Cykelsmeden wrote:
> Den 19-04-2011 10:51, Erik Olsen skrev:
>> Det bliver om to til fem år afhængigt af hvordan listerne er
>> beskyttet.
>
> og med udskiftning af vinduets bundramme tilfølge, afh. af
> luftspalter.
> dårlig ide!
Hvad er en dårlig ide? Jeg er ikke nødvendigvis uenig med dig, men du
formulerer dig uklart.
Lidt om vores eget vinduesprojekt:
Vi har boet i vores nuværende hus i nu 10½ år. Efter godt 2½ år
renoverede jeg husets vinduer udvendigt. Et par små vinduer fik
udskiftet termoruden og i et lille vindue blev termoruden med kulørt
glas flyttet til et tilsvarende i kælderen. Alle vinduer fik udskiftet
bundglaslisten af træ med alumuniumsglaslister, og sideglaslisterne blev
afkortet ca. 5 mm over alubundlisten. Herved kan der ikke suges fugt op
i sideglaslisterne, og enderne kan træbeskyttes effektivt.
Alle bundfalse og glaslister af træ blev renset og behandlet med
base-træbeskyttelse (terpentinfortyndbar) til udvendig brug og dernæst
efter grundig tørring dækkende træbeskyttelse (vandfortyndbar) så godt
det lod sig gøre inden montering af de nye bundglaslister. Hvor
termoruderne var blevet skiftet eller byttet rundt (små vinduer), blev
monteret nye glaslister som blev behandlet med træbeskyttelse efter
samme opskrift efter tilpasning og inden montering. Efterfølgende blev
rammer og karme behandlet tilsvarende med træbeskyttelse.
En af de store fordele ved at benytte bundglaslister af aluminium er at
konstruktionen sikrer at mellemrummet mellem glaslisten og bundfalsen er
grundigt ventileret, derved beskyttes bundfalsen bedre mod fugt og råd.
Det er i reglen ikke tilfældet hvis man benytter bundglaslister af træ.
Den udvendige træbeskyttelse er nu efter ca. otte år stadig hel og pæn.
Et par steder i de nederste hjørner var bundfalsene på nogle store
vinduer med faste rammer lidt møre pga. fugt og manglende vedligehold,
det er absolut områder man skal være særligt opmærksom på, men jeg
forventer at have udsat reparation eller fornyelse med den omtalte
behandling.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
Don't work harder, just work smarter
http://www.modelbaneteknik.dk/