Hej i gruppen,
Scenariet er følgende:
Køber januar 2010 en brugt Mondeo, som er indregistreret første gang i marts 2009.
Den udviklede for ca. tre uger siden en mislyd (hyletone), som stiger og falder i toneleje i sammenhæng med motoromdrejningerne. Mislyden er der konstant, men klart størst ved fuldt ratudslag.
Ifm. udbedring af en forsikringsskade, får jeg værkstedet til at undersøge hvad det kan være. De mener det er servopumpen, der er stået af og skal skiftes.
Spørgsmål nr. 1: Lyder det sandsynligt? Burde styringen af bilen i så fald ikke være noget trægere?
Spørgsmål nr. 2 (det vigtigste): Jeg har selvfølgelig kontaktet forhandleren af bilen, da jeg er inden for den sædvanlige lovbestemte 2-årige reklamationsperiode. Han spiser mig lidt af med begreber som Fords 2-årige garanti som jo er gældende fra 1. indregistrering. Denne garanti er naturligvis udløbet. Derudover nævner han 6-måneders brugtvognsgaranti som vi selvfølgelig også er på den anden side af.
Jeg prøver at godtgøre at pumpen skal skiftes jvf. reklamationsretten, men han er selvsagt ikke helt enig.
Hvad mener I? Skal en defekt servopumpe på en 2½ år gammel Mondeo skiftes uden beregning 1½ år efter købet?
Spørgsmål nr. 3: Hvis jeg meget mod forventning ikke får fuld opbakning herinde fra
, hvor kan man så finde en servopumpe til en Mondeo billigere end de 5800 kr. som Ford vil have for at skifte den?
Hilsen Tue