---

C. H. Spurgeon's
Morgen og aften

Januar

01/31/PM

'Og Ahima'az løb ad Vejen gennem Jordanegnen og nåede frem før
Etiopieren.' - 2 Samuel 18:23

At løbe er ikke alt, det er meget i den måde vi vælger: en hurtig fod over
bakken og ned i dalen vil ikke holde skridt med en langsommere rejsende på
plan grund. Hvordan er det med min åndelige rejse, arbejder jeg op af bakke
i mine egne gerninger og ned til slugten af min egen ydmygelser og fortsæt,
eller løber jeg på den plane grund af "tro og liv"? Hvor velsignet er det at
vente på Herren i tro! Sjælen løber uden træthed, og vandre uden at besvime,
ved troens vej.

Kristus Jesus er livets vej, og han er den jævne vej, en behagelig vej, en
vej passende for skælvende fødder og svage knæ af rystende syndere: er jeg
fundet på denne vej, eller jager jeg efter en anden sti så som præstelæredom
eller en metafysisk vej må love mig? Jeg læste om den hellige vej, at den
vandrende mand, omend en tåbe, skulle ikke fejle deri; har jeg været udfriet
fra stolte tanker og blevet bragt som et lille barn til at hvile i Jesu
kærlighed og blod? Hvis så, ved Guds nåde skal jeg løbe fra den stærkeste
løber som vælger en anden sti. Denne sandhed må jeg huske til min egen
profit i mine daglige bekymringer og behov. Det vil være min viseste retning
at gå med det samme til min Gud, og ikke at vandre i rundkreds til denne ven
eller en anden.

Han kender mine behov og kan indfri dem, til hvem skulle jeg begive til om
andre til ham selv ved direkte bøns forespørgsel, og det klare argument af
løftet. "Ligefremad gør den bedste løber." Jeg vil ikke rådslå med tjenere,
men haste til deres Herre.

Ved at læse denne passage, slår det mig at hvis mennesker kappes med
hinnanden i almindelige sager, og en løber fra den anden, så burde jeg være
løbe med sådan en ihærdighed at jeg må opnå det. Herre, hjælp mig at binde
op om mine sinds tanker, og at jeg må presse fremad indtil jeg når prisens
mål af min høje kaldelse af Gud i Kristus Jesus.