On Sun, 12 Aug 2001 09:18:54 +0200, "Bodil Grove Christensen"
<grovebgc@post8.tele.dk> wrote:
>Helt utroligt, men jeg er enig med Aagaard!
>
>"Jeg husker en lang artikelserie i vort kirkeblad (:::)
>Faktisk en opfordring til accept og tolerance, hvad
>der bestemt godt kan bruges i dagens Danmark."
>
Hvorledes utroligt?..
Han gjorde vel et heftigt, men lidet nuanceret nummer ud af ungdommens
interesse for østens vise mænd og deres lære.
Accept og tolerance, ja.
Men hvad angår den politisk korrekte strategi, kan vi også have brug
for lidt sund skepsis.
"Enhver sag kan ses fra tre sider" lyder et jødisk ordsprog.
Jeg hentyder ikke til et valg imellem Glistrup, Abraham og Vorherre.
Ingen sammenligning, tak! Men jeg vil gerne slå et slag for
anerkendelsen af den store forskel på Gud og menneskers dømmekraft:
Dåre kan vie sit værk til Gud, men dog ej bie på herrens bud.
Man går fremdeles og med imponerende selvtilfredshed Vorherre i
bedene. Men hvad bevirker det, at kendskab til Gud er en mangelvare i
ledende kredse? Og menneskekundskab i videre forstand: Emnet rager jo
ikke ud over åndsvidenskabens arbejdsfelt. Lad os anskue sagen på
baggrund af et par skriftsteder...
"Så siger Herren: "Fordi du lod gå den mand, som stod til forbandelse,
skal du svare for hans liv med dit eget og for hans folk med dit eget
folk!"" Hvor meget forlanges der ikke af en sand Guds tjener?
Et andet eksempel: Den palæstinensiske kvinde henvender sig råbende
til Jesus: "Herre, Davids søn!" og beder ham kurere sin datter som
angivelig er plaget af en ond ånd, hvortil han intet svarer.
Hans disciple føler sig åbenbart ilde berørt og foreslår ham at sende
hende bort, hvilket han gengælder således: "Jeg er kun overbragt de
fortabte får af Israels hus." Men udslagsgivende bliver kvindens
konstatering af det forhold, at små hunde æder de smuler som falder
fra deres herrers bord... Har det så noget med visdom at gøre?
Kjell Johnsen drager den rette konklusion, d.13.08.01; kl.18.31:
>"Hjelpen, dvs. misjonen, (til jødene) skjer altså nødvendigvis ikke
>fordi man har noen sympati mot dem og >deres skjebne, men kun på
>Guds befaling som et ledd i hans plan med historien."
Det er et spørgsmål om hvem, der fastlægger verdensordenen... Guds
retfærdighed er vel næppe logik for perlehøns: Efter på mirakuløs vis
at have udfriet jøderne af 'trællehuset'(Ægypten) er han lige ved at
udslette dem alle som een i vrede over deres morskab med en guldkalv.
Det er på et hængende hår, Moses går i forbøn for dem!
Hvad enhver kan lære derved er at lære verden være i fred.
--
Mvh, Martin. -:)
|