|
| Nasa scientists discover planetary system Fra : Jan Rasmussen |
Dato : 02-02-11 23:52 |
|
http://www.guardian.co.uk/science/2011/feb/02/new-planets-solar-system
Wednesday 2 February 2011 18.04 GMT
Astronomers identify six planets orbiting a sun - the most similar system
to our own yet discovered - 2,000 light-years away
Astronomers have discovered a planetary system made up of six planets
orbiting a Sun-like star that is more than 2,000 light years from Earth.
It is the largest number of planets found so far around a single star.
More than 100 planets have been seen outside our solar system, but most
are Jupiter-like gas giants, and almost all are in single-planet
systems.
Jack Lissauer, a scientist at Nasa's Ames research centre in California
and a lead author on a paper published tomorrow in the journal Nature,
said that the Kepler-11 finding was "the biggest thing in exoplanets
since the discovery of 51 Pegasi B, the first exoplanet, back in 1995".
The five inner planets of the Kepler-11 system are between 2.3 and 13.5
times the mass of the Earth, and make their orbits in less than 50 days.
All of them are so close to their star that their orbits would fit
within that of Mercury in our solar system. The sixth planet has an
orbital period of 118 days and sits at a distance from its star that is
half the Sun-Earth distance. Lissauer said it was unexpected to find a
system where planets could be so close to one another and there could be
so many of them on such a flat plane. "The Kepler-11 system is flatter
than a CD," he said. "If placed within our solar system, Kepler-11's six
planets would lie between those of the sun's innermost planets, Mercury
and Venus."
Astronomers found the planets by analysing data from the Kepler space
telescope. Every time a planet passes between its star and an observer,
it is said to be transiting; by measuring how often and how much the
star dimmed in brightness as planets crossed in front of it, they were
able to measure the size and density of the planets.
To calculate masses, astronomers measured the slight variations in the
orbital periods of the planets caused by gravitational interactions
among them.
Most of the volume of the Kepler-11 plenats is made of light elements,
according to Jonathan Fortey of the University of California, Santa
Cruz. "It looks like the inner two could be mostly water, with possibly
a thin skin of hydrogen-helium gas on top, like mini-Neptunes. The ones
farther out have densities less than water, which seems to indicate
significant hydrogen-helium atmospheres."
Though none of the six planets found resemble Earth, Lissauer did not
discount the idea that there could be more planets orbiting the star,
one of which could be more Earth-like. The sixth planet, for example, is
at a temperature of around 120C-170C, so any planets further out could
be cooler. "It's possible there could be an Earth-sized planet in the
habitable zone, because we're not seeing any of these big planets out
there," he said.
___________________________________
Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
vil det vække opsigt.
Jan Rasmussen
| |
Martin Larsen (03-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 03-02-11 10:32 |
|
On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
> ___________________________________
>
> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
> vil det vække opsigt.
>
Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra
NASA igår??
NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente
temperatur som Jorden). 5 af disse er på Jordstørrelse og resten er
superjordstørrelse 2*Jorden til Jupiterstørrelse.
http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/news/kepler_data_release.html
Mvh
Martin
| |
Jan Rasmussen (03-02-2011)
| Kommentar Fra : Jan Rasmussen |
Dato : 03-02-11 18:43 |
|
"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:4d4a75ff$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...
> On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
>
>> ___________________________________
>>
>> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
>> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
>> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
>> vil det vække opsigt.
>>
> Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra NASA igår??
> NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente temperatur som Jorden). 5 af
> disse er på Jordstørrelse og resten er superjordstørrelse 2*Jorden til Jupiterstørrelse.
> http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/news/kepler_data_release.html
LOL og Tak !
Jeg læste i går at NASA ville komme med en pressemeddelelse, hvor i de ville annonce
at de ville holde et pressemøde, også noget med et nyt sol system og jordligende planeter.
Da jeg så fik øje på artiklen "Nasa scientists discover planetary system" var jeg sikker på
at det var den, derfor denne skuffelse over indholdet.
Nu har vi jo fået et billede, skønt: http://www.nasa.gov/images/content/513899main_Slide05_full.jpg
hvor disse 'pale blue dots' burde sætte gang i fantasien.
http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/multimedia/images/kepler11_images.html
"The Kepler instrument views 1/400th of the sky. Imagine how many more planets there
might be if we expand Kepler's field-of-view to look at the rest of the galaxy"
Betyder det mon "send flere penge, til flere satelitter" eller "bare vent til vi skruer op for
blusset, på Kepler" ?
Jan Rasmussen
| |
Martin Larsen (03-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 03-02-11 20:55 |
|
On 02/03/2011 06:42 PM, Jan Rasmussen wrote:
> "Martin Larsen"<mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:4d4a75ff$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...
>> On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
>>
>>> ___________________________________
>>>
>>> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
>>> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
>>> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
>>> vil det vække opsigt.
>>>
>
>> Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra NASA igår??
>> NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente temperatur som Jorden). 5 af
>> disse er på Jordstørrelse og resten er superjordstørrelse 2*Jorden til Jupiterstørrelse.
>> http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/news/kepler_data_release.html
>
> LOL og Tak !
>
> Jeg læste i går at NASA ville komme med en pressemeddelelse, hvor i de ville annonce
> at de ville holde et pressemøde, også noget med et nyt sol system og jordligende planeter.
> Da jeg så fik øje på artiklen "Nasa scientists discover planetary system" var jeg sikker på
> at det var den, derfor denne skuffelse over indholdet.
>
> Nu har vi jo fået et billede, skønt: http://www.nasa.gov/images/content/513899main_Slide05_full.jpg
> hvor disse 'pale blue dots' burde sætte gang i fantasien.
>
> http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/multimedia/images/kepler11_images.html
> "The Kepler instrument views 1/400th of the sky. Imagine how many more planets there
> might be if we expand Kepler's field-of-view to look at the rest of the galaxy"
>
> Betyder det mon "send flere penge, til flere satelitter" eller "bare vent til vi skruer op for
> blusset, på Kepler" ?
>
Det Kepler har fundet er i en fuldkommen anden klasse end
"arsenikbakterierne".
Det er en milepæl på linie med Tyco Brahes "Stalla Nova" der væltede et
verdensbillede med krystalhimle.
Man kan nu lave gode estimater af hyppigheder af forskellige
planetsystemer.
Når NASA er noget afdæmpede er grunden at observationerne skal
"bekræftes" med flere passager og observationer. Der går et år imellem
passagerne for Jordlignende planeter.
Kepler er videnskab i topklasse og jeg håber da at missionen bliver
udvidet med flere år, hvis ellers instrumentet stadig fungerer.
Måske andre kan sige hvornår man kan få spektre af atmossfærerne?
Mvh
Martin
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 08:42 |
|
On Thu, 03 Feb 2011 20:54:43 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>On 02/03/2011 06:42 PM, Jan Rasmussen wrote:
>> "Martin Larsen"<mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4d4a75ff$0$23753$14726298@news.sunsite.dk...
>>> On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
>>>
>>>> ___________________________________
>>>>
>>>> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
>>>> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
>>>> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
>>>> vil det vække opsigt.
>>>>
>>
>>> Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra NASA igår??
>>> NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente temperatur som Jorden). 5 af
>>> disse er på Jordstørrelse og resten er superjordstørrelse 2*Jorden til Jupiterstørrelse.
>>> http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/news/kepler_data_release.html
>>
>> LOL og Tak !
>>
>> Jeg læste i går at NASA ville komme med en pressemeddelelse, hvor i de ville annonce
>> at de ville holde et pressemøde, også noget med et nyt sol system og jordligende planeter.
>> Da jeg så fik øje på artiklen "Nasa scientists discover planetary system" var jeg sikker på
>> at det var den, derfor denne skuffelse over indholdet.
>>
>> Nu har vi jo fået et billede, skønt: http://www.nasa.gov/images/content/513899main_Slide05_full.jpg
>> hvor disse 'pale blue dots' burde sætte gang i fantasien.
>>
>> http://www.nasa.gov/mission_pages/kepler/multimedia/images/kepler11_images.html
>> "The Kepler instrument views 1/400th of the sky. Imagine how many more planets there
>> might be if we expand Kepler's field-of-view to look at the rest of the galaxy"
>>
>> Betyder det mon "send flere penge, til flere satelitter" eller "bare vent til vi skruer op for
>> blusset, på Kepler" ?
>>
>Det Kepler har fundet er i en fuldkommen anden klasse end
>"arsenikbakterierne".
>
>Det er en milepæl på linie med Tyco Brahes "Stalla Nova" der væltede et
>verdensbillede med krystalhimle.
>
>Man kan nu lave gode estimater af hyppigheder af forskellige
>planetsystemer.
>Når NASA er noget afdæmpede er grunden at observationerne skal
>"bekræftes" med flere passager og observationer. Der går et år imellem
>passagerne for Jordlignende planeter.
>
>Kepler er videnskab i topklasse og jeg håber da at missionen bliver
>udvidet med flere år, hvis ellers instrumentet stadig fungerer.
>
>Måske andre kan sige hvornår man kan få spektre af atmossfærerne?
FORTÆL HVILKE SPÆNDENDE VARER DER MÅSKE VIL BLIVE OPFUNDET AF FIRMAER,
via spinnoff rumpjat såsom at der hældes skattepenge i dit nemme
spekterprojekt
Kina lammetæver os hvis vi ikke skruer ned for skattebetalt videnskab
- som dog ikke er så slem som muslimimport
| |
Bo Warming (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 07-02-11 10:53 |
|
On Thu, 03 Feb 2011 10:31:41 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
>
>> ___________________________________
>>
>> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
>> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
>> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
>> vil det vække opsigt.
>>
>Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra
>NASA igår??
>
>NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente
>temperatur som Jorden). 5 af disse er på Jordstørrelse
Er rejse-afstand/tid så lille at man kan håbe på praktisk gavn at
forskning om de 54?
| |
Martin Larsen (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 07-02-11 12:35 |
|
On 02/07/2011 10:53 AM, Bo Warming wrote:
> On Thu, 03 Feb 2011 10:31:41 +0100, Martin Larsen
> <mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>
>> On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
>>
>>> ___________________________________
>>>
>>> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
>>> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
>>> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
>>> vil det vække opsigt.
>>>
>> Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra
>> NASA igår??
>>
>> NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente
>> temperatur som Jorden). 5 af disse er på Jordstørrelse
>
> Er rejse-afstand/tid så lille at man kan håbe på praktisk gavn at
> forskning om de 54?
Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
dannelse planetsystemer med et meget større datamateriale.
http://www.daviddarling.info/encyclopedia/P/plansysform.html
Mvh
Martin
| |
Max (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 07-02-11 14:35 |
|
Hej Martin
> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
må betegnes som usandsynlig.
--
Mvh
Max
| |
Lars Kongshøj (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 07-02-11 16:11 |
|
Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
> Hej Martin
>
>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>
>
> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
> må betegnes som usandsynlig.
Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
Mvh. Lars
| |
Bo Warming (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 07-02-11 17:07 |
|
On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
<lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>> Hej Martin
>>
>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>
>>
>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
Den første celles opståen er et mysterium og tilfældige mutationers
antal er uoverskueligt
>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>> må betegnes som usandsynlig.
>
>Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>
>Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>
>Mvh. Lars
Darwins teori er OK men siger intet om livets opståen
Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
| |
Thomas Hejl Pilgaard (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 08-02-11 17:50 |
|
Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
> On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
> <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>
>> Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>>> Hej Martin
>>>
>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>
>>>
>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>
> Den første celles opståen er et mysterium og tilfældige mutationers
> antal er uoverskueligt
Det er sandt nok.
Men overvej lige, at omtalte celle ER en del af "det liv vi kender her
på jorden", men IKKE har ændret sig stort, de sidste 4 milliarder år.
Ovenstående udtalelse (Max's) er altså misvisende.
>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>> må betegnes som usandsynlig.
Ikke enig.
>> Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>>
>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>>
>> Mvh. Lars
>
> Darwins teori er OK men siger intet om livets opståen
Helt korrekt. Omend den peger i en bestemt retning.
> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>
> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
Ja.
Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 07:59 |
|
On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>> On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
>> <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>>
>>> Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>>>> Hej Martin
>>>>
>>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>>
>>>>
>>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>
>> Den første celles opståen er et mysterium og tilfældige mutationers
>> antal er uoverskueligt
>
>Det er sandt nok.
>Men overvej lige, at omtalte celle ER en del af "det liv vi kender her
>på jorden", men IKKE har ændret sig stort, de sidste 4 milliarder år.
>Ovenstående udtalelse (Max's) er altså misvisende.
>
>>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>>> må betegnes som usandsynlig.
>
>Ikke enig.
>
>>> Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>>>
>>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>>>
>>> Mvh. Lars
> >
>> Darwins teori er OK men siger intet om livets opståen
>
>Helt korrekt. Omend den peger i en bestemt retning.
>
>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>
>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>
>Ja.
>
>Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>
> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
universiteterne hvad kom af markedet
Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
Selvfølgelig får krig og rumkapløb noget konkurrenceiver frem og det
bedrer - men det ku opnåes ærligere på anden vis
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:38 |
|
Den 09-02-2011 07:58, Bo Warming skrev:
> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>>
>>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>>
>>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>>
>> Ja.
>>
>> Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>> skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>> har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>> er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>>
>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>
>
> Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
> universiteterne hvad kom af markedet
WWW
> Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
> markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
Måske.
Men det nytter ikke at sidde bagefter og sige: "Det kunne jeg da også
have opfundet..."
Fakta er at de resultater af månekapløbet, som listes på den linkede
side, *kom* som resultat af månekapløbet.
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 07:37 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 15:38:04 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 07:58, Bo Warming skrev:
>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>>>
>>>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>>>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>>>
>>>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>>>
>>> Ja.
>>>
>>> Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>>> skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>>> har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>>> er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>>>
>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>
>>
>> Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
>> universiteterne hvad kom af markedet
>
>WWW
>
>> Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
>> markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
>
>Måske.
>Men det nytter ikke at sidde bagefter og sige: "Det kunne jeg da også
>have opfundet..."
nIntet jeg skriver har sådan tåbelighed i sig, helt eller delvis
>Fakta er at de resultater af månekapløbet, som listes på den linkede
>side, *kom* som resultat af månekapløbet.
Og hvis ikke der var spildt penge på at skyde dig til gold stenkugle -
så dumt som MountEverestbestigning, så ku resourcerne være brugt på
langt bedre ny opfindelser, målrettet efter trivsel og ikke tilfældige
spinnoffs
Fodbold har heller ikke formål - men her er det ikke skattestjålne
midler der svines med
Hvis DK igen fostrer et geni som Bohr så lad evt staten sponsorere men
hellere spar på grundforskning så ikke de målforskende kinesere
snupper alle jobs - de udstiller vor tykhovedethed nu og mer og mer
Vor enguderi gør os skadeligt selvdestruktive vedr videnskab
Det er dog ikke så slemt et problem som vor muslimimport som især
giver de skævøjede forspring
Vælg dit yndlings spinnoff fra Link og se om du kan forsvare det
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:43 |
|
Den 10-02-2011 07:36, Bo Warming skrev:
> On Wed, 09 Feb 2011 15:38:04 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 09-02-2011 07:58, Bo Warming skrev:
>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>>>>
>>>>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>>>>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>>>>
>>>>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>>>>
>>>> Ja.
>>>>
>>>> Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>>>> skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>>>> har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>>>> er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>>>>
>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>
>>>
>>> Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
>>> universiteterne hvad kom af markedet
>>
>> WWW
>>
>>> Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
>>> markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
>>
>> Måske.
>> Men det nytter ikke at sidde bagefter og sige: "Det kunne jeg da også
>> have opfundet..."
> nIntet jeg skriver har sådan tåbelighed i sig, helt eller delvis
>
>> Fakta er at de resultater af månekapløbet, som listes på den linkede
>> side, *kom* som resultat af månekapløbet.
>
> Og hvis ikke der var spildt penge på at skyde dig til gold stenkugle -
> så dumt som MountEverestbestigning, så ku resourcerne være brugt på
> langt bedre ny opfindelser, målrettet efter trivsel og ikke tilfældige
> spinnoffs
Måske.
Og det er hele dit argument.
Du er faktisk gået fra ét argument til et andet.
Du startede nemlig med hårdnakket at påstå at der *intet*
fornuftigt kom ud af månemissionerne.
Da du så blev gjort opmærksom på, at det gjorde der, så skiftede du
argument til: "Ja, ok - der kom noget godt ud af det, men det ville
vi måske have udviklet alligevel".
Hele dit nuværende argument bygger altså på et fundament bestående
af ordet:
"Måske"
Ikke det stærkeste ord at bygge et argument på efter min opfattelse.
> Vælg dit yndlings spinnoff fra Link og se om du kan forsvare det
Det er ikke min opgave, og jeg har heller ingen interesse i en sådan
debat med dig.
Vælg selv et spinoff fra listen og se om du kan modbevise det, hvilket
jeg allerede har forudsagt, at du ikke kan finde ud af.
| |
Bo Warming (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-02-11 09:28 |
|
On Thu, 10 Feb 2011 16:43:28 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 10-02-2011 07:36, Bo Warming skrev:
>> On Wed, 09 Feb 2011 15:38:04 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 09-02-2011 07:58, Bo Warming skrev:
>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>>>>>
>>>>>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>>>>>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>>>>>
>>>>>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>>>>>
>>>>> Ja.
>>>>>
>>>>> Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>>>>> skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>>>>> har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>>>>> er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>>>>>
>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>
>>>>
>>>> Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
>>>> universiteterne hvad kom af markedet
>>>
>>> WWW
>>>
>>>> Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
>>>> markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
>>>
>>> Måske.
>>> Men det nytter ikke at sidde bagefter og sige: "Det kunne jeg da også
>>> have opfundet..."
>> nIntet jeg skriver har sådan tåbelighed i sig, helt eller delvis
>>
>>> Fakta er at de resultater af månekapløbet, som listes på den linkede
>>> side, *kom* som resultat af månekapløbet.
>>
>> Og hvis ikke der var spildt penge på at skyde dig til gold stenkugle -
>> så dumt som MountEverestbestigning, så ku resourcerne være brugt på
>> langt bedre ny opfindelser, målrettet efter trivsel og ikke tilfældige
>> spinnoffs
>
>Måske.
>Og det er hele dit argument.
>
>Du er faktisk gået fra ét argument til et andet.
>Du startede nemlig med hårdnakket at påstå at der *intet*
>fornuftigt kom ud af månemissionerne.
>Da du så blev gjort opmærksom på, at det gjorde der, så skiftede du
>argument til: "Ja, ok - der kom noget godt ud af det, men det ville
>vi måske have udviklet alligevel".
>
>Hele dit nuværende argument bygger altså på et fundament bestående
>af ordet:
>
>"Måske"
>
>Ikke det stærkeste ord at bygge et argument på efter min opfattelse.
>
>> Vælg dit yndlings spinnoff fra Link og se om du kan forsvare det
>
>Det er ikke min opgave, og jeg har heller ingen interesse i en sådan
>debat med dig.
Du kræver en umulighed, et negativt bevis.
Jeg kan ikke UDELUKE, at opfinder af svømmeudstyr har fået association
til noget genialt ved at læse NASA-pral/hype
Men hvis du forklarer at opfindelse af svømmeudstyr skal gennem en
flaskehals der først blev åbnet at materialudvikling til
måneraketspidser eller
Wernher von Brauns altafgørende tyske raketteknologi, så er det måden
at rykke hvor disputs væk fra 0-0 udgangspunktet
Corning Glass lavede i 1975 raketspidser og min onkel i USA sendte os
bradepande lavet af det keramiske materiale og påstod at det var et
afgørenden gennembrud.
Det er helt forladt idag - andre materialer er langt bedre.
1-0 til mig
| |
Thomas Hejl Pilgaard (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 13-02-11 10:22 |
|
Den 12-02-2011 09:28, Bo Warming skrev:
> On Thu, 10 Feb 2011 16:43:28 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 10-02-2011 07:36, Bo Warming skrev:
>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:38:04 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 09-02-2011 07:58, Bo Warming skrev:
>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>>>>>>
>>>>>>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>>>>>>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>>>>>>
>>>>>>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>>>>>>
>>>>>> Ja.
>>>>>>
>>>>>> Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>>>>>> skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>>>>>> har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>>>>>> er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>>>>>>
>>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>>
>>>>>
>>>>> Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
>>>>> universiteterne hvad kom af markedet
>>>>
>>>> WWW
>>>>
>>>>> Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
>>>>> markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
>>>>
>>>> Måske.
>>>> Men det nytter ikke at sidde bagefter og sige: "Det kunne jeg da også
>>>> have opfundet..."
>>> nIntet jeg skriver har sådan tåbelighed i sig, helt eller delvis
>>>
>>>> Fakta er at de resultater af månekapløbet, som listes på den linkede
>>>> side, *kom* som resultat af månekapløbet.
>>>
>>> Og hvis ikke der var spildt penge på at skyde dig til gold stenkugle -
>>> så dumt som MountEverestbestigning, så ku resourcerne være brugt på
>>> langt bedre ny opfindelser, målrettet efter trivsel og ikke tilfældige
>>> spinnoffs
>>
>> Måske.
>> Og det er hele dit argument.
>>
>> Du er faktisk gået fra ét argument til et andet.
>> Du startede nemlig med hårdnakket at påstå at der *intet*
>> fornuftigt kom ud af månemissionerne.
>> Da du så blev gjort opmærksom på, at det gjorde der, så skiftede du
>> argument til: "Ja, ok - der kom noget godt ud af det, men det ville
>> vi måske have udviklet alligevel".
>>
>> Hele dit nuværende argument bygger altså på et fundament bestående
>> af ordet:
>>
>> "Måske"
>>
>> Ikke det stærkeste ord at bygge et argument på efter min opfattelse.
>>
>>> Vælg dit yndlings spinnoff fra Link og se om du kan forsvare det
>>
>> Det er ikke min opgave, og jeg har heller ingen interesse i en sådan
>> debat med dig.
>
>
> Du kræver en umulighed, et negativt bevis.
Hvordan ville du så modbevise noget jeg havde valgt fra listen?
Du modsiger dig selv.
| |
Bo Warming (14-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 14-02-11 11:18 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 10:21:49 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 12-02-2011 09:28, Bo Warming skrev:
>> On Thu, 10 Feb 2011 16:43:28 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 10-02-2011 07:36, Bo Warming skrev:
>>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:38:04 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Den 09-02-2011 07:58, Bo Warming skrev:
>>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>>>>>>>
>>>>>>>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>>>>>>>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>>>>>>>
>>>>>>>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>>>>>>>
>>>>>>> Ja.
>>>>>>>
>>>>>>> Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>>>>>>> skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>>>>>>> har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>>>>>>> er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>>>>>>>
>>>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>> Giv eksempel i egne ord om science-gavn - altid efterrationaliserer
>>>>>> universiteterne hvad kom af markedet
>>>>>
>>>>> WWW
>>>>>
>>>>>> Spinnoff af månefærd kaldes af statsreklamen nogle småting, som
>>>>>> markedet ville have fundet hurtigere uden NASA-dræn i skattemidler
>>>>>
>>>>> Måske.
>>>>> Men det nytter ikke at sidde bagefter og sige: "Det kunne jeg da også
>>>>> have opfundet..."
>>>> nIntet jeg skriver har sådan tåbelighed i sig, helt eller delvis
>>>>
>>>>> Fakta er at de resultater af månekapløbet, som listes på den linkede
>>>>> side, *kom* som resultat af månekapløbet.
>>>>
>>>> Og hvis ikke der var spildt penge på at skyde dig til gold stenkugle -
>>>> så dumt som MountEverestbestigning, så ku resourcerne være brugt på
>>>> langt bedre ny opfindelser, målrettet efter trivsel og ikke tilfældige
>>>> spinnoffs
>>>
>>> Måske.
>>> Og det er hele dit argument.
>>>
>>> Du er faktisk gået fra ét argument til et andet.
>>> Du startede nemlig med hårdnakket at påstå at der *intet*
>>> fornuftigt kom ud af månemissionerne.
>>> Da du så blev gjort opmærksom på, at det gjorde der, så skiftede du
>>> argument til: "Ja, ok - der kom noget godt ud af det, men det ville
>>> vi måske have udviklet alligevel".
>>>
>>> Hele dit nuværende argument bygger altså på et fundament bestående
>>> af ordet:
>>>
>>> "Måske"
>>>
>>> Ikke det stærkeste ord at bygge et argument på efter min opfattelse.
At være sikker er bekvemt, at tvivle er ubehageligt, sae både Voltaire
, Konfutze og Sokrates Den sidste og Descarts fortsatte at man skel
tvivle om alt
>>>> Vælg dit yndlings spinnoff fra Link og se om du kan forsvare det
>>>
>>> Det er ikke min opgave, og jeg har heller ingen interesse i en sådan
>>> debat med dig.
>>
>>
>> Du kræver en umulighed, et negativt bevis.
>
>Hvordan ville du så modbevise noget jeg havde valgt fra listen?
>Du modsiger dig selv.
Vælg dit yndlingseksempel på listen og lad det komme an på
videnskabelig prøve, nul mudder
Men du hylder jo mudder og guder`?
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 08:34 |
|
On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 07-02-2011 17:07, Bo Warming skrev:
>> On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
>> <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>>
>>> Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>>>> Hej Martin
>>>>
>>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>>
>>>>
>>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>
>> Den første celles opståen er et mysterium og tilfældige mutationers
>> antal er uoverskueligt
>
>Det er sandt nok.
>Men overvej lige, at omtalte celle ER en del af "det liv vi kender her
>på jorden", men IKKE har ændret sig stort, de sidste 4 milliarder år.
>Ovenstående udtalelse (Max's) er altså misvisende.
>
>>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>>> må betegnes som usandsynlig.
>
>Ikke enig.
>
>>> Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>>>
>>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>>>
>>> Mvh. Lars
> >
>> Darwins teori er OK men siger intet om livets opståen
>
>Helt korrekt. Omend den peger i en bestemt retning.
>
>> Sandsynlighed for planet med liv indenfor rimelig afstand er ikke stor
>> nok til at berettige statspenge brugt på rumforskning
>>
>> Har månefærd gavnet skatteborgerne? Hvis ja, hvordan?
>
>Ja.
>
>Nu er det ikke formålet med videnskab at skabe forbedringer for
>skatteborgernes liv, men det er lige netop hvad videnskaben altid
>har endt med at gøre. Månefærden er absolut ingen undtagelse. Der
>er masser af læsestof du kan tygge igennem her:
>
> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
succes
Men alle opfundne gadgets var sandsynligvis opfundet alligevel - det
er tomt postulat at fordi firmaer lærer af stats-rum-investeringer så
ku de ikke ha gjort det bedre uden
Det varjobskabelse for statens venner
At bestige Mount Everest "fordi den var der" var privat men også
nytteløst
Man skal være blindt autoritetstro for at hoppe på linkets postulater
om gavnlig inspiration fra månefolk til firmaer uden sugerør i
skattekassen
Krigens telegrafbehov inspirerede HCØrsted til at forske i
elektromagnetisme . Üden krig havde profitlystne måske haft råd til
endnu bedre skabelse af fremskridt
Min søn forsker i naturmedicinal etnobotanik
Det er dyrt for skatteyderne og hvis pengene blev i borgernes lommer
ville der skabes bæredygtige job Kina-style, der endnu bedre
forebygger sygdom.
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:40 |
|
Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>
>
> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
Nope.
> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
> succes
Øhm...
Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 07:45 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 15:40:10 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
> >
>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>
>>
>> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
>
>Nope.
>
>> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
>> succes
>
>Øhm...
>Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
Ingen militærgavn
Ingen forbrugergavn
Milliarder i lokumet
- konkurrencen med USSR blev vundet men det fremmede ikke Gorbatjovs
mirakler
USA skabte olympiade mod USSR ved at forære dem atom og
rakethemmeligheder pr Cambridgespioner
De snød vælgerne til at godtage deres egoistiske ræs og vås om at
Sputnik var trussel mod USA - men derved troede vælgerne at kapløb var
vigtigt og godtog korruptionen og den onde undertrykkelse af det fri
marked
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:46 |
|
Den 10-02-2011 07:45, Bo Warming skrev:
> On Wed, 09 Feb 2011 15:40:10 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>
>>>
>>> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
>>
>> Nope.
>>
>>> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
>>> succes
>>
>> Øhm...
>> Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
>
>
> Ingen militærgavn
> Ingen forbrugergavn
To kriterier, der slet ikke var opstillet som succes-kriterier
for missionerne. Du prøver at omskrive historien.
For slet ikke at tale om at du tager fejl på begge punkter!
> De snød vælgerne til at godtage deres egoistiske ræs og vås om at
> Sputnik var trussel mod USA
Det troede man skam vitterligt at den var.
| |
Bo Warming (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-02-11 09:16 |
|
nOn Thu, 10 Feb 2011 16:46:00 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 10-02-2011 07:45, Bo Warming skrev:
>> On Wed, 09 Feb 2011 15:40:10 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>
>>>>
>>>> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
>>>
>>> Nope.
>>>
>>>> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
>>>> succes
>>>
>>> Øhm...
>>> Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
>>
>>
>> Ingen militærgavn
>> Ingen forbrugergavn
>
>To kriterier, der slet ikke var opstillet som succes-kriterier
Man foregav skræmthed ved USSR-raketter og sagde "hellere død end rød"
i hin latterlige koldkrigstid
Kun Glistrup beviste at USSR ikke var en trussel
>for missionerne. Du prøver at omskrive historien.
>For slet ikke at tale om at du tager fejl på begge punkter!
Forklar - tror du at raketer affyret fra månen er sværere at
intercepte end hvis fra Atlanten
>
>> De snød vælgerne til at godtage deres egoistiske ræs og vås om at
>> Sputnik var trussel mod USA
>
>Det troede man skam vitterligt at den var.
Når der ønskes bevilginger og øget skat, så råbes altid ULVEN KOMMER
| |
Thomas Hejl Pilgaard (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 13-02-11 10:24 |
|
Den 12-02-2011 09:15, Bo Warming skrev:
> nOn Thu, 10 Feb 2011 16:46:00 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 10-02-2011 07:45, Bo Warming skrev:
>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:40:10 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>>
>>>>>
>>>>> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
>>>>
>>>> Nope.
>>>>
>>>>> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
>>>>> succes
>>>>
>>>> Øhm...
>>>> Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
>>>
>>>
>>> Ingen militærgavn
>>> Ingen forbrugergavn
>>
>> To kriterier, der slet ikke var opstillet som succes-kriterier
>
> Forklar - tror du at raketer affyret fra månen er sværere at
> intercepte end hvis fra Atlanten
Månen var slet ikke inde i billedet.
>>> De snød vælgerne til at godtage deres egoistiske ræs og vås om at
>>> Sputnik var trussel mod USA
>>
>> Det troede man skam vitterligt at den var.
>
> Når der ønskes bevilginger og øget skat, så råbes altid ULVEN KOMMER
Og det gjorde den jo også.
| |
Bo Warming (14-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 14-02-11 11:14 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 10:24:26 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 12-02-2011 09:15, Bo Warming skrev:
>> nOn Thu, 10 Feb 2011 16:46:00 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 10-02-2011 07:45, Bo Warming skrev:
>>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:40:10 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
>>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
>>>>>
>>>>> Nope.
>>>>>
>>>>>> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
>>>>>> succes
>>>>>
>>>>> Øhm...
>>>>> Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
>>>>
>>>>
>>>> Ingen militærgavn
>>>> Ingen forbrugergavn
>>>
>>> To kriterier, der slet ikke var opstillet som succes-kriterier
>>
>> Forklar - tror du at raketer affyret fra månen er sværere at
>> intercepte end hvis fra Atlanten
>
>Månen var slet ikke inde i billedet.
>
>>>> De snød vælgerne til at godtage deres egoistiske ræs og vås om at
>>>> Sputnik var trussel mod USA
>>>
>>> Det troede man skam vitterligt at den var.
>>
>> Når der ønskes bevilginger og øget skat, så råbes altid ULVEN KOMMER
>
>Og det gjorde den jo også.
Glistrup gennemskuede i 1971 at USSR ikke truede os
Cubakrise var skuespil for at opreholde fjendebillede om farlige USSR
| |
Bo Warming (16-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 16-02-11 08:59 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 10:24:26 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 12-02-2011 09:15, Bo Warming skrev:
>> nOn Thu, 10 Feb 2011 16:46:00 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 10-02-2011 07:45, Bo Warming skrev:
>>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:40:10 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Den 09-02-2011 08:34, Bo Warming skrev:
>>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 17:50:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>> http://www.thespaceplace.com/nasa/spinoffs.html
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>> NASA-spinoffs er løgne skabt af mediemagt
>>>>>
>>>>> Nope.
>>>>>
>>>>>> Det er et sjovt link, der søger USA-PR ved at kalde rumforskning en
>>>>>> succes
>>>>>
>>>>> Øhm...
>>>>> Med hvilke argumenter var månekapløbet *ikke* en succes?
>>>>
>>>>
>>>> Ingen militærgavn
>>>> Ingen forbrugergavn
>>>
>>> To kriterier, der slet ikke var opstillet som succes-kriterier
>>
>> Forklar - tror du at raketer affyret fra månen er sværere at
>> intercepte end hvis fra Atlanten
>
>Månen var slet ikke inde i billedet.
>
>>>> De snød vælgerne til at godtage deres egoistiske ræs og vås om at
>>>> Sputnik var trussel mod USA
>>>
>>> Det troede man skam vitterligt at den var.
>>
>> Når der ønskes bevilginger og øget skat, så råbes altid ULVEN KOMMER
>
>Og det gjorde den jo også.
Angreb USSR?
| |
Max (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 07-02-11 17:44 |
|
Hej Lars
> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på
> evolutionsteorien?
Den tror jeg på, men at den skulle forløbe ens på to
forskellige planeter i universtet tror jeg er usandsynlig.
--
Mvh
Max
| |
Lars Kongshøj (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 07-02-11 23:23 |
|
Den 07/02/11 17.44, Max skrev:
> Hej Lars
>
>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på
>> evolutionsteorien?
>
>
> Den tror jeg på, men at den skulle forløbe ens på to
> forskellige planeter i universtet tror jeg er usandsynlig.
Ens er naturligvis usandsynligt.
Men det er efter mit gæt sandsynligt at udviklingen vil forløbe
sammenligneligt, når livet først er opstået og fortsat har rimelige
betingelser nicifret årrække.
/Lars
| |
Max (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 08-02-11 01:07 |
|
Hej Lars
> Men det er efter mit gæt sandsynligt at udviklingen vil forløbe
> sammenligneligt, når livet først er opstået og fortsat har rimelige
> betingelser nicifret årrække.
Det vil jeg ikke mene vil være tilfældet, dertil er mulighederne
alt for mange og for store.
--
Mvh
Max
| |
Martin Andersen (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 08-02-11 08:23 |
|
On 08-02-2011 01:06, Max wrote:
> Hej Lars
>
>> Men det er efter mit gæt sandsynligt at udviklingen vil forløbe
>> sammenligneligt, når livet først er opstået og fortsat har rimelige
>> betingelser nicifret årrække.
>
>
> Det vil jeg ikke mene vil være tilfældet, dertil er mulighederne
> alt for mange og for store.
>
Hvad er det for nogle muligheder du her taler om? Liv uden stofskifte?
Som ikke er cellebaseret? Uden genetik? Uden artsdannelse? Kunne du ikke
nævne et par eksempler og hvorfor du synes det er usandsynligt?
| |
Max (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 08-02-11 08:41 |
|
Hej Martin
> Hvad er det for nogle muligheder du her taler om? Liv uden stofskifte?
> Som ikke er cellebaseret? Uden genetik? Uden artsdannelse? Kunne du
> ikke nævne et par eksempler og hvorfor du synes det er usandsynligt?
Mulighederne er jo utallige så vælg selv.
Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der er
her ?
Mener du at der kun findes den slags liv vi kender ?
Eller er mulighederne åbne ?
--
Mvh Max
| |
Martin Andersen (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 08-02-11 12:05 |
|
On 08-02-2011 08:41, Max wrote:
> Hej Martin
>
>> Hvad er det for nogle muligheder du her taler om? Liv uden stofskifte?
>> Som ikke er cellebaseret? Uden genetik? Uden artsdannelse? Kunne du
>> ikke nævne et par eksempler og hvorfor du synes det er usandsynligt?
>
>
> Mulighederne er jo utallige så vælg selv.
>
Nej, jeg vil ikke definere dit argument.
> Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der er
> her ?
>
Selvfølgelig er liv universelt. Hvordan skulle vi forklare det hvis det
var unikt?
> Mener du at der kun findes den slags liv vi kender ?
>
Det kommer an på hvad du mener med slags.
> Eller er mulighederne åbne ?
>
Der er masser af liv som ikke er muligt.
| |
Sømand1 (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 08-02-11 12:31 |
|
"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> wrote in message
news:4d512349$0$23764$14726298@news.sunsite.dk...
> On 08-02-2011 08:41, Max wrote:
>> Hej Martin
>>
>>> Hvad er det for nogle muligheder du her taler om? Liv uden stofskifte?
>>> Som ikke er cellebaseret? Uden genetik? Uden artsdannelse? Kunne du
>>> ikke nævne et par eksempler og hvorfor du synes det er usandsynligt?
>>
>>
>> Mulighederne er jo utallige så vælg selv.
>>
> Nej, jeg vil ikke definere dit argument.
>
>> Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der er
>> her ?
>>
> Selvfølgelig er liv universelt. Hvordan skulle vi forklare det hvis det var
> unikt?
>
Hvad mener du med universelt kontra unikt liv?
>> Mener du at der kun findes den slags liv vi kender ?
>>
> Det kommer an på hvad du mener med slags.
>
Ja det er jo lige det.
>> Eller er mulighederne åbne ?
>>
> Der er masser af liv som ikke er muligt.
>
Som f.x. ...
| |
Martin Andersen (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 08-02-11 14:28 |
|
On 08-02-2011 12:30, Sømand1 wrote:
>
> "Martin Andersen" <dur@ikke.nu> wrote in message
> news:4d512349$0$23764$14726298@news.sunsite.dk...
>> On 08-02-2011 08:41, Max wrote:
>>> Hej Martin
>>>
>>>> Hvad er det for nogle muligheder du her taler om? Liv uden stofskifte?
>>>> Som ikke er cellebaseret? Uden genetik? Uden artsdannelse? Kunne du
>>>> ikke nævne et par eksempler og hvorfor du synes det er usandsynligt?
>>>
>>>
>>> Mulighederne er jo utallige så vælg selv.
>>>
>> Nej, jeg vil ikke definere dit argument.
>>
>>> Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der er
>>> her ?
>>>
>> Selvfølgelig er liv universelt. Hvordan skulle vi forklare det hvis
>> det var unikt?
>>
> Hvad mener du med universelt kontra unikt liv?
>
Ligesom tyngdeloven og alle de andre ting universet gør er det. Hvis liv
kun er opstået på planeten jorden, står man med et kæmpe
forklaringsproblem. Hvordan kan et aspekt af det atomer kan i hele
universet, være unikt?
>>> Mener du at der kun findes den slags liv vi kender ?
>>>
>> Det kommer an på hvad du mener med slags.
>>
> Ja det er jo lige det.
>
>>> Eller er mulighederne åbne ?
>>>
>> Der er masser af liv som ikke er muligt.
>>
> Som f.x. ...
>
Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er isoleret
set "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i
muligt liv. Det er en bagatel.
| |
Sømand1 (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 09-02-11 14:50 |
|
"Martin Andersen" <dur@ikke.nu> wrote in message
news:4d5144f4$0$23761$14726298@news.sunsite.dk...
>>>
>>>> Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der er
>>>> her ?
>>>>
>>> Selvfølgelig er liv universelt. Hvordan skulle vi forklare det hvis
>>> det var unikt?
>>>
>> Hvad mener du med universelt kontra unikt liv?
>>
> Ligesom tyngdeloven og alle de andre ting universet gør er det.
>
Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5 mia år på denne
klode. Hvordan ved man at det er en naturlov?
> Hvis liv kun er opstået på planeten jorden, står man med et kæmpe
> forklaringsproblem.
>
Dermed erkender du så det eksisterende 'kæmpe forklaringsproblem'?
> Hvordan kan et aspekt af det atomer kan i hele universet, være unikt?
>
Den udvikling vi *ved* atomer kan, er vha (menneskelig) intelligens?
>>>>
>>> Der er masser af liv som ikke er muligt.
>>>
>> Som f.x. ...
>>
> Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er isoleret set
> "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i muligt liv.
> Det er en bagatel.
>
Nåh. Det er så alligevel ikke liv, det du snakker om. Spar på blækket.
| |
Lars Kongshøj (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 09-02-11 18:38 |
|
Den 09/02/11 14.49, Sømand1 skrev:
> Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5 mia år
> på denne klode.
Hvorfra ved du at det kun er sket én gang?
>> Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er isoleret set
>> "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i
>> muligt liv.
>> Det er en bagatel.
>>
> Nåh. Det er så alligevel ikke liv, det du snakker om. Spar på blækket.
Der blev skrevet komponent i liv. Mig bekendt er jern en komponent i liv
her på jorden.
/Lars
| |
Sømand1 (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 09-02-11 18:50 |
|
"Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
news:4d52d10f$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
> Den 09/02/11 14.49, Sømand1 skrev:
>> Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5 mia år
>> på denne klode.
>
> Hvorfra ved du at det kun er sket én gang?
>
Har det sket flere gange?
>>> Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er isoleret set
>>> "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i
>>> muligt liv.
>>> Det er en bagatel.
>>>
>> Nåh. Det er så alligevel ikke liv, det du snakker om. Spar på blækket.
>
> Der blev skrevet komponent i liv. Mig bekendt er jern en komponent i liv her på
> jorden.
>
Hvordan forstår du følgende: "Der er masser af liv som ikke er muligt." eks:
"Alt vi i dag definerer som dødt,..."
| |
Lars Kongshøj (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 09-02-11 20:26 |
|
Den 09/02/11 18.50, Sømand1 skrev:
>
> "Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
> news:4d52d10f$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
>> Den 09/02/11 14.49, Sømand1 skrev:
>>> Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5 mia år
>>> på denne klode.
>>
>> Hvorfra ved du at det kun er sket én gang?
>>
> Har det sket flere gange?
Aner det ikke. Din skråsikre udtalelse undrede mig, derfor spørgsmålet.
>>>> Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er
>>>> isoleret set
>>>> "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i
>>>> muligt liv.
>>>> Det er en bagatel.
>>>>
>>> Nåh. Det er så alligevel ikke liv, det du snakker om. Spar på blækket.
>>
>> Der blev skrevet komponent i liv. Mig bekendt er jern en komponent i
>> liv her på
>> jorden.
>>
> Hvordan forstår du følgende: "Der er masser af liv som ikke er muligt."
> eks:
> "Alt vi i dag definerer som dødt,..."
Som en uklar formulering, spørg heller den som formulerede den.
/Lars
| |
Sømand1 (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 10-02-11 14:01 |
|
"Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
news:4d52ea50$0$23761$14726298@news.sunsite.dk...
> Den 09/02/11 18.50, Sømand1 skrev:
>>
>> "Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
>> news:4d52d10f$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Den 09/02/11 14.49, Sømand1 skrev:
>>>> Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5 mia år
>>>> på denne klode.
>>>
>>> Hvorfra ved du at det kun er sket én gang?
>>>
>> Har det sket flere gange?
>
> Aner det ikke. Din skråsikre udtalelse undrede mig, derfor spørgsmålet.
>
Det er baseret på påstanden om at alt biologisk liv på jorden nedstammer fra én
og samme forfader (og måske en ekstra formoder...? hvad ved jeg).
Ikke at jeg synes det er en forklaring, let alone en god forklaring.
>>>>> Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er
>>>>> isoleret set
>>>>> "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i
>>>>> muligt liv.
>>>>> Det er en bagatel.
>>>>>
>>>> Nåh. Det er så alligevel ikke liv, det du snakker om. Spar på blækket.
>>>
>>> Der blev skrevet komponent i liv. Mig bekendt er jern en komponent i
>>> liv her på
>>> jorden.
>>>
>> Hvordan forstår du følgende: "Der er masser af liv som ikke er muligt."
>> eks:
>> "Alt vi i dag definerer som dødt,..."
>
> Som en uklar formulering, spørg heller den som formulerede den.
>
Det er vrøvl, ikke uklart.
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:49 |
|
Den 10-02-2011 14:00, Sømand1 skrev:
>
> "Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
> news:4d52ea50$0$23761$14726298@news.sunsite.dk...
>> Den 09/02/11 18.50, Sømand1 skrev:
>>>
>>> "Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
>>> news:4d52d10f$0$23758$14726298@news.sunsite.dk...
>>>> Den 09/02/11 14.49, Sømand1 skrev:
>>>>> Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5
>>>>> mia år
>>>>> på denne klode.
>>>>
>>>> Hvorfra ved du at det kun er sket én gang?
>>>>
>>> Har det sket flere gange?
>>
>> Aner det ikke. Din skråsikre udtalelse undrede mig, derfor spørgsmålet.
>>
> Det er baseret på påstanden om at alt biologisk liv på jorden nedstammer
> fra én
> og samme forfader (og måske en ekstra formoder...? hvad ved jeg).
Ingen af delene.
Med mindre du voldsomt omskriver "definitionerne" for "far" og "mor".
| |
Sømand1 (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 13-02-11 12:04 |
|
"Thomas Hejl Pilgaard" <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote in message
news:4d5408e4$0$11023$c3e8da3$f6d5ad96@news.astraweb.com...
>>>>>
>>>> Har det sket flere gange?
>>>
>>> Aner det ikke. Din skråsikre udtalelse undrede mig, derfor spørgsmålet.
>>>
>> Det er baseret på påstanden om at alt biologisk liv på jorden nedstammer
>> fra én
>> og samme forfader (og måske en ekstra formoder...? hvad ved jeg).
>
> Ingen af delene.
> Med mindre du voldsomt omskriver "definitionerne" for "far" og "mor".
>
?
| |
Bo Warming (15-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 15-02-11 03:39 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 12:03:36 +0100, Sømand1 <someone@yahoo.dk> wrote:
>
>"Thomas Hejl Pilgaard" <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote in message
>news:4d5408e4$0$11023$c3e8da3$f6d5ad96@news.astraweb.com...
>>>>>>
>>>>> Har det sket flere gange?
>>>>
>>>> Aner det ikke. Din skråsikre udtalelse undrede mig, derfor spørgsmålet.
>>>>
>>> Det er baseret på påstanden om at alt biologisk liv på jorden nedstammer
>>> fra én
>>> og samme forfader (og måske en ekstra formoder...? hvad ved jeg).
>>
>> Ingen af delene.
>> Med mindre du voldsomt omskriver "definitionerne" for "far" og "mor".
>>
>?
Vi kan ikke skabe liv. Naturen ku. Om den gjorde det ti steder og
stamtræer ku smelte sammen til netværk
ELLER OM EEN FORFAR er vel ret uinteressant?
Intet tyder på liv i rummet. Men måske stamceller kom flyvende hertil
fra fjernt. Afgørende er at skabelse af liv er umuligt for læger, der
jubler når de kan holde for tidligt fødte børn i live lidt længere til
liv som åndsvag
| |
Sømand1 (15-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 15-02-11 10:31 |
|
"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> wrote in message
news:s4pjl6hnvgosjuej3j1rk36oru014hg8nr@4ax.com...
> On Sun, 13 Feb 2011 12:03:36 +0100, Sømand1 <someone@yahoo.dk> wrote:
>
>>
>>"Thomas Hejl Pilgaard" <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote in message
>>news:4d5408e4$0$11023$c3e8da3$f6d5ad96@news.astraweb.com...
>>>>>>>
>>>>>> Har det sket flere gange?
>>>>>
>>>>> Aner det ikke. Din skråsikre udtalelse undrede mig, derfor spørgsmålet.
>>>>>
>>>> Det er baseret på påstanden om at alt biologisk liv på jorden nedstammer
>>>> fra én
>>>> og samme forfader (og måske en ekstra formoder...? hvad ved jeg).
>>>
>>> Ingen af delene.
>>> Med mindre du voldsomt omskriver "definitionerne" for "far" og "mor".
>>>
>>?
> Vi kan ikke skabe liv. Naturen ku. Om den gjorde det ti steder og
> stamtræer ku smelte sammen til netværk
> ELLER OM EEN FORFAR er vel ret uinteressant?
>
Selvfølgelig kan 'vi' ikke skabe liv. 'Vi' ved ikke engang hvad liv er.
I dag ved man knapt nok hvad et menneske er.
> Intet tyder på liv i rummet. Men måske stamceller kom flyvende hertil
> fra fjernt. Afgørende er at skabelse af liv er umuligt for læger, der
> jubler når de kan holde for tidligt fødte børn i live lidt længere til
> liv som åndsvag
>
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 07:20 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 18:38:23 +0100, Lars Kongshøj
<lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>Den 09/02/11 14.49, Sømand1 skrev:
>> Liv skabes ved naturlov....siger du, og det er sket een gang på 5 mia år
>> på denne klode.
>
>Hvorfra ved du at det kun er sket én gang?
>
>>> Alt vi i dag definerer som dødt, f.eks. 1 mol jern atomer er isoleret set
>>> "umuligt liv". Dermed ikke sagt det ikke kan indgå som komponent i
>>> muligt liv.
>>> Det er en bagatel.
>>>
>> Nåh. Det er så alligevel ikke liv, det du snakker om. Spar på blækket.
>
>Der blev skrevet komponent i liv. Mig bekendt er jern en komponent i liv
>her på jorden.
>
>/Lars
Ja, især i hæmoglobinet der gør blodlegemerne røde.
Liv opstår ved celledeling og hver mutation forandrer og skaber nyt
liv, men udviklingshistorien fra ursuppe hvor lyn gør ammoniak og
metan til aminosyrer og så protein og RNA og DNA er så komplex at
guds indvirken er en nærliggende løsning Tilfældigheder er svære at
tro på
"Lev i helheden. Når du længst er borte, vil den beståGoethe og
Schiller i fælles tidsskrift
" The Blind Watchmaker The essence of life is statistical
improbability on a colossal scale. Richard Dawkins 1941-
" The Blind Watchmaker [Natural selection] has no vision, no
foresight, no sight at all. If it can be said to play the role of
watchmaker in nature, it is the blind watchmaker. Richard
Dawkins 1941-
" Our world consist of the ashes of an incalculable number of
living creatures. Nietzsche
astronomen Robert Jastrow siger: "Forskerne har ikke noget bevis for
at nlivet ikke er blevet til ved en skabelsesakt."
| |
Max (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 08-02-11 13:00 |
|
Hej Martin
> Nej, jeg vil ikke definere dit argument.
Jeg har argumenteret.
>> Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der
>> er her ?
>>
> Selvfølgelig er liv universelt. Hvordan skulle vi forklare det hvis
> det var unikt?
Hvordan kommer du frem til at liv er universelt ?
>> Mener du at der kun findes den slags liv vi kender ?
>>
> Det kommer an på hvad du mener med slags.
Vi kender jo kun det liv der omgiver os, intet andet.
> Der er masser af liv som ikke er muligt.
Det er noget vrøvl at skrive.
--
Mvh
Max
| |
Martin Andersen (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 08-02-11 14:34 |
|
On 08-02-2011 13:00, Max wrote:
> Hej Martin
>
>> Nej, jeg vil ikke definere dit argument.
>
> Jeg har argumenteret.
>
Nej du har ikke. Du har postuleret mulighederne er for mange. Jeg har
spurgt hvilke muligheder du taler om og du har undveget.
>>> Men mener du at liv er noget universelt, eller noget tilfældigt der
>>> er her ?
>>>
>> Selvfølgelig er liv universelt. Hvordan skulle vi forklare det hvis
>> det var unikt?
>
> Hvordan kommer du frem til at liv er universelt ?
>
Alle andre lovmæssigheder vi har konstateret gennem den videnskabelige
metode antager vi er universelt gældende. Hvis de har et begrænset
domæne (som f.eks. Newton's bevægelseslære) så er det fordi vi har
opdaget at de er ufuldstændige og, in a sense, forkerte.
>>> Mener du at der kun findes den slags liv vi kender ?
>>>
>> Det kommer an på hvad du mener med slags.
>
> Vi kender jo kun det liv der omgiver os, intet andet.
>
Hvis du dermed mener definerer "den slags" som præcist det vi kender til
i dag, så nej. Selvfølgelig ikke. Vi opdager nye arter hver dag. Du vil
måske indevende de ikke er markant anderledes i den måde de udgør "det
at være levende", men det var derfor jeg spurgte til hvad du mente med
"den slags".
>> Der er masser af liv som ikke er muligt.
>
> Det er noget vrøvl at skrive.
>
Der er masser af sætninger som ikke giver mening.
| |
Max (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 08-02-11 17:29 |
|
Hej Martin
> Nej du har ikke. Du har postuleret mulighederne er for mange. Jeg har
> spurgt hvilke muligheder du taler om og du har undveget.
Spørgsmålet var oprindeligt om der findes liv der har udviklet sig analogt
med livet på jorden, og til det mener jeg at det er usandsynligt at der
noget sted findes en planet der har gennemlevet samme historie som
vores jord, og derfor finder jeg sandsynligheden for analog liv lille.
> Alle andre lovmæssigheder vi har konstateret gennem den videnskabelige
> metode antager vi er universelt gældende. Hvis de har et begrænset
> domæne (som f.eks. Newton's bevægelseslære) så er det fordi vi har
> opdaget at de er ufuldstændige og, in a sense, forkerte.
Ja, men er det en naturlov at liv vil blive skabt, eller siger loven
at den kan skabes.
> Hvis du dermed mener definerer "den slags" som præcist det vi kender
> til i dag, så nej. Selvfølgelig ikke. Vi opdager nye arter hver dag.
> Du vil måske indevende de ikke er markant anderledes i den måde de
> udgør "det at være levende", men det var derfor jeg spurgte til hvad
> du mente med "den slags".
Jeg tænkte at vi jo sagtens kan stå og skal anerkende noget vi ikke
engang forstår som liv.
> Der er masser af sætninger som ikke giver mening.
Hvorfor så skrive dem ?
Jeg vil også gerne formode at der er "liv" andre steder i universet,
ja specielt såkaldt inteligent liv kunne jo være ekstremt interessant
at finde, men jeg må forholde mig til at med de oplysninger jeg
har til rådighed, ja så er sandsynligheden nok ikke ret stor.
--
Mvh
Max
| |
Martin Andersen (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 09-02-11 12:15 |
|
On 08-02-2011 17:29, Max wrote:
> Hej Martin
>
>> Nej du har ikke. Du har postuleret mulighederne er for mange. Jeg har
>> spurgt hvilke muligheder du taler om og du har undveget.
>
> Spørgsmålet var oprindeligt om der findes liv der har udviklet sig analogt
> med livet på jorden, og til det mener jeg at det er usandsynligt at der
> noget sted findes en planet der har gennemlevet samme historie som
> vores jord, og derfor finder jeg sandsynligheden for analog liv lille.
>
Men hvorvidt det er analogt kommer jo helt og aldeles an på hvor snævert
du definerer analogt. Selvfølgelig er det usandsynligt at der er
planeter der har "gennemlevet samme historie". Det er der heller ingen
der påstår.
>> Alle andre lovmæssigheder vi har konstateret gennem den videnskabelige
>> metode antager vi er universelt gældende. Hvis de har et begrænset
>> domæne (som f.eks. Newton's bevægelseslære) så er det fordi vi har
>> opdaget at de er ufuldstændige og, in a sense, forkerte.
>
> Ja, men er det en naturlov at liv vil blive skabt, eller siger loven
> at den kan skabes.
>
Fysikken medfører at det kan skabes. Men ikke at det kun kan ske her.
>> Hvis du dermed mener definerer "den slags" som præcist det vi kender
>> til i dag, så nej. Selvfølgelig ikke. Vi opdager nye arter hver dag.
>> Du vil måske indevende de ikke er markant anderledes i den måde de
>> udgør "det at være levende", men det var derfor jeg spurgte til hvad
>> du mente med "den slags".
>
> Jeg tænkte at vi jo sagtens kan stå og skal anerkende noget vi ikke
> engang forstår som liv.
>
>> Der er masser af sætninger som ikke giver mening.
>
>
> Hvorfor så skrive dem ?
>
> Jeg vil også gerne formode at der er "liv" andre steder i universet,
> ja specielt såkaldt inteligent liv kunne jo være ekstremt interessant
> at finde, men jeg må forholde mig til at med de oplysninger jeg
> har til rådighed, ja så er sandsynligheden nok ikke ret stor.
>
Tror ikke vi kommer videre.
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 08:01 |
|
On Mon, 07 Feb 2011 23:23:16 +0100, Lars Kongshøj
<lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>Den 07/02/11 17.44, Max skrev:
>> Hej Lars
>>
>>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på
>>> evolutionsteorien?
>>
>>
>> Den tror jeg på, men at den skulle forløbe ens på to
>> forskellige planeter i universtet tror jeg er usandsynlig.
>
>Ens er naturligvis usandsynligt.
>
>Men det er efter mit gæt sandsynligt at udviklingen vil forløbe
>sammenligneligt, når livet først er opstået og fortsat har rimelige
>betingelser nicifret årrække.
>Hvis to himmellegemer når tænkende liv så er det særlig usandsynligt at de er på samme stade.
Finder vi noget på amøbestadie er milliarderne spild
Finder vi overmænd, æder de nok os
| |
Bo Warming (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 07-02-11 18:05 |
|
On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
<lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>> Hej Martin
>>
>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>> kender.
Hvad taler for den usandsynlige teori?
>> Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>> må betegnes som usandsynlig.
>
>Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>
>Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>
>Mvh. Lars
Alle tror på Darwin man han udelod at forske i livets opståen
Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
Small talke kan vi alle og ingen videnskab har bragt det til andet end
det.
Er der et eksempel på at et universitet har udført grundvidenskab og
deg gav en praktisk opfindelse på sigt
| |
Thomas Hejl Pilgaard (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 08-02-11 18:01 |
|
Den 07-02-2011 18:04, Bo Warming skrev:
> On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
> <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>
>> Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>>> Hej Martin
>>>
>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>> kender.
> Hvad taler for den usandsynlige teori?
>
>
>>> Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>> må betegnes som usandsynlig.
>>
>> Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>>
>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>>
>> Mvh. Lars
>
>
> Alle tror på Darwin man han udelod at forske i livets opståen
Det vil jeg nu ikke sige.
Snarere at han blot ikke nåede til det. Og at tiden ikke var moden til
det. Vi havde ikke udstyret til den slags forskning dengang. Han havde
altså slet ikke muligheden, og kan derfor ikke have "udeladt" at gøre
det, så langt at man ikke kan udelade noget, der ikke kan lade sig gøre.
> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
Det kan jeg ikke se.
Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af mennesker, så vidt vi
ved (hvem skulle ellers have opdigtet dem?). Og opdigtede personer kan
ikke skabe liv.
> Small talke kan vi alle og ingen videnskab har bragt det til andet end
> det.
Du har hørt om Miller-Urey eksperimentet, ikke?
Jeg forventer ikke at du har hørt om forskningen foretaget i abiogenese
siden deres forsøg, men da i det mindste dette berømte forsøg.
> Er der et eksempel på at et universitet har udført grundvidenskab og
> deg gav en praktisk opfindelse på sigt
Hmmm... Decideret universitet... Ellers ville jeg nævne Pasteur eller
Fleming.
Nu er vi godt nok på Usenet, men du kender til WWW, ikke?
| |
Rado (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 09-02-11 02:26 |
|
On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>
>Det kan jeg ikke se.
>Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
--
Rado
"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:34 |
|
Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>
>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>
>> Det kan jeg ikke se.
>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>
> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
| |
Lars Kongshøj (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 09-02-11 18:39 |
|
Den 09/02/11 15.33, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>
>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>
>>> Det kan jeg ikke se.
>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>
>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>
> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
Også dem, de måtte have andetsteds i universet?
/Lars
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 07:09 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 18:39:23 +0100, Lars Kongshøj
<lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>Den 09/02/11 15.33, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>
>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>
>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>
>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>
>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>
>Også dem, de måtte have andetsteds i universet?
Jeg troede de fleste science freaks troede på een stor panteistisk gud
fordelet som radiobølger over hele universet men hvert individ har
forskelllig antenne og suger en lidt forskellig virkelighed til sig
Min katolske præsts nu afdøde biskop og Goethe havde den
slags science-tro . som nok er gammel jvf
"De vågne har en og samme verden, de sovende vender sig bort
hver til sin egen verden. Heraklit
Den skønnneste sjælevandring er at se sig selv genopstå i et andet
menneske. Goethe
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:50 |
|
Den 09-02-2011 18:39, Lars Kongshøj skrev:
> Den 09/02/11 15.33, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>
>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>
>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>
>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>
>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>
> Også dem, de måtte have andetsteds i universet?
Ja, dem tør jeg også godt udtale mig om.
| |
Bo Warming (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-02-11 09:09 |
|
On Thu, 10 Feb 2011 16:49:46 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 18:39, Lars Kongshøj skrev:
>> Den 09/02/11 15.33, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>
>>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>>
>>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>>
>>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>>
>>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>>
>> Også dem, de måtte have andetsteds i universet?
>
>Ja, dem tør jeg også godt udtale mig om.
Har de DNA og hjerte som os
Videnskab er at udtale sig om hvad man ved noget om
Rumvidenskab har været dyr og nytteløs
Det er jeg 99% sikker på
jeg er altså åben for modsigelse, men linket tendererer ikke mur og
nagelfast modsigelse
Alle kan sige - mon ikke kvanteteori inspirerede til laser, men ingen
kan argumentere for at eventyr - eller feudianske fri associationer -
ikke inspirerede mere
At argumentere for at noget er spinnoff er svært. Prøv..Linket klarer
ikke opgaven
| |
Rado (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 12-02-11 10:18 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 15:33:56 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>
>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>
>>> Det kan jeg ikke se.
>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>
>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>
>Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
Jeg ville ikke føle mig for sikker hvis jeg var dig...
--
Rado
"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
| |
Thomas Hejl Pilgaard (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 13-02-11 10:27 |
|
Den 12-02-2011 10:17, Rado skrev:
> On Wed, 09 Feb 2011 15:33:56 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>
>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>
>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>
>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>
>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>
> Jeg ville ikke føle mig for sikker hvis jeg var dig...
Det ved jeg.
Men det gør jeg.
Nyd du nu selv din egen gudsangst.
| |
Sømand1 (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 13-02-11 12:11 |
|
"Thomas Hejl Pilgaard" <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote in message
news:4d57a3c8$0$7774$c3e8da3$f77088c8@news.astraweb.com...
>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>>
>>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>>
>>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>>
>> Jeg ville ikke føle mig for sikker hvis jeg var dig...
>
> Det ved jeg.
> Men det gør jeg.
> Nyd du nu selv din egen gudsangst.
>
???
Er dette et udtryk for (en af) problemerne med den danske folkeskole?
| |
Rado (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 13-02-11 19:05 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 10:26:32 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 12-02-2011 10:17, Rado skrev:
>> On Wed, 09 Feb 2011 15:33:56 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>
>>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>>
>>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>>
>>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>>
>>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>>
>> Jeg ville ikke føle mig for sikker hvis jeg var dig...
>
>Det ved jeg.
>Men det gør jeg.
>Nyd du nu selv din egen gudsangst.
Gud er nok den jeg frygter mindst af alle væsener.
--
Rado
"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
| |
Bo Warming (14-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 14-02-11 11:12 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 19:04:32 +0100, Rado <rado@fjernpost1.tele.dk>
wrote:
>On Sun, 13 Feb 2011 10:26:32 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
><t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>>Den 12-02-2011 10:17, Rado skrev:
>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:33:56 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>
>>>>>
>>>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>>>
>>>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>>>
>>>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>>>
>>>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>>>
>>> Jeg ville ikke føle mig for sikker hvis jeg var dig...
>>
>>Det ved jeg.
>>Men det gør jeg.
>>Nyd du nu selv din egen gudsangst.
>
>Gud er nok den jeg frygter mindst af alle væsener.
Freud brainstormede N ÆSTEN videnskabeligt da han forklarede at børn
har irrationel autoritetstro overfor forældre og projicerer denne over
i samme ikon som fællesskabet dyrker dvs Gud
Da jeg efter søndagsskole besluttede at blive missionær sad min
missionske mor i mit baghoved, men jeg fortalte ikke pralende planer
før det i SF-tid i gymnasiet blev til DANIDA-ulandsarbejde (4 år)
Heldigvis havde min liberalistiske ingeniørfar også en forpost i mit
baghoved, så jeg blev Glistrup-missionær da jeg kom hjem fra 4 spildte
år i Zambia og Afghanistan
Og nu er bondefornuft min tro LET YOUR SENSES GUIDE YOU som Nietzsche
og Bailye-whiskilikørreklamefilmen siger
Den der har kunst eller videnskab behøver ikke religion
Den der ikke har sådant, lad ham have religion, skrev Goethe
Nietzsche forgudede Goethe og simulerede SKITZO hvilket vi alle er og
ellers ku vi SLET ikke forstå hinanden
| |
Rado (16-02-2011)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 16-02-11 10:43 |
|
On Mon, 14 Feb 2011 11:11:39 +0100, Bo Warming <bwng@bwng.dk> wrote:
>On Sun, 13 Feb 2011 19:04:32 +0100, Rado <rado@fjernpost1.tele.dk>
>wrote:
>
>>On Sun, 13 Feb 2011 10:26:32 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>><t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>>Den 12-02-2011 10:17, Rado skrev:
>>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:33:56 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Den 09-02-2011 02:26, Rado skrev:
>>>>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>>>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>>>>>>>
>>>>>>> Det kan jeg ikke se.
>>>>>>> Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af menneske
>>>>>>
>>>>>> Du mener vel "Alle de guder JEG kender til"?
>>>>>
>>>>> Nej, jeg er ganske sikker på at den gælder for alle guder.
>>>>
>>>> Jeg ville ikke føle mig for sikker hvis jeg var dig...
>>>
>>>Det ved jeg.
>>>Men det gør jeg.
>>>Nyd du nu selv din egen gudsangst.
>>
>>Gud er nok den jeg frygter mindst af alle væsener.
>
>Freud brainstormede N ÆSTEN videnskabeligt da han forklarede at børn
>har irrationel autoritetstro overfor forældre og projicerer denne over
>i samme ikon som fællesskabet dyrker dvs Gud
Gud - som jeg kender ham/hende - opfordrer netop til ikke at være
autoritetstro, men til udelukkende at lære af dine egne erfaringer og
indsigter og bygge dine personlige "moralbegreber" på dem.
--
Rado
"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 08:07 |
|
On Tue, 08 Feb 2011 18:01:12 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 07-02-2011 18:04, Bo Warming skrev:
>> On Mon, 07 Feb 2011 16:11:04 +0100, Lars Kongshøj
>> <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>>
>>> Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>>>> Hej Martin
>>>>
>>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>>> kender.
>> Hvad taler for den usandsynlige teori?
>>
>>
>>>> Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>>> må betegnes som usandsynlig.
>>>
>>> Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>>>
>>> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>>>
>>> Mvh. Lars
>>
> >
>> Alle tror på Darwin man han udelod at forske i livets opståen
>
>Det vil jeg nu ikke sige.
>Snarere at han blot ikke nåede til det. Og at tiden ikke var moden til
>det. Vi havde ikke udstyret til den slags forskning dengang. Han havde
>altså slet ikke muligheden, og kan derfor ikke have "udeladt" at gøre
>det, så langt at man ikke kan udelade noget, der ikke kan lade sig gøre.
>
>> Som næsten kvæver en Gud - hvem ved?
>
>Det kan jeg ikke se.
>Alle de guder vi kender til, er jo opdigtet af mennesker, så vidt vi
>ved (hvem skulle ellers have opdigtet dem?). Og opdigtede personer kan
>ikke skabe liv.
DNA er så langt at hvis tilfældigheder satte det sammen ville det tage
milliarder milliarder år, altså ikke ske så vi finder sammen på
interessant stade. Glem den hypotetiske mulighed for ET-liv
Forsk hellere i hvad er i jordens kerne - eller lad markedet råde og
firmaer vil aldrig spilde penge på rumpjat
Opdagelsesrejser var gode - rum er noget helt andet
>
>> Small talke kan vi alle og ingen videnskab har bragt det til andet end
>> det.
>
>Du har hørt om Miller-Urey eksperimentet, ikke?
>Jeg forventer ikke at du har hørt om forskningen foretaget i abiogenese
>siden deres forsøg, men da i det mindste dette berømte forsøg.
>
>> Er der et eksempel på at et universitet har udført grundvidenskab og
>> deg gav en praktisk opfindelse på sigt
>
>Hmmm... Decideret universitet... Ellers ville jeg nævne Pasteur eller
>Fleming.
>Nu er vi godt nok på Usenet, men du kender til WWW, ikke?
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:33 |
|
Den 09-02-2011 08:06, Bo Warming skrev:
> DNA er så langt at hvis tilfældigheder satte det sammen ville det tage
> milliarder milliarder år
Og det argument er nøjagtigt lige så latterligt, som at forestille sig
at gå fra hestevogn til formel-1 vogne ved tilfældigheder.
Der var i begge tilfælde tale om utallige mindre, gradvise forandringer,
hvor alt, som ikke virkede så godt, blev sorteret fra. Altså, slet ikke
så "tilfældige" forandringer, som propagandaen fra kreationisterne
udlægger det.
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 07:02 |
|
0On Wed, 09 Feb 2011 15:33:25 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 08:06, Bo Warming skrev:
>
>> DNA er så langt at hvis tilfældigheder satte det sammen ville det tage
>> milliarder milliarder år
>
>Og det argument er nøjagtigt lige så latterligt, som at forestille sig
>at gå fra hestevogn til formel-1 vogne ved tilfældigheder.
>
>Der var i begge tilfælde tale om utallige mindre, gradvise forandringer,
>hvor alt, som ikke virkede så godt, blev sorteret fra. Altså, slet ikke
>så "tilfældige" forandringer, som propagandaen fra kreationisterne
>udlægger det.
"Videnskabsmænd bekendtgør aldrig deres fejltagelser. De bliver låst
ned i skuffer og skabe. " Dr. Sydney Brenner
En forsker der ikke lægger alle detaljer på nettet incl før det
endelige resultat må anses for en snyder
Der er mange grader med Milena Penkowa i gråzone
Desillusionerede sir at etaberet science er establishments ny
katolik-dogmer
"Every thing to be true must become a religion. Oscar Wilde
| |
Sømand1 (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 08-02-11 12:27 |
|
"Lars Kongshøj" <lars_kongshoj@hotmail.com> wrote in message
news:4d500b89$0$23760$14726298@news.sunsite.dk...
> Den 07/02/11 14.34, Max skrev:
>> Hej Martin
>>
>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>
>>
>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>> må betegnes som usandsynlig.
>
> Er der nogle specifikke tilfældigheder du tænker på?
>
> Ovenstående giver mig det indtryk, at du ikke tror på evolutionsteorien?
>
Fornemmer jeg at der måske er en her som ikke tilhører troen?
| |
Bo Warming (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 07-02-11 17:43 |
|
On Mon, 7 Feb 2011 14:34:44 +0100, "Max"
<Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>Hej Martin
>
>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>
>
>Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>må betegnes som usandsynlig.
Og hvis liv på andet himmellegeme så er de enten på amøbestadie og
uinteressante eller vildt avancerede så de sætter os i Zoo
Månefærd gav ingen indsigt, kun souvenir-sten Den var flop og fup
Ingen kan sandsynlggøre at skatteyderen vil føle sig andet end berøvet
ved at Mars eller andet nås
Columbus havde mening med sin rejse
at bore hul nær jordens centrum ku ha mening
men rumfærd? - privatiser forskningen
| |
Thomas Hejl Pilgaard (08-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 08-02-11 18:05 |
|
Den 07-02-2011 17:42, Bo Warming skrev:
> On Mon, 7 Feb 2011 14:34:44 +0100, "Max"
> <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>
>> Hej Martin
>>
>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>
>>
>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>> må betegnes som usandsynlig.
>
> Og hvis liv på andet himmellegeme så er de enten på amøbestadie og
> uinteressante eller vildt avancerede så de sætter os i Zoo
>
> Månefærd gav ingen indsigt, kun souvenir-sten Den var flop og fup
> Ingen kan sandsynlggøre at skatteyderen vil føle sig andet end berøvet
> ved at Mars eller andet nås
>
> Columbus havde mening med sin rejse
> at bore hul nær jordens centrum ku ha mening
> men rumfærd? - privatiser forskningen
USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
Interessen er måske ikke så høj for det nu om dage, men folk havde
ikke så meget imod at pengene gik til det den gang.
Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
de mange fordele der kom af netop månekapløbet.
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 08:13 |
|
On Tue, 08 Feb 2011 18:04:43 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 07-02-2011 17:42, Bo Warming skrev:
>> On Mon, 7 Feb 2011 14:34:44 +0100, "Max"
>> <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>>
>>> Hej Martin
>>>
>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>
>>>
>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>> må betegnes som usandsynlig.
>>
>> Og hvis liv på andet himmellegeme så er de enten på amøbestadie og
>> uinteressante eller vildt avancerede så de sætter os i Zoo
>>
>> Månefærd gav ingen indsigt, kun souvenir-sten Den var flop og fup
>> Ingen kan sandsynlggøre at skatteyderen vil føle sig andet end berøvet
>> ved at Mars eller andet nås
>>
>> Columbus havde mening med sin rejse
>> at bore hul nær jordens centrum ku ha mening
>> men rumfærd? - privatiser forskningen
>
>USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
>Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
>
>Interessen er måske ikke så høj for det nu om dage, men folk havde
>ikke så meget imod at pengene gik til det den gang.
>
Politikerne gjort USA stærkt ved at modstå isolationisme i WW2
De gentog øgning af skattetryk pr måneræs og opnåede egoistiske
fordele men ingen ny magt eller borgerfordele
I demokrati lyver regeringer overfor folket og når ingen kan i egne
ord formulere gavn af måneræs så er links nok så ulogiske at de ikke
kan genfortælles overbevisende
Selv ikke et lille case - vælg et - forklar det og jeg modbeviser
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:44 |
|
Den 09-02-2011 08:12, Bo Warming skrev:
> On Tue, 08 Feb 2011 18:04:43 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 07-02-2011 17:42, Bo Warming skrev:
>>> On Mon, 7 Feb 2011 14:34:44 +0100, "Max"
>>> <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>>>
>>>> Hej Martin
>>>>
>>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>>
>>>>
>>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>>> må betegnes som usandsynlig.
>>>
>>> Og hvis liv på andet himmellegeme så er de enten på amøbestadie og
>>> uinteressante eller vildt avancerede så de sætter os i Zoo
>>>
>>> Månefærd gav ingen indsigt, kun souvenir-sten Den var flop og fup
>>> Ingen kan sandsynlggøre at skatteyderen vil føle sig andet end berøvet
>>> ved at Mars eller andet nås
>>>
>>> Columbus havde mening med sin rejse
>>> at bore hul nær jordens centrum ku ha mening
>>> men rumfærd? - privatiser forskningen
>>
>> USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
>> Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
>>
>> Interessen er måske ikke så høj for det nu om dage, men folk havde
>> ikke så meget imod at pengene gik til det den gang.
>>
> Politikerne gjort USA stærkt ved at modstå isolationisme i WW2
> De gentog øgning af skattetryk pr måneræs og opnåede egoistiske
> fordele men ingen ny magt eller borgerfordele
> I demokrati lyver regeringer overfor folket og når ingen kan i egne
> ord formulere gavn af måneræs så er links nok så ulogiske at de ikke
> kan genfortælles overbevisende
> Selv ikke et lille case - vælg et - forklar det og jeg modbeviser
Nej tak.
Jeg er ikke interesseret i en debat.
Linket giver en lang række argumenter, som du ikke kan finde ud af at
modbevise, derfor piver du, og vil have mig til at lave nogle
formuleringer - noget retorik som du så kan lege med.
Nixenbixen.
Find dig i, at listen eksisterer, og at du ikke har andre fjolle-
argumenter, end konspirationsteorier.
| |
Bo Warming (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-02-11 09:02 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 15:44:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 08:12, Bo Warming skrev:
>> On Tue, 08 Feb 2011 18:04:43 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 07-02-2011 17:42, Bo Warming skrev:
>>>> On Mon, 7 Feb 2011 14:34:44 +0100, "Max"
>>>> <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>>>>
>>>>> Hej Martin
>>>>>
>>>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>>>
>>>>>
>>>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>>>> må betegnes som usandsynlig.
>>>>
>>>> Og hvis liv på andet himmellegeme så er de enten på amøbestadie og
>>>> uinteressante eller vildt avancerede så de sætter os i Zoo
>>>>
>>>> Månefærd gav ingen indsigt, kun souvenir-sten Den var flop og fup
>>>> Ingen kan sandsynlggøre at skatteyderen vil føle sig andet end berøvet
>>>> ved at Mars eller andet nås
>>>>
>>>> Columbus havde mening med sin rejse
>>>> at bore hul nær jordens centrum ku ha mening
>>>> men rumfærd? - privatiser forskningen
>>>
>>> USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
>>> Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
>>>
>>> Interessen er måske ikke så høj for det nu om dage, men folk havde
>>> ikke så meget imod at pengene gik til det den gang.
>>>
>> Politikerne gjort USA stærkt ved at modstå isolationisme i WW2
>> De gentog øgning af skattetryk pr måneræs og opnåede egoistiske
>> fordele men ingen ny magt eller borgerfordele
>> I demokrati lyver regeringer overfor folket og når ingen kan i egne
>> ord formulere gavn af måneræs så er links nok så ulogiske at de ikke
>> kan genfortælles overbevisende
>> Selv ikke et lille case - vælg et - forklar det og jeg modbeviser
>
>Nej tak.
>Jeg er ikke interesseret i en debat.
>Linket giver en lang række argumenter, som du ikke kan finde ud af at
>modbevise, derfor piver du, og vil have mig til at lave nogle
>formuleringer - noget retorik som du så kan lege med.
>Nixenbixen.
Dvs du ikke forstår listen, siden du ikke vil vælge blot et punkt og
begrunde at spinoff ønsketænkningen kan passe
Dommere har pligt at begrunde
De et et godt eksempel til efterfølgelse
Men hvis du ikke kan, så kan du ikke.
Nej ingen har pligt at være videnskabelig på dk.videnskab.
>Find dig i, at listen eksisterer, og at du ikke har andre fjolle-
>argumenter, end konspirationsteorier.
Hvor ser du konspiration? Hvis der var profit i andet rumforskning end
lidt turisme, ville privatisering være sket.
Reagan påstod at alt sådant BØR privatiseres
| |
Thomas Hejl Pilgaard (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 13-02-11 10:31 |
|
Den 12-02-2011 09:02, Bo Warming skrev:
> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 09-02-2011 08:12, Bo Warming skrev:
>>> On Tue, 08 Feb 2011 18:04:43 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 07-02-2011 17:42, Bo Warming skrev:
>>>>> On Mon, 7 Feb 2011 14:34:44 +0100, "Max"
>>>>> <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>>>>>
>>>>>> Hej Martin
>>>>>>
>>>>>>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>>>>>>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>>>>>>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>>>>>>
>>>>>>
>>>>>> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
>>>>>> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
>>>>>> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
>>>>>> må betegnes som usandsynlig.
>>>>>
>>>>> Og hvis liv på andet himmellegeme så er de enten på amøbestadie og
>>>>> uinteressante eller vildt avancerede så de sætter os i Zoo
>>>>>
>>>>> Månefærd gav ingen indsigt, kun souvenir-sten Den var flop og fup
>>>>> Ingen kan sandsynlggøre at skatteyderen vil føle sig andet end berøvet
>>>>> ved at Mars eller andet nås
>>>>>
>>>>> Columbus havde mening med sin rejse
>>>>> at bore hul nær jordens centrum ku ha mening
>>>>> men rumfærd? - privatiser forskningen
>>>>
>>>> USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
>>>> Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
>>>>
>>>> Interessen er måske ikke så høj for det nu om dage, men folk havde
>>>> ikke så meget imod at pengene gik til det den gang.
>>>>
>>> Politikerne gjort USA stærkt ved at modstå isolationisme i WW2
>>> De gentog øgning af skattetryk pr måneræs og opnåede egoistiske
>>> fordele men ingen ny magt eller borgerfordele
>>> I demokrati lyver regeringer overfor folket og når ingen kan i egne
>>> ord formulere gavn af måneræs så er links nok så ulogiske at de ikke
>>> kan genfortælles overbevisende
>>> Selv ikke et lille case - vælg et - forklar det og jeg modbeviser
>>
>> Nej tak.
>> Jeg er ikke interesseret i en debat.
>> Linket giver en lang række argumenter, som du ikke kan finde ud af at
>> modbevise, derfor piver du, og vil have mig til at lave nogle
>> formuleringer - noget retorik som du så kan lege med.
>> Nixenbixen.
>
> Dvs du ikke forstår listen, siden du ikke vil vælge blot et punkt og
> begrunde at spinoff ønsketænkningen kan passe
Nej, dvs jeg kender dig.
> Dommere har pligt at begrunde
Dette er ikke en retsal.
Og jeg er ingen dommer.
>> Find dig i, at listen eksisterer, og at du ikke har andre fjolle-
>> argumenter, end konspirationsteorier.
>
> Hvor ser du konspiration? Hvis der var profit i andet rumforskning end
> lidt turisme, ville privatisering være sket.
Igen antager du, at profit er eneste argument for udførelse af
videnskabelig forskning.
> Reagan påstod at alt sådant BØR privatiseres
Og?
| |
Sømand1 (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Sømand1 |
Dato : 13-02-11 11:55 |
|
"Thomas Hejl Pilgaard" <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote in message
news:4d57a4cf$0$30642$c3e8da3$40cdd511@news.astraweb.com...
>>>
>>> Nej tak.
>>> Jeg er ikke interesseret i en debat.
>>> Linket giver en lang række argumenter, som du ikke kan finde ud af at
>>> modbevise, derfor piver du, og vil have mig til at lave nogle
>>> formuleringer - noget retorik som du så kan lege med.
>>> Nixenbixen.
>>
>> Dvs du ikke forstår listen, siden du ikke vil vælge blot et punkt og
>> begrunde at spinoff ønsketænkningen kan passe
>
> Nej, dvs jeg kender dig.
>
Det kan da godt være, men det er alt andet lige ikke relevant her og nu.
Du kunne godt finde et eksempel på din påstand da det er et konkret spørgsmål.
| |
Bo Warming (14-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 14-02-11 10:57 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 11:55:17 +0100, Sømand1 <someone@yahoo.dk> wrote:
>
>"Thomas Hejl Pilgaard" <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote in message
>news:4d57a4cf$0$30642$c3e8da3$40cdd511@news.astraweb.com...
>>>>
>>>> Nej tak.
>>>> Jeg er ikke interesseret i en debat.
>>>> Linket giver en lang række argumenter, som du ikke kan finde ud af at
>>>> modbevise, derfor piver du, og vil have mig til at lave nogle
>>>> formuleringer - noget retorik som du så kan lege med.
>>>> Nixenbixen.
>>>
>>> Dvs du ikke forstår listen, siden du ikke vil vælge blot et punkt og
>>> begrunde at spinoff ønsketænkningen kan passe
>>
>> Nej, dvs jeg kender dig.
Hvilke hemmeligheder om Bo Warming har du i det skjulte afsløret og
hvordan er de relevante for din debatflugt
>>
>Det kan da godt være, men det er alt andet lige ikke relevant her og nu.
>
>Du kunne godt finde et eksempel på din påstand da det er et konkret spørgsmål.
Man hader videndkab når man kun er til ad hominem
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 09:25 |
|
>Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
Kun hvis håb om praktisk gavn
>IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
NEJ det har du ikke, ikke et af linkets eksempler overbeviser om noget
gavnligt og at det ikke var opfundet ellers - Vælg et eksempel der
imponerer DIG og lad os debatere det
| |
Rado (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 09-02-11 10:41 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 09:25:04 +0100, Bo Warming <bwng@bwng.dk> wrote:
>>Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>
>Kun hvis håb om praktisk gavn
Enig, men findes der mon nogen viden man ikke kan få praktisk gavn af
i en eller anden sammenhæng?
Men selvfølgelig bør man prioritere hvad man forsker i - hvis der
f.ex. er mangel på energi og mad er det ikke særlig smart at bruge
penge og kræfter på rumforskning, da den viden man kan opnå ad den vej
næppe kan være med til at løse disse problemer. Det kan man så forske
i når de mere elementære problemer er løst og der er penge og tid til
det.
--
Rado
"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
| |
Martin Larsen (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 09-02-11 11:38 |
|
On 02/09/2011 10:40 AM, Rado wrote:
> On Wed, 09 Feb 2011 09:25:04 +0100, Bo Warming<bwng@bwng.dk> wrote:
>
>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>
>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>
> Enig, men findes der mon nogen viden man ikke kan få praktisk gavn af
> i en eller anden sammenhæng?
>
> Men selvfølgelig bør man prioritere hvad man forsker i - hvis der
> f.ex. er mangel på energi og mad er det ikke særlig smart at bruge
> penge og kræfter på rumforskning, da den viden man kan opnå ad den vej
> næppe kan være med til at løse disse problemer. Det kan man så forske
> i når de mere elementære problemer er løst og der er penge og tid til
> det.
>
>
Det er meget vanskeligt at udtale sig om grundforskning. Fx kommer der
hele tiden nye rapporter om kold fusion eller inertial confinement
fusion. Pludselig kan pengene til ITER projektet se ud til at være spildt...
Mvh
Martin
| |
Rado (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Rado |
Dato : 09-02-11 14:33 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 11:38:08 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>On 02/09/2011 10:40 AM, Rado wrote:
>> On Wed, 09 Feb 2011 09:25:04 +0100, Bo Warming<bwng@bwng.dk> wrote:
>>
>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>
>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>
>> Enig, men findes der mon nogen viden man ikke kan få praktisk gavn af
>> i en eller anden sammenhæng?
>>
>> Men selvfølgelig bør man prioritere hvad man forsker i - hvis der
>> f.ex. er mangel på energi og mad er det ikke særlig smart at bruge
>> penge og kræfter på rumforskning, da den viden man kan opnå ad den vej
>> næppe kan være med til at løse disse problemer. Det kan man så forske
>> i når de mere elementære problemer er løst og der er penge og tid til
>> det.
>>
>>
>Det er meget vanskeligt at udtale sig om grundforskning. Fx kommer der
>hele tiden nye rapporter om kold fusion eller inertial confinement
>fusion. Pludselig kan pengene til ITER projektet se ud til at være spildt...
Jeg har aldrig troet på ITER. Der er så megen evidens for koldfusion
og lavenergitransmutation, og har været det i årtier nu, at man for
længst burde have gået den vej i stedet.
--
Rado
"Materialism is the philosophy of the subject that forgets
to take account of itself." - Arthur Schopenhauer
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 17:26 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 11:38:08 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>On 02/09/2011 10:40 AM, Rado wrote:
>> On Wed, 09 Feb 2011 09:25:04 +0100, Bo Warming<bwng@bwng.dk> wrote:
>>
>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>
>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>
>> Enig, men findes der mon nogen viden man ikke kan få praktisk gavn af
>> i en eller anden sammenhæng?
Jeg vil tro at over 90% af universiteternes grundforskning er penge ud
af vinduet
>> Men selvfølgelig bør man prioritere hvad man forsker i - hvis der
>> f.ex. er mangel på energi og mad er det ikke særlig smart at bruge
>> penge og kræfter på rumforskning, da den viden man kan opnå ad den vej
>> næppe kan være med til at løse disse problemer. Det kan man så forske
>> i når de mere elementære problemer er løst og der er penge og tid til
>> det.
>>
>Det er meget vanskeligt at udtale sig om grundforskning. Fx kommer der
>hele tiden nye rapporter om kold fusion eller inertial confinement
>fusion. Pludselig kan pengene til ITER projektet se ud til at være spildt.
Kold fusion har været lovet længe
Aldrig holder science sine løfter
ln
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:45 |
|
Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
> Kun hvis håb om praktisk gavn
>
>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>
> NEJ det har du ikke
Jo, det har jeg.
eod.
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 07:51 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>
>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>
>> NEJ det har du ikke
>
>Jo, det har jeg.
>
>eod.
Du er som en dømmer der gir livstid og smider papirlap til anklagede
med link til lovsamlingen og sir
"Find selv ud af dommens begrundelser, hvilken§ og hvorfor mit
gudeblik oplever beviser"
Du ved at ingen spinnoff kan sandsynliggøres udfra dit overfladiske
postulat-link
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:53 |
|
Den 10-02-2011 07:51, Bo Warming skrev:
> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>
>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>
>>> NEJ det har du ikke
>>
>> Jo, det har jeg.
>>
>> eod.
>
> Du er som en dømmer der gir livstid og smider papirlap til anklagede
> med link til lovsamlingen og sir
>
> "Find selv ud af dommens begrundelser, hvilken§ og hvorfor mit
> gudeblik oplever beviser"
Din analogi er forfejlet.
Dommeren er ved lov påkrævet at begrunde dommen.
Jeg skylder dig intet.
> Du ved at ingen spinnoff kan sandsynliggøres udfra dit overfladiske
> postulat-link
Du har end ikke kigget.
| |
Bo Warming (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-02-11 08:52 |
|
On Thu, 10 Feb 2011 16:52:42 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 10-02-2011 07:51, Bo Warming skrev:
>> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>>
>>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>>
>>>> NEJ det har du ikke
>>>
>>> Jo, det har jeg.
>>>
>>> eod.
>>
>> Du er som en dømmer der gir livstid og smider papirlap til anklagede
>> med link til lovsamlingen og sir
>>
>> "Find selv ud af dommens begrundelser, hvilken§ og hvorfor mit
>> gudeblik oplever beviser"
>
>Din analogi er forfejlet.
>Dommeren er ved lov påkrævet at begrunde dommen.
>
>Jeg skylder dig intet.
>
>> Du ved at ingen spinnoff kan sandsynliggøres udfra dit overfladiske
>> postulat-link
>
>Du har end ikke kigget.
Videnskab er at oplyse om hvad man VED - du kan umuligt vide hvor
grundgigt jer studerede dit overfladiske postulat-link efter jeg
åbnede det
Vælg EET EKSEMPEL og se om du kan retfærdiggøre teorien om at det står
på skuldrende af noget måneforsknings-teknologi
| |
Thomas Hejl Pilgaard (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 13-02-11 10:34 |
|
Den 12-02-2011 08:51, Bo Warming skrev:
> On Thu, 10 Feb 2011 16:52:42 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 10-02-2011 07:51, Bo Warming skrev:
>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>>>
>>>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>>>
>>>>> NEJ det har du ikke
>>>>
>>>> Jo, det har jeg.
>>>>
>>>> eod.
>>>
>>> Du er som en dømmer der gir livstid og smider papirlap til anklagede
>>> med link til lovsamlingen og sir
>>>
>>> "Find selv ud af dommens begrundelser, hvilken§ og hvorfor mit
>>> gudeblik oplever beviser"
>>
>> Din analogi er forfejlet.
>> Dommeren er ved lov påkrævet at begrunde dommen.
>>
>> Jeg skylder dig intet.
>>
>>> Du ved at ingen spinnoff kan sandsynliggøres udfra dit overfladiske
>>> postulat-link
>>
>> Du har end ikke kigget.
>
> Videnskab er at oplyse om hvad man VED - du kan umuligt vide hvor
> grundgigt jer studerede dit overfladiske postulat-link efter jeg
> åbnede det
Jeg er ikke påkrævet udelukkende at komme med videnskabelige udsagn.
Min klare opfattelse er, at du afviste linket som propaganda, og du
har intet gjort for at rokke ved den opfattelse.
> Vælg EET EKSEMPEL og se om du kan retfærdiggøre teorien om at det står
> på skuldrende af noget måneforsknings-teknologi
Kig nu bare selv på linket.
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 16:12 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>
>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>
>> NEJ det har du ikke
>
>Jo, det har jeg.
>
>eod.
Jeg gætter at eod er Jeg slutter min sag jvf
?
E.O.D. = jeg smækker med døren, FORDI.
Når de latinske advokater sluttede procedure , lød det EOD=hermed er
det bevist
Når i internetdebat man findermodpartens referenceramme afskyelig,
skrives det samme - at man ikke vil/kan argumentere yderligere
Hvis de står overfor en Rasmus Modsat der betvivler at 2+2=4
Så er det forståeligt
Men at man ser fejlkilder i det link der fremlagdes som bevis, er
noget helt andet.
At NASA postulererm at nogle varer er spinoff af måneforskning, er
ikke bevis på at rumpjattet har tjent sig ind.
At en behandler fornemmer at Tourette er om DNAm er ikke bevis derpå,
n
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:53 |
|
Den 10-02-2011 16:12, Bo Warming skrev:
> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>
>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>
>>> NEJ det har du ikke
>>
>> Jo, det har jeg.
>>
>> eod.
>
> Jeg gætter
Ja, det gør du.
| |
Bo Warming (12-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 12-02-11 08:55 |
|
On Thu, 10 Feb 2011 16:53:13 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 10-02-2011 16:12, Bo Warming skrev:
>> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>>
>>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>>
>>>> NEJ det har du ikke
>>>
>>> Jo, det har jeg.
>>>
>>> eod.
>>
>> Jeg gætter
>
>Ja, det gør du.
At fejlcitere ved at klippe i en debatørs sætninger er ikke humor men
anti-videnskab.
Klipper du også ordet "ikke" ud af sætninger du ikke på anden vis kan
imødegå?
| |
Thomas Hejl Pilgaard (13-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 13-02-11 10:37 |
|
Den 12-02-2011 08:55, Bo Warming skrev:
> On Thu, 10 Feb 2011 16:53:13 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>
>> Den 10-02-2011 16:12, Bo Warming skrev:
>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>
>>>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>>>
>>>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>>>
>>>>> NEJ det har du ikke
>>>>
>>>> Jo, det har jeg.
>>>>
>>>> eod.
>>>
>>> Jeg gætter
>>
>> Ja, det gør du.
>
> At fejlcitere ved at klippe i en debatørs sætninger er ikke humor men
> anti-videnskab.
Det var ikke decideret fejlcitering, da dette udklip af en af dine
sætninger rent faktisk var typisk for hele din argumentationsteknik.
Det var dermed relevant citering.
> Klipper du også ordet "ikke" ud af sætninger du ikke på anden vis kan
> imødegå?
Hvis det er relevant, kan jeg finde på at gøre det uanset om jeg kan
imødegå sætningen på anden vis (som ovenstående) eller ej.
| |
Bo Warming (14-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 14-02-11 10:52 |
|
On Sun, 13 Feb 2011 10:37:06 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
<t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>Den 12-02-2011 08:55, Bo Warming skrev:
>> On Thu, 10 Feb 2011 16:53:13 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>
>>> Den 10-02-2011 16:12, Bo Warming skrev:
>>>> On Wed, 09 Feb 2011 15:44:31 +0100, Thomas Hejl Pilgaard
>>>> <t.pilgaard@adslhome.dk.dk> wrote:
>>>>
>>>>> Den 09-02-2011 09:25, Bo Warming skrev:
>>>>>>> Og selvom videnskabens formål er at finde de bedste forklaringer,
>>>>>> Kun hvis håb om praktisk gavn
>>>>>>
>>>>>>> IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>>>>>>> så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>>>>>>
>>>>>> NEJ det har du ikke
>>>>>
>>>>> Jo, det har jeg.
>>>>>
>>>>> eod.
>>>>
>>>> Jeg gætter
>>>
>>> Ja, det gør du.
>>
>> At fejlcitere ved at klippe i en debatørs sætninger er ikke humor men
>> anti-videnskab.
>
>Det var ikke decideret fejlcitering, da dette udklip af en af dine
>sætninger rent faktisk var typisk for hele din argumentationsteknik.
>Det var dermed relevant citering.
>
>> Klipper du også ordet "ikke" ud af sætninger du ikke på anden vis kan
>> imødegå?
>
>Hvis det er relevant, kan jeg finde på at gøre det uanset om jeg kan
>imødegå sætningen på anden vis (som ovenstående) eller ej.
Man dutter folk en mening på hvis vanvid alle kan forstå, skrev Piet
Hein, der var cand polyt og videnskabelig og udstillede
antividenskabelige typer som dig. Vælg en del af link og forklar det i
egne ord hvis du overhovedet har læst&forstået andet end overskrifter
i postulat-linket
Findes der noget mere antividenskabeligt end bevidst fejlcitering incl
under humor-dække - gå efter bold ej mand
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 09:26 |
|
>IKKE at finde de bedste nye opfindelser til køkkenet og dagligstuen,
>så har jeg allerede andetsted vist dig en udførlig gennemgang af
>de mange fordele der kom af netop månekapløbet.
Lad os få god debat om et link-eksempel, gerne ring 35861000
| |
Lars Kongshøj (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 09-02-11 09:48 |
|
Den 08/02/11 18.04, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
> USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
To "partier", der praktisk taget mente det samme og et valgsystem, som
sikrede at kun de to kunne vælges.
En presse ejet af de samme, som finansierede "partierne".
> Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
Blev vælgerne spurgt?
/Lars
| |
Max (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 09-02-11 10:37 |
|
Hej Lars
> Blev vælgerne spurgt?
Jeg er sikker på at havde man spurgt, ja så havde
man fået et overbevisende tilslutning til projektet.
Der var jo krig dengang og man var jo patriot.
--
Mvh Max
| |
Thomas Hejl Pilgaard (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 09-02-11 15:49 |
|
Den 09-02-2011 10:36, Max skrev:
> Hej Lars
>
>> Blev vælgerne spurgt?
>
> Jeg er sikker på at havde man spurgt, ja så havde
> man fået et overbevisende tilslutning til projektet.
> Der var jo krig dengang og man var jo patriot.
Og det ER nu engang forholdende under et demokrati.
Selv folk, der er under påvirkning af subjektive og midlertidige
modefænomener, kan stemme.
Vil du have det anderledes? Så kom med et forslag.
.... I dk.politik - som der hermed er sat FUT til.
| |
Max (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 09-02-11 16:16 |
|
Thomas
> Vil du have det anderledes? Så kom med et forslag.
Hvad fabler du om ?
> ... I dk.politik - som der hermed er sat FUT til.
Slettet, du kan selv gå derhen hvis du vil.
--
Mvh
Max
| |
Thomas Hejl Pilgaard (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Thomas Hejl Pilgaard |
Dato : 10-02-11 16:58 |
|
Den 09-02-2011 16:15, Max skrev:
> Thomas
>
>> Vil du have det anderledes? Så kom med et forslag.
>
> Hvad fabler du om ?
Hvis du ikke mente det nedsættende, at krig naturligvis farver
befolkningens afgørelser, så ignorér blot mit svar, og modtag evt.
min undskyldning for et lidt konfronterende udformet svar.
Jeg antog at "man er vel patriot" var ment sarkastisk.
>> ... I dk.politik - som der hermed er sat FUT til.
>
>
> Slettet, du kan selv gå derhen hvis du vil.
Jeg tror vi har lige lidt lyst til det.
| |
Max (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 10-02-11 17:29 |
|
Hej Thomas
> Hvis du ikke mente det nedsættende, at krig naturligvis farver
> befolkningens afgørelser, så ignorér blot mit svar, og modtag evt.
> min undskyldning for et lidt konfronterende udformet svar.
>
> Jeg antog at "man er vel patriot" var ment sarkastisk.
Det var bare en tør konstatering om hvordan jeg opfattede de
faktiske forhold dengang i tredserne.
--
Mvh
Max
| |
Bo Warming (10-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 10-02-11 02:21 |
|
On Wed, 9 Feb 2011 10:36:44 +0100, "Max"
<max_jens@post9.tele.dk.invalid> wrote:
>Hej Lars
>
>> Blev vælgerne spurgt?
>
>Jeg er sikker på at havde man spurgt, ja så havde
>man fået et overbevisende tilslutning til projektet.
>Der var jo krig dengang og man var jo patriot.
Der var enormt flertal mod krig, men man provokerede Japan til Pearl
Harbourangrebet og så blev isolationisterne lidt færre
NASAspildagtigheden kom pø om pø da USAs kolonikrig havde gjort USA
rigt
| |
Bo Warming (09-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 09-02-11 18:28 |
|
On Wed, 09 Feb 2011 09:47:42 +0100, Lars Kongshøj
<lars_kongshoj@hotmail.com> wrote:
>Den 08/02/11 18.04, Thomas Hejl Pilgaard skrev:
>> USA var vel et demokrati under månekapløbet, ikke sandt?
>
>To "partier", der praktisk taget mente det samme og et valgsystem, som
>sikrede at kun de to kunne vælges.
>
>En presse ejet af de samme, som finansierede "partierne".
>
>> Hvorfor fik politikerne så lov til at bruge alle de penge?
>
>Blev vælgerne spurgt?
>
Som talt ud af undertegnede glistrupianers mund
Helt som DNA-forskning og relativity lokkes vi til at betale elitens
hobby Helt som med muslimimporten
At det er R'øde Lars der viser vej gør ikke ondt,
der er gode ting i alle partier
| |
Jan Rasmussen (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Jan Rasmussen |
Dato : 07-02-11 18:29 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4d4ff4f4$0$56778$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Martin
>
>> Nu har man nogle mål at rette teleskoper ind efter. Findes der en blå
>> planet med hvide skyer, vil jeg tro at der må liv analogt til det vi
>> kender. Umiddelbart er betydningen at man kan justere modeller for
>
>
> Det tror jeg ikke på, skabelsen af det liv vi kender her på jorden er
> resultatet at så mange tilfældigheder gennem 4 milliarder år
> at sansynligheden for at det er sket to gange er så lille at det
> må betegnes som usandsynlig.
>
Og omvendt kan man vel også sige, at når først der er opstået liv,
så er det ikke til at udslætte igen.
Jan Rasmussen
| |
Max (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 07-02-11 19:26 |
|
Hej Jan
> Og omvendt kan man vel også sige, at når først der er opstået liv,
> så er det ikke til at udslætte igen.
Nej, overlevelsevnen, specielt for de laverestående individer
er temlig imponerende.
Det spænende er så om det at der opstår liv er noget der ligger
i universets natur, eller om det er noget specielt for det sted vi
befinder os.
--
Mvh
Max
| |
Jan Rasmussen (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Jan Rasmussen |
Dato : 07-02-11 19:49 |
|
"Max" <Max_Jens@post9.tele.dk.invalid> skrev i en meddelelse
news:4d50394e$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Hej Jan
>
>> Og omvendt kan man vel også sige, at når først der er opstået liv,
>> så er det ikke til at udslætte igen.
>
>
> Nej, overlevelsevnen, specielt for de laverestående individer
> er temlig imponerende.
>
> Det spænende er så om det at der opstår liv er noget der ligger
> i universets natur, eller om det er noget specielt for det sted vi
> befinder os.
Hvis man kigger på 'Atlas of the universe'
http://www.youtube.com/watch?v=17jymDn0W6U&feature=player_embedded
Er det så ikke en smule arrogant eller regiøst og tro at vi skulle befinde os et specielt sted ?
Jan Rasmussen
| |
Max (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Max |
Dato : 07-02-11 20:06 |
|
Hej Jan
> Er det så ikke en smule arrogant eller regiøst og tro at vi skulle
> befinde os et specielt sted ?
Det har intet med tro, religion eller arrogance at gøre. Men hvis
livet her er opstået på grund af et speciel sammenfald af til-
fældigheder, ja så er det måske usandsynligt at det kan ske to
gange i den tidsramme vi kender for universet.
--
Mvh
Max
| |
Bo Warming (07-02-2011)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 07-02-11 16:44 |
|
On Thu, 03 Feb 2011 10:31:41 +0100, Martin Larsen
<mlarsen@post7.tele.dk> wrote:
>On 02/02/2011 11:52 PM, Jan Rasmussen wrote:
>
>> ___________________________________
>>
>> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed særlig interssant,
>> det er jo daglig dag efterhånden med nye "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
>> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende planet,
>> vil det vække opsigt.
>>
>Hvorfor bringer du så ikke den MEGET MEGET MEGET interessante nyhed fra
>NASA igår??
>
>NASA har fundet 54 planeter i Guldlok-zonen (zonen hvor man kan vente
>temperatur som Jorden). 5 af disse er på Jordstørrelse
Martin Larsen har aldrig kunne forestille sig praktisk gavn af
udforsknig af disse himmellegemer
Kan nogen hjælpe ham ?
At rumforskning ikke kan overleve på det fri marked, viser at
statslig jobskabelse vejer tungere end at gavne skatteborgeren
| |
Herluf Holdt, 3140 (03-02-2011)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 03-02-11 14:25 |
|
Jan Rasmussen skrev:
> Jeg må indrømme at jeg ikke finder denne nyhed
> særlig interssant, det er jo daglig dag efterhånden med nye
> "usynlige" planeter omkring fjerne stjerner.
> Den dag astronomerne kan fremvise et billede af en jord ligende
> planet, vil det vække opsigt.
Jeg tror også at jeg dropper interessen - indtil Google
får sat et live-webcam op, samt får lavet "Street View"-
billeder på "GooglePlanets"
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
|
|