"Kathe Kjeldsen" <kathekjeldsen@hotmail.com> skrev:
>Jeg er en newbie, så bær lidt over med mig, hvis jeg skulle klodse i det.
Du klarer det fint. Ikke noget at brokke sig over.
>Jeg snakkede så med min datter om hvorfor hun ikke havde fortalt det. Hun
>havde været bange for at få en skideballe, for hun havde lavet noget der var
>strengt forbudt.
Havde hun lavet noget der var strengt forbudt? Hvorfor havde hun
den opfattelse?
>(Jeg har forklaret hende, at når der sker noget, skal de fortælle det - og
>de får ikke skæld ud for det.)
Jeg forstår stadig ikke sammenhængen. Din datter har jo ikke
gjort noget forkert - heller ikke efter dine formaninger?
> Jeg føler at jeg er en dårlig mor, fordi jeg lod det ske for mit barn, igen
Hvad lod du ske? Og hvorfor "igen"?
Var det din skyld at din datter blev udsat for en ubehagelig
oplevelse?
Hvis ja, hvorfor?
Hvis nej, hvorfor har du så den fornemmelse?
>siger mit hovede fornuftigt nok at jeg ikke "lod det ske"
Nej, hvordan skulle du kunne det?
>Men mine føleser ved det ikke og det gør så forbandet ondt.
Hm. Dine følelser siger altså at du burde have kunnet forudse og
afværge alle din datters ubehagelige hændelser?
Det er helt urealistisk. Rent ud sagt.
Hvorfor har du mistet realitetssansen? Hvorfor påtager du dig
skylden for noget du ingen indflydelse har eller har haft på?
Jeg tror du har en depression eller at du på anden måde trænger
til hjælp til at få virkelighed og fantasi til at passe sammen.
Jeg tror du er i krise pga af at du har påtaget dig/er blevet
udsat for mere end du kunne magte.
Opsøg en læge og få situationen talt igennem. Min opfattelse er,
at du i øjeblikket ikke er i stand til at vurdere tingene
realistisk. Det er synd for dig - men ikke mindst for din datter
- og den slags kan der (som regel) gøres noget ved.
Held og lykke fremover!
Kh
Birthe