på
dem

> Når jeg er i den situation, så tager jeg sagen i egen hånd.

og hvad så hvis du har lyst til at mærke et par blive hænder på din krop??
eller mærke din krop gennemstrømmes af råt begær?? det kan man jo næppe
klare alene....

> Hun kan jo være heldig at møde en sød og rig mand, som ikke
> har noget mod at hun er en billig luder. Jeg mener, det skete
> jo i "Pretty Woman", og Hollywood afspejler som bekendt den
> virkelige verden.

jeg synes det her er virkelig langt ude..... at kalde andre mennesker ved
nedsættende navne blot fordi de har andre lyster og livsindstillinger end
dig??

> Jeg har det da fint med at der findes piger som har en
> himmelråbende ukræsen tilgang til sex. Men det ærgrer mig
> da lidt, fordi mængden af piger, som jeg har interesse i at
> etablere et forhold til, bliver mindre hver gang en ny flok
> piger hopper på "lad os ukritisk bole med alt og alle"-ideen.

har du det fint med det?? er det derfor du kalder dem "billige ludere"??

det har vel intet at gøre med at en "ny flok hopper på en ide"... men mere i
at du bliver ældre og de piger su kan tiltrække har haft flere og flere
partnere i forsøg på at finde "mr right"....
eller tager jeg fejl... springer du på hver en ny flok teenage tøser der
springer ud i det seksuelle liv?
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Peter Knutsen" <peter@knutsen.dk> skrev i en meddelelse
news:3B7ABD84.A31852EC@knutsen.dk...

> Sex er også en måde hvorpå man kan vise at man synes en anden
> person er noget ganske særligt. Problemet opstår så hvis man
> over for 30 eller 150 personer har signaleret at "du er noget
> ganske særligt", for så er bekræftelsen jo mindre end hvis
> signalet kun var givet til én eller to personer.

Ja det er da klart.........30 eller 150 for den sags skyld er jo
en ret så voldsom del ud af de milliarder mennesker der findes i
denne verden. Endnu mere alarmerende bliver det, når man tænker
på, hvor stor en del det udgør af de (kun) millioner der findes i
Danmark, og helt voldsomt bliver det da, når man tænker på hvor
enorm en del det udgør af de 100.000'er af mennesker et menneske
kan komme i kontakt med i løbet af et helt liv. Der er da ikke
noget at sige til, at man kun føler sig som noget særligt, hvis
man er 1 ud af 2 eller helst kun den eneste. Hvem faen vil være
med i den øverste promille??? Det er der sgu da ikke noget
særligt ved overhovedet.

> Det er ligesom to personer, hvoraf den ene har 80 venner og
> den anden har tre venner. Ham den første er naturligvis den
> heldigste og mest charmerende og den der er bedst rustet
> til modgang, for han har jo flest venner? Sådan ville en
> børnehaveklasseelev i hvert fald svare. Vi andre, der er
> voksne, kan derimod tænke kritisk og stille nærgående
> spørgsmål, såsom om de to personer mon lægger den samme
> betydning i ordet "ven"?

Tænk jeg opfatter mig selv som rimelig voksen og jeg kan sagtens
se det fede i at have mange venner. Nogle har man et fællesskab
med om visse ting og andre har man et fællesskab med om andre
ting. Nogle står en særligt nær, og andre har man måske ikke et
super intimt forhold til, men derfor kan man jo godt være venner
alligevel. Det kommer vel an på, hvor snæver man er i sin
definition af venner.

> Når jeg er i den situation, så tager jeg sagen i egen hånd.

Det gør jeg også ofte, men ind i mellem render jeg ind i en mand
som ligger blandt den der promille af mænd, som jo for ham er så
ubehagelig en mængde at være del af, og hvis jeg så har lyst til
at dyrke sex på en mere social måde, så gør jeg det.

> Hun kan jo være heldig at møde en sød og rig mand, som ikke
> har noget mod at hun er en billig luder.

Det er da så dejligt at høre dig være så tolerant, at du ikke
behøver at nedgøre andre mennesker, som ikke lige deler din
holdning. Tænk jeg kommer helt til at tænde på dig.

> Jeg har det da fint med at der findes piger som har en
> himmelråbende ukræsen tilgang til sex. Men det ærgrer mig
> da lidt, fordi mængden af piger, som jeg har interesse i at
> etablere et forhold til, bliver mindre hver gang en ny flok
> piger hopper på "lad os ukritisk bole med alt og alle"-ideen.

Ja det kan jeg godt se. Hvis en kvinde har haft mere end 1-2
partnere så boller hun da klart ukritisk med alt og alle. Det er
da klart at der ikke kan findes nogen mellemvej mellem at gå
rundt med kyskhedsbæltet og give nøglen til sin far og så bolle
ukritisk med alt og alle

Hyg sig så vældigt
Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message
news:D1Je7.1661$Le.140822@news010.worldonline.dk...
>> Ja det er da klart.........30 eller 150 for den sags skyld er jo
> en ret så voldsom del ud af de milliarder mennesker der findes i
> denne verden. Endnu mere alarmerende bliver det, når man tænker
> på, hvor stor en del det udgør af de (kun) millioner der findes i
> Danmark, og helt voldsomt bliver det da, når man tænker på hvor
> enorm en del det udgør af de 100.000'er af mennesker et menneske
> kan komme i kontakt med i løbet af et helt liv. Der er da ikke
> noget at sige til, at man kun føler sig som noget særligt, hvis
> man er 1 ud af 2 eller helst kun den eneste. Hvem faen vil være
> med i den øverste promille??? Det er der sgu da ikke noget
> særligt ved overhovedet.

Og det kommer fra de piger der insistere på at deres kæreste mener at de er
den flotteste kvinde i hele universet?

> > Når jeg er i den situation, så tager jeg sagen i egen hånd.

> Det gør jeg også ofte, men ind i mellem render jeg ind i en mand
> som ligger blandt den der promille af mænd, som jo for ham er så
> ubehagelig en mængde at være del af, og hvis jeg så har lyst til
> at dyrke sex på en mere social måde, så gør jeg det.

Og hvis sex bare er noget socialt, hvorfor så være tro? HVorfor boller i vi
ikek bare med alel vore venner?

> > Hun kan jo være heldig at møde en sød og rig mand, som ikke
> > har noget mod at hun er en billig luder.
> Det er da så dejligt at høre dig være så tolerant, at du ikke
> behøver at nedgøre andre mennesker, som ikke lige deler din
> holdning. Tænk jeg kommer helt til at tænde på dig.

OK, jeg er enig i at billig luder måske er en tand "over the edge", men hvis
det er hvad Peter føler at piger der har sex til højre og venstre og midt
imellem er, så må du og Søs "acceptere" hans holdning.

> Ja det kan jeg godt se. Hvis en kvinde har haft mere end 1-2
> partnere så boller hun da klart ukritisk med alt og alle. Det er
> da klart at der ikke kan findes nogen mellemvej mellem at gå
> rundt med kyskhedsbæltet og give nøglen til sin far og så bolle
> ukritisk med alt og alle

Du gør det jo selv. Stiller den op som det ene eller andet. Får det til at
lyde som om det eneste vi åbenbart kan tage til takke med er at være den
første eller til nød nummer to. Der er naturligvis en middelvej. Men hvis
yderpunkterne er 1 og 100, så er middelvejen ikke 50.

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9lge6b$94uhb$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Og hvis sex bare er noget socialt, hvorfor så være tro? HVorfor boller i
vi
> ikek bare med alel vore venner?
Der er da ingen der har sagt at sex bare er noget socialt. Sex er en måde at
nyde sin krop på. Da ikke alle ens venner har samme holdning til sex, kan
man jo ikke elske med dem, da de straks ville forvente noget mere end man er
parat til at give dem, nemlig kærlighed. Desuden er det heller ikke sikkert
at de lever op til de fysiske krav man har til en engangs.

> OK, jeg er enig i at billig luder måske er en tand "over the edge", men
hvis
> det er hvad Peter føler at piger der har sex til højre og venstre og midt
> imellem er, så må du og Søs "acceptere" hans holdning.
Derfor kan man jo godt prøve at berige ham med et lidt bredere synsfelt

Deer

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9lge6b$94uhb$1@ID-81106.news.dfncis.de...

> Og det kommer fra de piger der insistere på at deres kæreste
mener at de er
> den flotteste kvinde i hele universet?

Næh det kommer fra en kvinde som insisterer på at min kæreste
mener, at jeg er den dejligste kvinde i hele universet, NÅR HAN
ER SAMMEN MED MIG !!! Med andre ord så er jeg da fuldstændig
klar over, at han sikkert har følt det samme for sine tidligere
kærester...........faktisk vil jeg gå så langt som til at sige,
at hvis han ikke har, så ville jeg vægre mig ved at være sammen
med ham. Simpelthen fordi jeg aldrig ville kunne vide om jeg
bare "godt kunne bruges" eller om han vitterlig syntes at jeg var
det yberligste (som Bo så smukt altid kalder Freya *S*).

> Og hvis sex bare er noget socialt, hvorfor så være tro? HVorfor
boller i vi
> ikek bare med alel vore venner?

Der stod heller ikke at det *bare* var noget socialt. Der stod
at engang imellem får jeg lyst til noget mere social sex end den
jeg har med mig selv og hvis jeg så ikke har en kæreste, så
finder jeg en at gøre det med. Det kan iøvrigt godt være en ven,
hvis bare vi begge to har samme indstilling til, hvad vi laver
*G*.

> OK, jeg er enig i at billig luder måske er en tand "over the
edge", men hvis
> det er hvad Peter føler at piger der har sex til højre og
venstre og midt
> imellem er, så må du og Søs "acceptere" hans holdning.

Absolut, jeg accepterer klart Peters holdning..........og så
tilføjer jeg at hans holdning kunne slukke mig og få mig til at
leve i cølibat resten af mit liv, hvis han var det eneste valg
jeg havde. Og det passer jo egentlig smukt sammen, for Peter
ville ikke drømme om at dyrke sex med mig (hvis han vidste hvor
mange partnere jeg havde) og jeg ville ikke drømme om at dyrke
sex med Peter (hvis jeg vidste hvilken holdning han ville have
til en pige som mig).
Jeg undlader dog som Peter, at bruge øgenavne........men jeg
kunne snildt komme på nogen *G*.

> Du gør det jo selv. Stiller den op som det ene eller andet. Får
det til at
> lyde som om det eneste vi åbenbart kan tage til takke med er at
være den
> første eller til nød nummer to. Der er naturligvis en
middelvej. Men hvis
> yderpunkterne er 1 og 100, så er middelvejen ikke 50.

Næh det gør jeg faktisk ikke. Det var Peter selv som bragte tal
som 1 og 2 på banen. Jeg følger blot hans eksempel idet jeg
forholder mig dybt sarkastisk til ham og ikke kan tage ham
seriøst som mand, når han udtaler sig om kvinder der dyrker den
sex de har lyst til som "billige ludere".

Hyg sig så vældigt
Puk

---

Puk skrev i en meddelelse news:ebRe7.453$rg1.12260@news000.worldonline.dk...

Hej Puk

Joakim Lauridsen skrev
> > Og det kommer fra de piger der insistere på at deres kæreste
> mener at de er
> > den flotteste kvinde i hele universet?

> Næh det kommer fra en kvinde som insisterer på at min kæreste
> mener, at jeg er den dejligste kvinde i hele universet, NÅR HAN
> ER SAMMEN MED MIG !!! Med andre ord så er jeg da fuldstændig
> klar over, at han sikkert har følt det samme for sine tidligere
> kærester...........faktisk vil jeg gå så langt som til at sige,
> at hvis han ikke har, så ville jeg vægre mig ved at være sammen
> med ham. Simpelthen fordi jeg aldrig ville kunne vide om jeg
> bare "godt kunne bruges" eller om han vitterlig syntes at jeg var
> det yberligste (som Bo så smukt altid kalder Freya *S*).

Jeg ville aldrig kræve af min kæreste, at han skulle sige,
jeg var den dejligste kvinde, han havde kendt. Fordi jeg,
ligesom dig Puk, håber, han har følt det på samme måde,
da han var sammen med de kvinder, han kendte før mig.
Jeg kan sagtens "nøjes med", at han synes, jeg er den
dejligste kvinde i verden NU.

Ligesom jeg aldrig ville lyve og sige, at jeg aldrig har
elsket andre end ham. Aldrig ville begynde at nedgradere
mine følelser for tidligere kærester. De følelser, der nu er
gør, at jeg kan tænke tilbage på dem med glæde.

Som 19-årig elskede jeg min kæreste, og vi fantaserede
om, hvor vi skulle bygge hus og hvor mange børn, vi skulle
have.

Da jeg var 22 år fik jeg mit første barn med en mand, jeg
elskede højt, og som jeg troede, jeg skulle være sammen
med altid, fordi vi havde barn sammen.

Som 35-årig boede jeg i hus med min elskede, gennemgik
en operation for at få mine to sidste børn, og så ikke andre
mænd.

Og jeg har flere gange foruden de 3 mænd troet og følt,
jeg elskede en mand. Og gudskelov for det. Det gjorde,
at kærligheden i mine øjne lyste ærligt og oprigtigt. At
ordene, der kom ud af min mund, kom fra mit hjerte. At den
elskov, vi dyrkede, mærkedes, som var det den bedste, der
aldrig ville kunne overgås af noget andet eller nogen anden.

Jeg forlod ikke nogen af dem, fordi det var noget, jeg havde
planlagt fra starten af.
Jeg gik ikke første gang, vi fik problemer.
Jeg gik ikke, fordi jeg var en billig tøs, der hele tiden skulle
videre på nye eventyr.
Søgte ikke efter nye sexpartnere for at kunne sætte endnu et
hak i sengestolpen efter devisen: Jo flere, jo bedre.

Hvert brud efter de længerevarende forhold, jeg har haft, har
gjort ondt indeni mig. Har givet følelsesmæssige eftervirkninger
i lang tid efter.

Men jeg bliver ikke i et forhold, heller ikke, hvis der er børn,
hvis forholdet ikke fungerer længere, uanset årsagen.
Der er nemlig ingen som helst god grund i denne verden til,
at to voksne mennesker bliver sammen, hvis kærligheden
ikke lever længere.

I dag elsker jeg min kæreste, som jeg aldrig har elsket
et andet voksent menneske før. Og heldigvis tror jeg,
ligesom han, på, at vores kærlighed er af den helt unikke
slags, som skyldes, at vi er bestemt for hinanden og skal
være sammen resten af vores liv.

Men jeg fortryder ikke, at jeg har kendt og været seksuelt
sammen med det antal mænd, jeg nu engang har været
sammen med.

En lærte mig at spille bedre på violin.
En åbnede mine øjne for denne verdens urimeligheder
og bidrog til at gøre mig mere politisk bevidst.
En lærte mig at sejle et sejlskib.
En viste mig, at noget, jeg troede, var min svaghed, var
en stor styrke ved mig.
Min nuværende kæreste, som var min ven for 20 år
siden, viste ved sin gejst og engagement i det, vi
mødtes omkring, at ildhu kan motivere andre, så der
bliver udrettet noget.

Næsten hver eneste en af dem har bidraget til
skabelsen af endnu en brik i det puslespil, der er mig.

Selvom jeg har haft sex med dem alle, er det ikke alt,
der foregår på lagenet. Derfor kan man ikke tillade sig
at bedømme andre udelukkende efter antallet af
(seksuelle) partnere.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:9llttq$r0p$1@sunsite.dk...
> Puk skrev i en meddelelse
news:ebRe7.453$rg1.12260@news000.worldonline.dk...
> Næsten hver eneste en af dem har bidraget til
> skabelsen af endnu en brik i det puslespil, der er mig.
>
> Selvom jeg har haft sex med dem alle, er det ikke alt,
> der foregår på lagenet. Derfor kan man ikke tillade sig
> at bedømme andre udelukkende efter antallet af
> (seksuelle) partnere.

BINGO!!! well said!
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:E3vf7.8007> > Næsten hver eneste en af dem har bidraget til
> > skabelsen af endnu en brik i det puslespil, der er mig.
> > Selvom jeg har haft sex med dem alle, er det ikke alt,
> > der foregår på lagenet. Derfor kan man ikke tillade sig
> > at bedømme andre udelukkende efter antallet af
> > (seksuelle) partnere.
>
> BINGO!!! well said!

Jeg vil blot for forsamlingen tilkendegiver at jeg ikke er uenig eller har
et problem med noget af det som Hanne L skrev. På nær ovenstående.
For det mener jeg godt at man kan. Hvis tallet er så højt at de ikke er
sandsynligt eller direkte umuligt at størstedelen har bidraget med andet end
kropsvæsker en enkelt nat, så mener jeg godt man kan. Det er nu engang min
indstilling.

---

Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse news:9lmkh1$a7c61$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Joakim og Sabina

> > >Næsten hver eneste en af dem har bidraget til
> > > skabelsen af endnu en brik i det puslespil, der er mig.
> > > Selvom jeg har haft sex med dem alle, er det ikke alt,
> > > der foregår på lagenet. Derfor kan man ikke tillade sig
> > > at bedømme andre udelukkende efter antallet af
> > > (seksuelle) partnere.

Sabina Hertzum skrev
> > BINGO!!! well said!

> Jeg vil blot for forsamlingen tilkendegiver at jeg ikke er uenig eller har
> et problem med noget af det som Hanne L skrev. På nær ovenstående.
> For det mener jeg godt at man kan. Hvis tallet er så højt at de ikke er
> sandsynligt eller direkte umuligt at størstedelen har bidraget med andet end
> kropsvæsker en enkelt nat, så mener jeg godt man kan. Det er nu engang min
> indstilling.

Og den må du have i fred *S*.
Jeg er ligeglad med, at nogle ser en sandsynlighed et sted,
hvor jeg VED, det har været anderledes.

Venlig hilsen
Hanne L

---

Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message news:9m15rk$ml2$4@sunsite.dk...
> Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse
news:9lmkh1$a7c61$1@ID-81106.news.dfncis.de...

> > Jeg vil blot for forsamlingen tilkendegiver at jeg ikke er uenig eller
har
> > et problem med noget af det som Hanne L skrev. På nær ovenstående.
> > For det mener jeg godt at man kan. Hvis tallet er så højt at de ikke er
> > sandsynligt eller direkte umuligt at størstedelen har bidraget med andet
end
> > kropsvæsker en enkelt nat, så mener jeg godt man kan. Det er nu engang
min
> > indstilling.
>
> Og den må du have i fred *S*.
> Jeg er ligeglad med, at nogle ser en sandsynlighed et sted,
> hvor jeg VED, det har været anderledes.

thank you.... selvom jeg synes det er synd at nogle mennesker er så
fastgroet i deres måde at opfatte verden på at de ikke kan se der er plads
til at vokse som person på alle planer...
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk>

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:ebRe7.453$rg1.12260@news000.worldonline.dk...
> Næh det kommer fra en kvinde som insisterer på at min kæreste
> mener, at jeg er den dejligste kvinde i hele universet, NÅR HAN
> ER SAMMEN MED MIG !!!

Hvis vi her snakker som samlet pakke, så er jeg ikek uenig. Det var bare
ikke det indtryk i efterlod mig i started af debatten, hvor jeg følte det
hele gik på udseende, og at jeg derfor debaterede ud fra den opfattelse.
Hvis det er mig alene der har misforstået det, så beklager jeg at vi har
haft hele denne ophedede debat, da jeg så ike er uenig.

> Der stod heller ikke at det *bare* var noget socialt. Der stod
> at engang imellem får jeg lyst til noget mere social sex end den
> jeg har med mig selv og hvis jeg så ikke har en kæreste, så
> finder jeg en at gøre det med. Det kan iøvrigt godt være en ven,
> hvis bare vi begge to har samme indstilling til, hvad vi laver
> *G*.

Lad mig så indskyde min holdning. Hvis sex kan være noget der bare er
socialt, så kan det ikke også umiddelbart være mere end det. Noget med
laveste fællesnævner. Sådan er det i mine øjne, det kan du ikek lave om på.
I hvert fald ikek lige nu.

> Absolut, jeg accepterer klart Peters holdning[..]
> Jeg undlader dog som Peter, at bruge øgenavne........men jeg
> kunne snildt komme på nogen *G*.

Vi er ikke uenige på det punkt så

> Næh det gør jeg faktisk ikke. Det var Peter selv som bragte tal
> som 1 og 2 på banen. Jeg følger blot hans eksempel idet jeg
> forholder mig dybt sarkastisk til ham og ikke kan tage ham
> seriøst som mand, når han udtaler sig om kvinder der dyrker den
> sex de har lyst til som "billige ludere".

OK, my bad. Mine "krav" er ikke helt så strenge som Peters. Jeg kalder ikke
ret mange for billige ludere. At jeg forsvarede hans ret til hans mening, er
ikek det samme som at jeg er enig i hans holdning. Men jeg er nok lidt mere
enig med ham end dig

> Hyg sig så vældigt
> Puk

Og nu jeg har dig. Så vil jeg også sige undskyld til dig, hvis du ikek havde
set det andet steds. Jeg var vist gået over stregen i et par indlæg, og det
var _aldrig_ min mening at blive personlig. Jeg var selv oppe at køre på et
tidspunkt, jeg er nu faldet ned igen. Håber du og de andere piger vil tage i
mod min undskyldning

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9lmlc8$a42j1$1@ID-81106.news.dfncis.de...

> > Der stod heller ikke at det *bare* var noget socialt. Der
stod
> > at engang imellem får jeg lyst til noget mere social sex end
den
> > jeg har med mig selv og hvis jeg så ikke har en kæreste, så
> > finder jeg en at gøre det med. Det kan iøvrigt godt være en
ven,
> > hvis bare vi begge to har samme indstilling til, hvad vi
laver
> > *G*.
>
> Lad mig så indskyde min holdning. Hvis sex kan være noget der
bare er
> socialt, så kan det ikke også umiddelbart være mere end det.

Så læs dog for heleved hvad der står mand !!!! Der står jo netop
at sex ikke er noget der *bare* er socialt. Der står at det er
mere socialt end sex med sig selv.

> Og nu jeg har dig. Så vil jeg også sige undskyld til dig, hvis
du ikek havde
> set det andet steds. Jeg var vist gået over stregen i et par
indlæg, og det
> var _aldrig_ min mening at blive personlig. Jeg var selv oppe
at køre på et
> tidspunkt, jeg er nu faldet ned igen. Håber du og de andere
piger vil tage i
> mod min undskyldning

Tja........lige nu må jeg nok indrømme at jeg syder. I et af
dine indlæg har du skrevet noget med at "bare fordi du (altså
undertegnede) boller med alle jeg møder ..." Det indlæg har jeg
simpelthen markeret som læst og fløjet videre, for der mistede
jeg AL respekt for dig. Hvem faen tror du du er, at lukke den
slags lort ud? Sorry men lige nu bider ingen undskyldninger på
mig.

Puk

---

"Puk" <powder@worldonline.dk> wrote in message
news:g6Of7.5221$3q.143149@news010.worldonline.dk...
> "Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
> news:9lmlc8$a42j1$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Tja........lige nu må jeg nok indrømme at jeg syder. I et af
> dine indlæg har du skrevet noget med at "bare fordi du (altså
> undertegnede) boller med alle jeg møder ..." Det indlæg har jeg
> simpelthen markeret som læst og fløjet videre, for der mistede
> jeg AL respekt for dig. Hvem faen tror du du er, at lukke den
> slags lort ud? Sorry men lige nu bider ingen undskyldninger på
> mig.

Som jeg også skrev til Søs tidligere, så har ingen ting at de ting jeg har
skrevet været ment som person angreb. Jeg har muligvis formuleret mig
uheldigt, når jeg for nemheds skyld har brugt ordet "du" i diverse
eksempler. Natruligvis mener jeg ikek at du har sex med alle og enhver (ikek
at jeg kender dig godt nok til at afvise at det var tilfældet, men helelr
ikek nok til at postulere at det er) Og derfor beklager jeg dybt og giver
dig en uforbeholden undskyldning. Om du vælger at tage imod den, må su sel
vom, men jeg håber dog at du får den, på den ene elelr anden måde. Jeg har
set andet steds at du vistnok har puttet mig i dit killfilter. Det vil jeg
respektere og derfor vil jeg heller ikek sende denne undskyldning til dig
privat. Jeg vil ikke indvadere dit privatlivs fred. Derfor vil jeg istedet
håbe at hvis jeg er kommet i dit killfilter, at en anden vil være så venlig
at hendlede din opmærksomhed på dette indlæg.

Joakim

---

Hej Joakim :0)

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> skrev i en meddelelse
news:9lge6b$94uhb$1@ID-81106.news.dfncis.de...

> > man er 1 ud af 2 eller helst kun den eneste. Hvem faen vil være
> > med i den øverste promille??? Det er der sgu da ikke noget
> > særligt ved overhovedet.
>
> Og det kommer fra de piger der insistere på at deres kæreste mener at de
er
> den flotteste kvinde i hele universet?

Ironi - sarkasme.
Det er hvad jeg læste i Puk's indlæg.
Jeg har intet imod at tilhøre den øverste promille
i en mands univers - men jeg har fandme meget
imod at være noget andet end netop dette - i
relation til den mand, der skal forestille at være
vild med mig.

/ironi on
"Gud, hvor er jeg vild med dig - du er *god nok*.
Du er ikke blandt de lækreste, og heller ikke lige
en jeg ville prale med overfor vennerne - men Gud,
hvor er jeg vild med dig, det betyder så bare ikke, at
du ikke kan blive bedre..."

Ja, ja - jeg tror da klart, "han" er vild med mig, når
"han" lukker sådan en gang lort ud.
/ironi off

Tusinde hilsner
Søs

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9le8te$94uc4$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message news:soxe7.1177>
> Hvis ikke, så falder bekræftelses argumentet jo til jorden som en lodret
> løgn. Enten over for sin partner eller over for sig selv.

nej det gør sku ikke*G*..... jeg kan da godt få at vide af en af mine
venner at jeg ser hamrende godt ud... men hvis jeg ikke selv føler det så
tror jeg jo ikke på det inderst inde... men det er jo ikke ensbetydende med
at det ikke er dejligt at få at vide vel?
er du 100% overbevist om alt positivt du får at vide om dig selv??

> > du har så evigt ret.... men ikke kun accept af sin partner.... også
accept
> > af at andre måske ikke har helt de samme holdninger som du..
>
> Ikke nødvendigvis i dette tilfælde. Normalt skal man naturligvis acceptere
> hinandens holdninger, men denne er måske så centralt for et forhold at det
> kan være uaceptabelt, hvis ens kæreste har denne holdnig at
brug-og-smid-væk
> sex er helt i orden.

jamen bare fordi hun har en "brug og smid væk" holdning til sex, så er det
vel ikke utænkeligt at hun indleder et kærlighedsforhold......
eller er der ikke forskel på sex og kærlighed?
og hvem siger hun stadig har denne holdning..... mennesker udvikler sig
forhåbentlig hele livet..... hvis hun på et tidspunkt i sit liv har haft en
"brug og smid væk" holdning ( lad os sige fra hun var 17 til hun blev 19) og
du så møder hende når hun er 25..... vil du så stadig se det som et problem
at hun har haft feks 25-30 forskellige partnere på de 2 år??

> > > Men jeg synes du evt. skulle prøve at tale med hende om det, og fortæl
> > >hende at du ikek har det godt med det.
> > hvilket man jo sagtens kan.. men hvrfor lægge skylden over på hende???
>
> Hvem snakker om skyld?

det gør jeg... for jeg mener det er at lægge ansvaret for sine følelser fra
sig at kræve hun skal lave en basal ændrign i sit liv fordi du ikke har
kontrol over dine følelser...... så skyder man jo vel også
"skylden/ansvaret" over på hende..... oder was?

> Ja hvis det er alternativet. Men et parforhold handler jo også om at vise
> hensyn til hinaden. Jeg siger jo ikke at man skal forbyde isn kæreste at
se
> sine eks'er, men at snakke om problemet. Hvis kæresten så vælger at det
> betyder mere for hende at gøre sin nuværede kæreste gladere end at se en
> ekskæreste venskabligt, så er det vel i orden. Hvis hun ikke vil det, så
er
> det jo op til en selv at finde ud af om det er acceptabelt at hun ser
> eks'en, enten alene eller sammen.

hvor er hensynet til hendes behov for at vise sin nye kæreste frem for
vennerne???
der er jo vel en grund til at han er _EX_ ikk?

--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:6Xxe7.1188$lL.98266@news000.worldonline.dk...
>> nej det gør sku ikke*G*..... jeg kan da godt få at vide af en af mine
> venner at jeg ser hamrende godt ud... men hvis jeg ikke selv føler det så
> tror jeg jo ikke på det inderst inde... men det er jo ikke ensbetydende
med
> at det ikke er dejligt at få at vide vel?

Hvis du ikke tror på det, er det, kan det vel ikke rigtigt betragtes som
bekræftelse, med mindre man lyver over for sig selv og lader som om man tror
på det alligevel.

> er du 100% overbevist om alt positivt du får at vide om dig selv??
Nej, og derfor anser jeg det ikek som bekræftelse.


> jamen bare fordi hun har en "brug og smid væk" holdning til sex, så er det
> vel ikke utænkeligt at hun indleder et kærlighedsforhold......
Næh, det har jeg heller ikke sagt. Men det kan være at et er en fortid som
jeg ikke leve med hun havde.
Ligesom jeg ikek kunne leve med en tidligere pædofil, voldtægtsforbryder,
morder eller vhad det nu måtte være.
Man kan ikek bare sige at man altid skal acceptere andres holdninger.

> eller er der ikke forskel på sex og kærlighed?
Jo der er forskel. Men seex bliver devalueret, når man adskiller de to ting.
Hvis sex på engangs ting ikek betyder noget, så er der ikek langt til at sex
ikek betyder noget. Hvis sex ikke betyder noget, hvorfor så være sin partner
tro? Elelr hvorfor overhovedet have sex med den man elsker? Det betyder jo
ike noget!


> og hvem siger hun stadig har denne holdning..... mennesker udvikler sig
> forhåbentlig hele livet..... hvis hun på et tidspunkt i sit liv har haft
en
> "brug og smid væk" holdning ( lad os sige fra hun var 17 til hun blev 19)
og
> du så møder hende når hun er 25..... vil du så stadig se det som et
problem
> at hun har haft feks 25-30 forskellige partnere på de 2 år??

Ja. Det var det korte svar. Ligepræcis det, kan jeg lære at leve med, for
det har jeg gjort. Men det er ikek det samme som at andre kan. Og havde det
været noget andet er det ikek sikkert jeg kunnehave accepteret det. HVor går
grænsen for hvad man åbenbart "skal" acceptere. Pornofilm, escortpige, gade
luder? Eller igen, pædofili, voldtægt?


> det gør jeg... for jeg mener det er at lægge ansvaret for sine følelser
fra
> sig at kræve hun skal lave en basal ændrign i sit liv fordi du ikke har
> kontrol over dine følelser...... så skyder man jo vel også
> "skylden/ansvaret" over på hende..... oder was?

ansvar og skyld er ikek de samme ting i min bog. Det kan muligvis anses som
at skyde ansvaret over på den anden. Men i et parforhold må man nogle gange
indgå kompromiser. Hvis de to yderpunkter er uaccepable, må man finde noget
der i mellem. Det er ikke kun et spørgsmpl om at "jeg har ret, du tager
fejl"

> hvor er hensynet til hendes behov for at vise sin nye kæreste frem for
> vennerne???

Vi snakker jo formentlig ikke ALLE vennerne.

> der er jo vel en grund til at han er _EX_ ikk?
Irrelevant. Det er et spørgsmål om følelser.

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lgd3a$9fifd$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Hvis du ikke tror på det, er det, kan det vel ikke rigtigt betragtes som
> bekræftelse, med mindre man lyver over for sig selv og lader som om man
tror
> på det alligevel.

det er et spørgsmål om opfattelse kan jeg se..... jeg kan sagtens blive
bekræftet af forskellige udtalelser uden at tro på dem..... der er i min
opfattelse himmelvid forskel på min selvopfattelse og andres opfattelse af
mig.....
andre kan godt se mig som noget unikt og særligt mens jeg selv har en
følelse af at være ordinær...... men JEG får altså en dejlig varm følelse af
at en fyr siger til mig at han synes jeg er dejlig lige som jeg er..... det
er IMO bekræftelse...

> Nej, og derfor anser jeg det ikek som bekræftelse.

jamen det er jo netop pointen... _du_ anser ikke.... har andre ikke ret til
at anse det på en anden måde end du??

> Næh, det har jeg heller ikke sagt. Men det kan være at et er en fortid som
> jeg ikke leve med hun havde.
> Ligesom jeg ikek kunne leve med en tidligere pædofil, voldtægtsforbryder,
> morder eller vhad det nu måtte være.
> Man kan ikek bare sige at man altid skal acceptere andres holdninger.

der er da vel for hulen forskel på at være rimelig "letlevende" og livsnyder
end der er på at være en sexualforbryder af en art..... de to ting kan du
IMO ikke sammenligne.....

> Jo der er forskel. Men seex bliver devalueret, når man adskiller de to
ting.
> Hvis sex på engangs ting ikek betyder noget, så er der ikek langt til at
sex
> ikek betyder noget. Hvis sex ikke betyder noget, hvorfor så være sin
partner
> tro? Elelr hvorfor overhovedet have sex med den man elsker? Det betyder jo
> ike noget!

det får du altså ikke mig til at tro på...... igen.. der er forskel på sex
og kærlighed..... og sex er vel forhåbentlig ikke den eneste måde man kan
vise kærlighed på.... er det?
ligesom der er forskel på om man bare har et liderligt behov for sex eller
om man har behov for at ligge og nusse og elske lige så langsomt..... det
første kan IMO sagtens opfyldes af en onenighter... det kan det andet
ikke.....

> Ja. Det var det korte svar. Ligepræcis det, kan jeg lære at leve med, for
> det har jeg gjort. Men det er ikek det samme som at andre kan. Og havde
det
> været noget andet er det ikek sikkert jeg kunnehave accepteret det. HVor
går
> grænsen for hvad man åbenbart "skal" acceptere. Pornofilm, escortpige,
gade
> luder? Eller igen, pædofili, voldtægt?

grænsen er vel et personligt valg.... hvis du ikke kan leve med sådan en
pige, så lad være.... men forvent ikke at alle kvinder du render ind i har
samme idealer som du.....
og igen mener jeg ikke du kan trække forbrydelser ind i denne debat.... det
har intet med letlevenhed at gøre....

> ansvar og skyld er ikek de samme ting i min bog. Det kan muligvis anses
som
> at skyde ansvaret over på den anden. Men i et parforhold må man nogle
gange
> indgå kompromiser. Hvis de to yderpunkter er uaccepable, må man finde
noget
> der i mellem. Det er ikke kun et spørgsmpl om at "jeg har ret, du tager
> fejl"

det har du ret i..... men at bede hende droppe en ven ( der tilfældigvis er
en ex) er IMO lige så uacceptebelt som det er for hende at kræve at du SKAL
acceptere hans tilstedeværelse.....

> Vi snakker jo formentlig ikke ALLE vennerne.

hvorfor ikke??
eksembel.... hele hendes vennekreds er bygget op omkring en exkæreste som
hun er gode venner med.... skull ehun droppe ALLE vennerne og sammenkomster
fordi hendes nye kæreste ikke kan holde ud at se/høre om ex'en??

> > der er jo vel en grund til at han er _EX_ ikk?
> Irrelevant. Det er et spørgsmål om følelser.

ja netop.... men hendes følelser er ikke relevante ser jeg..... eller
rettere hendes MANGEL på følelser for den pågældende fyr.......
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:JlPe7.411$rg1.7984@news000.worldonline.dk...
> > Nej, og derfor anser jeg det ikek som bekræftelse.
> jamen det er jo netop pointen... _du_ anser ikke.... har andre ikke ret
til
> at anse det på en anden måde end du??

Ok, jeg må give mig delvist. Det kan naturligvis godt opfattes som
bekræftelse. Jeg synes så personligt det er en meget tynd form for
bekræftelse.
> der er da vel for hulen forskel på at være rimelig "letlevende" og
livsnyder
> end der er på at være en sexualforbryder af en art..... de to ting kan du
> IMO ikke sammenligne.....

Jeg stillede det( som jeg har for vane) lidt på spidsen igen.Jeg prøvede
blot at vise at det er et spørgsmål om hvor man sætter grænsen. Det kunne
ogås være andre ting som ikke er kriminelle. Ville det ændre noget hvis det
var sex med dyr, eller hård S/M? Nogen mennesker ville ikke kunne acceptere
den slags.


> det får du altså ikke mig til at tro på...... igen.. der er forskel på sex
> og kærlighed..... og sex er vel forhåbentlig ikke den eneste måde man kan
> vise kærlighed på.... er det?

Næh, men det har jeg heller ikke sagt. Men jeg har lidt den holdning af det
ikke burde bruges til andet også.Jeg synes personligt at sex uden en eller
anden form for kærlighed/forelskelse gør at sex i forbindelse med kærlighed
betyder mindre.


> ligesom der er forskel på om man bare har et liderligt behov for sex eller
> om man har behov for at ligge og nusse og elske lige så langsomt..... det
> første kan IMO sagtens opfyldes af en onenighter... det kan det andet
> ikke.....

Hvorfor kan man ikke nusse med en one nighter? Det kunen man nok godt,
borset fra at det ikek er det man selv er ude efter.

> grænsen er vel et personligt valg.... hvis du ikke kan leve med sådan en
> pige, så lad være.... men forvent ikke at alle kvinder du render ind i har
> samme idealer som du.....

Det gør jeg såmænd heller ikke.Og min accept kan godt opnås under de rigtige
omstændigheder. Jeg er ikke klippefast og urokkelig i mine holdninger.

> og igen mener jeg ikke du kan trække forbrydelser ind i denne debat....
det
> har intet med letlevenhed at gøre....
Nej men det har noget med accept at gøre. Det er rigtig at man ikek akn
sammenligne letlevenhed med forbrydelser. Men men det er ikke det som er min
pointe. Pointen er at der et eller andet sted er en grænse for hvad man
kan/skal acceptere hos sin partner. For nogle går den ved en forbrydelse,
for andre ved letlevendhed for en tredie et sted midt i mellem.


> det har du ret i..... men at bede hende droppe en ven ( der tilfældigvis
er
> en ex) er IMO lige så uacceptebelt som det er for hende at kræve at du
SKAL
> acceptere hans tilstedeværelse.....

Jeg er ikke uenig i. Jeg haar aldrig sagt at han skal forlange noget, blot
tale med hende om det. Få tingene lagt på bordet, og finde et kompromis alle
parter kan leve med.

> > Vi snakker jo formentlig ikke ALLE vennerne.
>
> hvorfor ikke??
> eksembel.... hele hendes vennekreds er bygget op omkring en exkæreste som
> hun er gode venner med.... skull ehun droppe ALLE vennerne og
sammenkomster
> fordi hendes nye kæreste ikke kan holde ud at se/høre om ex'en??

Jeg anser det for at være et grænsetilfælde, men for diskusionens skyld kan
det jp godt være. Og så er det jo nok ikke en mulighed for pigen at droppe
vennen. Hvis hendes nye kæreste så er urokkelig, så må hun jo vælge. Men lad
det være sagt. Jeg synes sjældent at et ultimatum er en god løsning. Jeg er
en fortaler for kompromis.


> > > der er jo vel en grund til at han er _EX_ ikk?
> > Irrelevant. Det er et spørgsmål om følelser.
> ja netop.... men hendes følelser er ikke relevante ser jeg..... eller
> rettere hendes MANGEL på følelser for den pågældende fyr

Hendes følelser er ikke irrelevante IMØ. Hendes følelser for personen som en
ven er ikke. Det jeg mener er at det betyder ikke noget for jalousi
følelserne hvorfor han er ex, når man ikke kan abstrahere fra at personen
har haft sex med ens kæreste. Det er korrekt at det principielt ikke er
hendes problem. Kun i det omfang at hun skal tage stilling til hvad der
betyder mest for hende, forholdet til kæresten eller vennen.

Joakim

---

>Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lkck9$9rrav$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Ok, jeg må give mig delvist. Det kan naturligvis godt opfattes som
> bekræftelse. Jeg synes så personligt det er en meget tynd form for
> bekræftelse.

det er det jo nok måske for dig..... men du kan ikke gøre dig til dommer
over hvad andre føler når de får nogle ting at vide..... det er det samme
som at erklære at man ikke må blive ked hvis en ven opfører sig som et dumt
svin.......

at du ikke tager det for gode varer er _din_ sag..... men det er vel fuldt
ud ligeså legalt som alleandres følelser i denne sammenhæng...

> Jeg stillede det( som jeg har for vane) lidt på spidsen igen.Jeg prøvede
> blot at vise at det er et spørgsmål om hvor man sætter grænsen. Det kunne
> ogås være andre ting som ikke er kriminelle. Ville det ændre noget hvis
det
> var sex med dyr, eller hård S/M? Nogen mennesker ville ikke kunne
acceptere
> den slags.

jamen vi snakker jo netop IKKE om sekseuelle præferancer... vi snakker om
personlige holdninger......
at hun på et tidspunkt har levet efter de holdninger har intet at gøre med
hvem hun er nu.....
hvis jeg skal tage udgangs punkt i mig selv så har jeg netop på et tidspunkt
( fra jeg var 17 til jeg var 19) levet på den måde.... onenighters... men da
jeg var 19 mødte jeg min ex og levede monogamt i forhold til ham i 5 år....
så havde jeg en pause på 8 mdr og nu har jeg levet monogamt med min kæreste
i over 2 år......
jeg mener ikke at mine holdninger til hvad man kan tilllade sig, har noget
at gøre med hvordan jeg opfører mig, i forhold til min kæreste som jeg
elsker.....

> Næh, men det har jeg heller ikke sagt. Men jeg har lidt den holdning af
det
> ikke burde bruges til andet også.Jeg synes personligt at sex uden en eller
> anden form for kærlighed/forelskelse gør at sex i forbindelse med
kærlighed
> betyder mindre.

du har "lidt" den holdning??
hvad mener du er "en eller anden form for kærlighed/forelskelse"??
er kærlighed ved første blik nok??
er det nok at man får et sug i maven når den pågældende fyr kigger på én??
hvis det er, så mener jeg også du har den holdning, at det er ok.... man kan
nemlig SAGTENS blive "småforelsket" i løbet af få timer.....

> Hvorfor kan man ikke nusse med en one nighter? Det kunen man nok godt,
> borset fra at det ikek er det man selv er ude efter.

_jeg_ kan ikke..... nusseri hører IMO kærlighed til.... ihvertfald den type
nusseri jeg snakker om....
noget så simpelt som at "ligge i ske" synes jeg personligt hører kærlighed
til....
det kan sagtens lade sig gøre med en onenighter.... men det er bare ikke det
jeg er ude efter når jeg er sammen med en for en aften...

> Det gør jeg såmænd heller ikke.Og min accept kan godt opnås under de
rigtige
> omstændigheder. Jeg er ikke klippefast og urokkelig i mine holdninger.

du kunne ellers have narret mig... og hvorfor skulle man dog _ønske* din
accept hvis du i bund og rund inderst inde føler hun er en "billig biiiiip"

> Nej men det har noget med accept at gøre. Det er rigtig at man ikek akn
> sammenligne letlevenhed med forbrydelser. Men men det er ikke det som er
min
> pointe. Pointen er at der et eller andet sted er en grænse for hvad man
> kan/skal acceptere hos sin partner. For nogle går den ved en forbrydelse,
> for andre ved letlevendhed for en tredie et sted midt i mellem.

vi snakker jo netop også om ting der er sket et stykke tid før han er kommet
ind i hendes liv... som du udlægger det så er der jo ikke plads til at
mennesker udvikler sig og får andre prioriteter....
som jeg har prøvet at sige mere end en gang..... bare fordi hun på et
tidspunkt i sit liv har levet på den måde er ikke ens betydende med at hun
vil være utro eller på nogen måde genoptage den levevis..... blot at hun
_mener_ det er ok.....

> Jeg er ikke uenig i. Jeg haar aldrig sagt at han skal forlange noget, blot
> tale med hende om det. Få tingene lagt på bordet, og finde et kompromis
alle
> parter kan leve med.

tja.. nemmere sagt end gjort....

> Jeg anser det for at være et grænsetilfælde, men for diskusionens skyld
kan
> det jp godt være. Og så er det jo nok ikke en mulighed for pigen at droppe
> vennen. Hvis hendes nye kæreste så er urokkelig, så må hun jo vælge. Men
lad
> det være sagt. Jeg synes sjældent at et ultimatum er en god løsning. Jeg
er
> en fortaler for kompromis.

et grænsetilfælde???
i mange længerevarende forhold er det jo ofte sådan at vennekredsen er
integreret..... og det ses ofte at man er gode venner efter et brud.... ene
og alene af den grund at man ikke har varme følelser nok for hinanden til at
man "gider" blive sur.....

> Hendes følelser er ikke irrelevante IMØ. Hendes følelser for personen som
en
> ven er ikke. Det jeg mener er at det betyder ikke noget for jalousi
> følelserne hvorfor han er ex, når man ikke kan abstrahere fra at personen
> har haft sex med ens kæreste. Det er korrekt at det principielt ikke er
> hendes problem. Kun i det omfang at hun skal tage stilling til hvad der
> betyder mest for hende, forholdet til kæresten eller vennen.

jamen mener du virkelig at hun skal tage stilling til det når vi snakker om
et nyt forhold som hun ingen anelse ham om holder???

lad os sige hun gør som han ønsker... de har været sammen i måske 2 mdr og
hun dropper vennerne fordi "han"har det dårligt med det.... så efter måske 6
mdr finder han ud af at han rent faktisk ikke "kan" leve med hendes
holdninger og forlader hende...... så står hun der.... ingen venner ( de
bliver sure fordi hun prioriterede kæresten højere) og ingen kæreste.......

det er sine venner man skal hente sin støtte.... men hvad nytter det hvis
vennerne er væk??
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:%Sof7.5468$Ay1.70732@news000.worldonline.dk...

> > Jeg stillede det( som jeg har for vane) lidt på spidsen igen.Jeg prøvede
> > blot at vise at det er et spørgsmål om hvor man sætter grænsen. Det
kunne
> > ogås være andre ting som ikke er kriminelle. Ville det ændre noget hvis
> det
> > var sex med dyr, eller hård S/M? Nogen mennesker ville ikke kunne
> acceptere
> > den slags.
>
> jamen vi snakker jo netop IKKE om sekseuelle præferancer... vi snakker om
> personlige holdninger......
> at hun på et tidspunkt har levet efter de holdninger har intet at gøre med
> hvem hun er nu.....

Og at man tidligere har haft andre sexuelle præferancer betyder ikke at man
lever efter dem nu. Same difference. Og jo, jeg synes det har noget at gøre
med hvem man er nu. ALT hvad en person har foretaget sig igennem sit liv,
har være med til at forme personen, og derfor noget at gøre med hvem og
hvordan personen er i mine øjne.

> jeg mener ikke at mine holdninger til hvad man kan tilllade sig, har noget
> at gøre med hvordan jeg opfører mig, i forhold til min kæreste som jeg
> elsker.....

Lad mig igen stille den lidt på spidsen, og dermed nok udover hvad du mener
med hvad du skriver. Men det jeg forholder mig til er dine ord bogstaveligt.
Hvis du mener man kan tillade sig at være utro, har det noget at gøre med
hordan du opfører dig i forhold til din kæreste.

Jeg siger ikke at du mener det, jeg vil blot understrege at de holdniger til
hvad mankan tillade sig, har indflydelse. Muligvis ikke direkte, men de har.

> hvad mener du er "en eller anden form for kærlighed/forelskelse"??
> er kærlighed ved første blik nok??

Ja, det kunne det godt være i mine øjne. Nu tror jeg ikek selv rigtigt på
det, men hvis det bruges som et seriøst argument for at man har gået i seng
med en forkert person, og ikek blot som en dårlig undskyldning, har jeg ikke
et stort problem med det. Når jeg skriver stort, er det fordi jeg mener
atman nok burde vente lidt alligevel. Jeg dog ikek selv sige mig fri fra at
have gjort sådan, men var principielt heller ikek tilfreds med mig selv over
det. Jeg er heller ikek fejlfri. Ikek engang i mine egne øjne.

> er det nok at man får et sug i maven når den pågældende fyr kigger på én??
> hvis det er, så mener jeg også du har den holdning, at det er ok.... man
kan
> nemlig SAGTENS blive "småforelsket" i løbet af få timer....

Ja det kan man sagtens. Men det mener jeg så bare ikek er tilfældet, hvis
man gåe ind i det med indstilligen til at det her bare skal være en
onenighter.

> _jeg_ kan ikke..... nusseri hører IMO kærlighed til.... ihvertfald den
type
> nusseri jeg snakker om....
> noget så simpelt som at "ligge i ske" synes jeg personligt hører kærlighed
> til....
> det kan sagtens lade sig gøre med en onenighter.... men det er bare ikke
det
> jeg er ude efter når jeg er sammen med en for en aften...

Jeg mener nok at det eer hyklerisk. Men jeg kan acceptere at det er din
indstilling. MEn hør her: Nusse hører kun kærlighed til, sex kan være med
(næsten) alle og en hver.
Personligt mener jeg at sex er et skridt længere end at nusse, og at det
derfor burde være omvendt.

> du kunne ellers have narret mig... og hvorfor skulle man dog _ønske* din
> accept hvis du i bund og rund inderst inde føler hun er en "billig
biiiiip"
Hvis jeg inderst inde følte at hun var en billig luder, ville hun ikek få
min accept. Min accept ville komme med at jeg kunne forstå, og dermed ændre
min opfattelse. Hvsi jeg har accepteret, ville jeg ikke længere synes hun
var en billig luder, som jeg måske havde gjort ved første indtryk.

> vi snakker jo netop også om ting der er sket et stykke tid før han er
kommet
> ind i hendes liv... som du udlægger det så er der jo ikke plads til at
> mennesker udvikler sig og får andre prioriteter....
> som jeg har prøvet at sige mere end en gang..... bare fordi hun på et
> tidspunkt i sit liv har levet på den måde er ikke ens betydende med at hun
> vil være utro eller på nogen måde genoptage den levevis..... blot at hun
> _mener_ det er ok.....

For mig er det ikek kun et spørgsmpl om handling men også et spørgsmål om
holdning. Nogle SF'ere ville nok heller ikke kunne acceptere en kæreste der
var Fremskridtsmand.

> tja.. nemmere sagt end gjort....

Muligvis, men ikek desto mindre var det hvad jeg sagde. Hverken mere eller
mindre. JEg har ALDRIG sagt at han skulle forbyde hende at se nogen som
helst af sine venner.


> et grænsetilfælde???
> i mange længerevarende forhold er det jo ofte sådan at vennekredsen er
> integreret..... og det ses ofte at man er gode venner efter et brud....
ene
> og alene af den grund at man ikke har varme følelser nok for hinanden til
at
> man "gider" blive sur.....

Så du mener ikek at det er mulig at droppe en ven, uden at alle dennes
venner dropper dig?
Hvis det er tilfældet er jeg uenig. Jeg må dog også indrømme at det ikke er
et område hvor jeg har erfaringer at trække på.

> jamen mener du virkelig at hun skal tage stilling til det når vi snakker
om
> et nyt forhold som hun ingen anelse ham om holder???

Ja det mener jeg. Vil hun satse på et nyt forhold, eller vil hun spiller med
sikre kort?
Hvis hun ikke træffer valget, så gør han det. Lidt træls at dagen før hun
beslutter at han er mere værd end vennen, han han besluttet sig for at han
ikke kan leve med at hun stadig ser sin eks. Hvis man ikke kan finde et
kompromis, og ingen af dem vil give sig, så er der jo ikek noget forhold, og
så har hun alligevel prioriteret vennen frem for forholdet. Det er ike et
valg hun kan undgå at tage.

> lad os sige hun gør som han ønsker... de har været sammen i måske 2 mdr og
> hun dropper vennerne fordi "han"har det dårligt med det.... så efter måske
6
> mdr finder han ud af at han rent faktisk ikke "kan" leve med hendes
> holdninger og forlader hende...... så står hun der.... ingen venner ( de
> bliver sure fordi hun prioriterede kæresten højere) og ingen kæreste

Er det så rigitge venner alligevel? Altså hvis de ikke kan tilgive at hun
begik en fejl fordi hun var forelsket?

> det er sine venner man skal hente sin støtte.... men hvad nytter det hvis
> vennerne er væk??

Hvis vennerne er væk, så var de der aldrig IMHO.

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lmk02$9t12h$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Og at man tidligere har haft andre sexuelle præferancer betyder ikke at
man
> lever efter dem nu. Same difference. Og jo, jeg synes det har noget at
gøre
> med hvem man er nu. ALT hvad en person har foretaget sig igennem sit liv,
> har være med til at forme personen, og derfor noget at gøre med hvem og
> hvordan personen er i mine øjne.

vi er 100% enige om at fortiden former en person..... men hvorfor skal man
straffes for noget man på et tidspunkt har synes var ok?
eller måske synes stadig er ok i den udstrækning at man ikke sårer eller
skader nogen?

> Lad mig igen stille den lidt på spidsen, og dermed nok udover hvad du
mener
> med hvad du skriver.

jamen det er du jo også så god til

Men det jeg forholder mig til er dine ord bogstaveligt.
> Hvis du mener man kan tillade sig at være utro, har det noget at gøre med
> hordan du opfører dig i forhold til din kæreste.

jamen for søren..... jeg har været et par af mine ex'er utro... min kæreste
har været sine ex'er utro.... det har ikke forhindret os i at forsøge at
opbygge et monogamt og tillidsfuldt forhold....

> Jeg siger ikke at du mener det, jeg vil blot understrege at de holdniger
til
> hvad mankan tillade sig, har indflydelse. Muligvis ikke direkte, men de
har.

ja men man kan faktisk godt ændre sig.... det er faktisk sket.....

> Ja, det kunne det godt være i mine øjne. Nu tror jeg ikek selv rigtigt på
> det, men hvis det bruges som et seriøst argument for at man har gået i
seng
> med en forkert person, og ikek blot som en dårlig undskyldning, har jeg
ikke
> et stort problem med det. Når jeg skriver stort, er det fordi jeg mener
> atman nok burde vente lidt alligevel. Jeg dog ikek selv sige mig fri fra
at
> have gjort sådan, men var principielt heller ikek tilfreds med mig selv
over
> det. Jeg er heller ikek fejlfri. Ikek engang i mine egne øjne.

hvorfor i alverden skule det være acceptabelt som argument men ikke som
dårlig undskyldning... IMO er det en og samme ting... man falder for en fyr,
hoppe ri kanen med ham.... finder ud af han er en jerk og dropper ham
igen... at sige til folk at det var kærlighed ved første blik men at han
altså ikke var den rette, kan IMO kun bruges til at "legalisere" handlingen
overfor snerpede mennesker.... så er det IMO mere ærligt at sige at han bare
tændte mig for vildt og jeg MÅTTE se hvad det var*GF*....

> Ja det kan man sagtens. Men det mener jeg så bare ikek er tilfældet, hvis
> man gåe ind i det med indstilligen til at det her bare skal være en
> onenighter.

jamen hvor siger jeg at man _hver gang_ går ind med den indstilling???
at det helt klart sker fra tid til anden er den anden side af sagen.... men
så er det for mit vedkommende også gjort klart for fyren allerede inden vi
kommer til hoveddøren....... så kan han jo vælge.... jeg har endnu ikke
oplevet nogen sige nej

> Jeg mener nok at det eer hyklerisk. Men jeg kan acceptere at det er din
> indstilling. MEn hør her: Nusse hører kun kærlighed til, sex kan være med
> (næsten) alle og en hver.
> Personligt mener jeg at sex er et skridt længere end at nusse, og at det
> derfor burde være omvendt.

sex er IMO et middel der helliger målet..... altså når vi snakker om den
seksuelle akt itself....
sex er midlet der bliver brugt til at få målet... nemlig et barn...... (
eller i mit tilfælde.. seksuel tilfredsstillelse)
det andet er ( som jeg også skriver et andet sted) noget der er blevet
påduttet af moralbegreber*G*

> For mig er det ikek kun et spørgsmpl om handling men også et spørgsmål om
> holdning. Nogle SF'ere ville nok heller ikke kunne acceptere en kæreste
der
> var Fremskridtsmand.

så må de lære at lade være med at diskutere politik derhjemme*G* hvilket
faktisk godt kan lade sig gøre ....

> Så du mener ikek at det er mulig at droppe en ven, uden at alle dennes
> venner dropper dig?
> Hvis det er tilfældet er jeg uenig. Jeg må dog også indrømme at det ikke
er
> et område hvor jeg har erfaringer at trække på.

det kommer jo lidt an på situationen.... jeg har selv været udsat for at
miste kontakten med mennesker jeg har kendt hele livet fordi de accepterede
en ting jeg ikke kunne acceptere....

> Ja det mener jeg. Vil hun satse på et nyt forhold, eller vil hun spiller
med
> sikre kort?
> Hvis hun ikke træffer valget, så gør han det. Lidt træls at dagen før hun
> beslutter at han er mere værd end vennen, han han besluttet sig for at han
> ikke kan leve med at hun stadig ser sin eks. Hvis man ikke kan finde et
> kompromis, og ingen af dem vil give sig, så er der jo ikek noget forhold,
og
> så har hun alligevel prioriteret vennen frem for forholdet. Det er ike et
> valg hun kan undgå at tage.

jeg mener at hvis han gennemtrumfer en sådan ting inden han er klar over om
vennen er noget der er værd at være "bange" for så fortjener han at komme
videre.... for så værdsætter han hende ikke nok

> Er det så rigitge venner alligevel? Altså hvis de ikke kan tilgive at hun
> begik en fejl fordi hun var forelsket?

skal jeg lige vende den om??
hvor meget værd er hans følelser, hvis han ikke for en periode kan sætte sig
ud over hans eget ubehag, og sætte hendes venskaber lidt højere? eller i det
mindste vente og prøve at indgå et kompromis....

--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:w8Bf7.11977$Ay1.116659@news000.worldonline.dk...
> vi er 100% enige om at fortiden former en person..... men hvorfor skal man
> straffes for noget man på et tidspunkt har synes var ok?
> eller måske synes stadig er ok i den udstrækning at man ikke sårer eller
> skader nogen?

Hvem snakker om at straffe? Men det kaldes at tage ansvar for sine
handlinger.


> jamen for søren..... jeg har været et par af mine ex'er utro... min
kæreste
> har været sine ex'er utro.... det har ikke forhindret os i at forsøge at
> opbygge et monogamt og tillidsfuldt forhold....

Jeg snakker ikek om at være det, jeg snakker om at synes det er i orden.
Hvis man synes det er i orden, er der vel større risioko for at det sker.

> hvorfor i alverden skule det være acceptabelt som argument men ikke som
> dårlig undskyldning... IMO er det en og samme ting... man falder for en
fyr,
> hoppe ri kanen med ham.... finder ud af han er en jerk og dropper ham
> igen... at sige til folk at det var kærlighed ved første blik men at han
> altså ikke var den rette, kan IMO kun bruges til at "legalisere"
handlingen
> overfor snerpede mennesker.... så er det IMO mere ærligt at sige at han
bare
> tændte mig for vildt og jeg MÅTTE se hvad det var*GF*....

Det var også det jeg mente. Hvis det vitterligt var kærlighed ved første
blik, og det virkede ikke, så kan man alle begå en fejl. Men hvis man bare
bruger det som et dække for at man var liderlig, holder den ikke IMHO. Jeg
tror vi menr det samme.

> jamen hvor siger jeg at man _hver gang_ går ind med den indstilling???

INGEN, i hvert fald ikek mig. Men en gang er også for mange i min bog.

> sex er IMO et middel der helliger målet..... altså når vi snakker om den
> seksuelle akt itself....
> sex er midlet der bliver brugt til at få målet... nemlig et barn...... (
> eller i mit tilfælde.. seksuel tilfredsstillelse)
> det andet er ( som jeg også skriver et andet sted) noget der er blevet
> påduttet af moralbegreber*G*

Og moral er ikke ok eller hvad? Hvad er der galt med moral begreber? Det
forstår jeg simpelhen ikke.


> så må de lære at lade være med at diskutere politik derhjemme*G* hvilket
> faktisk godt kan lade sig gøre ....

JA, men det er ikke pointen. Pointen er at nogle holdninger er så radikalt
modstridende at man ikke ønsker at acceptere den og respektere det.

> jeg mener at hvis han gennemtrumfer en sådan ting inden han er klar over
om
> vennen er noget der er værd at være "bange" for så fortjener han at komme
> videre.... for så værdsætter han hende ikke nok

Det handler ikke om at være bange. Det er noget I har postuleret. For mig og
som flp beskrev, så handler det om at man synes det er ubehageligt at tænke
på. Jeg ville kunne få det fysisk dårligt ved at tænke på det.

> skal jeg lige vende den om??
> hvor meget værd er hans følelser, hvis han ikke for en periode kan sætte
sig
> ud over hans eget ubehag, og sætte hendes venskaber lidt højere? eller i
det
> mindste vente og prøve at indgå et kompromis....

Har jeg sagt han ikke skal det? Jeg tror netop jeg har sagt at man må prøve
at finde et kompromis. Og kan det ikek lade sig gøre, så må begge parter jo
afgøre med sig selv hvad de helst vil. Droppe forhldet eller acceptere den
andens ønsker.

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9ln4i5$abirh$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Hvem snakker om at straffe? Men det kaldes at tage ansvar for sine
> handlinger.

jamen hvorfor skal jeg tage ansvar for at andre ikke har samme mening som
mig???
det jeg mener med at straffes er jo netop at _du_ mener _jeg_ skal tage
ansvar for at du ikke har samme mening som mig, i og med at du ikke vil være
sammen med mig fordi jeg har en holdning.....
det har jo netop INTET at gøre med om jeg fortryder... og gør noget ved
det( det er IMO hvad ansvar betyder)
det der er problemet er jo at _du_ ikke mener det er ok.. og derfor pådutter
mig dine meninger..... og dermed straffer mig fordi _du_ ikke mener det er i
orden at gøre som _jeg_ har gjort.....

> Jeg snakker ikek om at være det, jeg snakker om at synes det er i orden.
> Hvis man synes det er i orden, er der vel større risioko for at det sker.

det synes jeg ikke......
hvis man ikke respekterer sin partner og følelserne imellem "os" så er
risikoen for at man er utro større....... men det bliver den altså ikke
automatisk fordi man mener det er ok og på et tidspunkt i sit liv har gjort
det.....

nu er det jeg kommer til at tænke på... der er SÅ mange mennesker der
nærmest arbejder sig ind i et nyt forhold inden de er ude af det gamle....
og derfor i en kort periode har to kærester...... det mener jeg så IKKE er
ok...... eller rettere... det er ikke okl for _mig_
hvad andre gør er op til dem..... jeg kan bare ikke have to kærester på en
gang.... det er sku for forvirrende

> Det var også det jeg mente. Hvis det vitterligt var kærlighed ved første
> blik, og det virkede ikke, så kan man alle begå en fejl. Men hvis man bare
> bruger det som et dække for at man var liderlig, holder den ikke IMHO. Jeg
> tror vi menr det samme.

det tror jeg egentlig også..... men helt ærligt.... hvordan kan du se hvem
der siger det er kærlighed ved første blik og mener det??
hvordan ser du forskel på de to??
hvis jeg nu bedyrede at ALLE de mænd jeg har været sammen med har jeg været
forelsket i og jeg virkelig troede han var "the one".... hvad gør det så
mig??
det gør jeg jo netop ikke.. jeg er ærlig overfor mig selv og andre ved at
sige at de alle tændte mig og jeg bare MÅTTE se hvad det var

> INGEN, i hvert fald ikek mig. Men en gang er også for mange i min bog.

jamen betyder det så at vi alle skal afvise dig fra nu af fordi du selv er
"faldet i"

> Og moral er ikke ok eller hvad? Hvad er der galt med moral begreber? Det
> forstår jeg simpelhen ikke.

jeg siger at moralbegreber er noget vi bruger til at beskytte os med....
og helt ærligt så kan jeg personligt ikke bruge det til ret meget.......
moralbegreber er IMO lidt lige som janteloven..... den er designet til at
beskytte verden omkring os, så vi endelig ikke gør noget der kan forarge
andre......
hvad er det så lige jeg som person kan bruge det til?? andet end at pakke
mig selv ind i en beskyttende lille kasse så andre ikke skal tage stilling
til hvad jeg er for en.......

> JA, men det er ikke pointen. Pointen er at nogle holdninger er så radikalt
> modstridende at man ikke ønsker at acceptere den og respektere det.

hvir man ikke ønsker at respektere og accepterer den man elsker så ønsker
man IMO heller ikke at elske den person.....

> Det handler ikke om at være bange. Det er noget I har postuleret. For mig
og
> som flp beskrev, så handler det om at man synes det er ubehageligt at
tænke
> på. Jeg ville kunne få det fysisk dårligt ved at tænke på det.

jamen HVORFOR er det ubehageligt at tænke på??

> Har jeg sagt han ikke skal det? Jeg tror netop jeg har sagt at man må
prøve
> at finde et kompromis. Og kan det ikek lade sig gøre, så må begge parter
jo
> afgøre med sig selv hvad de helst vil. Droppe forhldet eller acceptere den
> andens ønsker.

tja...........
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:CrMf7.15727$Ay1.159562@news000.worldonline.dk...
> > Hvem snakker om at straffe? Men det kaldes at tage ansvar for sine
> > handlinger.>
> jamen hvorfor skal jeg tage ansvar for at andre ikke har samme mening som
> mig???
> det jeg mener med at straffes er jo netop at _du_ mener _jeg_ skal tage
> ansvar for at du ikke har samme mening som mig, i og med at du ikke vil
være
> sammen med mig fordi jeg har en holdning.....

OK, tage ansvar var måske forkert udtrykt. Jeg vil hellere sige at kunne
tage konsekvensen af det man har gjort. Og dermed placerer jeg også delvist
ansvaret på dig. Hvis du ikke kan leve med at konsekvensen er at nogle
vælger dig fra, så er det stadig dit eget ansvar at leve op til det. Hvis du
godt kan leve med det, er det jo ligemeget.


> det har jo netop INTET at gøre med om jeg fortryder... og gør noget ved
> det( det er IMO hvad ansvar betyder)
> det der er problemet er jo at _du_ ikke mener det er ok.. og derfor
pådutter
> mig dine meninger..... og dermed straffer mig fordi _du_ ikke mener det er
i
> orden at gøre som _jeg_ har gjort.....

Jeg mener ikke at jeg strafer dig. Men hvis du opfatter det som en straf at
jeg evt. fravælger dig, ja så går jeg det. Men det er jo som konsekvens af
dine og min eholdniger i givet fald ikke er forenelige.

> > Jeg snakker ikek om at være det, jeg snakker om at synes det er i orden.
> > Hvis man synes det er i orden, er der vel større risioko for at det
sker.
> det synes jeg ikke......
> hvis man ikke respekterer sin partner og følelserne imellem "os" så er
> risikoen for at man er utro større....... men det bliver den altså ikke
> automatisk fordi man mener det er ok og på et tidspunkt i sit liv har
gjort
> det.....

Men hvis du synes det er iorden at være utro ( det ved jeg å at du ikek
synes, men det var mit eksempel) hvad forhindre dig så i at gøre det? Ok,
det kan være at du respekterer din kærestes anden holdning om at det ikke er
i orden, men jeg mener stadig at risikoen for at gøre det er større, end
hvis du også selv mente at det forkasteligt. Selv folk som mener at det IKKE
er iorden at være utro, har jo af og til gjort det alligevel. (tror jeg, jeg
taler ikek af erfaring her) Og al erfaring inden for kriminalvæsnet viser at
tidligere krimineller er langt mere tilbøjelige til at gentage deres
forbrydelse end andre. Det tror jeg godt man direkte kan overføre til vores
emne, selvom vi ikek taler om noget kriminelt. Så tror jeg stadig at folk
der en gang har været utro har større sansynlighed for at gøre det igen,
ligesom folk der en gang har dyrekt onenighters og synes det var ok har
støre sandsynlighed for at gøre det igen. Hvis personen venter med at gøre
det til efter forholdet er slut, kan det jo lidt være ligegyldigt, bortset
fra at det jo nok godt kan såre den anden part, hvis det første ekskæresten
gør er at gå ud og bolle med en anden.

> nu er det jeg kommer til at tænke på... der er SÅ mange mennesker der
> nærmest arbejder sig ind i et nyt forhold inden de er ude af det gamle....
> og derfor i en kort periode har to kærester...... det mener jeg så IKKE er
> ok...... eller rettere... det er ikke okl for _mig_
> hvad andre gør er op til dem..... jeg kan bare ikke have to kærester på en
> gang.... det er sku for forvirrende

Det er heller ikke ok for mig, og det ville heller ikek være ok for mig hvis
min kæreste havde den indstilling.

> det tror jeg egentlig også..... men helt ærligt.... hvordan kan du se hvem
> der siger det er kærlighed ved første blik og mener det??
> hvordan ser du forskel på de to??

Det kan jeg heller ikke. MEn jeg ville aldrig tro på det hvis vi f.eks
sankkede om at en pige havde haft 50 engangskanld og bedyrrede at de alle
var kærlighed ved første blik, men at det ikek virkede alligevel om morgenen
næste dag.

> hvis jeg nu bedyrede at ALLE de mænd jeg har været sammen med har jeg
været
> forelsket i og jeg virkelig troede han var "the one".... hvad gør det så
> mig??

Hvis tallet var stort, ville det stadigvæk ikek være godt nok for mig,
selvom det evt. i sidste ende var rigtigt og ikek en løgn (hverken over for
dig selv eller mig) Det ville i mine øjne vise at du ikke er i satnd til at
lære af dine fejl, hvilket jeg ikke så godt kan acceptere.

> det gør jeg jo netop ikke.. jeg er ærlig overfor mig selv og andre ved at
> sige at de alle tændte mig og jeg bare MÅTTE se hvad det var

Og det er du i din ret til Og jeg kan også sagtens acceptere at du er sådan.
Jeg kunen også acceptere dig som en veninde, men nok ikke umiddelbart som en
kæreste. Men det er irelavant både da jeg er meget glad for min nuværende og
at du nok heller aldrig vilel være intereseret i "kedelige" og gammeldags
mig


> > INGEN, i hvert fald ikek mig. Men en gang er også for mange i min bog.
> jamen betyder det så at vi alle skal afvise dig fra nu af fordi du selv er
> "faldet i"

Det er du i din ret til. Personligt afviser jeg ikke nogen for at have
begået en enkelt fejl, eller endog flere. Men et eller andet sted har jeg en
grænse for hvor mange fejl man kan begå før man retter op på sig selv. Men
det er ikek en grænse jeg kan sætte et tal på, og der er naturligvis også
andre faktorer der spiller ind. Hvis jeg var meget forelsker ville jeg
sikkert kunen acceptere mere end hvis jeg var lidt mindre forelsket.
Kærlighed kan også gøre mig blind. Forelskelse kan i hvert fald. Men jeg
plejer at får mit "klarsyn" igen på et eller tidspinkt. Eller i hvert fald
mit "hind sight"

> jeg siger at moralbegreber er noget vi bruger til at beskytte os med....
> og helt ærligt så kan jeg personligt ikke bruge det til ret meget.......
> moralbegreber er IMO lidt lige som janteloven..... den er designet til at
> beskytte verden omkring os, så vi endelig ikke gør noget der kan forarge
> andre......
> hvad er det så lige jeg som person kan bruge det til?? andet end at pakke
> mig selv ind i en beskyttende lille kasse så andre ikke skal tage stilling
> til hvad jeg er for en.......

Hvis ikke det var for moral, så ville vi leve i et anarki. Samtlige regler i
vores samfund og sikker talle samfund er baseret på en eller anden form for
moral. Jeg er IKKE tilhænger af anarki. Det er dog helle rikek det samme som
at jeg er enig i alle regler.

> hvir man ikke ønsker at respektere og accepterer den man elsker så ønsker
> man IMO heller ikke at elske den person.....

Nej, og jeg har helle ikke sagt noget andet. Jeg kunne sagtens forestille
mig at man på den måde kunne gå glip af en rigtig dejlig kæreste/ven fordi
man ikke giver dem en chance ligegyldigt hvorfor. Pointen er at det har vi
ret til. Vi har ikke ret til a vælge vores kærester og venner, men vi har
ret til at fravælge os dem.

> jamen HVORFOR er det ubehageligt at tænke på??

Jeg vilel ønske jeg kunne svare på det, men det kan jeg bare ikke. Hvis jeg
kunen, vilel det være nemmere at bearbejde det.

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lr5q4$atehd$1@ID-81106.news.dfncis.de...
>
> OK, tage ansvar var måske forkert udtrykt. Jeg vil hellere sige at kunne
> tage konsekvensen af det man har gjort. Og dermed placerer jeg også
delvist
> ansvaret på dig. Hvis du ikke kan leve med at konsekvensen er at nogle
> vælger dig fra, så er det stadig dit eget ansvar at leve op til det. Hvis
du
> godt kan leve med det, er det jo ligemeget.

_jeg_ kan sagtens leve med det..... og heldigvis for mig har jeg endnu ikke
været udsat for at involvere mig med en person der ikke kunne acceptere den
side af mig..... og derfor mener jeg ikke jeg som person har haft nogle
konsekvenser af det...
der har naturligvis været nogle snerpede piger der ikke har kunne acceptere
at jeg har levet mere frit end dem... men dem har jeg sagtens kunne undvære
i mit liv
hvis du ikke kan acceptere det er det IMO dit tab

> Jeg mener ikke at jeg strafer dig. Men hvis du opfatter det som en straf
at
> jeg evt. fravælger dig, ja så går jeg det. Men det er jo som konsekvens af
> dine og min eholdniger i givet fald ikke er forenelige.

det er en straf i det øjeblik man går ind i et forhold og efter en periode
finder ud af at man ikke kan leve med de holdninger ens partner har.... det
er IMO noget man burde have afgjort inden man kastede sig ind i dette
forhold.....
hvis man som resultat af sine egne fordomme bryder med en person man
allerede har et erklæret forhold til så mener jeg det er en straf....

> Men hvis du synes det er iorden at være utro ( det ved jeg å at du ikek
> synes, men det var mit eksempel) hvad forhindre dig så i at gøre det? Ok,
> det kan være at du respekterer din kærestes anden holdning om at det ikke
er
> i orden, men jeg mener stadig at risikoen for at gøre det er større, end
> hvis du også selv mente at det forkasteligt. Selv folk som mener at det
IKKE
> er iorden at være utro, har jo af og til gjort det alligevel. (tror jeg,
jeg
> taler ikek af erfaring her)

hmmm.... jeg har som sagt været mine ex'er utro..... jeg har den holdning at
hvis man selv er villig til at tage konsekvenserne af handlingen skal jeg
ikke gøre mig til dommer over andre.... jeg fordømmer ikke venner fordi de
har været deres partner utro...... finder jeg ud af at en venindes kæreste
har været utro fortæller jeg hende det og forventer det samme af mine
venner... men derefter er det op til den enkelte at afgøre hvad der skal
ske....
jeg kan så sige at jeg de gange det er sket har fortalt det til min
partner..... og taget min konsekvens

Og al erfaring inden for kriminalvæsnet viser at
> tidligere krimineller er langt mere tilbøjelige til at gentage deres
> forbrydelse end andre. Det tror jeg godt man direkte kan overføre til
vores
> emne, selvom vi ikek taler om noget kriminelt. Så tror jeg stadig at folk
> der en gang har været utro har større sansynlighed for at gøre det igen,
> ligesom folk der en gang har dyrekt onenighters og synes det var ok har
> støre sandsynlighed for at gøre det igen. Hvis personen venter med at gøre
> det til efter forholdet er slut, kan det jo lidt være ligegyldigt, bortset
> fra at det jo nok godt kan såre den anden part, hvis det første
ekskæresten
> gør er at gå ud og bolle med en anden.

det kommer jo vel an på hvem der har afsluttet forholdet.....
jeg kan så sige at da jeg stod tilbage som den "forsmåede" part havde jeg
egentlig intet problem med at min ex havde været sammen med en anden meget
kort tid efter han havde gjort det forbi ( og mens han stadig boede hos os)
det jeg havde problemet med hvad HVEM han var sammen med...

> Det er heller ikke ok for mig, og det ville heller ikek være ok for mig
hvis
> min kæreste havde den indstilling.

jeg ville slet ikke bygge på et forhold der var startet som en del af en
affære..... har netop hørt i Oprah at forhold der er startet som en del af
en affære har en overlevelses procent på 5.....

> Det kan jeg heller ikke. MEn jeg ville aldrig tro på det hvis vi f.eks
> sankkede om at en pige havde haft 50 engangskanld og bedyrrede at de alle
> var kærlighed ved første blik, men at det ikek virkede alligevel om
morgenen
> næste dag.

jeg har ikke tal på mine onenightere... men er da et sted mellem 40 og 50
sexpartnere alt i alt...... hvoraf det længste forhold varede 5 år... og
jeg er nu 27.... sååååå....
ngole af dem har været rent og råt begær*G* andre har været ngoet jeg troede
kunne blive til mere.... andre igen har været noget jeg håbede blev til
mere.... men sådan bliver man klogere hver gang....

> Hvis tallet var stort, ville det stadigvæk ikek være godt nok for mig,
> selvom det evt. i sidste ende var rigtigt og ikek en løgn (hverken over
for
> dig selv eller mig) Det ville i mine øjne vise at du ikke er i satnd til
at
> lære af dine fejl, hvilket jeg ikke så godt kan acceptere.

jamen hvad er det stort tal for dig??
og hvem siger man ikke lærer af sine fejl??? at du mener det er en fejl er
jo ikke ens betydende med at din partner mener det var det vel?

> Og det er du i din ret til Og jeg kan også sagtens acceptere at du er
sådan.
> Jeg kunen også acceptere dig som en veninde, men nok ikke umiddelbart som
en
> kæreste. Men det er irelavant både da jeg er meget glad for min nuværende
og
> at du nok heller aldrig vilel være intereseret i "kedelige" og gammeldags
> mig

heheee )
venner er nu også godt at have... også de "kedelige"*GG*

> Det er du i din ret til. Personligt afviser jeg ikke nogen for at have
> begået en enkelt fejl, eller endog flere. Men et eller andet sted har jeg
en
> grænse for hvor mange fejl man kan begå før man retter op på sig selv. Men
> det er ikek en grænse jeg kan sætte et tal på, og der er naturligvis også
> andre faktorer der spiller ind. Hvis jeg var meget forelsker ville jeg
> sikkert kunen acceptere mere end hvis jeg var lidt mindre forelsket.
> Kærlighed kan også gøre mig blind. Forelskelse kan i hvert fald. Men jeg
> plejer at får mit "klarsyn" igen på et eller tidspinkt. Eller i hvert fald
> mit "hind sight"

det har jeg jo sagt før.....
men for nogle dukker det klarsyn jo først op efter flere år hvor man har
levet i blindt håb........

> Hvis ikke det var for moral, så ville vi leve i et anarki. Samtlige regler
i
> vores samfund og sikker talle samfund er baseret på en eller anden form
for
> moral. Jeg er IKKE tilhænger af anarki. Det er dog helle rikek det samme
som
> at jeg er enig i alle regler.

IMO er der forskel på regler og love og så moral.... moral er IMO meget lig
etikette og jantelov.......
det er noget der er blevet prakket menneskene på af emma gad og lignende
mennesker*G* dronning victoria feks*GGGG*
jeg kan personligt ikke bruge det til ret meget....... og hvis folk har et
problem med det må de sku kigge den anden vej

> Nej, og jeg har helle ikke sagt noget andet. Jeg kunne sagtens forestille
> mig at man på den måde kunne gå glip af en rigtig dejlig kæreste/ven fordi
> man ikke giver dem en chance ligegyldigt hvorfor. Pointen er at det har vi
> ret til. Vi har ikke ret til a vælge vores kærester og venner, men vi har
> ret til at fravælge os dem.

hvorfor har vi ikke ret til at vælge dem??? er det egentlig ikke en og samme
ting..... man udvælger dem man vil tilbringe tid med... eller fra vælger dem
man IKKE vil tilbringe tid til...... bottom line?? en og samme ting*G*

> > jamen HVORFOR er det ubehageligt at tænke på??
>
> Jeg vilel ønske jeg kunne svare på det, men det kan jeg bare ikke. Hvis
jeg
> kunen, vilel det være nemmere at bearbejde det.

prøv da at analysere det engang...... forestil dig at du har de ting at tage
stilling til og beskriv for dig selv følelserne og tankerne bag... det kunne
være der dukkede noget op du ikke var klar over.....
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:VM9g7.19483$Ay1.247756@news000.worldonline.dk...
> det er en straf i det øjeblik man går ind i et forhold og efter en periode
> finder ud af at man ikke kan leve med de holdninger ens partner har....
det
> er IMO noget man burde have afgjort inden man kastede sig ind i dette
> forhold.....
> hvis man som resultat af sine egne fordomme bryder med en person man
> allerede har et erklæret forhold til så mener jeg det er en straf....

Så skulel du jo have lagt kortene på bordet tidligere. Men hvis du også har
gjort det og han først har accepteret det og så senere ændre mening, så er
det ikek så godt. Jeg er dog ikke sikker på at jeg mener at det er en straf.

> jeg kan så sige at jeg de gange det er sket har fortalt det til min
> partner..... og taget min konsekvens
Og hatten af for det. Betyder det så at du rent faktisk mener at det er OK
at være utro, men blot acceptere at andre har en anden mening. Jeg er lidt i
tvivl om hvad du prøver at sige, eller om du bare deler ud

> > Hvis tallet var stort, ville det stadigvæk ikek være godt nok for mig,
> > selvom det evt. i sidste ende var rigtigt og ikek en løgn (hverken over
> for
> > dig selv eller mig) Det ville i mine øjne vise at du ikke er i satnd til
> at
> > lære af dine fejl, hvilket jeg ikke så godt kan acceptere.
> jamen hvad er det stort tal for dig??

Det synes jeg er irrelevant for diskusionen. Der er desuden forskel på hvad
jeg synes er mange, for mange og uacceptabelt. Læg mærke til at jeg ikek har
et trin der hedder normalt. Jeg er klar over at mine normalbegreber ikke
svare til dem i den virkelige verden.

> og hvem siger man ikke lærer af sine fejl??? at du mener det er en fejl er
> jo ikke ens betydende med at din partner mener det var det vel?
Nej, men jeg mener det er en fejl. Det vil sige at jeg mener at hun har
begået en fejl. Hvis folk har begået for mange fejl, mister man respekt for
dem. Man kan ikek være i et forhold hvor man ikek respektere hinandne.

> heheee )
> venner er nu også godt at have... også de "kedelige"*GG*

Jeg er nok kedelig, men det tror jeg mere hænger sammen med mine interesser
end mit livssyn og syn på sex.

> det har jeg jo sagt før.....
> men for nogle dukker det klarsyn jo først op efter flere år hvor man har
> levet i blindt håb........

Og det kan være det jeg mener med ikke at lære af sine fejl. Hvis man bliver
ved med at håbe at det næste one night stand er den rigtige, selvom man har
erfaringen fra de sidste 100 at det var det ikke, så er man "for dum".

> IMO er der forskel på regler og love og så moral.... moral er IMO meget
lig
> etikette og jantelov.......

Nævn en lov, der i bund og grund ikke udspringer af et moral begreb?

> det er noget der er blevet prakket menneskene på af emma gad og lignende
> mennesker*G* dronning victoria feks*GGGG*
> jeg kan personligt ikke bruge det til ret meget....... og hvis folk har et
> problem med det må de sku kigge den anden vej

Meget moral udspringer altså også fra religion. Og den indtilling du har,
ville når man fører den ud i ekstremerne medfører rent anarki.

> hvorfor har vi ikke ret til at vælge dem??? er det egentlig ikke en og
samme
> ting..... man udvælger dem man vil tilbringe tid med... eller fra vælger
dem
> man IKKE vil tilbringe tid til...... bottom line?? en og samme ting*G*

Nej det er ikke helt det samme. Da modparten også har ret til at fravælge
dig, kan du ikek bare sige at du vælger.
Jeg kan ikek bare vælge at nu vil jeg være kæreste med dig, du har også
noget at skulle have sagt i den sag. Dybere er den ikke


> prøv da at analysere det engang...... forestil dig at du har de ting at
tage
> stilling til og beskriv for dig selv følelserne og tankerne bag... det
kunne
> være der dukkede noget op du ikke var klar over.....

Tro ikke at jeg ikke har prøvet, for det har jeg.MEn det ender oftest med at
jeg hodler o, fordi jeg bliver for skidt tilpas. Det kan faktisk betyde at
jeg er mere ellr mindre deprimeret i flere dage. Eller det kunne det.


Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lrd57$asbam$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Så skulel du jo have lagt kortene på bordet tidligere. Men hvis du også
har
> gjort det og han først har accepteret det og så senere ændre mening, så er
> det ikek så godt. Jeg er dog ikke sikker på at jeg mener at det er en
straf.

hmmm.... hvis du husker så er jeg typen der lægger kortene på bordet fra
starten.....
hvis det ikke er en straf hvad er det så???

> Og hatten af for det. Betyder det så at du rent faktisk mener at det er OK
> at være utro, men blot acceptere at andre har en anden mening. Jeg er lidt
i
> tvivl om hvad du prøver at sige, eller om du bare deler ud

jeg prøver at sige at jeg ikke fordømmer folk..... slet ikke for noget jeg
selv har gjort.....
hvis du spørger mig direkte om jeg synes utroskab generelt er ok.... så vil
svaret nok være ja...... men synes jeg utroskab er ok mod/for mig??
nej..
pointen er at jeg ikke ser nogen grund til at klandre andre for noget de
gør... så længe de ikke sårer mig i processen så er det mig faktisk en smule
ligegyldigt..

> Det synes jeg er irrelevant for diskusionen. Der er desuden forskel på
hvad
> jeg synes er mange, for mange og uacceptabelt. Læg mærke til at jeg ikek
har
> et trin der hedder normalt. Jeg er klar over at mine normalbegreber ikke
> svare til dem i den virkelige verden.

hmmm.... tja.. så har jeg jo ike noget at sammenligne med

> Nej, men jeg mener det er en fejl. Det vil sige at jeg mener at hun har
> begået en fejl. Hvis folk har begået for mange fejl, mister man respekt
for
> dem. Man kan ikek være i et forhold hvor man ikek respektere hinandne.

hmmm..... hvis du mener hun har begået for mange fejl vil du vel slet ikke
ende i et forhld med hende eller hvad?

> Jeg er nok kedelig, men det tror jeg mere hænger sammen med mine
interesser
> end mit livssyn og syn på sex.

uddyb

> Og det kan være det jeg mener med ikke at lære af sine fejl. Hvis man
bliver
> ved med at håbe at det næste one night stand er den rigtige, selvom man
har
> erfaringen fra de sidste 100 at det var det ikke, så er man "for dum".

hvad skal man så??? hvis det nu er den eneste måde man "kender".....

> Nævn en lov, der i bund og grund ikke udspringer af et moral begreb?

yikes*G* sidder du ikke der og forventer at jeg kender lovene???
nævn et moralbegreb der er endt i en lov......?? UDEN at komme ind i tyveri
og lignende*G*

> Meget moral udspringer altså også fra religion. Og den indtilling du har,
> ville når man fører den ud i ekstremerne medfører rent anarki.

jamen hvorfor skulle man også føre den ud i ekstremerne???
nu er jeg ateist..... gør det mig mindre lovlydig??
hvis jeg sådan skulle nævne en livsfilosofi jeg kunne leve efter så må det
være den "RockBitch"'s.... hvis nogen så udsendelsen med dem her den anden
dag

> Nej det er ikke helt det samme. Da modparten også har ret til at fravælge
> dig, kan du ikek bare sige at du vælger.
> Jeg kan ikek bare vælge at nu vil jeg være kæreste med dig, du har også
> noget at skulle have sagt i den sag. Dybere er den ikke

det er jo pointen i at vi alle er individer

> Tro ikke at jeg ikke har prøvet, for det har jeg.MEn det ender oftest med
at
> jeg hodler o, fordi jeg bliver for skidt tilpas. Det kan faktisk betyde at
> jeg er mere ellr mindre deprimeret i flere dage. Eller det kunne det.

jamen for hulen.. der må vel være en bestemt tanke der gør dig skidt
tilpas..... ???
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:sAbg7.19658$Ay1.254322@news000.worldonline.dk...
> hmmm.... hvis du husker så er jeg typen der lægger kortene på bordet fra
> starten.....
> hvis det ikke er en straf hvad er det så???
Måske en beskyttelse af sig selv og sinen følelser. Det kan jo være( jeg
siger ike at det nødvendigvis heænger sådan sammen) at han først prøvede at
acceptere det fordi han jo var meget forelset, men som tiden går begynder at
synes at det er fos svært at acceptere og at det gør for ondt.

> pointen er at jeg ikke ser nogen grund til at klandre andre for noget de
> gør... så længe de ikke sårer mig i processen så er det mig faktisk en
smule
> ligegyldigt..

Det burde du vel også når du ikke kan "lide" moral. For det er vel mest et
spørgsmål om moral.

> hmmm..... hvis du mener hun har begået for mange fejl vil du vel slet ikke
> ende i et forhld med hende eller hvad?

Det er jo ikke sikkert at jeg ved det frta starten. Jeg ved i hvert fald at
det *ikke* er en scorebemærkning at spørge en pige hvor mange hun har haft
*G*


> > Jeg er nok kedelig, men det tror jeg mere hænger sammen med mine
> interesser end mit livssyn og syn på sex.>
> uddyb

Jeg tror det ville være OT her

> hvad skal man så??? hvis det nu er den eneste måde man "kender".....

Så hvis man prøver at skære en tomat i skiver med et baseball bat, og det
ikker, så er man smart nok hvis man bare blive ved med at hamre hundredevis
at tomater en med battet, eller var man lidt smartere hvis man prøvede at
skiftet battet ud med noget andet, når den blev ved med at splatte ud. Og
hvis man aldrig fandt fram til at det bedste nok var en kniv, så måtte man
søge hjælp ved en for hvem det havde lykkedes at få skåret tomaten i skiver.


>
> > Nævn en lov, der i bund og grund ikke udspringer af et moral begreb?
>
> yikes*G* sidder du ikke der og forventer at jeg kender lovene???
> nævn et moralbegreb der er endt i en lov......?? UDEN at komme ind i
tyveri
> og lignende*G*

Hvad er lignede? Ok, mord er for nemt, og det var nok det du mente. Så er
der alle de love der beskytter andre mennesker fysisk og psykisk. Jamen
hvorfor i alverden må vi ikke skade hinanden? Det kommer jo i bund grund fra
moral. Hvorfor må man ikek kære for stærkt? Fordi vi skal passe på hinanden.
Hvorffor skal vi passe på hinanden? I dyrenes verden er der ike noget
forkert i at skille sig af med de svageste. Og hvad med alt det ballade der
er om kloning for tiden. Det er da udelukkende ren moral. Hvem skader det at
vi kloner nogle mennesker for slet ike at tale om får? Alt sammen OT her,
men tænk over det.

> jamen for hulen.. der må vel være en bestemt tanke der gør dig skidt
> tilpas..... ???

Det er jo det jeg ikke ved, så kunne jeg løse problemet.
Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lrosk$ap84n$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Måske en beskyttelse af sig selv og sinen følelser. Det kan jo være( jeg
> siger ike at det nødvendigvis heænger sådan sammen) at han først prøvede
at
> acceptere det fordi han jo var meget forelset, men som tiden går begynder
at
> synes at det er fos svært at acceptere og at det gør for ondt.

hvis det er tilfældet vil det næppe tage måneder og maser af samarbejde at
få det til at fungere hvis det i sidste ende ikke gør... det er jo
sansyneligvis noget man kan afgøre ret hurtigt....

> Det burde du vel også når du ikke kan "lide" moral. For det er vel mest et
> spørgsmål om moral.

du misforstår... jeg kan ikke lide moral der bliver påduttet mig og
andre.... hvad folk har af moralbegreber for dem selv er mig uendelig
ligegyldigt..... igen så længe de ikke skader mig og andre i processen...

> Det er jo ikke sikkert at jeg ved det frta starten. Jeg ved i hvert fald
at
> det *ikke* er en scorebemærkning at spørge en pige hvor mange hun har haft
> *G*

så vil du hellere såre jer begge ved at bryde det senere fordi hun i
"misforstået godhed" har tilbageholdt oplysninger der kunne såre dig?

> Jeg tror det ville være OT her

tjaa*GG* så må du jo futte hen hvor det hører til

> Så hvis man prøver at skære en tomat i skiver med et baseball bat, og det
> ikker, så er man smart nok hvis man bare blive ved med at hamre
hundredevis
> at tomater en med battet, eller var man lidt smartere hvis man prøvede at
> skiftet battet ud med noget andet, når den blev ved med at splatte ud. Og
> hvis man aldrig fandt fram til at det bedste nok var en kniv, så måtte man
> søge hjælp ved en for hvem det havde lykkedes at få skåret tomaten i
skiver.

fin metafor
men tro mig... der er vitterligt nogle mennesker der stirrer sig blind på et
problemog ikke kan se at der kan være en anden løsningsmodel end den de tyer
til....

> Hvad er lignede? Ok, mord er for nemt, og det var nok det du mente. Så er

> der alle de love der beskytter andre mennesker fysisk og psykisk. Jamen
> hvorfor i alverden må vi ikke skade hinanden? Det kommer jo i bund grund
fra
> moral. Hvorfor må man ikek kære for stærkt? Fordi vi skal passe på
hinanden.
> Hvorffor skal vi passe på hinanden? I dyrenes verden er der ike noget
> forkert i at skille sig af med de svageste. Og hvad med alt det ballade
der
> er om kloning for tiden. Det er da udelukkende ren moral. Hvem skader det
at
> vi kloner nogle mennesker for slet ike at tale om får? Alt sammen OT her,
> men tænk over det.

hvis vi holder os til nogle basale naturlove tror jeg såmænd ikke vi går
helt galt.....
så er der dem med at passe på hinanden.... .hmmmm beskytte de svage?? er det
reelt ikke også en naturlov inden for en bestemt race??
så vidt jeg kan se er der ikke noge tmed at skille sig af med de
svageste.... medmindre man betegner løvers angreb på det svageste individ
som "at skille sig af med"

det med kloning har du ret i har meget med moral at gøre... men IMO også
meget med naturlov.... det er jo ikke naturligt at skabe mennesker på den
måde....

> Det er jo det jeg ikke ved, så kunne jeg løse problemet.

det er der jo ingen garanti for... men du kunne komme væsentligt nærmere på
det
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:ZYdg7.19930$Ay1.265298@news000.worldonline.dk...
> det med kloning har du ret i har meget med moral at gøre... men IMO også
> meget med naturlov.... det er jo ikke naturligt at skabe mennesker på den
> måde....

Og det er heller ikke naturligt at proppe silikone eller lign. i bryster. Nu
må jeg hellere passe på, for jeg kan vitterligt ikke huske hvad du har sagt
i den henseende tidligere.... *G*

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9lrvlp$b4k5u$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZYdg7.19930$Ay1.265298@news000.worldonline.dk...
> > det med kloning har du ret i har meget med moral at gøre... men IMO også
> > meget med naturlov.... det er jo ikke naturligt at skabe mennesker på
den
> > måde....
>
> Og det er heller ikke naturligt at proppe silikone eller lign. i bryster.
Nu
> må jeg hellere passe på, for jeg kan vitterligt ikke huske hvad du har
sagt
> i den henseende tidligere.... *G*

jeg har slet ikke udtalt mig omkring silikone bryster... det der fangede mig
i den anden tråd var at i snakkede om hår... som er noget jeg har tjek på
)
omkring silikone bryster har jeg faktisk ikke nogen mening om jeg synes det
er ok eller ej... det må være op til den enkelte pige at afgøre om det er
det rette for hende.... at jeg yderst sjældent har set et par opererede
bryster jeg vitterligt synes var smukke er så den anden side af sagen....

personligt ville jeg nok aldrig få lavet silikone bryster... men det er mere
fordi jeg selv synes jeg har masser af fylde.... hvis jeg skulle have lavet
noget ved dem så var det at få dem løftet op på plads igen..... de hænger
nemmelig alt for meget til min smag efter min graviditet....

skulle en pige ønske det, så fred være med det... hun skader jo ikke andre
end sig selv i processen.....
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse news:9lr5q4$atehd$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Sabina og Joakim

Sabina Hertzum skrev
> > hvis man ikke respekterer sin partner og følelserne imellem "os" så er
> > risikoen for at man er utro større....... men det bliver den altså ikke
> > automatisk fordi man mener det er ok og på et tidspunkt i sit liv har
> gjort
> > det.....

Enig *S*

> Men hvis du synes det er iorden at være utro ( det ved jeg å at du ikek
> synes, men det var mit eksempel) hvad forhindre dig så i at gøre det? Ok,
> det kan være at du respekterer din kærestes anden holdning om at det ikke er
> i orden, men jeg mener stadig at risikoen for at gøre det er større, end
> hvis du også selv mente at det forkasteligt.

Det kan også være lige præcis omvendt. Fordi man både
mener, det er ok at gøre og har gjort det, ved man jo, hvor
uendelig ligegyldigt det kan være i forhold til et nært, kærligt
og gensidigt kærlighedsforhold. Man ved, med andre ord,
hvad man _ikke_ går glip af. D.v.s., at har man prøvet det
tilstrækkeligt mange gange i sit liv, bliver man ikke lige så let
fristet, hvis man er i et velfungerende forhold og sætter pris
på og respekterer sin kæreste.
Er man derimod rimeligt uerfaren på det seksuelle område,
tror jeg, man meget nemmere kan komme til at føle, at der
er noget, man ikke har nået, inden man binder sig "for resten
af livet" eller får børn. Dermed er risikoen for, at det sker,
meget større.

> Og al erfaring inden for kriminalvæsnet viser at
> tidligere krimineller er langt mere tilbøjelige til at gentage deres
> forbrydelse end andre. Det tror jeg godt man direkte kan overføre til vores
> emne, selvom vi ikek taler om noget kriminelt. Så tror jeg stadig at folk
> der en gang har været utro har større sansynlighed for at gøre det igen,
> ligesom folk der en gang har dyrekt onenighters og synes det var ok har
> støre sandsynlighed for at gøre det igen.

Det er jeg helt uenig med dig i. Jeg har stort set været
alle mine kærester utro. Og har haft, ikke så mange, men
alligevel nogle onenighters, mens jeg var single. D.v.s., at
sandsynligheden for, at jeg fortsætter mit "mønster", er
meget stor, hvis din teori holder vand.
Men i mine 2 sidste forhold på dels 8 år og mit nuværende
på indtil nu 3 år, har jeg været 100 % tro. For lige præcis
den erfaring, jeg har, med hurtigt overståede seksuelle
kontakter, gør, at jeg sætter så meget desto større pris
på den nærhed, det kendskab og den intimitet, der er i
et fast forhold. Det kan aldrig kan nå at blive etableret i
et engangsknald, så jeg føler mig overhovedet ikke fristet.
Ikke engang i den lange periode, hvor min kæreste har
været syg, og vi slet ikke har dyrket sex, har jeg haft
lyst til det, selvom min kæreste oven i købet har givet
grønt lys for det.

> Hvis personen venter med at gøre
> det til efter forholdet er slut, kan det jo lidt være ligegyldigt, bortset
> fra at det jo nok godt kan såre den anden part, hvis det første ekskæresten
> gør er at gå ud og bolle med en anden.

Hvorfor dog det? Skal man nu også til at stå til ansvar
for, hvad man laver, _efter_ et forhold er slut?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

>Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:9lsbrs$t4k$1@sunsite.dk...
> Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse
news:9lr5q4$atehd$1@ID-81106.news.dfncis.de...
>
> Hej Sabina og Joakim

godmorgen

> Sabina Hertzum skrev
> > > hvis man ikke respekterer sin partner og følelserne imellem "os" så er
> > > risikoen for at man er utro større....... men det bliver den altså
ikke
> > > automatisk fordi man mener det er ok og på et tidspunkt i sit liv har
> > gjort
> > > det.....
>
> Enig *S*

takker

> Det kan også være lige præcis omvendt. Fordi man både
> mener, det er ok at gøre og har gjort det, ved man jo, hvor
> uendelig ligegyldigt det kan være i forhold til et nært, kærligt
> og gensidigt kærlighedsforhold. Man ved, med andre ord,
> hvad man _ikke_ går glip af. D.v.s., at har man prøvet det
> tilstrækkeligt mange gange i sit liv, bliver man ikke lige så let
> fristet, hvis man er i et velfungerende forhold og sætter pris
> på og respekterer sin kæreste.
> Er man derimod rimeligt uerfaren på det seksuelle område,
> tror jeg, man meget nemmere kan komme til at føle, at der
> er noget, man ikke har nået, inden man binder sig "for resten
> af livet" eller får børn. Dermed er risikoen for, at det sker,
> meget større.

uh uh..... your SO right!!

> Det er jeg helt uenig med dig i. Jeg har stort set været
> alle mine kærester utro. Og har haft, ikke så mange, men
> alligevel nogle onenighters, mens jeg var single. D.v.s., at
> sandsynligheden for, at jeg fortsætter mit "mønster", er
> meget stor, hvis din teori holder vand.
> Men i mine 2 sidste forhold på dels 8 år og mit nuværende
> på indtil nu 3 år, har jeg været 100 % tro. For lige præcis
> den erfaring, jeg har, med hurtigt overståede seksuelle
> kontakter, gør, at jeg sætter så meget desto større pris
> på den nærhed, det kendskab og den intimitet, der er i
> et fast forhold. Det kan aldrig kan nå at blive etableret i
> et engangsknald, så jeg føler mig overhovedet ikke fristet.

man lærer vel for hver gang man elsker...... og jo mere man elsker jo mindre
er sansyneligheden vel for at man er utro.... naturligvis under forudsætning
af at man er lige så elsket.....
kærligheden er en spøjs størrelse...... selvom man tror man finder den i en
ung alder så bliver den også ved med at udvikle sig og finde nye
aspekter...... og som jeg ser det så kræver det en vis erfaring at finde ud
af om det er det rette man har fat i denne gang.......
erfaring man ikke helt kan opsamle sig ved at være i det samme forhold
gennem hele livet ( dermed ikke sagt at det ikke kan være det rigtige for
nogen...... det kan det jo nemt..... men jeg har endnu kun oplevet det i et
par.... som stadig er kærlige overfor hinanden ( min mors
svigerforældre......)

> > Hvis personen venter med at gøre
> > det til efter forholdet er slut, kan det jo lidt være ligegyldigt,
bortset
> > fra at det jo nok godt kan såre den anden part, hvis det første
ekskæresten
> > gør er at gå ud og bolle med en anden.
>
> Hvorfor dog det? Skal man nu også til at stå til ansvar
> for, hvad man laver, _efter_ et forhold er slut?

gu skal man ej-..... uanset hvad så er der jo en grund til at man er singel
igen... hvis man er den tilbagestående part har den anden part ikke en skid
at skulle have sagt... hvis han/hun havde det havde det jo ike været slut
vel?
og hvis man er den der har gjort det forbi er der jo en grund til det eller
hvad.....
uanset hvad så mener jeg ikke man skal tage hensyn til sin ex-partner.....
hvis man skulle det så er det jo ikke slut.....
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Sabina Hertzum skrev i en meddelelse news:mEog7.20143$Ay1.295946@news000.worldonline.dk...

Kære Sabina

> godmorgen

Godaften *GGG*, ja det blev sgu sent, fordi jeg blev så
grebet af at læse indlæg i dss. Jeg er håååååbløst bagud!
Og _vil_ ikke gå glip af noget *GGG*.

> > Det kan også være lige præcis omvendt. Fordi man både
> > mener, det er ok at gøre og har gjort det, ved man jo, hvor
> > uendelig ligegyldigt det kan være i forhold til et nært, kærligt
> > og gensidigt kærlighedsforhold. Man ved, med andre ord,
> > hvad man _ikke_ går glip af. D.v.s., at har man prøvet det
> > tilstrækkeligt mange gange i sit liv, bliver man ikke lige så let
> > fristet, hvis man er i et velfungerende forhold og sætter pris
> > på og respekterer sin kæreste.
> > Er man derimod rimeligt uerfaren på det seksuelle område,
> > tror jeg, man meget nemmere kan komme til at føle, at der
> > er noget, man ikke har nået, inden man binder sig "for resten
> > af livet" eller får børn. Dermed er risikoen for, at det sker,
> > meget større.

> uh uh..... your SO right!!

Jeg syntes bare lige, der manglede den "omvendte bevisførelse"
i sagen *GGG*.

> man lærer vel for hver gang man elsker...... og jo mere man elsker jo mindre
> er sansyneligheden vel for at man er utro.... naturligvis under forudsætning
> af at man er lige så elsket.....

Enig!

> kærligheden er en spøjs størrelse...... selvom man tror man finder den i en
> ung alder så bliver den også ved med at udvikle sig og finde nye
> aspekter...... og som jeg ser det så kræver det en vis erfaring at finde ud
> af om det er det rette man har fat i denne gang.......
> erfaring man ikke helt kan opsamle sig ved at være i det samme forhold
> gennem hele livet ( dermed ikke sagt at det ikke kan være det rigtige for
> nogen...... det kan det jo nemt..... men jeg har endnu kun oplevet det i et
> par.... som stadig er kærlige overfor hinanden ( min mors
> svigerforældre......)

Det er jo det.
Jeg vil da til enhver tid have respekt for folk, der har fundet
hinanden i en ung alder og er blevet sammen hele livet. Men
jeg har ikke respekt for folk, der ser ned på en, fordi det har
taget en noget længere tid = nogle flere mænd at finde det
samme.
De, der har været sammen altid, har nogle andre erfaringer
end os andre. Og det kan naturligvis ikke diskuteres, hvis
erfaringer, der er de bedste. De er bare forskellige.

> > > Hvis personen venter med at gøre
> > > det til efter forholdet er slut, kan det jo lidt være ligegyldigt,
> bortset
> > > fra at det jo nok godt kan såre den anden part, hvis det første
> ekskæresten
> > > gør er at gå ud og bolle med en anden.

> > Hvorfor dog det? Skal man nu også til at stå til ansvar
> > for, hvad man laver, _efter_ et forhold er slut?

> gu skal man ej-..... uanset hvad så er der jo en grund til at man er singel
> igen... hvis man er den tilbagestående part har den anden part ikke en skid
> at skulle have sagt... hvis han/hun havde det havde det jo ike været slut
> vel?

Nix!

> og hvis man er den der har gjort det forbi er der jo en grund til det eller
> hvad.....

Jeps!

> uanset hvad så mener jeg ikke man skal tage hensyn til sin ex-partner.....
> hvis man skulle det så er det jo ikke slut.....

Hensynsbetændelse kan ikke bruges til ret meget. Men derfor
kan man selvfølgelig godt tage det hensyn ikke at vifte ex´en
under næsen med sin nye kæreste, hvis man ved, det vil gøre
ham ondt.

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hej Hanne og Sabina :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9luoe5$l7e$1@sunsite.dk...

> Hensynsbetændelse kan ikke bruges til ret meget. Men derfor
> kan man selvfølgelig godt tage det hensyn ikke at vifte ex´en
> under næsen med sin nye kæreste, hvis man ved, det vil gøre
> ham ondt.

Jamen, jeg tror, at det er det her - Joakim skriver bare
med rollerne "byttet om".
Hvis man kan tage hensyn til ex'en ved ikke at vifte ham
om næsen med den nye - så kan man vel også tage hensyn
til den nye kæreste, ved ikke at vifte ham om næsen med
den gamle...

Jeg synes nu heller ikke, at det skal gå op i hensynsbetændelse,
men jeg ville nok ikke forvente, at en ny kæreste i begyndelsen
ville have det særligt sjovt med at skulle forholde sig til en evt.
eks-kæreste. Jeg ville gerne vise hensyn, men ikke bortkaste
hverken venner, familie eller en evt. eks' pga. en kæreste.

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b834c7c$0$9118$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Kære Søs

> > Hensynsbetændelse kan ikke bruges til ret meget. Men derfor
> > kan man selvfølgelig godt tage det hensyn ikke at vifte ex´en
> > under næsen med sin nye kæreste, hvis man ved, det vil gøre
> > ham ondt.

> Jamen, jeg tror, at det er det her - Joakim skriver bare
> med rollerne "byttet om".
> Hvis man kan tage hensyn til ex'en ved ikke at vifte ham
> om næsen med den nye - så kan man vel også tage hensyn
> til den nye kæreste, ved ikke at vifte ham om næsen med
> den gamle...

Hvis det er sådan, han har det, kan man vel godt gøre
det til en vis grad, men jeg synes nu, det er to forskellige
situationer. Den gamle kæreste har, hvis han har det
sådan, lidt et tab, mens den den nye meget gerne skulle
synes, han har vundet i lotteriet *S*.

Der er jo også en grund til, at manden er ex. Det skyldes
vel for pokker, at jeg har valgt ham _fra_. Hvorfor jeg
måske godt kan forstå jalousien, men ikke acceptere, at
den skal resultere i, at jeg ikke længere set et menneske,
jeg sætter stor pris på som ven.

> Jeg synes nu heller ikke, at det skal gå op i hensynsbetændelse,
> men jeg ville nok ikke forvente, at en ny kæreste i begyndelsen
> ville have det særligt sjovt med at skulle forholde sig til en evt.
> eks-kæreste. Jeg ville gerne vise hensyn, men ikke bortkaste
> hverken venner, familie eller en evt. eks' pga. en kæreste.

Her i huset vil der altid være en ex-kæreste, der kommer
af og til, nemlig børnenes far. Og det vil han blive ved med,
selvom der kan gå lang tid imellem. Det vigtigste for os er,
at vores børn har det godt og oplever, at vi kan være venner,
selvom vi er gået fra hinanden. Og er der problemer med
børnene, som der kan være med teenagere, skal han kunne
komme her og diskutere det/snakke med med dem og mig
om det, uden at der står en ny kæreste på sidelinien, som
bliver jaloux over det. Det ville være en belastning.

Desuden har vi, siden vi gik fra hinanden, haft det sådan,
at vi stadig holder børnenes fødselsdage sammen med
begge sider af familien, hvilket ingen af familierne har noget
imod, da de jo kender hinanden gennem en del år i forvejen.
Dette er min nuværende kæreste bare faldet ind i som en
naturlig ting, ligesom han, da han arrangerede surpriseparty
for mig til min 50-års fødselsdag, som en helt naturlig ting
inviterede børnenes far og hans kone.

Og jeg har mødt moderen til hans søn til et barnebarns
fødselsdag. Mine følelser omkring dette møde var ren og
skær nysgerrighed.

Jeg ville aldrig være med til at skulle opgive en rigtig god
ven, fordi han tilfældigvis var en ex-kæreste, og min nye
kæreste blev jaloux over at se ham. Hvis min kæreste ikke
kan rumme mig med de venner, jeg sætter pris på, har han
nogle karaktertræk, som under alle omstændigheder vil give
problemer, tror jeg. F.eks. en jalousi, der måske vil komme
til udtryk på andre måder overfor andre mennesker end
lige ex-kærester eller overfor andre ting, jeg gør.

Han kunne så vælge ikke at være tilstede, når jeg ser en
ex-kæreste, men det ville være noget underligt noget.
Jeg ser da også min kærestes gamle kærester indimellem.

Jeg var desværre ude for, at børnenes far ikke kunne lide
en af mine ex-kærester, mens vi var sammen, og det kunne
mærkes meget tydeligt, når han var på besøg. Han forbød
mig ikke at se ham, men det betød, at han trak sig af sig
selv, og jeg ser ham ikke den dag i dag, hvilket hele tiden
har føltes som et tab for mig. Min nuværende kæreste
har tilskyndet mig til at tage kontakt med ham igen, men
jeg kan ikke finde ham

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hej både Søs og Hanne

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:9lvo0v$ra1$1@sunsite.dk...
> Sott skrev i en meddelelse
news:3b834c7c$0$9118$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jamen, jeg tror, at det er det her - Joakim skriver bare
> > med rollerne "byttet om".
> > Hvis man kan tage hensyn til ex'en ved ikke at vifte ham
> > om næsen med den nye - så kan man vel også tage hensyn
> > til den nye kæreste, ved ikke at vifte ham om næsen med
> > den gamle...

Lige præcis. Og endda forhåbentlig vise lidt mere hensyn til den nye end
eksen som man lige har brudt med.

> Hvis det er sådan, han har det, kan man vel godt gøre
> det til en vis grad, men jeg synes nu, det er to forskellige
> situationer. Den gamle kæreste har, hvis han har det
> sådan, lidt et tab, mens den den nye meget gerne skulle
> synes, han har vundet i lotteriet *S*.

Ja, men derfor kan man jo sagtens være usikker på både kæresten og eksens
intentioner, hvis det er et forhold der lige er sluttet.

>
> Der er jo også en grund til, at manden er ex. Det skyldes
> vel for pokker, at jeg har valgt ham _fra_. Hvorfor jeg
> måske godt kan forstå jalousien, men ikke acceptere, at
> den skal resultere i, at jeg ikke længere set et menneske,
> jeg sætter stor pris på som ven.

Hvorfor skyldes det netop at DU har valgt ham fra? Det kan godt være du ikke
har oplevet det, men der er jo også en teoretisk mulighed for at det er ham
der har valgt dig fra. Det åbner mulighden for at være bange for at man
enten bruges til at lokke eksen tilbage gennem jalouxi, eller at du
stadigvæk er forelsket i ham/ ikke ovre ham. I hvert fald vis vi snakker et
nyligt brudt forhold. Når vi snakker en meget gammel kæreste, er problemet
et andet og mere difust.
Måske er det blot et spørgsmål om usikkerhed. Altså ekskæresten kender pigen
så meget bedre end en selv, og har oven i købet også haft et seksuelt
forhold til hende. Det kan da kun danne grobund for usikkerhed, jalouxi og
hvad ved jeg. I hvert fald for mig.

> > Jeg synes nu heller ikke, at det skal gå op i hensynsbetændelse,
> > men jeg ville nok ikke forvente, at en ny kæreste i begyndelsen
> > ville have det særligt sjovt med at skulle forholde sig til en evt.
> > eks-kæreste. Jeg ville gerne vise hensyn, men ikke bortkaste
> > hverken venner, familie eller en evt. eks' pga. en kæreste.

Jeg er også enig heri.Hvis ekskæresten er en meget god ven, vil man
naturligvis ikke miste denne. Men om ikek andet, så burde man i starten jo
have nok i sin nye kæreste og de tæteste veninder. Hvis man prioriterer
ekskæresten højere end den nye, så kan jeg godt forstå at den nye føler sig
usikker og utilstrækkelig og muligvis opbygger et had til personen, som på
en elelr anden måde uværgeligt vil anses som en konkurent. Det kan godt være
det er en forekert opfattelse at der er tale om en konkurent, og at den ike
kan baseres på fornuft, men I vil jo også have lov at smide fornuften over
bord når i er forelskede...

> Her i huset vil der altid være en ex-kæreste, der kommer
> af og til, nemlig børnenes far. Og det vil han blive ved med,
> selvom der kan gå lang tid imellem.
Og det vil jeg til enhver tid selv kunne aceptere og mener også at det er
sådan det skal være. Den anden forældre skal i hvert fald være et meget dumt
svin før manmed rette kan forvente/forlange han eller hende skal holde sig
væk fra børnene.

> Han kunne så vælge ikke at være tilstede, når jeg ser en
> ex-kæreste, men det ville være noget underligt noget.
> Jeg ser da også min kærestes gamle kærester indimellem.

Jeg er ikke uenig, men det kan være svært at acceptere den slags venner i
når man er helt i starten på et forhold. Det kan godt være at du/I ikke selv
har det sådan, men kan I ike forstå at andre kan have det sådan, indtil man
lære at kende alle parter bedre?

Joakim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9m0g9i$bc6v3$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> Hej både Søs og Hanne

> Lige præcis. Og endda forhåbentlig vise lidt mere hensyn til den nye end
> eksen som man lige har brudt med.

hvorfor??? hvis det skal være, bør hensynet da IMO være gensidigt....... og
ens.....
som jeg siger i et andet indlæg så er de kvaliteter man holdt af i ex'en vel
ikke væk blot fordi man ikke er sammen mere....

> Ja, men derfor kan man jo sagtens være usikker på både kæresten og eksens
> intentioner, hvis det er et forhold der lige er sluttet.

hvis det lige er sluttet og man er usikker synes jeg man burde vente en tid
inden man kaster sig ud i et nyt forhold.......

> Måske er det blot et spørgsmål om usikkerhed. Altså ekskæresten kender
pigen
> så meget bedre end en selv, og har oven i købet også haft et seksuelt
> forhold til hende. Det kan da kun danne grobund for usikkerhed, jalouxi
og
> hvad ved jeg. I hvert fald for mig.

vil det også danne grobund for usikkerhed hvis det drejede sig om en ekstrem
tæt ven af det modsatte køn??
at det venskab måske på et tidspunkt har udviklet sig for en nat til andet
men ikke mere..

ville du også have problemer med enmeget nær veninde...??

hvor stopper mistroen?

> Jeg er også enig heri.Hvis ekskæresten er en meget god ven, vil man
> naturligvis ikke miste denne. Men om ikek andet, så burde man i starten jo
> have nok i sin nye kæreste og de tæteste veninder.

ej ved du da lige hvad........ måske er det sådan når man er 14 og muligvis
også når man er 17...
men hvis man er en voksen kvinde vil man sku ikke have nok kun i kæresten og
de nære veninder...... jeg ville i hvertfald ABSOLUT ikke.....

Hvis man prioriterer
> ekskæresten højere end den nye, så kan jeg godt forstå at den nye føler
sig
> usikker og utilstrækkelig og muligvis opbygger et had til personen, som på
> en elelr anden måde uværgeligt vil anses som en konkurent. Det kan godt
være
> det er en forekert opfattelse at der er tale om en konkurent, og at den
ike
> kan baseres på fornuft, men I vil jo også have lov at smide fornuften over
> bord når i er forelskede...

ja i forbindelsen mellem en selv og partneren.... ikke i forholdet til
andre....

> Og det vil jeg til enhver tid selv kunne aceptere og mener også at det er
> sådan det skal være. Den anden forældre skal i hvert fald være et meget
dumt
> svin før manmed rette kan forvente/forlange han eller hende skal holde sig
> væk fra børnene.

good point...........

> Jeg er ikke uenig, men det kan være svært at acceptere den slags venner i
> når man er helt i starten på et forhold. Det kan godt være at du/I ikke
selv
> har det sådan, men kan I ike forstå at andre kan have det sådan, indtil
man
> lære at kende alle parter bedre?

jamen hvor længe skal man lade gå??? hvis man ikke får en afklaring på det
ret tidligt i forholdet kan den type anglemnde forståelse jo udvikle sig til
regulert "had" som det var tilfældet med hannes ek kæreste og ex-mand.....
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:IRUg7.20912$Ay1.388105@news000.worldonline.dk...
> hvis det lige er sluttet og man er usikker synes jeg man burde vente en
tid
> inden man kaster sig ud i et nyt forhold.......

Ja det mener jeg også, men jeg snakekde at jeg vilel være usikkervis min
nye kæreste netop var kommet ud af et forhold

> vil det også danne grobund for usikkerhed hvis det drejede sig om en
ekstrem
> tæt ven af det modsatte køn??
> at det venskab måske på et tidspunkt har udviklet sig for en nat til andet
> men ikke mere..

Ja det tror jeg det ville for mange mænd. Måske endda for de fleste mænd.
Usikekrheden kan være af forskellig grad, menjeg trr at der vilel være en
form for usikkerhed hos de fleste mænd.

> ville du også have problemer med enmeget nær veninde...??
> hvor stopper mistroen?

Hæj hæj hæj, hvem snakker om mistro? Er usikkerhed og mistro det samme? Ja
det er der måske, mistro lyder blot så meget værre. Det er jo knap nok alle
der ahr så meget selvtilid at de mener at de selv er Guds gave til det
modsatte køn.

> ej ved du da lige hvad........ måske er det sådan når man er 14 og
muligvis
> også når man er 17...
> men hvis man er en voksen kvinde vil man sku ikke have nok kun i kæresten
og
> de nære veninder...... jeg ville i hvertfald ABSOLUT ikke.....
Ok, jeg indrømmer at det nok var en tand over stregen igen. Jeg har skrevet
bedre hvad jeg regulært mener i mit svar til hanne. Resume: hvis man ikke
nedprioritere nogle af de andre mennesker i ens omgangskreds, hvor skal der
så blive plads til den nye kæreste?

> > kan baseres på fornuft, men I vil jo også have lov at smide fornuften
over
> > bord når i er forelskede...
> ja i forbindelsen mellem en selv og partneren.... ikke i forholdet til
> andre....

Vil du du fuldstændig afvise at du vilel kunne se en anden kvinde som
konkurent til din kæreste? Især hvis vi snakker om en ny kæreste og hans
ekskæreste hvor du endnu ikke kender alle detaljer?


> jamen hvor længe skal man lade gå??? hvis man ikke får en afklaring på det
> ret tidligt i forholdet kan den type anglemnde forståelse jo udvikle sig
til
> regulert "had" som det var tilfældet med hannes ek kæreste og ex-mand.....

Jeg ved ikek hvor længe der skal gå, som jeg også skrev til Hanne, så har
jeg ingen erfaring. Men hvis man ikke prioriterer sin nye kæreste og hans
føleser lidt højere end ekskæresten, er man så egentlig intereseret i et
forhold med ham?

Jaokim

---

"Joakim Lauridsen" <agjo@li.is> wrote in message
news:9m2t3m$1i2t$1@ID-81106.news.dfncis.de...
> "Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
> news:IRUg7.20912$Ay1.388105@news000.worldonline.dk...
> Ja det mener jeg også, men jeg snakekde at jeg vilel være usikkervis min
> nye kæreste netop var kommet ud af et forhold

så ville du vel også være betænkelig over at kaste dig ud i et forhold med
hende..... spekulere på om hun er klar til det.... og vente til hun er hvis
det er påkrævet???

> Ja det tror jeg det ville for mange mænd. Måske endda for de fleste mænd.
> Usikekrheden kan være af forskellig grad, menjeg trr at der vilel være en
> form for usikkerhed hos de fleste mænd.

uh.. så har jeg været heldig*G* ingen af mine mænd har været usikre overfor
hverken ex-kærester elller venner..... har jeg så bare været ekstrem heldig?

> Hæj hæj hæj, hvem snakker om mistro? Er usikkerhed og mistro det samme? Ja
> det er der måske, mistro lyder blot så meget værre. Det er jo knap nok
alle
> der ahr så meget selvtilid at de mener at de selv er Guds gave til det
> modsatte køn.

mistroen opstår i det du forestiller dig at din nye kæreste vil være sammen
med ex'en..... for mig er det en og samme ting i denne sammenhæng...

> Ok, jeg indrømmer at det nok var en tand over stregen igen. Jeg har
skrevet
> bedre hvad jeg regulært mener i mit svar til hanne. Resume: hvis man ikke
> nedprioritere nogle af de andre mennesker i ens omgangskreds, hvor skal
der
> så blive plads til den nye kæreste?

som jeg har sagt en gang..... er alle menneskers liv så fulde at der ikke er
plads til en ny kæreste uden at andre skal give plads??
jeg tvivler.....

> Vil du du fuldstændig afvise at du vilel kunne se en anden kvinde som
> konkurent til din kæreste? Især hvis vi snakker om en ny kæreste og hans
> ekskæreste hvor du endnu ikke kender alle detaljer?

nej det vil jeg ikke..... men det bunder absolut ikke i mistro til min
kæreste..... det bunder i mistro til ex'en.....
og jeg vil da håbe at min nye kæreste ville fortælle detaljerne hvis jeg
spurgte.....

> Jeg ved ikek hvor længe der skal gå, som jeg også skrev til Hanne, så har
> jeg ingen erfaring. Men hvis man ikke prioriterer sin nye kæreste og hans
> føleser lidt højere end ekskæresten, er man så egentlig intereseret i et
> forhold med ham?

ja det skulle jeg da mene..... jeg mener ikke det handler om at prioritere
så meget som det handler om at acceptere.... for begge parter.......
--
knus sabina

behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på www.MandeZonen.dk

---

Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse news:9m0g9i$bc6v3$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Joakim

Sott skrev
> > > Jamen, jeg tror, at det er det her - Joakim skriver bare
> > > med rollerne "byttet om".
> > > Hvis man kan tage hensyn til ex'en ved ikke at vifte ham
> > > om næsen med den nye - så kan man vel også tage hensyn
> > > til den nye kæreste, ved ikke at vifte ham om næsen med
> > > den gamle...

> Lige præcis. Og endda forhåbentlig vise lidt mere hensyn til den nye end
> eksen som man lige har brudt med.

Hvorfor det? Er han da mere værd som menneske end
ex´en? Bare fordi man ikke vil være kæreste med ham
mere, kan han vel godt indeholde en masse fine kvaliteter,
der skal tages ligeså stort hensyn til, eller hvad?

> > Hvis det er sådan, han har det, kan man vel godt gøre
> > det til en vis grad, men jeg synes nu, det er to forskellige
> > situationer. Den gamle kæreste har, hvis han har det
> > sådan, lidt et tab, mens den den nye meget gerne skulle
> > synes, han har vundet i lotteriet *S*.

> Ja, men derfor kan man jo sagtens være usikker på både kæresten og eksens
> intentioner, hvis det er et forhold der lige er sluttet.

Jeg kan kun snakke for mig selv, og jeg ville ikke gå ind i et
nyt forhold lige ovenpå, at det forrige var afsluttet, så det
ville ikke blive aktuelt.
I det hele taget siger min erfaring mig, at det er en meget
dårlig ide at gå fra det ene forhold til det andet. Man har
dels godt af at tænke over, hvad der evt. gik galt i det sidste
forhold. Dels godt af at være alene med sig selv indimellem.

> > Der er jo også en grund til, at manden er ex. Det skyldes
> > vel for pokker, at jeg har valgt ham _fra_. Hvorfor jeg
> > måske godt kan forstå jalousien, men ikke acceptere, at
> > den skal resultere i, at jeg ikke længere set et menneske,
> > jeg sætter stor pris på som ven.

> Hvorfor skyldes det netop at DU har valgt ham fra? Det kan godt være du ikke
> har oplevet det, men der er jo også en teoretisk mulighed for at det er ham
> der har valgt dig fra.

Ja ok, det har bare for det meste været mig, der har forladt
mine mænd.

> Det åbner mulighden for at være bange for at man
> enten bruges til at lokke eksen tilbage gennem jalouxi, eller at du
> stadigvæk er forelsket i ham/ ikke ovre ham. I hvert fald vis vi snakker et
> nyligt brudt forhold. Når vi snakker en meget gammel kæreste, er problemet
> et andet og mere difust.

Ja, hvis man bruger den slags metoder, ellers nej.
Men hvorfor rende rundt og være bange for alt muligt hele tiden?
Jeg synes, jeg ser en tendens hos jer unge (yngre) til næsten at
ville have livsforsikringer på jeres kæreste. I bekymrer jer over
ALT muligt.
Lev dog i stedet for!

> Måske er det blot et spørgsmål om usikkerhed. Altså ekskæresten kender pigen
> så meget bedre end en selv, og har oven i købet også haft et seksuelt
> forhold til hende. Det kan da kun danne grobund for usikkerhed, jalouxi og
> hvad ved jeg. I hvert fald for mig.

> > > Jeg synes nu heller ikke, at det skal gå op i hensynsbetændelse,
> > > men jeg ville nok ikke forvente, at en ny kæreste i begyndelsen
> > > ville have det særligt sjovt med at skulle forholde sig til en evt.
> > > eks-kæreste. Jeg ville gerne vise hensyn, men ikke bortkaste
> > > hverken venner, familie eller en evt. eks' pga. en kæreste.

> Jeg er også enig heri.Hvis ekskæresten er en meget god ven, vil man
> naturligvis ikke miste denne. Men om ikek andet, så burde man i starten jo
> have nok i sin nye kæreste og de tæteste veninder.

Det er ikke mig, der har skrevet det, men pyt *SSS*.

Mit svar er: NEJ!

Du lyder, som om det eneste vigtige her i tilværelsen er at
have en kæreste, hvorfor man gladeligt smider alt andet til
side, når man får sådan en.
Men man sætter altså ikke de mennesker, der er en meget
stor og vigtig del af ens liv på standby, fordi man får en ny
kæreste.
Hvordan tror du, de venner ville se på en, hvis man så nemt
svigter dem, fordi man får kæreste på? Og hvordan vil man
få det med sig selv, hvis man handler på den måde?

Desuden ville man jo ikke længere være det menneske, den
nye kæreste har forelsket sig i.

Mener du virkelig, man skal gå ind i en slags symbiose, når
man bliver kærester?

> Hvis man prioriterer
> ekskæresten højere end den nye, så kan jeg godt forstå at den nye føler sig
> usikker og utilstrækkelig og muligvis opbygger et had til personen, som på
> en elelr anden måde uværgeligt vil anses som en konkurent. Det kan godt være
> det er en forekert opfattelse at der er tale om en konkurent, og at den ike
> kan baseres på fornuft, men I vil jo også have lov at smide fornuften over
> bord når i er forelskede...

Ja, selvfølgelig vil vi det *SSS*.
Men vi bliver ikke så hjernelamme af det, at vi smider alle
værdierne, deriblandt vennerne, overbord.
Og det er ikke et spørgsmål om at prioritere nogen højere
end nogen anden, men derimod om at have lige meget
respekt for begge to.
Hvis den nye kæreste ser en gammel kæreste som en
konkurrent, må han være et særdeles usikkert menneske,
når han ellers lige er blevet valgt som kæreste. Og så er
det hans og ikke mit problem.

> > Her i huset vil der altid være en ex-kæreste, der kommer
> > af og til, nemlig børnenes far. Og det vil han blive ved med,
> > selvom der kan gå lang tid imellem.

> Og det vil jeg til enhver tid selv kunne aceptere og mener også at det er
> sådan det skal være. Den anden forældre skal i hvert fald være et meget dumt
> svin før manmed rette kan forvente/forlange han eller hende skal holde sig
> væk fra børnene.

Jamen, hvorfor er der forskel på gamle kærester, om man
har børn med dem eller ej?

> > Han kunne så vælge ikke at være tilstede, når jeg ser en
> > ex-kæreste, men det ville være noget underligt noget.
> > Jeg ser da også min kærestes gamle kærester indimellem.

> Jeg er ikke uenig, men det kan være svært at acceptere den slags venner i
> når man er helt i starten på et forhold. Det kan godt være at du/I ikke selv
> har det sådan, men kan I ike forstå at andre kan have det sådan, indtil man
> lære at kende alle parter bedre?

Jeg kan måske godt forstå det, men synes samtidig, det er
noget, den nye kæreste må anstrenge sig ekstremt for at
sætte sig udover. Og lade være med at stille krav om, at
der skal vælges mellem ham og den gamle kæreste.
Hvordan i alverden skal de også kunne lære hinanen at
kende, hvis han ikke må være der????

Venlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:9m15rj$ml2$2@sunsite.dk...
> > Lige præcis. Og endda forhåbentlig vise lidt mere hensyn til den nye end
> > eksen som man lige har brudt med.
> Hvorfor det? Er han da mere værd som menneske end
> ex´en? Bare fordi man ikke vil være kæreste med ham
> mere, kan han vel godt indeholde en masse fine kvaliteter,
> der skal tages ligeså stort hensyn til, eller hvad?

Ikke fordi han er mere værd som menneske eller andet, men fordi man
forhåbentlig har stærkere følelser for sin nuværende kæreste end en eks
kæreste. Hvis man ikke har det, så skulel man måske ikke indgå i et nyt
forhold. Jvf. tidligere diskusioon om at den nye kæreste absolut skal være
både bedst og smukkest, så må han da også skulel være vigtigst. Ellers synes
jeg der tegner sig et billede af lidt dobbeltmoral her.


> I det hele taget siger min erfaring mig, at det er en meget
> dårlig ide at gå fra det ene forhold til det andet. Man har
> dels godt af at tænke over, hvad der evt. gik galt i det sidste
> forhold. Dels godt af at være alene med sig selv indimellem.

Jamen så er der jo heller ikek noget problem med at vise lidt hensn til
ekskæresten. Det kommer så først senere når du ikke vil vise lidt hensyn til
den nye kæreste.

> > Det åbner mulighden for at være bange for at man
> > enten bruges til at lokke eksen tilbage gennem jalouxi, eller at du
> > stadigvæk er forelsket i ham/ ikke ovre ham. I hvert fald vis vi snakker
et
> > nyligt brudt forhold. Når vi snakker en meget gammel kæreste, er
problemet
> > et andet og mere difust.
> Ja, hvis man bruger den slags metoder, ellers nej.

Nej ikek kun hvis du bruger den slags metoder, Også selvom du aldrig kunen
finde på at gøre det. For hvordan skal en ny kæreste vide at du aldrig ville
det? At kan jo godt være usikker på det, selvom han ikek har nogen grund til
at være det. Hvis han ikke er nervøs for at miste dig, er han så overhovedet
interesert i at have dig?

> Men hvorfor rende rundt og være bange for alt muligt hele tiden?
> Jeg synes, jeg ser en tendens hos jer unge (yngre) til næsten at
> ville have livsforsikringer på jeres kæreste. I bekymrer jer over
> ALT muligt.
> Lev dog i stedet for!

Naturligvis bekymrer det mig om jeævnfør ovenstående. Jeg er da heller ikke
intereseret i en kæreste der muligvis ikek vil have mig, eller bruger mig i
et eller andet spil for at få en anden. Hvis du ikke har et problem med det,
og blot ser det som en ny erfaring, fint med det. Men prøv at spørg søs om
hun ikke bekymre sig om sin kæreste elsker hende nok? Har det noget som
helst med alder at gøre? (ok jeg ved ikke hvor gamle i er, men jeg kuen
helder aldrig finde på at pørge om en dames alder.)

> > Jeg er også enig heri.Hvis ekskæresten er en meget god ven, vil man
> > naturligvis ikke miste denne. Men om ikek andet, så burde man i starten
jo
> > have nok i sin nye kæreste og de tæteste veninder.
> Mit svar er: NEJ!
> Du lyder, som om det eneste vigtige her i tilværelsen er at
> have en kæreste, hvorfor man gladeligt smider alt andet til
> side, når man får sådan en.

Ja hvis man er forelsket nok.


> Men man sætter altså ikke de mennesker, der er en meget
> stor og vigtig del af ens liv på standby, fordi man får en ny
> kæreste.
> Hvordan tror du, de venner ville se på en, hvis man så nemt
> svigter dem, fordi man får kæreste på? Og hvordan vil man
> få det med sig selv, hvis man handler på den måde?

Hvem snakker om at svigte dem? Ok jeg sagde sætte dem på stand by, og det
kan nok godt misforstås. Jeg mente naturigvis ikke at man skulel bryde
kontakten med dem helt. Men ejg er samtidig sikker på at vis jeg fik en ny
kæreste, ville jeg prioritere hende højere end de venner som ikek lige er de
bedste og næreste. Hvis en ny kæreste skal passes ind i din normale hverdag
og rytme med alle dine venner, så er det nok ikek det rigtige tidspunkt at
få en ny kæreste. Sådan ville jeg i hvert fald føle det, hvis jeg skulle
tilpasses din normale hverdag, istedet for omvendt.

> Mener du virkelig, man skal gå ind i en slags symbiose, når
> man bliver kærester?

Det er måske så meget sagt, men et eller andet sted jo.

> Ja, selvfølgelig vil vi det *SSS*.
> Men vi bliver ikke så hjernelamme af det, at vi smider alle
> værdierne, deriblandt vennerne, overbord.
> Og det er ikke et spørgsmål om at prioritere nogen højere
> end nogen anden, men derimod om at have lige meget
> respekt for begge to.
> Hvis den nye kæreste ser en gammel kæreste som en
> konkurrent, må han være et særdeles usikkert menneske,
> når han ellers lige er blevet valgt som kæreste. Og så er
> det hans og ikke mit problem.

Men det var også hvad jeg skrev tidligere. Man kan ikke altid være sikker på
hvad årsagen er til at man er blevet valgt. Og jo det handler om at
prioritere nogen højere eller lavere. Hvis du ike kprioriterer en del af
dine venner lavere efter du får en ny kæreste, så er der jo ikke plads til
den ham er der?


> Jamen, hvorfor er der forskel på gamle kærester, om man
> har børn med dem eller ej?

Det kan du ikke selv se er en forskel? Så tror jeg ikek du vil kunne se det
selv om jeg prøver at forklare det. Men jeg mener altså at børns forældre
naturligvis skal være en del af børnenes liv, og jeg mener også at de er
bedst for børnene, hvis forældrene komme rgodt ud af det med hinanden. Mine
forædre kom på et tidspunkt ikek særligt godt ud af det, og det var ikke
noget jeg synes var rart, og ikek noget som jeg ville håbe for børn at
skulle opleve.

> Jeg kan måske godt forstå det, men synes samtidig, det er
> noget, den nye kæreste må anstrenge sig ekstremt for at
> sætte sig udover. Og lade være med at stille krav om, at
> der skal vælges mellem ham og den gamle kæreste.
> Hvordan i alverden skal de også kunne lære hinanen at
> kende, hvis han ikke må være der????

Jeg siger ikke noget om at stille krav eller i hvert fald ikke ultimatum.
Men jeg synes godt man kan forvente at hensynet bliver taget. Og hvis du
ikek er villig til at vise det hensyn til mine følelser, er jeg ikek sikker
på at jeg ville investere i et sådant forhold. Og jeg snakker jo også i
første omgang af starten af forholdet. Man kan lære ekskæresten at kende
senere, når man er blevet bekræftet nok i at det er mig hun er intereseret i
og ikke eksen.
Hvor langt inde i forholdet det evt. ville være ved jeg ikke. Jeg har aldrig
været i situationen.

Joakim

---

Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse news:9m2r9l$1hge$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Joakim

> > > Lige præcis. Og endda forhåbentlig vise lidt mere hensyn til den nye end
> > > eksen som man lige har brudt med.
> > Hvorfor det? Er han da mere værd som menneske end
> > ex´en? Bare fordi man ikke vil være kæreste med ham
> > mere, kan han vel godt indeholde en masse fine kvaliteter,
> > der skal tages ligeså stort hensyn til, eller hvad?

> Ikke fordi han er mere værd som menneske eller andet, men fordi man
> forhåbentlig har stærkere følelser for sin nuværende kæreste end en eks
> kæreste. Hvis man ikke har det, så skulel man måske ikke indgå i et nyt
> forhold. Jvf. tidligere diskusioon om at den nye kæreste absolut skal være
> både bedst og smukkest, så må han da også skulel være vigtigst. Ellers synes
> jeg der tegner sig et billede af lidt dobbeltmoral her.

Jeg deler ikke mine venner eller kærester op i A- og
B-mennesker, og derfor tager jeg lige meget hensyn til dem
alle, uanset jeg selvfølgelig har stærkere følelser for min
kæreste. Han er vigtigst, kærlighedsmæssigt set, men
mine venner er også vigtige for mig. Selvom jeg tror på,
at jeg bliver sammen med min kæreste livet ud, har jeg det
lidt sådan, at børn og venner er nogle, man har livet ud,
mens kærester, set i erfaringens lys, somme tider bliver
skiftet ud. Altså endnu en grund til ikke at røvrende sine
venner, fordi man får en kæreste.

Og så har jeg aldrig sagt noget om, at han skal være
smukkest eller bedst, det må tilskrives andre kvinder i
gruppen. Det ville være dejligt, om du ville skelne mellem
os, da jeg ikke nødvendigvis har lyst til til at blive taget til
indtægt for andres udtalelser.
Så der er ikke tale om stor dobbeltmoral hos mig.

Og så kan jeg ikke se, hvorfor der skulle være lighedstegn
mellem at være bedst og smukkest og så være vigtigst,
hvis det ellers havde været en holdning, jeg havde.

> > I det hele taget siger min erfaring mig, at det er en meget
> > dårlig ide at gå fra det ene forhold til det andet. Man har
> > dels godt af at tænke over, hvad der evt. gik galt i det sidste
> > forhold. Dels godt af at være alene med sig selv indimellem.

> Jamen så er der jo heller ikek noget problem med at vise lidt hensn til
> ekskæresten. Det kommer så først senere når du ikke vil vise lidt hensyn til
> den nye kæreste.

Og hvorfor er det så, at du tror, jeg kommer i en situation,
hvor jeg ikke vil vise hensyn til min kæreste??? Har jeg givet
udtryk for det?

> > > Det åbner mulighden for at være bange for at man
> > > enten bruges til at lokke eksen tilbage gennem jalouxi, eller at du
> > > stadigvæk er forelsket i ham/ ikke ovre ham. I hvert fald vis vi snakker
> et
> > > nyligt brudt forhold. Når vi snakker en meget gammel kæreste, er
> problemet
> > > et andet og mere difust.

> > Ja, hvis man bruger den slags metoder, ellers nej.

> Nej ikek kun hvis du bruger den slags metoder, Også selvom du aldrig kunen
> finde på at gøre det. For hvordan skal en ny kæreste vide at du aldrig ville
> det? At kan jo godt være usikker på det, selvom han ikek har nogen grund til
> at være det. Hvis han ikke er nervøs for at miste dig, er han så overhovedet
> interesert i at have dig?

Hvis det er med det udgangspunkt, man går ind i et nyt forhold,
at den anden nok vil misbruge ens følelser, eller hvis man
bruger en masse kræfter på at være nervøs hele tiden,
skal man IMO lade være med at involvere sig på den måde
med et andet menneske. For så er man ikke moden nok til det.
Min kæreste er overhovedet ikke nervøs for at miste mig,
for han er sikker på mine følelser for ham.
Hans manglende nervøsitet er ikke lig med manglende
interesse, men tegn på modenhed, integritet, tiltro til mig
og selvbevidsthed hos ham.
Havde jeg til gengæld haft en kæreste, som hele tiden viste
sin manglende tiltro til mig samt gav udtryk for sin nervøsitet,
ville _jeg_ blive i tvivl om, hvorvidt _han_ elskede mig. Og
jeg ville sandsynligvis blive både så pisse irriteret på ham og
meget træt af konstant at skulle bekræfte hans manglende tiltro,
at det forhold ville have en meget kort levetid.

> > Men hvorfor rende rundt og være bange for alt muligt hele tiden?
> > Jeg synes, jeg ser en tendens hos jer unge (yngre) til næsten at
> > ville have livsforsikringer på jeres kæreste. I bekymrer jer over
> > ALT muligt.
> > Lev dog i stedet for!

> Naturligvis bekymrer det mig om jeævnfør ovenstående. Jeg er da heller ikke
> intereseret i en kæreste der muligvis ikek vil have mig, eller bruger mig i
> et eller andet spil for at få en anden.

Hvorfor bruge tiden på at bekymre sig i.s.f. at bruge den
til at have det dejligt sammen med din kæreste?
Hvordan får du den tanke, at du har en kæreste, som ikke
vil have dig? Hvorfor skulle hun så blive hos dig?
Det er sådan med mænd, at der ikke kun er en hel spandfuld,
der er et helt land fuldt af dem. Derfor er der ingen grund til
at blive hos en kæreste, man i virkeligheden ikke vil have.

> Hvis du ikke har et problem med det,
> og blot ser det som en ny erfaring, fint med det.

Hvilken erfaring skulle det give mig?

> Men prøv at spørg søs om
> hun ikke bekymre sig om sin kæreste elsker hende nok? Har det noget som
> helst med alder at gøre? (ok jeg ved ikke hvor gamle i er, men jeg kuen
> helder aldrig finde på at pørge om en dames alder.)

Da jeg ikke er en dame, må du gerne vide, at jeg lige er
fyldt 50 år *S*.

Ja, jeg tror faktisk godt, det kan have noget med alder at
gøre. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg bekymrede mig mere
og lagde meget mere mærke til småbitte tegn på, om min
kæreste nu var ved at blive træt af mig, da jeg var yngre.
I dag har jeg det sådan, at vil han ikke have mig, skal han
da være velkommen til at gå! Hvad skulle jeg så med ham?
Jeg ville aldrig tigge og bede nogen om at blive hos mig.

> > > Jeg er også enig heri.Hvis ekskæresten er en meget god ven, vil man
> > > naturligvis ikke miste denne. Men om ikek andet, så burde man i starten
> jo
> > > have nok i sin nye kæreste og de tæteste veninder.

> > Mit svar er: NEJ!
> > Du lyder, som om det eneste vigtige her i tilværelsen er at
> > have en kæreste, hvorfor man gladeligt smider alt andet til
> > side, når man får sådan en.

> Ja hvis man er forelsket nok.

Ved du hvad, så har den forelskelse ikke særlig lang levetid.
Man kan ikke cutte resten af sin tilværelse af, fordi man
bliver forelsket. Sæt det ikke gik! Så skal man til at samle
stumperne af sin gamle tilværelse op igen eller starte på
en helt frisk. Det duer ikke. Når man bliver forelsket,
forelsker man sig i et helt menneske, som har en tilværelse,
der inkluderer andre mennesker. Står man så pludselig
alene med dettte menneske, kan forelskelsen måske stikke
en blår i øjnene for en tid, men hvad så? Man er jo ikke på
en øde ø under alle omstændigheder, så virkeligheden sniger
sig nok ind på en før eller siden. To mennesker kan ikke,
uanset hvor forelskede de er, dække alle hinandens behov
i tilværelsen, så er man da et nøjsomt menneske. Og temmelig
uspændenden efter min mening.

> > Men man sætter altså ikke de mennesker, der er en meget
> > stor og vigtig del af ens liv på standby, fordi man får en ny
> > kæreste.
> > Hvordan tror du, de venner ville se på en, hvis man så nemt
> > svigter dem, fordi man får kæreste på? Og hvordan vil man
> > få det med sig selv, hvis man handler på den måde?

> Hvem snakker om at svigte dem? Ok jeg sagde sætte dem på stand by, og det
> kan nok godt misforstås. Jeg mente naturigvis ikke at man skulel bryde
> kontakten med dem helt. Men ejg er samtidig sikker på at vis jeg fik en ny
> kæreste, ville jeg prioritere hende højere end de venner som ikek lige er de
> bedste og næreste. Hvis en ny kæreste skal passes ind i din normale hverdag
> og rytme med alle dine venner, så er det nok ikek det rigtige tidspunkt at
> få en ny kæreste. Sådan ville jeg i hvert fald føle det, hvis jeg skulle
> tilpasses din normale hverdag, istedet for omvendt.

Okey, dvs, at du alligevel har _nogle_ venner, du ikke
ville sætte på standby i den situation?

Selvfølgelig skal en ny kæreste passes ind i min normale
hverdag og rytme med mine børn og mine venner. Ligesom
jeg skal passes ind i hans. Det er selve livet, Joakim. Hvor
gammel er det, du er? Siden du tror, enhver er parat til at
lave om på hele deres liv, fordi de får en kæreste! Alle
mennesker har en hverdag. Alligevel siger du: "så er det nok
ikek det rigtige tidspunkt at få en ny kæreste".
Jeg håber, jeg har misforstået dig godt og grundigt. At du
virkelig ikke mener, man skal omlægge hele sit liv, så den
nye kæreste bliver centrum for begivenhederne.

Jeg tror nok, mine børn ville være blevet temmelig utilfredse,
hvis det var sådan, jeg havde gjort for 3 år siden, da jeg
mødte min kæreste. Næh, både han og jeg indgår i hinandens
hverdag, når vi er hos hinanden med familie, børn, børnebørn
og venner. Og det er sådan, det skal være.
Det er måden at vise respekt for sin kæreste på.

> > Mener du virkelig, man skal gå ind i en slags symbiose, når
> > man bliver kærester?

> Det er måske så meget sagt, men et eller andet sted jo.

Det kan man gøre, når man er alene, i en weekend f.eks.,
hvor man lukker alt andet og alle andre ude. Men sådan
kan man ikke leve sin hverdag. Har du ikke arbejde, som
skal passes? Eller en mor og far, som gerne vil se dig?
Eller søskende? Vennerne kender jeg jo din holdning til.

> > Ja, selvfølgelig vil vi det *SSS*.
> > Men vi bliver ikke så hjernelamme af det, at vi smider alle
> > værdierne, deriblandt vennerne, overbord.
> > Og det er ikke et spørgsmål om at prioritere nogen højere
> > end nogen anden, men derimod om at have lige meget
> > respekt for begge to.
> > Hvis den nye kæreste ser en gammel kæreste som en
> > konkurrent, må han være et særdeles usikkert menneske,
> > når han ellers lige er blevet valgt som kæreste. Og så er
> > det hans og ikke mit problem.

> Men det var også hvad jeg skrev tidligere. Man kan ikke altid være sikker på
> hvad årsagen er til at man er blevet valgt. Og jo det handler om at
> prioritere nogen højere eller lavere. Hvis du ike kprioriterer en del af
> dine venner lavere efter du får en ny kæreste, så er der jo ikke plads til
> den ham er der?

Man er vel som oftest blevet valgt, fordi ens kæreste har
forelsket sig i en, mon ikke? Er det ikke nok?
Hvorfor skulle der ikke være plads til ham? Vi er da ikke
sammen hele tiden. Så der er masser af tid til også at se
vennerne. Derudover ser vi ofte vores respektive venner
sammen.
Men der er også tid til, at jeg er alene sammen med en
veninde, fordi vi selvfølgelig snakker anderledes med
hinanden, når vores kærester ikke er tilstede. Ligesom
han tager på kombineret by- og snakketure med sine venner.

> > Jamen, hvorfor er der forskel på gamle kærester, om man
> > har børn med dem eller ej?

> Det kan du ikke selv se er en forskel? Så tror jeg ikek du vil kunne se det
> selv om jeg prøver at forklare det. Men jeg mener altså at børns forældre
> naturligvis skal være en del af børnenes liv, og jeg mener også at de er
> bedst for børnene, hvis forældrene komme rgodt ud af det med hinanden. Mine
> forædre kom på et tidspunkt ikek særligt godt ud af det, og det var ikke
> noget jeg synes var rart, og ikek noget som jeg ville håbe for børn at
> skulle opleve.

Jeg er helt enig med dig.
Men er ked af, at du tager som udgangspunkt, at jeg ikke vil
kunne se forskellen, selvom du prøvede at forklare mig den.
Hvor kender du mig så godt fra? Er det, fordi der er nogle ting,
jeg ikke er enig med dig i?
Eller, fordi du ikke er enig med mig i, at man skal behandle alle
sine venner, og dermed også ex-kærester, om de er far til ens
børn eller ej, på samme respektfulde måde?

> > Jeg kan måske godt forstå det, men synes samtidig, det er
> > noget, den nye kæreste må anstrenge sig ekstremt for at
> > sætte sig udover. Og lade være med at stille krav om, at
> > der skal vælges mellem ham og den gamle kæreste.
> > Hvordan i alverden skal de også kunne lære hinanen at
> > kende, hvis han ikke må være der????

> Jeg siger ikke noget om at stille krav eller i hvert fald ikke ultimatum.
> Men jeg synes godt man kan forvente at hensynet bliver taget. Og hvis du
> ikek er villig til at vise det hensyn til mine følelser, er jeg ikek sikker
> på at jeg ville investere i et sådant forhold. Og jeg snakker jo også i
> første omgang af starten af forholdet. Man kan lære ekskæresten at kende
> senere, når man er blevet bekræftet nok i at det er mig hun er intereseret i
> og ikke eksen.

Men for pokker da, hvor meget skal du bekræftes?
Hun har valgt ham fra og dig til. Det burde være nok.
Men jeg er enig i, at man skal tage hensyn, bare ikke bukke
under for ultimative krav om, at man aldrig vil se ex´en igen.
Eller sætte ham på standby.
Jeg har, som sagt, også kun oplevet, at det var et problem
een gang i mit liv. Ellers har de altid kunnet omgås hinanden
i fred og fordragelighed.

> Hvor langt inde i forholdet det evt. ville være ved jeg ikke. Jeg har aldrig
> været i situationen.

Det er nok det, der er problemet, skal du se. Du snakker udfra
teori, jeg snakker udfra virkeligheden, som jeg har oplevet den.

Venlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:9m35uj$ljo$1@sunsite.dk...
> Jeg deler ikke mine venner eller kærester op i A- og
> B-mennesker, og derfor tager jeg lige meget hensyn til dem
> alle, uanset jeg selvfølgelig har stærkere følelser for min
> kæreste. Han er vigtigst, kærlighedsmæssigt set, men
> mine venner er også vigtige for mig. Selvom jeg tror på,
> at jeg bliver sammen med min kæreste livet ud, har jeg det
> lidt sådan, at børn og venner er nogle, man har livet ud,
> mens kærester, set i erfaringens lys, somme tider bliver
> skiftet ud. Altså endnu en grund til ikke at røvrende sine
> venner, fordi man får en kæreste.

Jeg synes altså helle rikke jeg beder nogen om at røvrende deres venner.
Hvis man opfatter det som at røvrende dem, hvis man ser lidt mindre til dem
mens man er i begyndelsen af et nyt forhold, så synes jeg at deter lige så
meget at røvrende sin nye kæreste, hvis man hellere vil bruge tid med
vennerne. Og det synes jeg ikke det er.
Desuden snakker jeg heller ikek om at dele folk op i A og B grupper. Men jeg
er da sikker på at du har nogel venner som du anser for bedre venner end
andre, ligesom der også er venner du ser oftere end andre. Hvis man i en
kortere periode så ser lidt mindre til nogle af disse mennesker, så synes
jeg ikke a det er det samem som at røvrende dem, men en naturlig
prioritering der udspringer af forelskelse.


> Og så har jeg aldrig sagt noget om, at han skal være
> smukkest eller bedst, det må tilskrives andre kvinder i
> gruppen. Det ville være dejligt, om du ville skelne mellem
> os, da jeg ikke nødvendigvis har lyst til til at blive taget til
> indtægt for andres udtalelser.
> Så der er ikke tale om stor dobbeltmoral hos mig.

Det ved jeg godt, og min udtalelse var ikke på nogen måde myntet på dig. Jeg
kan godt se at det kan se lidt sådan ud, men det var ikke hensigten med min
udtallelse at lægge den holdning i munden på dig. Det var blot en
sammenligning. Jeg diskuterer jo ikke kun med dig, vel?

> Og så kan jeg ikke se, hvorfor der skulle være lighedstegn
> mellem at være bedst og smukkest og så være vigtigst,
> hvis det ellers havde været en holdning, jeg havde.

Og det skrev jeg heller ikke. Især fordi jeg ikek er helt enig i den med det
første. JEg mener bare at jeg dynes at det er ok at forvente at man som ny
kæreste er vigtigere end en tilfældig kammerat. Faktisk mener jeg at en
kæreste bør være vigtigere end nogle af de få absolut bedste venner. Sådan
skal det i hvert fald være for mig. Hvis jeg prioriterede nogle venner som
ikke lige var de bedste højere end min kæreste, ville jeg ikke forvente at
hun skulel synes det var i orden og acceptere at hun ikek var i forholdet.
Og det ville jeg nok også synes var i orden, for jeg ville jo ikek rigtigt
mangle hede i mit liv, hvor der var så mange venner i stedet.

> > Jamen så er der jo heller ikek noget problem med at vise lidt hensn til
> > ekskæresten. Det kommer så først senere når du ikke vil vise lidt hensyn
til
> > den nye kæreste.
> Og hvorfor er det så, at du tror, jeg kommer i en situation,
> hvor jeg ikke vil vise hensyn til min kæreste??? Har jeg givet
> udtryk for det?

Nu bruger jeg måske ordet "du" igen på en lidt uheldig måde. Jeg skal prøve
at ændre min skrivemåde, I må dog også gerne prøve at lære at jeg ikek
nødvendigvis bliver personlig fordi jeg bruger "du" istedet for "man".
Det være sagt, så har jeg lidt den opfattelse at du mener at ´hvis manden
ikke kan klare lugten i bageriet, så må han finde sig et andet køkken, det
er i hvert fald ikke dit problem. Hvis det er en forkert opfattelse, så er
vi måske slet ikke uenige.


> Hvis det er med det udgangspunkt, man går ind i et nyt forhold,
> at den anden nok vil misbruge ens følelser, eller hvis man
> bruger en masse kræfter på at være nervøs hele tiden,
> skal man IMO lade være med at involvere sig på den måde
> med et andet menneske. For så er man ikke moden nok til det.
> Min kæreste er overhovedet ikke nervøs for at miste mig,
> for han er sikker på mine følelser for ham.
> Hans manglende nervøsitet er ikke lig med manglende
> interesse, men tegn på modenhed, integritet, tiltro til mig
> og selvbevidsthed hos ham.

Jeg snakker ikke om at det er udgangspunktet for at gå ind i et forhold. Det
var blot en af mien forsøg på at forklare hvorfor man kunne være utryk ved
en ekskæreste som ven. Især hvis det er et nyligt sluttet forhold. Jeg tror
at den slags følelser i langt større grad er underbevidste end bevidste. Og
jeg snakekr desuden også kun om et helt spage begyndelse.

> Havde jeg til gengæld haft en kæreste, som hele tiden viste
> sin manglende tiltro til mig samt gav udtryk for sin nervøsitet,
> ville _jeg_ blive i tvivl om, hvorvidt _han_ elskede mig. Og
> jeg ville sandsynligvis blive både så pisse irriteret på ham og
> meget træt af konstant at skulle bekræfte hans manglende tiltro,
> at det forhold ville have en meget kort levetid.

Det kan jeg godt forstå hvis det var noget der blev ved med at præge
forholdet ud over indledningen. Der kommer jo et tidspunkt hvor man er nødt
til at stole på sin kæreste og dennes følelser.


> > Naturligvis bekymrer det mig om jeævnfør ovenstående. Jeg er da heller
ikke
> > intereseret i en kæreste der muligvis ikek vil have mig, eller bruger
mig i
> > et eller andet spil for at få en anden.
>
> Hvorfor bruge tiden på at bekymre sig i.s.f. at bruge den
> til at have det dejligt sammen med din kæreste?
> Hvordan får du den tanke, at du har en kæreste, som ikke
> vil have dig? Hvorfor skulle hun så blive hos dig?
> Det er sådan med mænd, at der ikke kun er en hel spandfuld,
> der er et helt land fuldt af dem. Derfor er der ingen grund til
> at blive hos en kæreste, man i virkeligheden ikke vil have.

Det er der jo dog alligevel nogen der gør. Men det er jo netop det man vel
er bekymret for. Altså netop at hun forlader en. Desuden vil jeg lige
gentage at det ikker noget jeg går rundt og bekymrer mig om, eller har gjort
for den sags skyld. Jeg prøver bare at komme med mulige forklaringer på
hvorfor man kan være usikker i en situation hvor ens nye kæreste insisterer
på et tæt forhold med en ekskæreste. Og igen tror jeg at det i langt større
grad er ubevidst fremfor bevidste følelser.

> > Hvis du ikke har et problem med det,
> > og blot ser det som en ny erfaring, fint med det.
> Hvilken erfaring skulle det give mig?

Det ved jeg virkeligt ikke, at den slags personer findes?

> Da jeg ikke er en dame, må du gerne vide, at jeg lige er
> fyldt 50 år *S*.
> Ja, jeg tror faktisk godt, det kan have noget med alder at
> gøre. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg bekymrede mig mere
> og lagde meget mere mærke til småbitte tegn på, om min
> kæreste nu var ved at blive træt af mig, da jeg var yngre.
> I dag har jeg det sådan, at vil han ikke have mig, skal han
> da være velkommen til at gå! Hvad skulle jeg så med ham?
> Jeg ville aldrig tigge og bede nogen om at blive hos mig.

Tror du ikek hellere det har noget at gøre med længden af det forhold du nu
befinder dig i? Det tror jeg godt det kunne. Naturligvis har det også noget
med erfaring og gøre, og den slags kommer jo nemmest med alderen. Men jeg
ved da hvordan min mor kan havde det. Jeg ved hun har samme indstilling som
dig, med at han bare kan smutte, hvis han ikke vil være der, men jeg tror nu
også hun bekymre sig om hans følelser indtil den dag hvor han vælger at
smutte, eller hun selv smider ham for porten.

> > Ja hvis man er forelsket nok.
>
> Ved du hvad, så har den forelskelse ikke særlig lang levetid.
> Man kan ikke cutte resten af sin tilværelse af, fordi man
> bliver forelsket. Sæt det ikke gik! Så skal man til at samle
> stumperne af sin gamle tilværelse op igen eller starte på
> en helt frisk. Det duer ikke.

Hvorfor gå og bekymre sig om den slags, for nu at bruge dit eget argument.
Hvis man er forelsket går man jo ikek rundt og tænker på, hvad nu hvis det
ikke holder om 10 år.

> Når man bliver forelsket,
> forelsker man sig i et helt menneske, som har en tilværelse,
> der inkluderer andre mennesker. Står man så pludselig
> alene med dettte menneske, kan forelskelsen måske stikke
> en blår i øjnene for en tid, men hvad så? Man er jo ikke på
> en øde ø under alle omstændigheder, så virkeligheden sniger
> sig nok ind på en før eller siden. To mennesker kan ikke,
> uanset hvor forelskede de er, dække alle hinandens behov
> i tilværelsen, så er man da et nøjsomt menneske. Og temmelig
> uspændenden efter min mening.

Næh, men hvis der er rigtige venner, så er de der stadigvæk bagefter. Hvis
de er dine rigtige venner, så ønsker de jo også at se dig lykkelig. Og hvis
du for en tid er mest lykkelig sammen med din nye kæreste, så respektere de
det.

> Selvfølgelig skal en ny kæreste passes ind i min normale
> hverdag og rytme med mine børn og mine venner. Ligesom
> jeg skal passes ind i hans. Det er selve livet, Joakim. Hvor
> gammel er det, du er? Siden du tror, enhver er parat til at
> lave om på hele deres liv, fordi de får en kæreste! Alle
> mennesker har en hverdag. Alligevel siger du: "så er det nok
> ikek det rigtige tidspunkt at få en ny kæreste".
> Jeg håber, jeg har misforstået dig godt og grundigt. At du
> virkelig ikke mener, man skal omlægge hele sit liv, så den
> nye kæreste bliver centrum for begivenhederne.

Man har naturligvis nogle ting man ikke lige kan pilel væk, så som børn og
job og andre ting. Men bortset fra det, s mener jeg nok, at for en kort
stund, der skulle man gerne lade den nye kæreste blive centrum, og skubbe
nogle andre ting i baggrunden (bedre ord i stedet for standby). Det kan da
godt være at det bare er min ungsommelige naivitet, da jeg kun er halvt så
gammel som dig og ikke har nogle børn elelr andre rødder jeg ikke kunne rive
op med kort varsel. Men jo, når jeg bliver forelsket, så er det det eneste
der er i mit hovede og jeg tænker kun på at være sammen med den person.

> Jeg tror nok, mine børn ville være blevet temmelig utilfredse,
> hvis det var sådan, jeg havde gjort for 3 år siden, da jeg
> mødte min kæreste. Næh, både han og jeg indgår i hinandens
> hverdag, når vi er hos hinanden med familie, børn, børnebørn
> og venner. Og det er sådan, det skal være.
> Det er måden at vise respekt for sin kæreste på.

Måske snakker vi forbi hinanden. Jeg snakker jo naturligvis ikke flere år
inde i forholdet. Jeg snakker om forholdets første uger måsker måneder.

> Det kan man gøre, når man er alene, i en weekend f.eks.,
> hvor man lukker alt andet og alle andre ude. Men sådan
> kan man ikke leve sin hverdag. Har du ikke arbejde, som
> skal passes? Eller en mor og far, som gerne vil se dig?
> Eller søskende? Vennerne kender jeg jo din holdning til.

Jo, men alle de ting vil jeg nedprioritere i forhold til min kæreste. Det
kan godt være mine familie og venner gerne vil se mig, men de har set mig
igennem mange år, de kan nok godt vente et par uger, til jeg får øjnene op
for dagligdagen igen. Måske har kvinder i større udstræknig end mænd nok
også et par rigtigt gode veninder de gerne vil dele den slags med. Jeg tror
mænd deler lidt mindre ud af den slags. Jeg gør i hvert fald.

>
> Jeg er helt enig med dig.
> Men er ked af, at du tager som udgangspunkt, at jeg ikke vil
> kunne se forskellen, selvom du prøvede at forklare mig den.
> Hvor kender du mig så godt fra? Er det, fordi der er nogle ting,
> jeg ikke er enig med dig i?
> Eller, fordi du ikke er enig med mig i, at man skal behandle alle
> sine venner, og dermed også ex-kærester, om de er far til ens
> børn eller ej, på samme respektfulde måde?

Hvis du er enig, så synes du vel også selv at der er forskel på om
ekskæresten er far til dine børn, eller han ikke er?
Mit udgangspunkt var at hvis du ikek kuen se at der var forskel, så kunne
jeg nok ikek forklare dig det. Jeg synes forskellen er så stor og åbenlys,
at jeg ikek kan uddybe den yderligere. Derfor.


> Men for pokker da, hvor meget skal du bekræftes?
> Hun har valgt ham fra og dig til. Det burde være nok.
> Men jeg er enig i, at man skal tage hensyn, bare ikke bukke
> under for ultimative krav om, at man aldrig vil se ex´en igen.
> Eller sætte ham på standby.

Jeg tror det er fordi vi ikke er hetl enige om tidspunktet, men ejeg er ikek
sikker. JEg mener jo helle rikek man skal bukke under for de ultimative
krav, og nu har jeg fundet et bedre ord end standby: "skubbe lidt i
baggrunden"
Desusen vil jeg endnu engang lige række en finger i vejret og sige, det er
ikek sikkert at det er dig der har valgt ham fra, det kan altså også være
ham der har valgt dig fra. Men det er da positivt at du er så sikker på at
du er dejligst at det aldrig ville ske *G*

> Det er nok det, der er problemet, skal du se. Du snakker udfra
> teori, jeg snakker udfra virkeligheden, som jeg har oplevet den.

Og det gjorde jeg klart fra starten ved at sige jeg aldrig har haft det
problem selv. Men du kan vel godt sætte dig ud over din egen dagligdag, og
se det enten udefra, eller sætte dig ind i andres situation, kan du ikke?

Joakim

---

Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse news:9m3emj$69o2$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Joakim

> > Jeg deler ikke mine venner eller kærester op i A- og
> > B-mennesker, og derfor tager jeg lige meget hensyn til dem
> > alle, uanset jeg selvfølgelig har stærkere følelser for min
> > kæreste. Han er vigtigst, kærlighedsmæssigt set, men
> > mine venner er også vigtige for mig. Selvom jeg tror på,
> > at jeg bliver sammen med min kæreste livet ud, har jeg det
> > lidt sådan, at børn og venner er nogle, man har livet ud,
> > mens kærester, set i erfaringens lys, somme tider bliver
> > skiftet ud. Altså endnu en grund til ikke at røvrende sine
> > venner, fordi man får en kæreste.

> Jeg synes altså helle rikke jeg beder nogen om at røvrende deres venner.

Det er måske også et lidt hårdt udtryk, men ikke desto
mindre, hvad jeg mener, man gør, hvis man sætter dem
på standby. Venner er nogle, der altid er der for hinanden,
uanset man er nyforelsket.

> Hvis man opfatter det som at røvrende dem, hvis man ser lidt mindre til dem
> mens man er i begyndelsen af et nyt forhold, så synes jeg at deter lige så
> meget at røvrende sin nye kæreste, hvis man hellere vil bruge tid med
> vennerne. Og det synes jeg ikke det er.

Det er ikke for mig et spørgsmål om hellere at ville være
sammen med dem, men om et både-og.

> Desuden snakker jeg heller ikek om at dele folk op i A og B grupper. Men jeg
> er da sikker på at du har nogel venner som du anser for bedre venner end
> andre, ligesom der også er venner du ser oftere end andre. Hvis man i en
> kortere periode så ser lidt mindre til nogle af disse mennesker, så synes
> jeg ikke a det er det samem som at røvrende dem, men en naturlig
> prioritering der udspringer af forelskelse.

At se lidt mindre til dem er for mig noget helt andet end at
sætte dem på standby, så det kan vi godt blive enige om *S*.

> > Og så har jeg aldrig sagt noget om, at han skal være
> > smukkest eller bedst, det må tilskrives andre kvinder i
> > gruppen. Det ville være dejligt, om du ville skelne mellem
> > os, da jeg ikke nødvendigvis har lyst til til at blive taget til
> > indtægt for andres udtalelser.
> > Så der er ikke tale om stor dobbeltmoral hos mig.

> Det ved jeg godt, og min udtalelse var ikke på nogen måde myntet på dig. Jeg
> kan godt se at det kan se lidt sådan ud, men det var ikke hensigten med min
> udtallelse at lægge den holdning i munden på dig. Det var blot en
> sammenligning. Jeg diskuterer jo ikke kun med dig, vel?

Nej, men når du skriver "du", går jeg narutligvis udfra, at det
er mig, du mener. Så må du skrive "man", når du generaliserer.
Jeg vil jo gerne tro, at du kan huske, hvad lige netop JEG
har skrevet *SSS*.

> > Og så kan jeg ikke se, hvorfor der skulle være lighedstegn
> > mellem at være bedst og smukkest og så være vigtigst,
> > hvis det ellers havde været en holdning, jeg havde.

> Og det skrev jeg heller ikke. Især fordi jeg ikek er helt enig i den med det
> første. JEg mener bare at jeg dynes at det er ok at forvente at man som ny
> kæreste er vigtigere end en tilfældig kammerat.

Jeg har ingen tilfældige kammerater. Men få udvalgte venner.
Kammerater hørte min ungdom til.

> Faktisk mener jeg at en
> kæreste bør være vigtigere end nogle af de få absolut bedste venner. Sådan
> skal det i hvert fald være for mig. Hvis jeg prioriterede nogle venner som
> ikke lige var de bedste højere end min kæreste, ville jeg ikke forvente at
> hun skulel synes det var i orden og acceptere at hun ikek var i forholdet.
> Og det ville jeg nok også synes var i orden, for jeg ville jo ikek rigtigt
> mangle hede i mit liv, hvor der var så mange venner i stedet.

Jeg kommenterer ikke det, jeg har skrevet noget om før. Ok?

Jeg ville stadig have behov for en kæreste, selvom jeg havde
mange venner. De kan ikke erstatte hinanden. For de opfylder
vidt forskellige behov hos mig.

> > > Jamen så er der jo heller ikek noget problem med at vise lidt hensn til
> > > ekskæresten. Det kommer så først senere når du ikke vil vise lidt hensyn
> til
> > > den nye kæreste.
> > Og hvorfor er det så, at du tror, jeg kommer i en situation,
> > hvor jeg ikke vil vise hensyn til min kæreste??? Har jeg givet
> > udtryk for det?

> Nu bruger jeg måske ordet "du" igen på en lidt uheldig måde. Jeg skal prøve
> at ændre min skrivemåde, I må dog også gerne prøve at lære at jeg ikek
> nødvendigvis bliver personlig fordi jeg bruger "du" istedet for "man".

Og du må lære at skrive "man", når du ikke mener den,
du svarer. Ellers skal jeg/vi spørge dig hver gang, om du
nu mener den, du svarer, eller bare tænker generelt.

> Det være sagt, så har jeg lidt den opfattelse at du mener at ´hvis manden
> ikke kan klare lugten i bageriet, så må han finde sig et andet køkken, det
> er i hvert fald ikke dit problem. Hvis det er en forkert opfattelse, så er
> vi måske slet ikke uenige.

Det er IKKE en forkert opfattelse. Hvis en kæreste kommer
og prøver at lave alting om hos mig og ved mig, er det jo ikke
mig, han vil have, men en, han prøver at lave mig om til. Og
det er altså ikke mig. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke vil
indgå kompromisser, så vi kan få det til at fungere, for det er
man nødt til i ethvert forhold.

Og selvfølgelig kan det godt blive mit problem, hvis han af en
eller anden årsag går fra mig. Jeg kunne jo godt blive ked af
det, selvom jeg syntes, det var det bedste for os begge.

> > Hvis det er med det udgangspunkt, man går ind i et nyt forhold,
> > at den anden nok vil misbruge ens følelser, eller hvis man
> > bruger en masse kræfter på at være nervøs hele tiden,
> > skal man IMO lade være med at involvere sig på den måde
> > med et andet menneske. For så er man ikke moden nok til det.
> > Min kæreste er overhovedet ikke nervøs for at miste mig,
> > for han er sikker på mine følelser for ham.
> > Hans manglende nervøsitet er ikke lig med manglende
> > interesse, men tegn på modenhed, integritet, tiltro til mig
> > og selvbevidsthed hos ham.

> Jeg snakker ikke om at det er udgangspunktet for at gå ind i et forhold. Det
> var blot en af mien forsøg på at forklare hvorfor man kunne være utryk ved
> en ekskæreste som ven. Især hvis det er et nyligt sluttet forhold. Jeg tror
> at den slags følelser i langt større grad er underbevidste end bevidste. Og
> jeg snakekr desuden også kun om et helt spage begyndelse.

Okey. I begyndelsen famler man sig jo lidt frem for at finde
ud af, om man nu er kærester, hvordan man skal være
kærester osv, så der kan jeg forstå, hvis man indimellem
ikke helt kan tolke hinandens signaler, fordi man ikke kender
hinanden så godt, og derfor kan blive lidt nervøs. Men jeg
opfattede det, som om du sagde, at det er forståeligt, hvis
man generelt er nervøs for, hvad den anden kan finde på,
gennem hele forholdet, selvom du ikke nævnte det med ord.

> > Havde jeg til gengæld haft en kæreste, som hele tiden viste
> > sin manglende tiltro til mig samt gav udtryk for sin nervøsitet,
> > ville _jeg_ blive i tvivl om, hvorvidt _han_ elskede mig. Og
> > jeg ville sandsynligvis blive både så pisse irriteret på ham og
> > meget træt af konstant at skulle bekræfte hans manglende tiltro,
> > at det forhold ville have en meget kort levetid.

> Det kan jeg godt forstå hvis det var noget der blev ved med at præge
> forholdet ud over indledningen. Der kommer jo et tidspunkt hvor man er nødt
> til at stole på sin kæreste og dennes følelser.

Nemlig *SSS*.

> > Hvorfor bruge tiden på at bekymre sig i.s.f. at bruge den
> > til at have det dejligt sammen med din kæreste?
> > Hvordan får du den tanke, at du har en kæreste, som ikke
> > vil have dig? Hvorfor skulle hun så blive hos dig?
> > Det er sådan med mænd, at der ikke kun er en hel spandfuld,
> > der er et helt land fuldt af dem. Derfor er der ingen grund til
> > at blive hos en kæreste, man i virkeligheden ikke vil have.

> Det er der jo dog alligevel nogen der gør.

Ja, og af mange forskellige årsager. F.eks. tryghedsnarkomaner,
der er bange for at være alene, så hellere "nøjes". Mennesker,
der hellere vil leve et halvt liv end at miste de materielle goder
ved en skilsmisse. Osv osv.

> Men det er jo netop det man vel
> er bekymret for. Altså netop at hun forlader en. Desuden vil jeg lige
> gentage at det ikker noget jeg går rundt og bekymrer mig om, eller har gjort
> for den sags skyld. Jeg prøver bare at komme med mulige forklaringer på
> hvorfor man kan være usikker i en situation hvor ens nye kæreste insisterer
> på et tæt forhold med en ekskæreste. Og igen tror jeg at det i langt større
> grad er ubevidst fremfor bevidste følelser.

Jeg er glad for, at du ikke spilder din tid med den slags
bekymringer *S*. Det ubevidste spiller en somme tider et
puds, hvorfor man ikke altid kan gøre for det. Men opdager
man det, kan man arbejde med at fordrive slige
uhensigtsmæssige tanker *S*.

> > > Hvis du ikke har et problem med det,
> > > og blot ser det som en ny erfaring, fint med det.
> > Hvilken erfaring skulle det give mig?

> Det ved jeg virkeligt ikke, at den slags personer findes?

Okey.

> > Da jeg ikke er en dame, må du gerne vide, at jeg lige er
> > fyldt 50 år *S*.
> > Ja, jeg tror faktisk godt, det kan have noget med alder at
> > gøre. Jeg kan i hvert fald huske, at jeg bekymrede mig mere
> > og lagde meget mere mærke til småbitte tegn på, om min
> > kæreste nu var ved at blive træt af mig, da jeg var yngre.
> > I dag har jeg det sådan, at vil han ikke have mig, skal han
> > da være velkommen til at gå! Hvad skulle jeg så med ham?
> > Jeg ville aldrig tigge og bede nogen om at blive hos mig.

> Tror du ikek hellere det har noget at gøre med længden af det forhold du nu
> befinder dig i? Det tror jeg godt det kunne.

Fordi jeg så er mere sikker på ham?

> Naturligvis har det også noget
> med erfaring og gøre, og den slags kommer jo nemmest med alderen. Men jeg
> ved da hvordan min mor kan havde det. Jeg ved hun har samme indstilling som
> dig, med at han bare kan smutte, hvis han ikke vil være der, men jeg tror nu
> også hun bekymre sig om hans følelser indtil den dag hvor han vælger at
> smutte, eller hun selv smider ham for porten.

Okey, men det gør jeg så ikke. Jeg er meget, meget sikker
på min kærestes følelser for mig, da han har den vidunderlige
vane at fortælle mig om dem hver eneste dag *SSS*.

> > Ved du hvad, så har den forelskelse ikke særlig lang levetid.
> > Man kan ikke cutte resten af sin tilværelse af, fordi man
> > bliver forelsket. Sæt det ikke gik! Så skal man til at samle
> > stumperne af sin gamle tilværelse op igen eller starte på
> > en helt frisk. Det duer ikke.

> Hvorfor gå og bekymre sig om den slags, for nu at bruge dit eget argument.
> Hvis man er forelsket går man jo ikek rundt og tænker på, hvad nu hvis det
> ikke holder om 10 år.

Nej vel? Men derfor kan man IMO alligevel ikke undvære
resten af sin hidtidige tilværelse. Eller bør ikke kun udfylde
den med en kæreste and nothing else.

> Næh, men hvis der er rigtige venner, så er de der stadigvæk bagefter. Hvis
> de er dine rigtige venner, så ønsker de jo også at se dig lykkelig. Og hvis
> du for en tid er mest lykkelig sammen med din nye kæreste, så respektere de
> det.

Det vil de helt naturligt gøre. Men jeg tror ikke, selv "rigtige"
venner bare venter en uvis tid, til man gider se dem igen.
Så har man nemlig vist dem, at man ikke selv er en "rigtig"
ven, de kan regne med.

> > Selvfølgelig skal en ny kæreste passes ind i min normale
> > hverdag og rytme med mine børn og mine venner. Ligesom
> > jeg skal passes ind i hans. Det er selve livet, Joakim. Hvor
> > gammel er det, du er? Siden du tror, enhver er parat til at
> > lave om på hele deres liv, fordi de får en kæreste! Alle
> > mennesker har en hverdag. Alligevel siger du: "så er det nok
> > ikek det rigtige tidspunkt at få en ny kæreste".
> > Jeg håber, jeg har misforstået dig godt og grundigt. At du
> > virkelig ikke mener, man skal omlægge hele sit liv, så den
> > nye kæreste bliver centrum for begivenhederne.

> Man har naturligvis nogle ting man ikke lige kan pilel væk, så som børn og
> job og andre ting. Men bortset fra det, s mener jeg nok, at for en kort
> stund, der skulle man gerne lade den nye kæreste blive centrum, og skubbe
> nogle andre ting i baggrunden (bedre ord i stedet for standby).

Meget bedre ord *S*.

> Det kan da
> godt være at det bare er min ungsommelige naivitet, da jeg kun er halvt så
> gammel som dig og ikke har nogle børn elelr andre rødder jeg ikke kunne rive
> op med kort varsel. Men jo, når jeg bliver forelsket, så er det det eneste
> der er i mit hovede og jeg tænker kun på at være sammen med den person.

Sådan har vi det vel alle i mere eller mindre grad. Men, som
du selv siger, er der ting, der IKKE kan skubbes tilside,
ligesom jeg mener, der er ting/mennesker, man ikke ØNSKER
at skubbe tilside.

Ja, du er måske lidt naiv på den måde at forstå, at du har
nogle forestillinger om en idealtilværelse, som ikke holder i
længden.
Jeg prøver nok bare på at åbne dine øjne for, at virkeligheden
har det med at komme snigende, om man vil det eller ej. Mange
af jer unge gør livet unødvendigt hårdt for jer selv ved at have
både ambitioner og idealer, der er svære at leve op til, både
for jer selv og for den kvinde, I deler jeres liv med. Jeg er nok
bare bange for, at I bliver så frygteligt skuffede, når livets barske
realiteter går op for jer *S*.

Jeg har en søn på 27 år, som jeg fører de samme diskussioner
med. Han har allerede oplevet skuffelser, jeg gerne ville have
kunnet spare ham for. Men han, og du med, skal nok bare
have lov til at drage jeres egne erfaringer, som vi andre har
gjort det.

Jeg føler mig sgu lige pludselig som mine forældre, der
irriterede mig grusomt, fordi de prøvede at fortælle mig,
hvordan jeg skulle leve mit liv *GGG*.

> > Jeg tror nok, mine børn ville være blevet temmelig utilfredse,
> > hvis det var sådan, jeg havde gjort for 3 år siden, da jeg
> > mødte min kæreste. Næh, både han og jeg indgår i hinandens
> > hverdag, når vi er hos hinanden med familie, børn, børnebørn
> > og venner. Og det er sådan, det skal være.
> > Det er måden at vise respekt for sin kæreste på.

> Måske snakker vi forbi hinanden. Jeg snakker jo naturligvis ikke flere år
> inde i forholdet. Jeg snakker om forholdets første uger måsker måneder.

Ja, hvis man har ferie og er alene sammen uden forpligtelser
overfor andre. Min kæreste og jeg levede i en forelskelsens
rus i 3 uger, hvor vi aldrig sov, og solen skinnede døgnet rundt,
selvom alle andre sagde, det havde været en dårlig sommer
med regn hele tiden *SSS*. Aldrig har vi set så mange, smukke
solopgange.

> > Det kan man gøre, når man er alene, i en weekend f.eks.,
> > hvor man lukker alt andet og alle andre ude. Men sådan
> > kan man ikke leve sin hverdag. Har du ikke arbejde, som
> > skal passes? Eller en mor og far, som gerne vil se dig?
> > Eller søskende? Vennerne kender jeg jo din holdning til.

> Jo, men alle de ting vil jeg nedprioritere i forhold til min kæreste. Det
> kan godt være mine familie og venner gerne vil se mig, men de har set mig
> igennem mange år, de kan nok godt vente et par uger, til jeg får øjnene op
> for dagligdagen igen. Måske har kvinder i større udstræknig end mænd nok
> også et par rigtigt gode veninder de gerne vil dele den slags med. Jeg tror
> mænd deler lidt mindre ud af den slags. Jeg gør i hvert fald.

Det er vist forskelligt. Min kæreste har, heldigvis, meget nemt
ved at tale om sine følelser og bestilte i starten ikke andet end
at snakke om mig på en måde, der ligner den, jeg snakker med
mine veninder på, har jeg fået fortalt af hans venner.

> > Jeg er helt enig med dig.
> > Men er ked af, at du tager som udgangspunkt, at jeg ikke vil
> > kunne se forskellen, selvom du prøvede at forklare mig den.
> > Hvor kender du mig så godt fra? Er det, fordi der er nogle ting,
> > jeg ikke er enig med dig i?
> > Eller, fordi du ikke er enig med mig i, at man skal behandle alle
> > sine venner, og dermed også ex-kærester, om de er far til ens
> > børn eller ej, på samme respektfulde måde?

> Hvis du er enig, så synes du vel også selv at der er forskel på om
> ekskæresten er far til dine børn, eller han ikke er?

Nej, det synes jeg ikke, bortset fra at lige netop ham er jeg
_nødt til_ at have fortsat forbindelse med, uanset om jeg
hellere ville være fri. Det ville jeg nemlig helst have været
med min ældste søns far på et tidspunkt.
Der er exkærester, som ikke er fædre til mine børn, jeg
meget hellere har villet holde kontakten til. Det er nemlig
kvaliteten ved disse mennesker fremfor deres status som
far, der er bestemmende for det.

> Mit udgangspunkt var at hvis du ikek kuen se at der var forskel, så kunne
> jeg nok ikek forklare dig det. Jeg synes forskellen er så stor og åbenlys,
> at jeg ikek kan uddybe den yderligere. Derfor.

Okey.

> > Men for pokker da, hvor meget skal du bekræftes?
> > Hun har valgt ham fra og dig til. Det burde være nok.
> > Men jeg er enig i, at man skal tage hensyn, bare ikke bukke
> > under for ultimative krav om, at man aldrig vil se ex´en igen.
> > Eller sætte ham på standby.

> Jeg tror det er fordi vi ikke er hetl enige om tidspunktet, men ejeg er ikek
> sikker. JEg mener jo helle rikek man skal bukke under for de ultimative
> krav, og nu har jeg fundet et bedre ord end standby: "skubbe lidt i
> baggrunden"

Jeg tror ikke, det har noget med tidspunktet at gøre.
For mig er det noget, der gælder altid.

> Desusen vil jeg endnu engang lige række en finger i vejret og sige, det er
> ikek sikkert at det er dig der har valgt ham fra, det kan altså også være
> ham der har valgt dig fra. Men det er da positivt at du er så sikker på at
> du er dejligst at det aldrig ville ske *G*

*GGG* det er da sket et par gange, at jeg har været den,
der er blevet vraget, og specielt den ene gang gjorde det
meget ondt. Men han var så sød og forstående, at han,
selvom han havde en ny kæreste, tilbragte en del tid
sammen med mig, fordi jeg var så ulykkelig, og han stadig
holdt af mig som ven. Det er forøvrigt ham, jeg godt kunne
tænke mig at få kontakt med igen. IKKE for at blive kæreste
med ham, men fordi han har så mange kvaliteter, jeg sætter
pris på.

> > Det er nok det, der er problemet, skal du se. Du snakker udfra
> > teori, jeg snakker udfra virkeligheden, som jeg har oplevet den.

> Og det gjorde jeg klart fra starten ved at sige jeg aldrig har haft det
> problem selv. Men du kan vel godt sætte dig ud over din egen dagligdag, og
> se det enten udefra, eller sætte dig ind i andres situation, kan du ikke?

Jeg gør mit bedste, men jeg har jo altså en erfaring, der
siger mig nogle ting, jeg ikke kan sidde overhørig *SSS*.
Det håber jeg så, du kan forstå?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> wrote in message
news:9m48u6$kgg$1@sunsite.dk...
> Det er måske også et lidt hårdt udtryk, men ikke desto
> mindre, hvad jeg mener, man gør, hvis man sætter dem
> på standby. Venner er nogle, der altid er der for hinanden,
> uanset man er nyforelsket.

Der kan også være forskel på at være der for hianden, og så ses lidt mindre
end normalt. For naturligvis hvis en ven pludselig fik ekstraordinært brug
for en, kunne man også sætte sit nye kæresteforhold lidt på standby, eller
skubbe det i baggrunden, hvis det er et bedre udtryk. Det er jo netop det
jeg prøver at sige. Man skal kunne prioritere.

> Det er ikke for mig et spørgsmål om hellere at ville være
> sammen med dem, men om et både-og.

OK, jeg ville anse der for normalt, at man i en kortere periode er lidt mere
intereseret i sin nye kæreste, og måske lidt mindre intreseret end normalt i
sine venner. Igen, for en kortere periode, ikek resten af forholdet. Ligesom
når man kommer ud at et forhold, måske prioritere sine venner lidt højere
end normalt.

> At se lidt mindre til dem er for mig noget helt andet end at
> sætte dem på standby, så det kan vi godt blive enige om *S*.
Godt så. Vi er slet ikek helt uenige alligevel.

> Nej, men når du skriver "du", går jeg narutligvis udfra, at det
> er mig, du mener. Så må du skrive "man", når du generaliserer.
> Jeg vil jo gerne tro, at du kan huske, hvad lige netop JEG
> har skrevet *SSS*.

Ja, og det beklager jeg, jeg skal nok prøve at væe bedre til det. Indtil det
lykkes helt, må I så gerne prøve at forstå mig uden bevidst at vilel tage
det personligt hver gang.

> Jeg har ingen tilfældige kammerater. Men få udvalgte venner.
> Kammerater hørte min ungdom til.

Ok, det er sådan du har valgt det. Jeg tror dog stadig at der er en mængde
mennesker der har en del bekendskaber som man betragter som lidt mere end en
tilfældig bekendt, men mindre end en nær ven. Det er naturligvis en flydende
skala der indehodler mere end gruppe a og b.

> Det er IKKE en forkert opfattelse. Hvis en kæreste kommer
> og prøver at lave alting om hos mig og ved mig, er det jo ikke
> mig, han vil have, men en, han prøver at lave mig om til. Og
> det er altså ikke mig. Dermed ikke være sagt, at jeg ikke vil
> indgå kompromisser, så vi kan få det til at fungere, for det er
> man nødt til i ethvert forhold.

Jamen jeg skriver jo ike noget om at lave dig om. MEn så længe du er villig
til at indgå nogle kompromiser, så her vi ingen problemer her. det er det
eneste jeg har sagt. Ligesom jeg aldrig har sagt at han må forlange noget af
dig, men at det er i orden at forvente et hensyn.

> Okey. I begyndelsen famler man sig jo lidt frem for at finde
> ud af, om man nu er kærester, hvordan man skal være
> kærester osv, så der kan jeg forstå, hvis man indimellem
> ikke helt kan tolke hinandens signaler, fordi man ikke kender
> hinanden så godt, og derfor kan blive lidt nervøs. Men jeg
> opfattede det, som om du sagde, at det er forståeligt, hvis
> man generelt er nervøs for, hvad den anden kan finde på,
> gennem hele forholdet, selvom du ikke nævnte det med ord.

Jamen så har du misforstået mig. For jeg snakkede aldrig om andet end en
fase i begyndelsen. Man kan naturligvis ikek være i et forhold hvor man er
usikker på modpartens intentioner gennem hele forholdet. Det tror jeg ikek
i hvert fald. Jeg snakked ekun om indtil man kendte hinaden bedre end man
gør i starten af et forhold.

> Jeg er glad for, at du ikke spilder din tid med den slags
> bekymringer *S*. Det ubevidste spiller en somme tider et
> puds, hvorfor man ikke altid kan gøre for det. Men opdager
> man det, kan man arbejde med at fordrive slige
> uhensigtsmæssige tanker *S*.

Jep, og første skridt i den retning er jo nok netop at finde ud af hvad for
ubevidste føleeser der er der plager en, og sætte ord på dem. Næste skridt
kan så være at diskutere dem med andre mennesker f.eks. her i dss.

> Okey, men det gør jeg så ikke. Jeg er meget, meget sikker
> på min kærestes følelser for mig, da han har den vidunderlige
> vane at fortælle mig om dem hver eneste dag *SSS*.

JA, du er heldig, men det er jo (desværre) ikke alle mænd der gør det.

> Det vil de helt naturligt gøre. Men jeg tror ikke, selv "rigtige"
> venner bare venter en uvis tid, til man gider se dem igen.
> Så har man nemlig vist dem, at man ikke selv er en "rigtig"
> ven, de kan regne med.

Rigtige venner tilgiver en at man begår en fejl, hvis man bare ikke gør det
for ofte. Men naturligvis skal man ikke ignorere dem i ti år, og så komme
tilbage grædende på knæ, når forholdet er slut. Så langt er vi enige.

> Sådan har vi det vel alle i mere eller mindre grad. Men, som
> du selv siger, er der ting, der IKKE kan skubbes tilside,
> ligesom jeg mener, der er ting/mennesker, man ikke ØNSKER
> at skubbe tilside.
Helt klart er der også ting man vælger ikek at vilel skubbe til side. Men sp
er det jo også et spørgsmål om hvad man vælger at prioritere højest. Det
giver så et ultimatum til den nye kæreste om at acceptere dit valg eller
smutte. Groft sagt. Det jeg mener er, at hvis han ike kan acceptere lavere
prioritet eller ligestilles med ekskæresten, så er han også i sin ret til at
gå. Så kan I (man) så begge to bagefter være sure og synes den anden stiller
urimelige krav, istedet for at mødes et sted imellem. der er ingen der
vinder...


> Jeg har en søn på 27 år, som jeg fører de samme diskussioner
> med. Han har allerede oplevet skuffelser, jeg gerne ville have
> kunnet spare ham for. Men han, og du med, skal nok bare
> have lov til at drage jeres egne erfaringer, som vi andre har
> gjort det.

Jeg tror aldrig at andres erfaringer er lige så gode og tæller lige så meget
som ens egne. Nogle ting kan man altså kun lære selv. Men at lytte til
andres kan måske ruste en til bedre at kunen håndtere sine egne.

> > Hvis du er enig, så synes du vel også selv at der er forskel på om
> > ekskæresten er far til dine børn, eller han ikke er?
>
> Nej, det synes jeg ikke, bortset fra at lige netop ham er jeg
> _nødt til_ at have fortsat forbindelse med, uanset om jeg
> hellere ville være fri. Det ville jeg nemlig helst have været
> med min ældste søns far på et tidspunkt.
> Der er exkærester, som ikke er fædre til mine børn, jeg
> meget hellere har villet holde kontakten til. Det er nemlig
> kvaliteten ved disse mennesker fremfor deres status som
> far, der er bestemmende for det.

Det er jo lige præcis den forskel som jeg mener der er: At du er nødt til at
have en elelr anden form for kontakt med manden. Det mener jeg jo er en
væsenlig forskel. At du så samtidig godt kan have et godt forhold til ham er
vel blot endnu mere positivt for børnene. De andre har du alene valgt at
have et frohold til, ikek fordi der er noget der forpligter. Det er nok den
forskel jeg snakkede om. Og så er vi jo nok også et elelr andet sted enige.

> Jeg tror ikke, det har noget med tidspunktet at gøre.
> For mig er det noget, der gælder altid.

Har du ikke lige sagt at du gjorde det samme i tre uger, hvor du kun så
flotte solopgange? Eller hvad har jeg misforstået her?

> Jeg gør mit bedste, men jeg har jo altså en erfaring, der
> siger mig nogle ting, jeg ikke kan sidde overhørig *SSS*.
> Det håber jeg så, du kan forstå?

Jeg gør mit bedste...

Joakim

---

Joakim Lauridsen skrev i en meddelelse news:9m5f4r$dgd9$1@ID-81106.news.dfncis.de...

Hej Joakim

> Der kan også være forskel på at være der for hianden, og så ses lidt mindre
> end normalt. For naturligvis hvis en ven pludselig fik ekstraordinært brug
> for en, kunne man også sætte sit nye kæresteforhold lidt på standby, eller
> skubbe det i baggrunden, hvis det er et bedre udtryk. Det er jo netop det
> jeg prøver at sige. Man skal kunne prioritere.

Jeg tror sørme, vi er ved at nærme os hinanden *SSS*.

> > Det er ikke for mig et spørgsmål om hellere at ville være
> > sammen med dem, men om et både-og.

> OK, jeg ville anse der for normalt, at man i en kortere periode er lidt mere
> intereseret i sin nye kæreste, og måske lidt mindre intreseret end normalt i
> sine venner. Igen, for en kortere periode, ikek resten af forholdet. Ligesom
> når man kommer ud at et forhold, måske prioritere sine venner lidt højere
> end normalt.

Jeg er enig *SSS*.

> > At se lidt mindre til dem er for mig noget helt andet end at
> > sætte dem på standby, så det kan vi godt blive enige om *S*.

> Godt så. Vi er slet ikek helt uenige alligevel.

Nix.

> > Nej, men når du skriver "du", går jeg narutligvis udfra, at det
> > er mig, du mener. Så må du skrive "man", når du generaliserer.
> > Jeg vil jo gerne tro, at du kan huske, hvad lige netop JEG
> > har skrevet *SSS*.

> Ja, og det beklager jeg, jeg skal nok prøve at væe bedre til det. Indtil det
> lykkes helt, må I så gerne prøve at forstå mig uden bevidst at vilel tage
> det personligt hver gang.

Jeg prøver *S*.

> > Jeg har ingen tilfældige kammerater. Men få udvalgte venner.
> > Kammerater hørte min ungdom til.

> Ok, det er sådan du har valgt det. Jeg tror dog stadig at der er en mængde
> mennesker der har en del bekendskaber som man betragter som lidt mere end en
> tilfældig bekendt, men mindre end en nær ven. Det er naturligvis en flydende
> skala der indehodler mere end gruppe a og b.

Absolut. Jeg prioriterer bare min tid og energi sådan, at
jeg egentlig ikke har så mange bekendtskaber, men få
rigtig gode venner. Men i det sidste års tid har jeg dog fået
flere bekendtskaber, fordi jeg har en fornemmelse af, at
de vil kunne blive til gode venner.

> Jamen jeg skriver jo ike noget om at lave dig om. MEn så længe du er villig
> til at indgå nogle kompromiser, så her vi ingen problemer her. det er det
> eneste jeg har sagt. Ligesom jeg aldrig har sagt at han må forlange noget af
> dig, men at det er i orden at forvente et hensyn.

Selvfølgelig skal man tage hensyn til hinanden i et forhold.
Ligesom jeg også synes, man med rimelighed kan forlange
visse ting. Såsom, at man rydder op efter sig selv, at man
overholder aftaler, deler arbejdet osv osv. Men det er jo
også en del af det at tage hensyn. Om han slår wc-brættet
ned, er jeg til gengæld ligeglad med *GGG*.

> > Okey. I begyndelsen famler man sig jo lidt frem for at finde
> > ud af, om man nu er kærester, hvordan man skal være
> > kærester osv, så der kan jeg forstå, hvis man indimellem
> > ikke helt kan tolke hinandens signaler, fordi man ikke kender
> > hinanden så godt, og derfor kan blive lidt nervøs. Men jeg
> > opfattede det, som om du sagde, at det er forståeligt, hvis
> > man generelt er nervøs for, hvad den anden kan finde på,
> > gennem hele forholdet, selvom du ikke nævnte det med ord.

> Jamen så har du misforstået mig. For jeg snakkede aldrig om andet end en
> fase i begyndelsen. Man kan naturligvis ikek være i et forhold hvor man er
> usikker på modpartens intentioner gennem hele forholdet. Det tror jeg ikek
> i hvert fald. Jeg snakked ekun om indtil man kendte hinaden bedre end man
> gør i starten af et forhold.

Okey, så er vi gået forkert af hinanden.

> > Jeg er glad for, at du ikke spilder din tid med den slags
> > bekymringer *S*. Det ubevidste spiller en somme tider et
> > puds, hvorfor man ikke altid kan gøre for det. Men opdager
> > man det, kan man arbejde med at fordrive slige
> > uhensigtsmæssige tanker *S*.

> Jep, og første skridt i den retning er jo nok netop at finde ud af hvad for
> ubevidste føleeser der er der plager en, og sætte ord på dem. Næste skridt
> kan så være at diskutere dem med andre mennesker f.eks. her i dss.

Helt enig.

> > Okey, men det gør jeg så ikke. Jeg er meget, meget sikker
> > på min kærestes følelser for mig, da han har den vidunderlige
> > vane at fortælle mig om dem hver eneste dag *SSS*.

> JA, du er heldig, men det er jo (desværre) ikke alle mænd der gør det.

Nej, jeg har kun oplevet det med de to seneste.

> Rigtige venner tilgiver en at man begår en fejl, hvis man bare ikke gør det
> for ofte. Men naturligvis skal man ikke ignorere dem i ti år, og så komme
> tilbage grædende på knæ, når forholdet er slut. Så langt er vi enige.

Okey.

> Helt klart er der også ting man vælger ikek at vilel skubbe til side. Men sp
> er det jo også et spørgsmål om hvad man vælger at prioritere højest. Det
> giver så et ultimatum til den nye kæreste om at acceptere dit valg eller
> smutte. Groft sagt. Det jeg mener er, at hvis han ike kan acceptere lavere
> prioritet eller ligestilles med ekskæresten, så er han også i sin ret til at
> gå. Så kan I (man) så begge to bagefter være sure og synes den anden stiller
> urimelige krav, istedet for at mødes et sted imellem. der er ingen der
> vinder...

Hvis det er sådan det foregår, er der ingen, der vinder.
Men man behøver heller ikke ligestille dem i tid for at
respektere dem begge.

> Jeg tror aldrig at andres erfaringer er lige så gode og tæller lige så meget
> som ens egne. Nogle ting kan man altså kun lære selv. Men at lytte til
> andres kan måske ruste en til bedre at kunen håndtere sine egne.

Det er jo det, jeg tror.

> > > Hvis du er enig, så synes du vel også selv at der er forskel på om
> > > ekskæresten er far til dine børn, eller han ikke er?

> > Nej, det synes jeg ikke, bortset fra at lige netop ham er jeg
> > _nødt til_ at have fortsat forbindelse med, uanset om jeg
> > hellere ville være fri. Det ville jeg nemlig helst have været
> > med min ældste søns far på et tidspunkt.
> > Der er exkærester, som ikke er fædre til mine børn, jeg
> > meget hellere har villet holde kontakten til. Det er nemlig
> > kvaliteten ved disse mennesker fremfor deres status som
> > far, der er bestemmende for det.

> Det er jo lige præcis den forskel som jeg mener der er: At du er nødt til at
> have en elelr anden form for kontakt med manden. Det mener jeg jo er en
> væsenlig forskel. At du så samtidig godt kan have et godt forhold til ham er
> vel blot endnu mere positivt for børnene. De andre har du alene valgt at
> have et frohold til, ikek fordi der er noget der forpligter. Det er nok den
> forskel jeg snakkede om. Og så er vi jo nok også et elelr andet sted enige.

Igen-igen *GGG*.

> > Jeg tror ikke, det har noget med tidspunktet at gøre.
> > For mig er det noget, der gælder altid.

> Har du ikke lige sagt at du gjorde det samme i tre uger, hvor du kun så
> flotte solopgange? Eller hvad har jeg misforstået her?

Intet.
Men vi kunne gøre det, fordi vi i lige den periode ikke
havde nogen forpligtelser til anden side.

> > Jeg gør mit bedste, men jeg har jo altså en erfaring, der
> > siger mig nogle ting, jeg ikke kan sidde overhørig *SSS*.
> > Det håber jeg så, du kan forstå?

> Jeg gør mit bedste...

Bedre kan man vist ikke gøre det *SSS*.

Kælig hilsen
Hanne L

---

Hej igen Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9m48u6$kgg$1@sunsite.dk...

> Okey. I begyndelsen famler man sig jo lidt frem for at finde
> ud af, om man nu er kærester, hvordan man skal være
> kærester osv, så der kan jeg forstå, hvis man indimellem
> ikke helt kan tolke hinandens signaler, fordi man ikke kender
> hinanden så godt, og derfor kan blive lidt nervøs. Men jeg
> opfattede det, som om du sagde, at det er forståeligt, hvis
> man generelt er nervøs for, hvad den anden kan finde på,
> gennem hele forholdet, selvom du ikke nævnte det med ord.

Ok, så forstår jeg dig bedre... det her er jeg rimeligt
enig i. Det er opslidende og enerverende, hvis ens
partner i årevis lider under manglende tiltro til ens
engagement - det er også en slet skjult mistillidserklæring
vil jeg mene, det ville jeg finde "anstødeligt".

Tusinde hilsner
Søs

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9m35uj$ljo$1@sunsite.dk...

> Hvis det er med det udgangspunkt, man går ind i et nyt forhold,
> at den anden nok vil misbruge ens følelser, eller hvis man
> bruger en masse kræfter på at være nervøs hele tiden,
> skal man IMO lade være med at involvere sig på den måde
> med et andet menneske. For så er man ikke moden nok til det.

Jeg er ikke helt enig - det kan skyldes meget andet end
manglende modenhed. Men det kommer selvfølgelig an på,
hvad du mener med modenhed. Og hvordan modnes man i
øvrigt, hvis man afholder sig fra at indgå i et forhold, med den
begrundelse, at man altså er bange for at et andet menneske
skal misbruge ens følelser?

Der er jo nogle af os, mig sagde frøen, der altså har lært på
den "hårde måde", at det er _præcis_ det et andet menneske
kan gøre, og altså har gjort.

Jeg vil igen hævde, at som voksen kan man se mere nøgternt
på det, og man kan rationalisere sig ud af meget - men sådan
er det ikke, når det er børnelærdom, så opleves det som en
"sandhed"....

Jeg ville aldrig nogensinde have skullet indgå i et forhold, hvis
jeg skulle efterleve det du giver udtryk for herover. Og derfor
skulle jeg have valgt intime relationer med andre mennesker
totalt fra - og ville være afskåret fra at modnes i den forbindelse.

Jeg er stadig den dag i dag, efter så mange års efterrationalisering
og mental bearbejdning, utroligt nervøs og ræd for at mine følelser
skal blive misbrugt. Mere er jeg altså ikke modnet. Jeg kan dog
sagtens interagere med en evt. partners eks'er, fordi det falder mig
naturligt - at de er der... sådan har verden jo set ud for mig, siden
jeg var 16 år

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev i en meddelelse news:3b86a461$0$296$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Søs

> > Hvis det er med det udgangspunkt, man går ind i et nyt forhold,
> > at den anden nok vil misbruge ens følelser, eller hvis man
> > bruger en masse kræfter på at være nervøs hele tiden,
> > skal man IMO lade være med at involvere sig på den måde
> > med et andet menneske. For så er man ikke moden nok til det.

> Jeg er ikke helt enig - det kan skyldes meget andet end
> manglende modenhed. Men det kommer selvfølgelig an på,
> hvad du mener med modenhed. Og hvordan modnes man i
> øvrigt, hvis man afholder sig fra at indgå i et forhold, med den
> begrundelse, at man altså er bange for at et andet menneske
> skal misbruge ens følelser?

Det kan selvfølgelig skyldes tidligere skuffelser, som gør,
at man har mistet tilliden til, at nogen bare kan elske en
som den, man er. Og derfor får denne usikkerhed en til at
være nervøs.
Men jeg synes også, det kan være tegn på umodenhed.
Nogle, mest unge mennesker, har næsten ejerfornemmelser
overfor deres kæreste og vil allerhelst bestemme, hvem
han/hun må snakke med og omgås. Og ser utroskab, hver
gang han/hun smiler til en anden. Og det mener jeg er
tegn på umodenhed.
Man kan jo ikke eje et andet menneske og burde se det
som en kvalitet, at dette menneske er i stand til at indgå i
relationer med andre.

> Der er jo nogle af os, mig sagde frøen, der altså har lært på
> den "hårde måde", at det er _præcis_ det et andet menneske
> kan gøre, og altså har gjort.

Ja, det har jeg forstået

> Jeg vil igen hævde, at som voksen kan man se mere nøgternt
> på det, og man kan rationalisere sig ud af meget - men sådan
> er det ikke, når det er børnelærdom, så opleves det som en
> "sandhed"....

Og en sådan "sandhed" er nok svær at sætte sig udover,
hvis det er sket ofte nok. Det kan være svært at finde tilliden.

> Jeg ville aldrig nogensinde have skullet indgå i et forhold, hvis
> jeg skulle efterleve det du giver udtryk for herover. Og derfor
> skulle jeg have valgt intime relationer med andre mennesker
> totalt fra - og ville være afskåret fra at modnes i den forbindelse.

Det mener jeg så heller ikke, man skal lade være med.
Men jeg kan heller ikke komme med opskriften på, hvordan
man sætter sig udover de følelser, der næsten er blevet
grundlæggende hos en. Kun synes, det er meget trist at
tænke på, at nogen må slås så meget med det i stedet for
"bare" at kunne glædes over sin nye kæreste.

Jeg har det ikke selv sådan i begyndelsen af et forhold,
men kender udmærket følelsen fra senere i forholdet,
hvor kæresten har gjort noget, der har medført, at jeg har
mistet tilliden til ham. Og ved, hvor svær denne tillid er at
bygge op igen, så mistroen ikke kommer snigende igen.

> Jeg er stadig den dag i dag, efter så mange års efterrationalisering
> og mental bearbejdning, utroligt nervøs og ræd for at mine følelser
> skal blive misbrugt. Mere er jeg altså ikke modnet. Jeg kan dog
> sagtens interagere med en evt. partners eks'er, fordi det falder mig
> naturligt - at de er der... sådan har verden jo set ud for mig, siden
> jeg var 16 år

Jeg kan sagtens forstå din angst, og håber, du møder en
mand, der gør den til skamme. En mand, som har
kærligheden og tålmodigheden til at bære den, indtil du føler
dig tryg nok ved ham.

Det, at du ikke har det på samme måde med evt. eks´er,
siger dig vel også, at du er på vej?

Kærlig hilsen
Hanne L

---

Hej Hanne :0)

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:9md7qg$m4t$1@sunsite.dk...

> Og det mener jeg er
> tegn på umodenhed.
> Man kan jo ikke eje et andet menneske og burde se det
> som en kvalitet, at dette menneske er i stand til at indgå i
> relationer med andre.

Jeg er enig i, at det også kan forholde sig sådan - jeg
ville bare gerne lige have den anden side af det med.

> Og en sådan "sandhed" er nok svær at sætte sig udover,
> hvis det er sket ofte nok. Det kan være svært at finde tilliden.

Netop, og det behøver jo ikke være manglende vilje - blot
manglende evne. Det er noget værre juks :-/

> Det mener jeg så heller ikke, man skal lade være med.
> Men jeg kan heller ikke komme med opskriften på, hvordan
> man sætter sig udover de følelser, der næsten er blevet
> grundlæggende hos en. Kun synes, det er meget trist at
> tænke på, at nogen må slås så meget med det i stedet for
> "bare" at kunne glædes over sin nye kæreste.

Det er da også noget værre lort på mange, rigtigt mange
måder. På gode dage mærkes det heldigvis næsten slet
ikke - på dårlige dage forstærkes alt af denne bagvedlig-
gende "grundopfattelse", og så bliver det pludselig svært
at "være", og næsten umuligt at "være" i et så tæt forhold
til et andet menneske.

Men altså alle har vel deres at bære på, det her er så bare
mit - og jeg synes, at jeg gradvist bliver bedre og bedre
til at bære, det som blev tildelt mig.

> bygge op igen, så mistroen ikke kommer snigende igen.

Åh, mistro er som en sort satan i ens indre, æder sig vej
gennem hjertet og formørker sindet.

> Jeg kan sagtens forstå din angst, og håber, du møder en
> mand, der gør den til skamme. En mand, som har
> kærligheden og tålmodigheden til at bære den, indtil du føler
> dig tryg nok ved ham.

Eller som kan leve med en viden om, at jeg har mine dæmoner
at slås med, og at mine indre kampe ikke definere hvem og
hvad han er - heller ikke når han rammes af min evt. mistro,
tvivl, uretfærdigheder osv.

> Det, at du ikke har det på samme måde med evt. eks´er,
> siger dig vel også, at du er på vej?

Vejen går stedse fremad - jeg bryder og har brudt mange
grænser i mit liv, revet mange barriere ned og betrådt et
utal af ukendte stier - jeg er blevet mere tryg ved min
utryghed - mere sikker i min usikkerhed...

Som Freud sagde det så smukt til Wilhelm Fliess, 1900:
"Jeg er ikke andet end en Conquistador, en eventyrer, om du
vil oversætte det, med en eventyrers nysgerrighed, dristighed
og sejhed."

Tusinde hilsner
Søs