/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Bag kristendommen - Apostlenes Gerninger o~
Fra : Cyril Malka


Dato : 09-10-11 11:45

Bag kristendommen
=================
Historien om Jesus er meget ældre end kristendommen. Den har eksisteret
flere århundrede før evangelierne og kom oprindeligt fra Egypten. Fra
Egypten blev den importeret til Grækenland og derfra til Israel. Den
første til at importere den nye filosofi på disse kanter var Paulus,
som var gnostisker. Vi gennemgår teksterne og sammenligner dem med
ældre tekster, historiske kendsgerninger og anden litteratur.
Apostlenes Gerninger og historiske fakta
=========================================
Vi forsøgte at finde beviser og kendsgerninger for Jesus' eksistens i
historiske skrifter såvel som i evangelierne, og det er ikke ligefrem
lykkedes. (se: Den historiske Jesus =>
<http://www.nytestamente.org/tekst/Den_historiske_Jesus>)
Vi skal nok gå videre med det og se på resten af de græske skrifter,
altså Apostlenes Gerninger og Paulus' breve samt Åbenbaringen. Disse
breve fortæller os mest om apostlene. Måske kan man derigennem bevise,
at Jesus har levet?
Evangelierne fortæller os kun meget lidt om de 12 apostle ud over deres
navne, og endda her er der ikke enighed. I Markus, Matthæus og Lukas er
disciplene Peter, Jakob og Johannes dem, der står Jesus nærmest. Men i
Johannes-evangeliet spiller Peter kun en lille rolle og disciplene
Jakob og Johannes nævnes end ikke engang.
Johannes 21 omtaler Zebedæussønnerne, men nævner dem ikke som Jakob og
Johannes. Derudover betragtes kapitel 21 i dag af de fleste forskere
som en senere tilføjelse til Johannes-evangeliet, som højst sandsynligt
sluttede ved kapitel 20 (1)
Til gengæld omtales disciplene Nathanael og Nicodemus, som man ikke
hører om i de tre andre evangelier.
Derudover er listen over disciplene yders underligt sat op i Markus og
Matthæus, hvorfor mange forskere mener, at det var antallet af
disciple, som oprindeligt var vigtigt, og ikke deres navne.
Johannes-evangeliet giver end ikke listen over navnene. I kapitel 6 får
vi at vide at der var "mange" disciple, som lige pludseligt, få vers
senere, bliver til "de tolv".
Det traditionelle syn på det er, at efter opstandelsen spillede de tolv
disciple en vigtig rolle i at etablere kirken. Deres gerninger er
nedskrevet i Apostlenes Gerninger.
På trods af det, og på trods af de tolvs store vigtighed, fortæller
forfatteren til Apostlenes Gerninger os intet om ni af de tolv, ud over
deres navne.
Af de tolv koncentrerer vedkommende sig kun om Peter. Men endda Peter
bliver ikke nævnt efter kapitel 15, og vi kan kun læse om Paulus, som
ud over ikke at være en af de tolv end ikke har mødt Jesus. (2)
Apostlenes Gerninger er ikke ligefrem tillidsvækkende som historisk
optegnelse. Som en kristen oversætter til de græske skrifter har
indrømmet, er det mere en slags "tankstations paperback". (3) Det er
proppet med små fantasier og eventyr.
For eksempel hører vi om en kristen, Anasias, som har solgt en ejendom
og kun gav lidt af pengene fra salget til apostlene og selv beholdt
resten. Når Peter konfronterer ham med sandheden, falder manden død om.
Det ser ikke ud til at påvirke Peter den mindste smule og, tre timer
efter, gentager han samme trick med den stakkels mands kone! NÃ¥r han
siger til hende: "Hør, der lyder fodtrin uden for døren af dem, der har
begravet din mand; de skal også bære dig ud.", slam! så "i samme
øjeblik faldt hun om for hans fødder og udåndede". Ikke overraskende at
"hele menigheden og alle, som hørte det, blev grebet af stor frygt.".
(ApG. 5:1-11)
Peter kan få uærlige spekulanter til at falde døde om lige på stedet,
men dette er intet. Ifølge Apostlenes Gerninger kan Filip "teleportere"
sig selv fra et sted til et andet. Han dukker op for at døbe en hofmand
et sted for derefter at forsvinde og lige med det samme dukke op igen i
en anden by. (ApG. 8:39-40)
Ikke at forglemme den bizarre historie om Peter og den gigantiske dug:
"Den næste dag, da de var undervejs og nærmede sig byen, gik Peter ved
den sjette time op på taget for at bede. Da blev han sulten og ville
have noget at spise. Mens man tilberedte det, faldt han i henrykkelse,
og han så himlen åben og noget komme ned, som lignede en stor dug, der
ved de fire hjørner blev sænket ned på jorden. I den var der alle slags
af jordens firbenede dyr og krybdyr og af himlens fugle. Og en røst lød
til ham: »Rejs dig, Peter, slagt og spis!« Men Peter svarede: »Ikke
tale om, Herre, for jeg har aldrig spist noget som helst vanhelligt og
urent.« Så lød røsten igen til ham, for anden gang: »Hvad Gud har
erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt.« Dette skete tre gange,
og straks efter blev det hele taget op til himlen." (ApG. 10:9-16).
Vi kan roligt gå ud fra, at vi ikke taler om fakta her.
Derudover er Apostlenes Gerninger ikke skrevet af én person, som det
påstås at være. I kapitel 16 ændres fortællerpersonen fra tredjeperson
til første person. Dette skift er noget, vi kan se hele bogen igennem.
(4)
Altså lige som Evangelierne er Apostlenes Gerninger et "klippe-klistreværk".
Dette forklarer, hvorfor det har en del indbyrdes modsigelser.
For eksempel i kapitel 9 får vi at vide at Paulus får et syn af lys og
hørte en guddommelig stemme på vej til Damaskus. Dog, hans medrejsende
kunne høre stemmen, men kunne ikke se noget: "Hans rejseledsagere stod
målløse; nok hørte de røsten, men de så ingen" (ApG. 9:7).
Besynderligt nok, når Paulus fortæller om denne oplevelse i kapitel 21,
siger han det omvendte: "Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke
røsten, der talte til mig. (ApG. 22:9).
Apostlenes Gerninger modsiger også Paulus i sit Galaterbrev. Ifølge
Apostlenes Gerninger fik han dette syn da han var på vej til Damaskus,
idet han påstås at søge efter en discipel, som hedder Ananias, i
Damaskus. Så går han til Jerusalem, hvor Barnabas præsenterer ham til
apostlene. I Templet i Jerusalem får han et andet syn om Jesus og får
sit kald om at prædike. (ApG. kapitel 9).
Dog er dette ganske forskelligt fra Paulus' egen fortælling, i hvilken
han overhovedet ikke omtaler Ananias, men fortæller, at han var på vej
til Arabien og intet havde at gøre med de kristne i Jerusalem, før tre
Ã¥r efter han blev konverteret. (Gal. 1:13-21)
Flere gange føler Paulus sig nødsaget til at slå fast "jeg tager Gud
til vidne på, at hvad jeg skriver her, ikke er løgn!" (fx Gal. 1:20)
.... Så når der er så kraftige modsigelser, hvem lyver?
På lige præcis samme måde, som Markus fejlcitererer de hebraiske
skrifter flittigt i Apostlenes Gerninger, er det tydeligt, at de
citater, apostlene bruger, er milevidt fra det, der står i skrifterne
(jf. ApG.15:13-41).
Det ville være underligt, hvis sådanne fejlciteringer kunne imponere
jøderne i Jerusalem.
Blot disse årsager er grund til, at forskere ikke antager Apostlenes
Gerninger som et historisk værk om Jerusalems kirke. (5)
Historisk set er Apostlenes Gerninger også skrevet meget, meget længere
efter, disse handlinger påstås at være sket.
Apostlenes Gerninger blev betragtet som hellig skrift af Irenæus og
Tertullian, som levede sidst i det andet århundrede.
Men Justin Martyr, som levede en generation tidligere, viser intet
kendskab til denne bog. (6) Den er ikke citeret før 177 evt. og kan
derfor ikke betragtes som en fortælling fra samlevende personer, som
den påstås at være. Den er højst sandsynligt skrevet et sted mellem 150
evt. og 177 evt. (7).
Der var rent faktisk mange forskellige skrifter, som fortalte om
disciplenes gerninger i de tidlige kristnes tid, men dengang betragtede
ingen disse fortællinger som værende historiske dokumenter. (8) Hvorfor
skulle man så den dag i dag være mindre skeptisk?
Skal dette værk nu pludseligt betragtes som historisk dokument, fordi
den romerske kirkes autoritet bestemte sig for at inkludere det i sit
"Ny Testamente"?
De skrifter, som fortalte om Johannes', Peters, Pauls og Thomas'
fantastiske gerninger blev forbudt og blev af Pave Leo den Store
betragtet som farlige hedningeløgne. (9)
Den eneste årsag for hvilken Apostlenes Gerninger blev skånet var
ganske enkelt, at i modsætning til de andre fortællinger, fulgte den
den katolske kirkes linje.
SÃ¥ meget for Apostlenes Gerninger ... Tilbage har vi kun Paulus' breve
.... MÃ¥ske kan vi finde lidt historisk i dem?
Det ser vi på i en senere tekst (Cyril Malka).
====
Noter
(1) Kirkefaderen Tertullian skrev: "Og derfor konkluderer dette
evangeliet med at disse ting blev skrevet så I kan tro, det, der står,
at Jesus er søn af Gud", hvilket beskriver slutningen af kapitel 20,
ikke 21.
Tvivlen bestyrkes af, at skrivestilen for dette kapitel er anderledes
end i det øvrige evangelium. Stilmæssigt ligner den mere Lukas' end
Johannes'. De sidste to vers menes at være en tilføjelse til
tilføjelsen, idet forfatteren af dette evangelium oven i købet omtales
i 3. person, som en slags "øjenvidneberetning". Dette menes at skulle
bruges, hvis der opstod tvivlspørgsmål mellem evangelierne for at give
Johannes ret.
(2) Den inkonsistens i optælling og brugen af de 12 er klarlagt og
analyseret på tydeligvis i "Did Jesus Exist" (G.A. Wells – 1975),
kap. 5 "The Twelve".
(3) The Unvarnished New Testament (A. Gaus – 1991) s. 217.
(4) ApG. 16:4, 6, 10 og 11. Fortællingen af kapitlerne 27 og 28 svinger
også voldsomt fra tredje til første personsfortællling.
(5) Did Jesus Exist (G.A. Wells – 1975) s. 125.
(6) Justin gør ligeledes kun lidt brug af Johannes-evangeliet,
sandsynligvis fordi på det tidspunkt var det stadig betragtet som
gnostisk skrift. (Fragment of a Faith Forgotten - G.R.S. Mead (1906),
s. 164). Se også G. Stanton (Gospel Truth – 1995) s. 103.
(7) Heretics (G. Lüdemann – 1995), s. 196.
(8) Se W. Barnstone (The Other Bible – 1984), xi, The Apocryphal Acts
of the Apostles, The Acts of John, The Acts of Peter, The Acts of Paul,
The Acts of Andrew, The Acts of Thomas. Samt også: J.M. Robinson (The
Nag Hammadi Library – 1978): The Acts of Peter and the Twelve Apostles.
(9) The Other Bible (W. Barnstone – 1984), s. 411.
--
Venligst,
Cyril
Det Nye Testamente - Fortæller man alt? => http://www.nytestamente.org


 
 
Lyrik (09-10-2011)
Kommentar
Fra : Lyrik


Dato : 09-10-11 19:47

Den 09/10/11 12.45, Cyril Malka skrev:
> Bag kristendommen

cut!
,,,,,,,,,,,,,,,,

Ikke underligt fremfører Antikrist at Jesus ikke har eksisteret. Hans
apostle har heller ikke eksisteret og Apostlenes gerninger har aldrig
fundet sted.

Jesus er måske snarere "Horus-barnet" fra det Gamle Ægypten? Uheldigvis
for Antikrist blev Jerusalem og jødernes tempel ødelagt i år 70 som
følge af Jesu profeti!
Lige præcis i år 70 på lige præcis det tidspunkt Jesu disciple levede og
kunne bevidne Jesu profeti!

At jødernes tempel blev knust var en følge af deres frafald fra Gud.
Templer bliver ødelagt når deres Gud ikke længere er med i det og
beskytter tilbederne!

Jøderne har stadigvæk ikke noget tempel. De har derfor siden år 70 efter
Vor Herre ikke udført nogen Gudstjeneste!

Medens Gud har ladet de kristne arve jorden, har han udsat farisæerne
for alle de plager og forsmædelser som tænkes kan.

Og så sidder der en farisæer på en kristendomsgruppe og samler mere
gloende kul på sit eget hoved ved at fornægte Guds søn!


Yo! Tumpe!

Jens

KL (09-10-2011)
Kommentar
Fra : KL


Dato : 09-10-11 20:50


--------------------------------------------------
From: "Cyril Malka" <malka@nytestamente.org>
Sent: Sunday, October 09, 2011 12:45 PM
Newsgroups: dk.livssyn.kristendom
Subject: Bag kristendommen - Apostlenes Gerninger og historiske fakta

> Bag kristendommen
> =================
> Historien om Jesus er meget ældre end kristendommen. Den har eksisteret flere
> århundrede før evangelierne og kom
>
Du skal nok betydelig længere tilbage...

John 8
56 Your father Abraham rejoiced to see my day: and he saw it, and was glad.
57 Then said the Jews unto him, Thou art not yet fifty years old, and hast thou
seen Abraham?
58 Jesus said unto them, Verily, verily, I say unto you, Before Abraham was, I
am.
59 Then took they up stones to cast at him: but Jesus hid himself, and went out
of the temple, going through the midst of them, and so passed by.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste