Hej.
Jeg vil gerne rejse spørgsmålet om hvordan fællesskabet i menigheden
fungerer, og om vi som kristne bevidst eller ubevidst behandler, accepterer,
eller kasserer hinanden som mennesker udfra social status.
Jeg kan kun tale for mig selv. Som psykisk syg har jeg ofte i menigheden
stødt på en tavs frasortering. Specielt har det været vanskeligt for mig i
mødet med det andet køn, da jeg i en periode bad meget for at jeg måtte
finde en hustru, men det at jeg var førtidspensionist og mine mange mangler
og svagheder i sociale sammenhænge, gjorde at jeg blev siet fra, men på en
pæn måde.
Hvad mener jeg så med social status ? Jo, jeg taler om sådanne ting som har
man arbejde ? fungere man godt sammen med andre socialt ? hvordan er ens
økonomi ? osv. Alle disse ting kan enten være gode eller mindre gode og
appellere mere eller mindre til en kvinde.
De første kristne kendte til problemet med at man behandlede mennesker udfra
social status - ellers ville Jakob næppe advare imod det når han skrev :
"For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og
med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset
tøj, og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger: »Vær
så god, her sidder du godt,« men siger til den fattige: »Du kan stå dér
eller sætte dig her på gulvet,« er I så ikke i modstrid med jer selv og har
opkastet jer til dommere med onde tanker?"
At gøre forskel på mennesker udfra deres økonomiske, helbredsmæssige eller
sociale status er en synd. At lefle for de som klare sig godt og skamme sig
over de fattige og svage er ikke Gud velbehageligt. Men ofte er det
alligevel de stærke og velfungrende der får al opmærksomheden og de svage,
syge og ensomme der bliver gemt væk i en krog.
Menigheden burde være konkurrencefri zone, så de som af verden behandles
dårligt og nedladende, kunne føle sig lige så meget værd som andre og føle
at de var værdige individer. Konkurrencefri zone er et sted hvor det ikke
handler om at være bedst udfra verdenspræmisser, at have det bedste job, den
dyreste bil eller den største familie, men hvor man i kraft af Jesus er
noget værd i sig selv, som den man er, og hvor man ikke bliver bedømt og
kasseret udfra hvad man formår.
jørgen.
|