Den 08-05-2011 21:41, Niels skrev:
> Jeg skal en tur til Skotland i midten af Juni.
> Er der rigeligt med Vandrehjem og Bed and breakfast i landet, så man ikke
> behøver at booke hjemmefra ?
> Er Skotterne gået over til euro eller bruger de stadig pund ?
>
Vi var i Skotland for nogle år siden ca. på samme årstid og havde kun
bestilt de første nætter i Edinburgh hjemmefra.
Generelt virker det ikke svært at finde overnatning, og vi fandt en B&B
i Glencoe og to skønne hoteller i hhv Dingwall og Blair Athol.
Men der er undtagelser. Da vi kom fra Glencoe til Inverness (Skotlands
Herning) og omegn, var næsten alt optaget og kun nogle få meget nærige
steder tilbage, fordi der foregik et eller andet i Inverness, der trak
mange mennesker til. Vi oplevede altså vaskeægte nærige skotter. F.eks.
i en lille by et stort familieværelse i en B&B, men der kunne ikke gives
nogen rabat til os to, for klokken var jo kun 16 og tænk nu, hvis der
kom en stor familie forbi senere! Men netop derfor endte vi jo med at
finde det skønne hotel med de skæve gulve i Dingwall.
Orkney er et besøg værd.
God tur!
vh
Bjarne