/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Paraboler og antenner i en ejerforening
Fra : Michael C. Nielsen


Dato : 09-11-10 18:12

Er der nogen, der ved om en bestyrelse eller generalforsamling i en
ejerforening har lov at vedtage et forbud mod opsætning af paraboler og
antenner ved de enkelte ejerlejligheder. Da der er tale om etageejendomme,
ville de jo evt. blive opsat rundt omkring på facaderne ved vinduerne. For
facaderne tilhører ikke den enkelte boligejer, men ejerforeningen.

På forhånd mange tak for jeres svar.

/michael


 
 
Jesper Lund (09-11-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 09-11-10 19:49

Michael C. Nielsen wrote:

> Er der nogen, der ved om en bestyrelse eller generalforsamling i en
> ejerforening har lov at vedtage et forbud mod opsætning af paraboler og
> antenner ved de enkelte ejerlejligheder. Da der er tale om
> etageejendomme, ville de jo evt. blive opsat rundt omkring på facaderne
> ved vinduerne. For facaderne tilhører ikke den enkelte boligejer, men
> ejerforeningen.

Ja, det kan de godt (da facaden, som du selv skriver, er fællesejendom).

Hvis du tænker på EMRK (artikel 10, informationsfrihed) gælder den kun
for dit forhold til staten.

--
Jesper Lund

Ole C (09-11-2010)
Kommentar
Fra : Ole C


Dato : 09-11-10 22:22

Jesper Lund skrev blandt andet:

> Ja, det kan de godt (da facaden, som du selv skriver, er
> fællesejendom).
>
> Hvis du tænker på EMRK (artikel 10, informationsfrihed) gælder den kun
> for dit forhold til staten.

Det lyder sært, at en ejerforening skulle kunne sætte en paragraf i den
europæiske menneskeretskonvention ud af funktion.
I givet fald må ejerforeningen vel anvise et andet sted at sætte parabolen
op - eller på anden måde sørge for at den/de ønskede programmer kan
modtages.
De mange paraboler på udlejningsejendomme sidder der så vidt jeg ved, netop
fordi udlejeren ikke kan forbyde dem.

--
vh
Ole C


Brian Vestergaard (10-11-2010)
Kommentar
Fra : Brian Vestergaard


Dato : 10-11-10 02:38

Ole C sendte dette med sin computer:
> Jesper Lund skrev blandt andet:
>
>> Ja, det kan de godt (da facaden, som du selv skriver, er
>> fællesejendom).
>>
>> Hvis du tænker på EMRK (artikel 10, informationsfrihed) gælder den kun
>> for dit forhold til staten.
>
> Det lyder sært, at en ejerforening skulle kunne sætte en paragraf i den
> europæiske menneskeretskonvention ud af funktion.
> I givet fald må ejerforeningen vel anvise et andet sted at sætte parabolen op

Den må stå for beboerens egen "regning" at finde et egnet sted... her
hvor vi bor, må en parabol/antenne IKKE side placeret så den kan ses
fra gaden. Det er fint nok, for sådan en parabolskov pynter jo ikke
just :o/

--
Venligst / regards
Brian Vestergaard (2620)
Ting billigt til salg på
www.you2me.dk



Ole C (10-11-2010)
Kommentar
Fra : Ole C


Dato : 10-11-10 08:10

Brian Vestergaard skrev blandt andet:

> Den må stå for beboerens egen "regning" at finde et egnet sted... her
> hvor vi bor, må en parabol/antenne IKKE side placeret så den kan ses
> fra gaden. Det er fint nok, for sådan en parabolskov pynter jo ikke
> just :o/

De europæiske menneskerettigheder har intet at gøre med hvad der pynter
eller ikke pynter......

--
vh
Ole C


Brian Vestergaard (10-11-2010)
Kommentar
Fra : Brian Vestergaard


Dato : 10-11-10 09:01

Ole C tastede følgende:
> Brian Vestergaard skrev blandt andet:
>
>> Den må stå for beboerens egen "regning" at finde et egnet sted... her
>> hvor vi bor, må en parabol/antenne IKKE side placeret så den kan ses
>> fra gaden. Det er fint nok, for sådan en parabolskov pynter jo ikke
>> just :o/
>
> De europæiske menneskerettigheder har intet at gøre med hvad der pynter eller
> ikke pynter......

Nej men de siger heller ikke at du kan tillade dig at placere en
parabol hvor som helst, det er det der spørges til, og ja det kan en
ejerforening eller et boligselskab godt bestemme... så må beboeren
finde et sted at placere parabolen efter de gældene regler

--
Venligst / regards
Brian Vestergaard (2620)
Ting billigt til salg på
www.you2me.dk



Ole C (10-11-2010)
Kommentar
Fra : Ole C


Dato : 10-11-10 10:04

Brian Vestergaard skrev blandt andet:


> Nej men de siger heller ikke at du kan tillade dig at placere en
> parabol hvor som helst, det er det der spørges til,

Nej, det er ikke det der står i det oprindelige indlæg.

> og ja det kan en
> ejerforening eller et boligselskab godt bestemme

Ifølge hvilke bestemmelser?

>... så må beboeren
> finde et sted at placere parabolen efter de gældene regler

Ifølge hvilke "gældende regler"?

Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10, Stk 1:
"Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og
frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding
fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer
ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må
drives i henhold til bevilling."

Der findes flere tilfælde hvor lokalplaner er blevet underkendt med
henvisning til ovennævnte.

--
vh
Ole C


Hans Kjaergaard (10-11-2010)
Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard


Dato : 10-11-10 10:36

On Wed, 10 Nov 2010 10:04:17 +0100, "Ole C" <mail@olec.invalid> wrote:

>Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 10, Stk 1:
>"Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og
>frihed til at give eller modtage meddelelser eller tanker, uden indblanding
>fra offentlig myndighed og uden hensyn til grænser. Denne artikel forhindrer
>ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må
>drives i henhold til bevilling."
>
>Der findes flere tilfælde hvor lokalplaner er blevet underkendt med
>henvisning til ovennævnte.
Hvilket jo nok skyldes at lokalplaner er lavet af det offentlige, så
det kan konflikte med "uden indblanding fra offentlig myndighed".

Så er der "uden hensyn til grænser" tilbage, hvad dækker det mon ?

Ytringsfrihed er jo ikke at andre skal stille taletid, spalteplads,
tekniske og/eller fysiske muligheder til enes rådighed, det er at man
har lov til at ytre sig (give meddelser/tanker) som man nu bedst kan
og må.

Man må jo heller ikke bare klistre sine meddelser/tanker op på den
nærmeste mur. Men det er jo ikke nogen begrænsning af enes
ytringsfrihed, selvom det begrænser en i "at give meddelelser eller
tanker".


/Hans

Bertel Lund Hansen (11-11-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 11-11-10 10:22

Hans Kjaergaard skrev:

> Ytringsfrihed er jo ikke at andre skal stille taletid, spalteplads,
> tekniske og/eller fysiske muligheder til enes rådighed,

Parabolen sidder på personens egen altan/mur. Der er ikke tale om
at andre skal stille til rådighed.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Hans Kjaergaard (11-11-2010)
Kommentar
Fra : Hans Kjaergaard


Dato : 11-11-10 12:43

On Thu, 11 Nov 2010 10:22:02 +0100, Bertel Lund Hansen
<splitteminebramsejl@lundhansen.dk> wrote:

>Hans Kjaergaard skrev:
>
>> Ytringsfrihed er jo ikke at andre skal stille taletid, spalteplads,
>> tekniske og/eller fysiske muligheder til enes rådighed,
>
>Parabolen sidder på personens egen altan/mur. Der er ikke tale om
>at andre skal stille til rådighed.

Jo for hvis man bor således at parabolen ikke kan se de satelitter man
vil modtage, så skal den jo nødvendigvis sidde et andet sted end på
"egen" altan/mur, og det må jo så være på anden mands altan/mur

Det kan også være at boligselskabet siger "Paraboler må kun monteres
på nord siden af bygningen og ikke højere end tagudhænget".

Så opfyldes den af Alexbo nævnte tekst:
*******************
§ 29. Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og
fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til
modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3...........
**********************


/Hans

Anders Majland (11-11-2010)
Kommentar
Fra : Anders Majland


Dato : 11-11-10 13:07

> Det kan også være at boligselskabet siger "Paraboler må kun monteres
> på nord siden af bygningen og ikke højere end tagudhænget".

> Så opfyldes den af Alexbo nævnte tekst:
> *******************
> § 29. Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og
> fjernsynsantenne på ejendommen efter udlejerens anvisning til
> modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3...........
> **********************

Man kunne måske indvende at udlejer skal anvise en placering hvor
modtagelsen er mulig ...

Du kunne også have skrevet at "Paraboler må kun monteres i kælderen"

/A


alexbo (10-11-2010)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 10-11-10 11:18

??

"Michael C. Nielsen" skrev

> Er der nogen, der ved om en bestyrelse eller generalforsamling i en
> ejerforening har lov at vedtage et forbud mod opsætning af paraboler og
> antenner ved de enkelte ejerlejligheder. Da der er tale om etageejendomme,
> ville de jo evt. blive opsat rundt omkring på facaderne ved vinduerne. For
> facaderne tilhører ikke den enkelte boligejer, men ejerforeningen.

Det er stort set samme regler som ved lejeboliger, det afgørende punkt er så
om det kan siges at være til ulempe at der anbringes en parabol udenpå
ejendommen, personligt synes jeg det ser forfærdeligt ud.
Det er som at se en sydlands middelalderby ovenfra ,hvor det eneste man kan
se er en stor antenneskov.

Det afhænger så også af om der er andre muligheder for at modtage de ønskede
programmer.

§ 29. Lejeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i det
lejede, medmindre udlejeren kan godtgøre, at ejendommens el- og
afløbskapacitet ikke er tilstrækkelig til installationen. Lejeren skal give
meddelelse til udlejeren, inden han foretager installationen.

Stk. 2. Lejeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på
ejendommen efter udlejerens anvisning til modtagelse af radio- og
tv-programmer, jf. dog stk. 3. Lejeren har tilsvarende ret til at lade
etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller
adgang til elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen, hvis der er
mulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området.
Ønsker flere lejere at etablere samme programforsyning eller forsyning med
adgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at
opsætning af antenne eller forsyning med adgang til elektroniske
kommunikationstjenester skal ske i form af et fællesanlæg.

Stk. 3. Lejerens ret efter stk. 2 gælder ikke, såfremt udlejeren godtgør, at
anbringelsen vil være til ulempe for ejendommen eller dens lejere. Retten
gælder endvidere ikke, hvis lejeren kan få adgang til et ønsket program
enten gennem udlejerens fælles tv-forsyning eller gennem et af lejerne
etableret fællesantenneanlæg.

mvh
Alex Christensen


Preben (11-11-2010)
Kommentar
Fra : Preben


Dato : 11-11-10 13:26

Den 11.11.2010 kl. 12:43 skrev Hans Kjaergaard
<hans.k2teknik@post5.tele.dk>:


> Det kan også være at boligselskabet siger "Paraboler må kun monteres
> på nord siden af bygningen og ikke højere end tagudhænget".



Det ville være smart, idet ingen satellitter kan ses mod nord i Danmark

--
mvh/Preben

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177458
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408169
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste