|
| Phil1 Fra : MartiN |
Dato : 13-08-01 21:12 |
|
Vidal skrev...
>> "Jeg har hørt, Sai Babas yndlingssang er
>> 'Blue Suede Shoe':"
Christina svarede (Subj.re:Sai Baba, d.11.08.01; kl.15.42):
>"Tak, Villy! Det var simpelthen dagens bedste grin!"
Ja, så er man igen tabt bag en vogn... Der er mange gåder for de
uindviede. Vi fører ellers alt fra "Guruer i små Sko" til "Troldmænd i
Fåreskind." Så kig jer lidt omkring i fjendeland...
< Vi kan ikke gå på vandet" synger Bamse -"men vi kan så meget
andet!" Ingen jantelov; ingen komplekser af nogen art, bare lige ud af
landevejen. Og så kommer en anden væltende ind, som en hund i et spil
kugler, med et imponerende kristuskompleks om halsen: "Hvem tilhører
den køter?"
< Jeg sad i Amman og lyttede til min husværts afsløring af
hændelser, som hans familie i New Delhi kunne bevidne. Sai havde
helbredt hans søn, der var opgivet af lægerne -hvilket jo havde gjort
dybt indtryk. Det var dog hans historie om en hund, jeg kom i tanker
om:
< En kvindelig bekendt af min indiske ven havde gjort en årlig
tradition ud af at overbringe Sai Baba nogen eksempler på sin
bagekunst. Da tiden er inde til et besøg i Fredens Have stiller hun et
fad med småkager til afkøling på trappestenen udenfor sit hus. Og hvad
sker der?..
< Ja, som hun kunne have sagt sig selv: Der kommer en hund og
tømmmer fadet. Men afrejsen kan dårligt udsættes. Idet den rare dame
står overfor sin guru, siger han: "Tak for kagerne!" Hvad i dét
øjeblik måtte passere igennem hendes afmægtige sind, skal jeg ikke
kunne sige. Men vi kan jo tænke hver sit.
< Som det dyr, hunden unægtelig er, får den til tider et usselt
ry. "Hunden vender sig til sit eget spy" siger apostlen Peter et sted.
Heller ikke dét kan ganske afvises: Kommer den udenfor hørevidde af
sin herres røst og rækværket om hans enemærker, degenererer den snart
i forstemmende grad til noget af et bæst.
< At lytte til eventyr som ovenstående kommer der intet ud af,
hvis al overvejelse går ud på om det nu også kan være sket i
virkeligheden. Skeptikeren vil endog kunne hævde: "Han var vel bare så
høflig.".. Fra en dogmatisk synsvinkel må der enten være tale om fri
fantasi -eller en tilfældighed.
< Hvad angår sidstnævnte, kategorien af tilfældigheder, synes
den for de kloges vedkommende at omfatte intet mindre end universet
som helhed. Ja, fra dén overbevisning og så til at påstå, man har
opfundet det, er der vel ikke så langt. Et andet vidne til Sai Babas i
egne øjne 'naturlige evner' udtrykker det således:
< "Når vi bruger ord som tilfældigheder eller mirakler skyldes
det manglende indsigt i kausaliteten -dvs. hvilken lov om årsag og
virkning, der gør sig gældene." Hvad moralen angår kan også flere lag
tages i betragtning. Det ene handler om en vis mands beskedenhed:
Hunden var mere sulten end herren.
< Et andet er ej mindre sandsynligt: Han ville fortælle kvinden
et eller andet som for eksempel, at hun ikke skulle kaste sko efter de
små hunde mere. Og endelig, at hendes omsorg for hans velbefindende
kanske var en smule malplaceret... Fantasien fejler ikke noget! Med
tak for tålmodigheden og
--
Mvh, Martin. -:)
| |
Vidal (14-08-2001)
| Kommentar Fra : Vidal |
Dato : 14-08-01 20:32 |
|
"MartiN" <paw@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:3b782ebb.15685620@News.tele.dk...
> Vidal skrev...
> >> "Jeg har hørt, Sai Babas yndlingssang er
> >> 'Blue Suede Shoe':"
> Christina svarede (Subj.re:Sai Baba, d.11.08.01; kl.15.42):
> >"Tak, Villy! Det var simpelthen dagens bedste grin!"
>
> Ja, så er man igen tabt bag en vogn... Der er mange gåder for de
> uindviede. Vi fører ellers alt fra "Guruer i små Sko" til "Troldmænd i
> Fåreskind." Så kig jer lidt omkring i fjendeland...
Sai Baba... Er det ikke ham, man giver penge,
og så får man til gengæld en lille klat aske?
Venlig hilsen
Villy Dalsgaard
(Jeg tror ikke resten af gruppen gider beskæftige
sig med ham, så diskussionen, hvis det er en
diskussion, må nok føres i et andet forum)
| |
MartiN (16-08-2001)
| Kommentar Fra : MartiN |
Dato : 16-08-01 01:32 |
|
On Tue, 14 Aug 2001 21:32, "Vidal" wrote:
>(Jeg tror ikke resten af gruppen gider beskæftige
>sig med ham, så diskussionen, hvis det er en
>diskussion, må nok føres i et andet forum)
>
Hermed en tak både for venligheden og påmindelsen om, at nogen er ude
med raslebøssen. Men hvad går det så til? I tilfældet her:
Ikke det rene vand. Ikke blot skæg og ballade. Men proportionsløs,
uvederhæftig nedrakning af værste skuffe.
Det kan gerne være, du har ret ovenstående bemærkning.
Dog er det helt andre sager, vi taler om
når det kommer til stykket.
| |
|
|