"Ole Madsen" <o-madsen@privat.dk> skrev i en meddelelse 
news:4ce6c21c$0$36566$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> kan nogen af jer hjælpe mig lidt på vej med at finde nogle resourcer der 
> passer til det jeg gerne vil lære?
>
> jeg vil gerne arbejde med sort hvide fotos, portræt, hvor jeg ikke har så 
> meget lys, kun lige på dele af ansigtet, dvs der skal være meget mørke  i 
> ansigtet, kender i nogle bøger der kan lære mig hvordan jeg kan tage 
> sådanne billeder? krav om  udstyr, lys og så videre
> Tak
>
Et godt sted at starte er 
www.stobist.com
Der er lissom to tilgange til det.
Enten skaber du selv lyset vha. flash eller studiolamper eller udnytter en 
eksisterende lyskilde.
Første krav er et lokale, du kan mørkelægge.
Det, du har brug for, er et stativ til kameraet,  for fleksibilitetens skyld 
et DSLR af valgfrit mærke og et egnet objektiv. Til et entry level DSLR vil 
jeg foreslå en standard 50mm f:1/4. Eller en 85 mm f:1/8
Og hvis du vælger flash-vejen en flash, der kan bruges off shoe, et egnet 
stativ til den og en udløsermekanisme til flashen.
Det kan være en infrarød trigger, kabel eller pocketwizards alt efter 
flashens model og budget.
Derudover skal du bruge diverse forsatse til at forme lyset. Bruger du en 
batteriflash, kan du være kreativ med pap og papir eller købe småløsninger, 
eller du kan gå studioflash vejen med den vifte af forsatse, der findes i 
det univers.
Allerbilligst og klart bedst, men mindst fleksibel er et lokale med eet 
vindue og et par store stykker pap.
Dæk hele vinduet af med lystæt karton eller pap, men skær så en 60 x 60 cm 
firkant ud i f.eks. øverste venstre hjørne  Lav nu en række papstykker med 
forskellige åbinger, så som 10 x 30 cm eller 20 x 30 cm alt efter, hvor 
meget lys, du vil ha ind og vigtigere hvor stor spredning, der skal være på 
det. Sæt modellen, så lyset falder på ansigtet, komponér biledet, evt. blød 
skyggerne lidt op med en reflektor lavet af et hvidt lagen eller hvid 
karton/karton pålimet hvidt papir (lav enten en holder til reflektoren eller 
få en person til at styre den) og lav spotmåling på den del af ansigtet, som 
lyset falder på.
Måske du får brug for et mørk stykke stof for at kvæle en lidt livlig 
baggrund
Et loftsrum med et enkelt tagvindue er også fantastisk til at lave det helt 
rigtige lys.
Dagslys gennem en åbning er kort og godt det allerbedste lys, du kan få.
Men det kræver, at man gør det på et rigtige tidspunkt på dagen, og 
lukkertiden er afhængig af lysets styrke.
Til nød kan et lommekamera også gøre det. Det er mere besværligt, AF er mere 
shaky i det svage lys, alle de funktioner der skal bruges ligger oftest i 
gemte menuer, men det kan gøres.
Konverteringen til S/H bør foregå i Photoshop/lightroom eller tilsvarende 
programmer.
Der er mange tilgange til det, så det må vi tage op, når der er 
billedeksempler at arbejde med.
Mvh
-- 
Jesper Nielsen
aka
Frodo Nifinger
www.frodonifinger.dk