|
| At studere Jura Fra : Bo M. Mogensen |
Dato : 06-02-11 20:54 |
|
ja det er måske OT men jeg tænkte hvis der var nogen der viste det så
var det her i gruppen
min yngste søster er færdig med 3 g til sommer og hun kan ikke finde ud
af hvad hun skal læse
hun har et snit ..der gør hun kan komme ind på alt , hvor som helst -
sagen er jeg vil jo gerne at hun læser Jura
men hun har den ide at det er kedeligt - er der nogen der har et bud på
hvordan jeg sælger mit i øvrigt ubemærkede budskab ?
jeg går ud fra man ikke skal kunne huske alle love i hovedet - uagtet
hun har klæbe hjerne så er det dog meget at huske på
Mv.
BMM
| |
Leif Neland (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Leif Neland |
Dato : 07-02-11 11:05 |
|
"Bo M. Mogensen" <usnet1@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:4d4efc71$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...
>
> jeg går ud fra man ikke skal kunne huske alle love i hovedet - uagtet
> hun har klæbe hjerne så er det dog meget at huske på
>
Hvis man skal tro på bare en smule af hvad man ser i div. advokatserier i
TV, så skal klæbehjernen bruges til at huske at der i 1973 var en lignende
sag, hvor dommen faldt ud i klientens favør.
Men det er sikkert bare Hollywood...?
| |
Kevin Borbye Edelvan~ (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Kevin Borbye Edelvan~ |
Dato : 07-02-11 05:46 |
|
On 7 Feb., 11:05, "Leif Neland" <l...@neland.dk> wrote:
> Hvis man skal tro på bare en smule af hvad man ser i div. advokatserier i
> TV, så skal klæbehjernen bruges til at huske at der i 1973 var en lignende
> sag, hvor dommen faldt ud i klientens favør.
> Men det er sikkert bare Hollywood...?
Selvfølgelig er der en del, man kan udenad, når man er færdig som
jurist. Men man tilegner sig det via metoden, dvs. via brugen af
reglerne på forskellige sædvanlige og usædvanlige scenarier. Nogen har
mere "hængende" bagefter end andre. Dem, der er blevet skrappe til
metoden, men ikke husker afgørelserne på fingerspidserne, kan som
regel huske afgørelsers og reglers *betydning* og kan så bruge
udmærkede elektroniske søgeværktøjer til at få det specifikke på
plads.
På den måde tror jeg, jurastudiet ligner de fleste andre. Man skal
have en vis interesse for samfund og menneskers rettigheder og
pligter, men man behøver ikke elske love af et brændende hjerte. Og
man behøver ikke være bedre til udenadslære end til så mange andre
studier (medicin måske fraregnet).
Mvh
Kevin Borbye Edelvang
| |
padre (11-02-2011)
| Kommentar Fra : padre |
Dato : 11-02-11 07:10 |
|
"Leif Neland" <leif@neland.dk> skrev i en meddelelse
news:4d4fc3d7$0$36576$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hvis man skal tro på bare en smule af hvad man ser i div. advokatserier i
> TV, så skal klæbehjernen bruges til at huske at der i 1973 var en lignende
> sag, hvor dommen faldt ud i klientens favør.
> Men det er sikkert bare Hollywood...?
Et konkret eksempel kunne være, at man skal huske på, at
arbejdsskadesikringsloven pr 1. januar 2006 blev ændret således at
erhvervseventab for en skadelidt, som er kommet i fleksjob, beregnes som den
konkrete forskel mellem skadelidtes opregulerede årsløn, og lønnen i
fleksjobbet.
Før lovændringen skulle erhvervsevnetabet eftr arbejdsskadesikringsloven
vurderes skønsmæssigt i forhold til, hvad skadelidte måtte antages at have
kunnet tjene, såfremt der ikke var blevet etableret fleksjob.
Det betyder, at såfremt der er en erstatningsansvarlig skadevolder i en
arbejdsskadesag indtrådt efter 1. januar 2006, og skadelidte kommer i
fleksjob, skal man udover at føre arbejdsskadesagen i Arbejdsskadestyrelsens
A kontor, bede om en vejledende udtalelse om (mén og) erhvervsevnetab fra
Arbejdsskadestyrelsens P kontor, med henblik på at få erhvervsevnetabet
erstattet hos skadevolder, hvor man før lovændringen ville få tabet
erstattet af arbejdsskadeforsikringen.
--
padre
| |
Benny Amorsen (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Benny Amorsen |
Dato : 12-02-11 22:42 |
|
"padre" <spirito_santo@yahoo.com> writes:
> Et konkret eksempel kunne være, at man skal huske på, at
> arbejdsskadesikringsloven pr 1. januar 2006 blev ændret således at
> erhvervseventab for en skadelidt, som er kommet i fleksjob, beregnes som den
> konkrete forskel mellem skadelidtes opregulerede årsløn, og lønnen i
> fleksjobbet.
Der er heldigvis ingen der forhindrer en advokat i at have et "cheat
sheet" liggende, hvor der f.eks. står arbejdsskader for oven og så
hvad man skal huske.
Den slags spændende ændringer kræver vel ikke så meget klæbehjerne som
evne til at organisere information.
/Benny
| |
|
|