|
| Kæmpemølle Fra : Preben R. Sørensen |
Dato : 27-11-10 10:31 |
|
Hvis man kan lave en flydende rotormølle på 20 MW, hvad er der så til hinder
for at lave en der er 100 gange så stor? (der er jo vanddybder nok, der også
er ret tæt på land).
Hvordan har man iøvrigt tænkt sig at generatoren skal fungere/vedligeholdes?
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Martin Andersen (27-11-2010)
| Kommentar Fra : Martin Andersen |
Dato : 27-11-10 11:56 |
|
On 27-11-2010 10:30, Preben R. Sørensen wrote:
> Hvis man kan lave en flydende rotormølle på 20 MW, hvad er der så til
> hinder for at lave en der er 100 gange så stor? (der er jo vanddybder
> nok, der også er ret tæt på land).
>
> Hvordan har man iøvrigt tænkt sig at generatoren skal
> fungere/vedligeholdes?
>
Uden i øvrigt at kende noget til projektet, så vil jeg mene det er et
problem at skalere vindmøller "i det uendelige" da vindtrykket der kan
udnyttes til energiproduktion stiger kvadratisk (arealet beskrevet af
vindmøllens vinger) mens vindmøllens materiale forbrug og dermed vægt
stiger kubisk.
| |
Herluf Holdt, 3140 (27-11-2010)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 27-11-10 12:52 |
|
Preben R. Sørensen skrev:
> Hvis man kan lave en flydende rotormølle på 20 MW, hvad
> er der så til hinder for at lave en der er 100 gange så stor?
> (der er jo vanddybder nok, der også er ret tæt på land).
> Hvordan har man iøvrigt tænkt sig at generatoren skal
> fungere/vedligeholdes?
Hvad er det egentlig du tænker på? Er det en såkaldt
"tidevands- eller havstrømsgenerator"? Sådan nogle
har i hvert fald været nævnt for nylig i medierne.
--
Herluf :·)
| |
Preben R. Sørensen (27-11-2010)
| Kommentar Fra : Preben R. Sørensen |
Dato : 27-11-10 13:06 |
|
"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev
>
> Hvad er det egentlig du tænker på? Er det en såkaldt
> "tidevands- eller havstrømsgenerator"? Sådan nogle
> har i hvert fald været nævnt for nylig i medierne.
Tænker på en jeg ikke kan stave til, en darrieus-rotor, det var DTU der
ville kaste sig ud i at udvikle dem.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Herluf Holdt, 3140 (27-11-2010)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 27-11-10 15:32 |
|
Preben R. Sørensen skrev:
> "Herluf Holdt, 3140" skrev:
>>
>> Hvad er det egentlig du tænker på? Er det en såkaldt
>> "tidevands- eller havstrømsgenerator"? Sådan nogle
>> har i hvert fald været nævnt for nylig i medierne.
>
> Tænker på en jeg ikke kan stave til, en darrieus-rotor, det
> var DTU der ville kaste sig ud i at udvikle dem.
Nå, den. Jeg troede egentlig at man havde opgivet de der
vandret roterende vindrotorer. Men det ser da ud til at de
har lavet en megastor en i Cap-Chat, Quebec, Canada:
http://en.wikipedia.org/wiki/File:Quebecturbine.JPG
http://www.eolecapchat.com/e_index.html
--
Herluf :·)
| |
Herluf Holdt, 3140 (28-11-2010)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 28-11-10 09:00 |
|
Herluf Holdt, 3140 skrev:
> Preben R. Sørensen skrev:
>> Tænker på en jeg ikke kan stave til, en darrieus-rotor,
>> det var DTU der ville kaste sig ud i at udvikle dem.
> Nå, den. Jeg troede egentlig at man havde opgivet de der
> vandret roterende vindrotorer. Men det ser da ud til at de
> har lavet en megastor en i Cap-Chat, Quebec, Canada:
>
> http://en.wikipedia.org/wiki/File:Quebecturbine.JPG
>
> http://www.eolecapchat.com/e_index.html
Vil DTU mon også vil teste darrieus-møllen i stor
størrelse?
Der er jo både fordele og ulemper ved den type. Den
er altid uafhængig af vindretningen. Det tunge grej,
som gear og turbine er placeret nede ved jorden, og
er lettere at servicere. Men indtil videre er darrieus-
møllen vist kun cirka 90 % så effektiv som tilsvarende
traditionelle vindmøller. Og så kan den ikke starte
selv, men skal sættes i gang af en el-motor.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere
| |
Martin Larsen (28-11-2010)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 28-11-10 19:39 |
|
On 11/28/2010 09:00 AM, Herluf Holdt, 3140 wrote:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>> Preben R. Sørensen skrev:
>
>>> Tænker på en jeg ikke kan stave til, en darrieus-rotor,
>>> det var DTU der ville kaste sig ud i at udvikle dem.
>
>> Nå, den. Jeg troede egentlig at man havde opgivet de der
>> vandret roterende vindrotorer. Men det ser da ud til at de
>> har lavet en megastor en i Cap-Chat, Quebec, Canada:
>>
>> http://en.wikipedia.org/wiki/File:Quebecturbine.JPG
>>
>> http://www.eolecapchat.com/e_index.html
>
>
> Vil DTU mon også vil teste darrieus-møllen i stor
> størrelse?
>
> Der er jo både fordele og ulemper ved den type. Den
> er altid uafhængig af vindretningen. Det tunge grej,
> som gear og turbine er placeret nede ved jorden, og
> er lettere at servicere. Men indtil videre er darrieus-
> møllen vist kun cirka 90 % så effektiv som tilsvarende
> traditionelle vindmøller. Og så kan den ikke starte
> selv, men skal sættes i gang af en el-motor.
>
Når de gearløse vindmøller vinder frem, vil service blive mindre, og så
bliver de nok vanskelige at konkurrere mod.
Mvh
Martin
| |
Bertel Lund Hansen (27-11-2010)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-11-10 22:40 |
|
Preben R. Sørensen skrev:
> Hvis man kan lave en flydende rotormølle på 20 MW, hvad er der så til hinder
> for at lave en der er 100 gange så stor? (der er jo vanddybder nok, der også
> er ret tæt på land).
Bygge- og reparationsomkostningerne.
Jeg så et billede af en gravko engang. Den var *enorm*. Den stod
og samlede støv fordi det var alt for rasende dyrt at holde den
funktionsdygtig. Jo større dele der gnider mod hinanden, jo
større slid. Og nogle af boltene krævede monsterspecialværktøj
når der skulle skrues på dem.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Preben R. Sørensen (28-11-2010)
| Kommentar Fra : Preben R. Sørensen |
Dato : 28-11-10 02:01 |
|
"Bertel Lund Hansen" <splitteminebramsejl@lundhansen.dk> skrev i meddelelsen
news:ihu2f65aur8acf553vlb7h50s2j1b8qf6d@news.dotsrc.org...
> Preben R. Sørensen skrev:
>
>> Hvis man kan lave en flydende rotormølle på 20 MW, hvad er der så til
>> hinder
>> for at lave en der er 100 gange så stor? (der er jo vanddybder nok, der
>> også
>> er ret tæt på land).
>
> Bygge- og reparationsomkostningerne.
>
> Jeg så et billede af en gravko engang. Den var *enorm*. Den stod
> og samlede støv fordi det var alt for rasende dyrt at holde den
> funktionsdygtig. Jo større dele der gnider mod hinanden, jo
> større slid. Og nogle af boltene krævede monsterspecialværktøj
> når der skulle skrues på dem.
Man skulle bare tro at større = mere effektiv = billigere pr. produceret
Watt.
Eller man kan spørge: Hvis det er rentabelt at lave en given mølle, hvorfor
så ikke lave det antal der kan afsættes strøm fra.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Bertel Lund Hansen (28-11-2010)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 28-11-10 09:20 |
|
Preben R. Sørensen skrev:
> Man skulle bare tro at større = mere effektiv = billigere pr. produceret
> Watt.
Sådan hænger verden ikke sammen som det fremgår af det med
gravkoen. Der er en størrelse der er ideel hvor både større og
mindre enheder er dyrere i samlede omkostninger.
> Eller man kan spørge: Hvis det er rentabelt at lave en given mølle, hvorfor
> så ikke lave det antal der kan afsættes strøm fra.
Øh jo ... hvorfor ikke? Hvorfor spørger du?
Hvis du mener hvorfor f.eks. Vestas ikke har lavet 10 milliarder
vindmøller, så er det jo et spørgsmål om løbende at få penge nok
i kassen til at finansiere produktionen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
|
|