/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvordan virker mit planimeter?
Fra : Morten


Dato : 12-09-10 10:59

Hej

Har været en tur på loppemarked og faldt over et planimeter og da jeg har en
fetish for måleinstrumenter af alverdens slags og prisen nærmest var total
grinagtig kunne jeg ikke lade være med at købe det.
Det skulle "selvfølgelig" vise sig ikke rigtigt at fungere på trods af det
så ret velholdt ud. "Dekoderen" (den der fysisk aflæser afstande) gik trægt
og af uransagelige årsager var en 4093 kreds i forbindelse med dekoderen
stået af. Begge dele dog fint inden for mine evner at reparere og havde
heldigvis en 4093 i roddekassen, så planimetret funker nu perfekt.

Det er dette planimeter:
http://www.yorksurvey.co.uk/measuring/planimeters/351/planix-7-digital-planimeter.html
Det er åbenbart en populær model, for komponenterne i min er datomærket i
slut 90'erne. Men til den nypris må man da sige jeg har gjort et fantastisk
godt køb selv det kostede mig nogle timers arbejde

MEN. Jeg undrer mig over hvordan i hulen det fungerer. For den har kun én
aflæser af fysiske afstande og det er et metalhjul med tynd kant, der sidder
på tværs (altså 90 grader i forhold til de to store synlige hjul) under
tastaturet. Der er _ingen_ aflæsning af hverken de store hjul eller vinklen
i forhold til deres fælles aksel(!)

Men på trods af dette så formår den altså at udregne arealet extremt præcist
(hvis man er omhyggelig). Har prøvet at lave mærkelige figurer på ternet
papir og der er 4 kasser jo = 1 cm^2. Den er ikke at snyde og rammer rigtigt
hver gang! Undervejs stiger og falder arealet i displayet nærmest
tilfældigt, men når man har nået figuren rundt passer det!

Jeg er dybt mystificeret.

Mvh
Morten


 
 
Martin Larsen (12-09-2010)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 12-09-10 17:15

On 2010-09-12 11:58, Morten wrote:
> Hej
>
> Har været en tur på loppemarked og faldt over et planimeter og da jeg
> har en fetish for måleinstrumenter af alverdens slags og prisen nærmest
> var total grinagtig kunne jeg ikke lade være med at købe det.
> Det skulle "selvfølgelig" vise sig ikke rigtigt at fungere på trods af
> det så ret velholdt ud. "Dekoderen" (den der fysisk aflæser afstande)
> gik trægt og af uransagelige årsager var en 4093 kreds i forbindelse med
> dekoderen stået af. Begge dele dog fint inden for mine evner at reparere
> og havde heldigvis en 4093 i roddekassen, så planimetret funker nu perfekt.
>
> Det er dette planimeter:
> http://www.yorksurvey.co.uk/measuring/planimeters/351/planix-7-digital-planimeter.html
>
> Det er åbenbart en populær model, for komponenterne i min er datomærket
> i slut 90'erne. Men til den nypris må man da sige jeg har gjort et
> fantastisk godt køb selv det kostede mig nogle timers arbejde
>
> MEN. Jeg undrer mig over hvordan i hulen det fungerer. For den har kun
> én aflæser af fysiske afstande og det er et metalhjul med tynd kant, der
> sidder på tværs (altså 90 grader i forhold til de to store synlige hjul)
> under tastaturet. Der er _ingen_ aflæsning af hverken de store hjul
> eller vinklen i forhold til deres fælles aksel(!)
>
> Men på trods af dette så formår den altså at udregne arealet extremt
> præcist (hvis man er omhyggelig). Har prøvet at lave mærkelige figurer
> på ternet papir og der er 4 kasser jo = 1 cm^2. Den er ikke at snyde og
> rammer rigtigt hver gang! Undervejs stiger og falder arealet i displayet
> nærmest tilfældigt, men når man har nået figuren rundt passer det!
>
> Jeg er dybt mystificeret.
>
Under antagelse af at de med fast aksel forbundne hjul altid følger
samme spor, er det rimelig nemt at fatte at det kan lade sig gøre.
Målehjulet vil bevæge sig med faktoren cos(v), hvor v er hjulets vinkel
ift bevægelsen langs sporet.

Mvh
Martin

Morten (12-09-2010)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 12-09-10 20:12

> Under antagelse af at de med fast aksel forbundne hjul altid følger samme
> spor,

Det gør de, for hjulene er låst i forhold til hinanden (og med anti-skrid
"slibesten").

> er det rimelig nemt at fatte at det kan lade sig gøre.
> Målehjulet vil bevæge sig med faktoren cos(v), hvor v er hjulets vinkel
> ift bevægelsen langs sporet.

Ja, det er nok samme princip som "coat hanger planimeter" (søg på google).
Helt hvorfor det forholder sig sådan kan jeg dog ikke helt gennemskue.
Så synes jeg de gamle "cone planimeter" er mere forståelige. De er lige ud
af landevejen så at sige - direkte integrering (ikke et ord om præcisionen i
praksis).

De polære kan jeg også godt se hvordan hænger sammen, uden dog jeg lige kan
matematikken bag.

Mvh
Morten


Martin Bak (12-09-2010)
Kommentar
Fra : Martin Bak


Dato : 12-09-10 21:22


"Morten" <tilt_uz468@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4c8d260f$0$36585$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Under antagelse af at de med fast aksel forbundne hjul altid følger samme
>> spor,
>
> Det gør de, for hjulene er låst i forhold til hinanden (og med anti-skrid
> "slibesten").
>
>> er det rimelig nemt at fatte at det kan lade sig gøre.
>> Målehjulet vil bevæge sig med faktoren cos(v), hvor v er hjulets vinkel
>> ift bevægelsen langs sporet.
>
> Ja, det er nok samme princip som "coat hanger planimeter" (søg på google).
> Helt hvorfor det forholder sig sådan kan jeg dog ikke helt gennemskue.
> Så synes jeg de gamle "cone planimeter" er mere forståelige. De er lige ud
> af landevejen så at sige - direkte integrering (ikke et ord om præcisionen
> i praksis).
>
>
>
Jeg er bare nysgerrig: Hvornår har man brug for en sådan måling?

--
Martin
www.martinbak.dk/



Morten (13-09-2010)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 13-09-10 17:28

> Jeg er bare nysgerrig: Hvornår har man brug for en sådan måling?

At bruge en bøjle eller planimeter generelt?

Planimeter generelt. Ja, det bliver vist ikke brugt så meget længere nu med
alt det "nymodens" computerhalløj. Men før i tiden brugte man den på alt fra
målfaste tegninger til luftfotos.
Kender du afstanden til nogle klart definerbare punkter på dit foto så kan
du med et planimeter lynhurtigt så f.eks. en sø's faktiske størrelse - og
tilmed overraskende præcist. Og målfastetegninger ja, alt fra estimering af
vægt til en mængde maling der skal bruges etc.
Det er et alsidigt instrument der spænder bredt i anvendelsesmuligheder -
ligesom skydelæren (ok, dårlig analogi, men alligevel).

Bøjlen. Det er vist kun fordi man synes det er sjovt og det passer - i
teorien ;)

Mvh
Morten


Axel Hammerschmidt (14-09-2010)
Kommentar
Fra : Axel Hammerschmidt


Dato : 14-09-10 13:29

Morten <tilt_uz468@hotmail.com> wrote:

> > Jeg er bare nysgerrig: Hvornår har man brug for en sådan måling?
>
> At bruge en bøjle eller planimeter generelt?
>
> Planimeter generelt. Ja, det bliver vist ikke brugt så meget længere nu med
> alt det "nymodens" computerhalløj. Men før i tiden brugte man den på alt fra
> målfaste tegninger til luftfotos.

Man kunne bare nøjes med at klippe figuren, som man er interesseret i ud
og veje det. Derefter klipper man en firkant svarende til en m2, km2
eller hvad målestok man nu benytter og dividerer dens vægt op det
første.

Et planimeter er mer' fancy. Prøv at Google med: prytz planimeter.


--
Ikke ham på Facebook.

Morten (14-09-2010)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 14-09-10 17:42

> Man kunne bare nøjes med at klippe figuren, som man er interesseret i ud
> og veje det. Derefter klipper man en firkant svarende til en m2, km2
> eller hvad målestok man nu benytter og dividerer dens vægt op det
> første.

Ja, det kunne man også i teorien. Men det vil til gengæld så kræve en vægt
der er mere fintfølende end de fleste ligger inde med. Det er først
fornyligt at man kan få billige fint følende digitale vægte. Er dog lidt i
tvivl om de forbrugermodeller på 0.01 gram opløsning er fine og gode nok.
Har selv en 0.02 gram fra Harald Nyborg (men kunne lige så godt være købt
alle andre steder) og den har den særlige egenskab at vægten skal over 0,5
gram eller sådan (husker det ikke præcist) før den vil veje noget. Én eller
anden spøjs "selvjustering" så skal der vejes små ting skal man lægge en
dummymønt el. lign på først og så nulstille. Nej, det er ikke en fejl, der
står noget om det i manualen omend meget dårligt forklaret. Det er vist det
man kalder en Ommer. Og dertil så at papiret er ens vægt over det hele. Nu
er det nok ikke typisk at gøre det, men hvad hvis det man skal måle er trykt
på papir med vandmærke etc? Så holder vægtmetoden i hvert fald ikke. Og blæk
og toner vejer jo også.

Men ikke så praktisk. Så skal man jo bestille flere fotos når nu ét sådan
set var nok osv.

> Et planimeter er mer' fancy. Prøv at Google med: prytz planimeter.

Ja, netop. Et "coat hanger planimeter" ;)

Anyway. Til en pris af 37,5 kr. hvis man antager ligelig prismæssigt
fordeling - hvilket jeg tror man godt kan, for det var to helt specielle
måleinstrumenter som de færreste kender ej heller indehaveren af boden og
ca. samme fysiske størrelse - af de to ting jeg købte i pågældende bod, så
synes jeg stadig jeg har gjort et kanont køb :)

Så er det bare hvor længe der går før det bliver anvendt til noget praktisk.
Men nu er det købt og det er jo første step på vejen. Jeg elsker hvis man
kan diskuttere ét eller andet teknisk med folk og så lige kan hive en kanin
op af hatten så at sige.
Det får en fin plads i min samling af alskens måle og justeringsapparater.
Der er alt fra vaterpas med en følsomhed på 0,01 mm pr. meter(!), IR
termometer, laser afstandsmåler, lux meter og sågar et par hjemmelavede som
f.eks. krystalstyret "LED stroboskop" til at finjustere hastigheden på visse
typer af direct drive pladespillere mere nøjagtigt end lysnettets
øjebliksfrekvens (som slet ikke er så korttidsstabil som folk tror) - super
når man vil indspille plader på computeren og vil have alt så perfekt som
muligt.
Og vil endnu engang understrege jeg kun elsker når folk har et problem de
kan løse :)

Mvh
Morten


Leif Neland (19-09-2010)
Kommentar
Fra : Leif Neland


Dato : 19-09-10 22:36

Den 14-09-2010 18:42, Morten skrev:
og sågar et par hjemmelavede
> som f.eks. krystalstyret "LED stroboskop" til at finjustere hastigheden
> på visse typer af direct drive pladespillere mere nøjagtigt end
> lysnettets øjebliksfrekvens (som slet ikke er så korttidsstabil som folk
> tror) - super når man vil indspille plader på computeren og vil have alt
> så perfekt som muligt.


Det ville være mere nørdet at faselåse computerens samplingfrekvens til
pladetallerknens omdrejningshastighed

Leif
--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.

Morten (20-09-2010)
Kommentar
Fra : Morten


Dato : 20-09-10 18:50

> Det ville være mere nørdet at faselåse computerens samplingfrekvens til
> pladetallerknens omdrejningshastighed

Ha, ja. Det kan der være noget om :)

Gad vide hvordan det så laves i praksis. Der er jo flere problemer. Og kan
man få lydkort der kan sample med vilkårlig frekvens?
Ja, man kunne selvfølgelig også bare indspille i tilstrækkelig høj rate og
så trække og presse i henhold til målepunkter med jævne mellemrum - hvis
nødvendigt, man kunne også antage hastigheden var konstant - i fald vil lidt
opvarmning gøre underværker.
Synes dog ikke den har tendens til at svømme. Den virker meget stabil når
først man har sat hastigheden.

Jah, kan godt være det lige er i overkanten. Hvis det endeligt skulle være
noget, så var det måske nemmere bare at skifte styringen i pladespilleren
ud. Nu ved jeg ikke med den jeg har, men kunne have den mistænkt for at
benytte en art børsteløs synkronmotor. Det må da være til at lave en ny
styring til den omend det da nok vil presse mine evner at brygge en sådan
sammen. Men har flere gange tænkt på om ikke jeg snart skulle give den en
service-tur. Rensning/smøring af lejer i motoren og nye elektrolytter til
styreelektronikken (og erstatte med filmtyper hvor det kan lade sig gøre, så
tørrer de aldrig ud). Problemet er nogle gange, at komponenter kan sidde et
kritisk sted hvor en fejl ikke blot vil medføre upræcished, men direkte
resultere i noget kritisk står af. Det ses tit i switchmodes hvor
elektrolytterne står af pga. ælde, kørt hårdt på grænsen og af for dårlig
kvalitet og hiver alskens med sig.
Har haft kigget kort i den på et tidspunkt og der sidder i hvert fald et par
IC'er i den. Er de meget mere end nogle 74xx, 40xx eller
operationsforstærkere (så meget kiggede jeg ikke) kan de være meget
vanskelige at erstatte i dag. Transistorer mv. er jo intet problem at finde
egnede erstatninger til.

Mvh
Morten


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste