"BK" <birte@esenet.dk> skrev i meddelelsen
news:4d7693a2$0$56796$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Kommet hjem fra arbejde i dag opdagede vi, at der var sket noget mærkeligt
> med vores lille havedam. Dammen er beklædt med sort plastmateriale, og vi
> har haft den en del år nu. Men i dag var bunden ligesom "svuppet" op
> nedefra - ligesom om noget havde trykket bunden op, og en masse vand var
> løbet ud. Det flød med pumpe, filtre og planter, og vores fisk lå og
> sprællede. De er nu kommet over i en tønde med en blanding af vand fra
> dammen og vandhanen. Håber, de overlever.
> Vi overvejer nu, hvad vi skal gøre.
> Som nævnt har vi dammen en del år, og selv i de hårde vintre er det
> lykkedes os at undgå, at den er frosset helt til - og fiskene har indtil
> nu overlevet de kolde vintre. Dammen er vel ca. 70-80 cm på det dybeste
> sted.
>
> Men har nogen en idé om, hvad der kan være sket?
>
> M.v.h., Birte
>
Det er da godt nok ærgerligt for jer.
Vi har også haft havedam i mange år, men nedlagde den, og fyldte de ti
kubikmeter op med jord sidste efterår, da vi begge er ældre og ikke kan
klare så meget havearbejde mere.
Mit bedste gæt er, at der er et hul i "dugen" i bassinet, så vandet er
blevet presset ind under den, og derved løftet den op så pumpen har ledt
vandet ud af bassinet, da dugen kom højt nok op. Det synes jeg lyder logisk,
men derfor behøver det jo ikke at være tilfældet.
Nu ved jeg så ikke hvilket materiale jeres nuværende dug er lavet af, men
hvis I skal have ny dug i dammen, skulle I ofre en gummidug. Den er godt nok
lidt dyrere i anskaffelse, men den er også utroligt holdbar.
--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats