/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
"Verified by Visa" - hvem hæfter?
Fra : Allan Olesen


Dato : 21-01-11 22:32

Det ser ud til, at jeg efterhånden er nødt til at bryde sammen og
acceptere Verified by Visa, selv om jeg virkelig ikke bryder mig om en
verificeringsmetode, som ikke kan skelnes fra et phishing-forsøg.

Men jeg har simpelthen ikke kunnet finde noget om hæftelsesregler. Ved
gammeldags netkøb er det let: Jeg bestiller en vare, og betaler med
kort. Hvis forretningen trækker pengene uden at sende varen, kan jeg få
alle mine penge igen, da der ikke er brugt PIN-kode.

Men med Verified by Visa får jeg jo en ny kode, som jeg skal bruge ved
netkøb. Nogle banker omtaler den som "en slags PIN-kode". Så jeg spørger
naturligvis mig selv, om et netkøb med Verified by Visa betragtes som
køb med PIN-kode, så jeg hæfter for beløbet, uanset om jeg får varen.

Jeg har søgt på nettet og i diverse kortbetingelser uden at finde svar -
ja, endda uden at finde nogen, som har stillet samme spørgsmål.

Jeg kunne naturligvis afkræve min bank et svar, men jeg er desværre i
den situation, at jeg har et netkøb, som jeg skal have foretaget senest
i morgen, og den eneste brugbare sælger bruger Verified by Visa.

--
Allan Olesen

 
 
Jesper Lund (21-01-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 21-01-11 23:17

Allan Olesen wrote:

> Men med Verified by Visa får jeg jo en ny kode, som jeg skal bruge ved
> netkøb. Nogle banker omtaler den som "en slags PIN-kode". Så jeg spørger
> naturligvis mig selv, om et netkøb med Verified by Visa betragtes som
> køb med PIN-kode, så jeg hæfter for beløbet, uanset om jeg får varen.

Lige præcis det spørgsmål kan ikke have noget at gøre med om "Verified by
Visa" koden sidestilles med en pinkode. Det er en transaktion du selv har
foretaget, så der er ikke tale om "andres uberettigede anvendelse af dit
kort".

Hvis du ikke modtager varen, og der er betalt med Visa, kan du få
tilbageført transaktionen i din bank. Om der er anvendt "Verified by
Visa" kode eller ej gør ingen forskel.

Hvis vi taler om andres uberettigede brug af dit kort, er anvendelse af
Verified by Visa koden *ikke* at sidestille med en PIN koden (jf reglerne
i §62 i lov om betalingstjenester) ifølge denne PBS FAQ
<http://www.pbs.dk/da/temaer/sikker-nethandel/Pages/spoergsmaal-og-
svar.aspx>

Selvrisiko/tabsrisiko

Q: Skal jeg betale selvrisiko, hvis mit kort misbruges i forbindelse med
Verified by Visa og MasterCard SecureCode?
A: Nej. Misbruges dit betalingskort på nettet, bliver du som kortholder
holdt skadesfri - ligesom det er tilfældet i dag.

--
Jesper Lund

Allan Olesen (21-01-2011)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 21-01-11 23:25

On 21-01-2011 23:16, Jesper Lund wrote:
> Allan Olesen wrote:
>
>> Men med Verified by Visa får jeg jo en ny kode, som jeg skal bruge ved
>> netkøb. Nogle banker omtaler den som "en slags PIN-kode". Så jeg spørger
>> naturligvis mig selv, om et netkøb med Verified by Visa betragtes som
>> køb med PIN-kode, så jeg hæfter for beløbet, uanset om jeg får varen.
>
> Lige præcis det spørgsmål kan ikke have noget at gøre med om "Verified by
> Visa" koden sidestilles med en pinkode. Det er en transaktion du selv har
> foretaget, så der er ikke tale om "andres uberettigede anvendelse af dit
> kort".

Korrekt. Det er min berettigede anvendelse af kortet.

Men vi er vel enige om, at jeg har krav på, at banken tilbagefører
betalingen, hvis jeg foretager et normalt netkøb med kort og ikke
modtager varen?

Og vi er vel også enige om, at jeg ikke har krav på, at banken
tilbagefører betalingen, hvis jeg i en fysisk butik betaler med
PIN-kode, hvorefter butikken nægter at udlevere varen?

Jeg har som regel set forskellen på de to situationer forklaret med, at
PIN-koden ikke er brugt i den første situation. Hvis det ikke er
korrekt, hvad er så det juridiske grundlag for forskellen?

--
Allan Olesen

Jesper Lund (21-01-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 21-01-11 23:41

Allan Olesen wrote:

> Men vi er vel enige om, at jeg har krav på, at banken tilbagefører
> betalingen, hvis jeg foretager et normalt netkøb med kort og ikke
> modtager varen?

Ja, det skriver jeg også. Det må følge af din returret ved fjernhandel,
men derudover der er en yderligere dækning ved brug af VISA i forhold til
et dankort. Et eksempel på sidstnævnte kunne være hvis butikken går
konkurs inden ydelsen, f.eks. en flybillet, kan leveres. Så vil der være
tilbageførelsesret hvis der er betalt med VISA men ikke hvis der betales
med dankort (dvs hvis det er et Visa/Dankort er det afgørende om Visa
eller Dankort delen er anvendt).

> Og vi er vel også enige om, at jeg ikke har krav på, at banken
> tilbagefører betalingen, hvis jeg i en fysisk butik betaler med
> PIN-kode, hvorefter butikken nægter at udlevere varen?

Ja og nej... (nok mest nej).

For det første mener jeg ikke at brug af PIN koden gør nogen forskel her.
Der er ikke tale om en uberettiget transaktion, men om at du har valgt at
forudbetale.

For dankort vil der ikke være noget mulighed for tilbageførsel, men VISA
kortbestemmelserne giver dig nogle flere rettigheder.

> Jeg har som regel set forskellen på de to situationer forklaret med, at
> PIN-koden ikke er brugt i den første situation. Hvis det ikke er
> korrekt, hvad er så det juridiske grundlag for forskellen?

Hvis det skal gøre en forskel at PIN koden har været anvendt, skal der
være tale om en uberettiget transaktion, altså en transaktion som du ikke
selv har foretaget (det forhold at betalingsmodtager efterfølgende ikke
lever op til jeres indbyrdes aftale gør ikke betalingstransaktionen
uberettiget).

Det er reguleret af §62, stk 2 i lov om betalingstjenester

§ 62. Betalers udbyder hæfter i forhold til betaler for tab som følge af
andres uberettigede anvendelse af et betalingsinstrument, medmindre andet
følger af stk. 2-6. Betaler hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen
er korrekt registreret og bogført. Ved en uberettiget anvendelse af et
betalingsinstrument skal betalers udbyder straks tilbagebetale betaleren
beløbet. Betaleren hæfter dog uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår
som følge af, at betaler har handlet svigagtigt eller med forsæt har
undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 59.

Stk. 2. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter
betaleren med op til 1.100 kr. for tab som følge af andres uberettigede
anvendelse af betalingsinstrumentet, hvis den til betalingsinstrumentet
hørende personlige sikkerhedsforanstaltning er anvendt.

(udeladte paragraffer handler om højere selvrisiko på 8000 kr eller
ubegrænset hvis du har opført dig tilpas meget uansvarligt, og banken kan
bevise dette. Selvrisikoen på 1100 kroner kræver derimod alene bevis for
at PIN koden el.lign. er anvendt).

--
Jesper Lund

Jesper Lund (22-01-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 22-01-11 00:17

Allan Olesen wrote:

> Huh? Returretten ved fjernhandel har betydning for mit mellemværende med
> forretningen. Hvordan argumenterer du for, at den har betydning for mit
> mellemværende med banken?

Hvis du udnytter returretten ved fjernhandel, og aldrig har haft varen i
hænderne (så der ikke kan være tvivl om dit ansvar for varens tilstand
ved returnering), kan du hos banken få tilbageført transaktionen hvis
butikken af en eller anden grund nægter tilbagebetaling.

> Betragter du selve kortbetalingsforløbet som en ydelse, jeg køber af
> banken og har returret på?

Nej, det jeg siger er at reglerne om "andres misbrug af dit kort" ikke er
relevante når du selv foretager købet (du er ikke "andre"). At butikken
muligvis snyder dig ved levering af ydelsen gør ikke den forudgående
betalingstransaktion uberettiget. Men der kan være andre aftaler eller
lovregler som sikrer dig tilbageførselsret hos banken i den situation.

> Nu er det et Visa-/Dankort, men lad os i først omgang holde os til
> Dankort-delens tilbageførselsret. Jeg er klar over forskellen vedrørende
> konkurs, men lige nu er jeg alene interesseret i situationen, hvor jeg
> over nettet foretager en kortbetaling til en sælger, som ikke går
> konkurs, men heller ikke sender varen. Og her har jeg tilstrækkelig
> beskyttelse på Dankort-delen.

Ja.

>>> Og vi er vel også enige om, at jeg ikke har krav på, at banken
>>> tilbagefører betalingen, hvis jeg i en fysisk butik betaler med
>>> PIN-kode, hvorefter butikken nægter at udlevere varen?
>>
>> Ja og nej... (nok mest nej).
>
> Du mener, at vi ikke er enige?

Min pointe er at der ikke er tale om "andres uberettigede brug af dit
kort", og derfor er §62 og selvrisikoen på 1100 kr hvis PIN er brugt ikke
relevante her.

> Mener du dermed, at jeg i den situation kan gå i banken og kræve
> betalingen tilbageført? Det er ret vigtigt for den fortsatte diskussion
> at få det punkt afklaret, så jeg venter lige med at besvare resten af
> dit indlæg.

Hvis butikken ikke leverer (fjernhandel), og du har betalt med kort, kan
du få beløbet tilbageført. Det gør ingen forskel om Verified by Visa har
været i brug eller ej. Det afgørende er fjernhandel.

(hvis der er betalt med dankort har du et problem, hvis butikken går
konkurs; det problem er ikke til stede hvis der er betalt med VISA, så er
der stadig tilbageførselsret i banken).

> Jeg er meget overbevist om, at jeg efter afsluttet betaling med PIN-kode
> må gribe til civilt søgsmål mod butikken, hvis butikken ikke leverer den
> ydelse, jeg har betalt for. Det er banken helt uvedkommende.

Mener du en fysisk butik? SÃ¥ er vi enige (jeg vil ikke afvise at Visa
kortbestemmelserne kan indeholde en vis dækningsret, og mit Amex kort
skulle sågar dække hvis den købte vare bliver stjålet!!).

--
Jesper Lund

Jesper Lund (22-01-2011)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 22-01-11 01:09

Allan Olesen wrote:

> Vi skal da vist lige tage den helt forfra. Jeg sammenligner to
> situationer:
>
> 1. Jeg betaler med kort på nettet uden PIN-kode eller Verified by Visa.
>
> 2. Jeg betaler med kort i en fysisk butik med PIN-kode.
>
> Jeg tror, at vi er nået til enighed om, at jeg i situation 2 ikke kan få
> banken til at tilbageføre beløbet.
>
> Men jeg synes stadig, vi mangler det juridiske grundlag for, at jeg i
> situation 1 *kan* få banken til at tilbageføre beløbet. Vi er ganske
> enige om, at bestemmelserne om PIN-kode ser ud til at dreje sig om
> situationer, hvor jeg ikke har foretaget betalingen. Men så må der jo
> være noget andet, der regulerer det.

Retningslinjer vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med
betalingskort af december 1996
<http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Love-og-regulering/Retningslinjer-og-
vejledninger/bmlretningslinjer/fjernsalgbetalingskort>

Jeg formoder at den stadig er gældende selvom betalingskortloven er
ophævet og erstattet af lov om betalingstjenester.

--
Jesper Lund

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste