Karl Erik Christensen wrote:
> Jeg synes også at markedet for kabinettet til uITX er lidt forvirrende.
> Kan et mITX kabinet også bruges til et uITX bundkort? Hvilket kabinet
> har du brugt?
Et mini-ITX (mITX) bundkort kan være i et micro-ATX (uATX) kabinet, eller
et ATX kabinet for den sags skyld. Der er fuld kompatibilitet nedad.
Valg af mITX kabinet afhænger af hvad der skal være plads til af diske og
eventuelt indstikskort. Alle mITX kabinetter kan tage en 2.5" disk, men
hvis der skal være plads til 3.5" disk eller et PCI(e) kort, er udvalget
mindre.
Jeg kan personligt godt lide kabinetter som Morex T3500
<
http://www.silentpcreview.com/article1010-page2.html>
hvor der er lufthuller i toppen, og hvor harddisken er placeret under
bundkortet. I et passivt kølet mini-ITX system (specielt med Atom, en
lille radiator, og på D510MO er NM10 chipsettet endnu værre) vil der være
en del varme som stiger opad, og hvis harddisken er placeret over
bundkortet, rammer denne varme harddisken.
Jeg bruger dette koncept i min homeserver med et moddet Morex 6600
kabinet (bemærk lufthullerne i toppen)
<
http://www.morex.com.tw/products/productdetail.php?fd_id=127>
Bundkortet (nu et D510MO, tidligere et VIA C7 EN12000EG fanless) sidder i
den øverste tredjedel, og diskene er placeret i den nederste del (i mit
tilfælde en 3.5" 2TB 5400rpm WDC Caviar Green til data, og en lille SSD
til systempartitionen). Kabinettet kom med en ATX PSU, som jeg pillede ud
da jeg bruger picoPSU, og så er der mere plads (og luft) i den nederste
region. Det fungerer glimrende.
Dog er min testperiode med Atom og D510MO kun fra start-oktober 2010 til
i dag, så jeg skylder en opdatering af denne tråd hvis mit D510MO
overlever sommervarmen
<
http://www.version2.dk/artikel/17314-intel-d510mo-hot-or-not>
--
Jesper Lund