On Fri, 5 Nov 2010 14:28:26 +0100, "Henrik Jensen" <s@s.dk> wrote:
>Hej Gruppe
>
>Jeg er blevet indkaldt som vidne i en retsag, men datoen passer mig ikke så
>godt da jeg er i afrika på dette tidspunkt.
>Jeg ringede til advokaten som fortalte at et vidne har pligt til at møde op
>på det givne tidspunkt uden mulighed for af få lavet tidspunktet om.
>Problemet løste sig dog, da han gerne ville rykke retsagen 14 dage frem, men
>det var ikke noget jeg kunne forlange.
>Kan det virkelig være rigtigt?
Prøv at læse Retsplejeloven
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126338
**********************************
§ 175. Indkaldelse til at møde som vidne udstedes, hvor ikke andet er
bestemt, af den ret, for hvilken vidneforklaringen skal afgives.
Indkaldelsen skal forkyndes for vidnet. Udstedes indkaldelsen af
retten, lader denne indkaldelsen forkynde på grundlag af de
oplysninger, som vedkommende part har givet.
Stk. 2. Indkaldelsen skal indeholde:
1) fornøden betegnelse af vidnet,
2) angivelse af indkaldelsens øjemed,
3) angivelse af den ret, for hvilken der skal vidnes,
4) angivelse af tid og sted for mødet,
5) oplysning om, hvilket varsel vidnet har krav på,
6) oplysning om virkningerne af udeblivelse.
Stk. 3. I borgerlige sager er varslet en uge. I straffesager tilkommer
der vidnet aftens varsel, hvortil lægges to døgn, såfremt afstanden
til mødestedet er over 30 km.
Stk. 4. Retten kan fastsætte andet varsel eller pålægge vidnet at møde
straks.
§ 176. Retten kan pålægge enhver, som er til stede i et retsmøde eller
i umiddelbar nærhed af mødestedet, straks at afgive vidneforklaring.
Det kan pålægges tilstedeværende vidner at møde til ny tid.
§ 177. Vidnet skal forblive på det sted, hvor retsmødet holdes, indtil
mødet er sluttet, medmindre retten træffer anden bestemmelse.
§ 178. Udebliver et vidne uden lovligt forfald eller uden i tide at
have meldt sit forfald, eller forlader vidnet i strid med § 177 det
sted, hvor retsmødet holdes, eller vægrer vidnet sig uden lovlig grund
ved at svare, kan retten:
1) pålægge vidnet en bøde,
2) lade vidnet afhente ved politiet,
3) tilpligte vidnet at erstatte de udgifter, som vidnet har
forårsaget,
4) pålægge vidnet en løbende bøde, i samme sag dog ikke for længere
tidsrum end 6 måneder, uafbrudt eller sammenlagt,
5) lade vidnet tage i forvaring ved politiets foranstaltning eller
lade vidnet undergive en af de i § 765 nævnte foranstaltninger, indtil
fremstilling for retten til afgivelse af vidneforklaring kan finde
sted eller vidnet indvilliger i at svare, dog ikke ud over 6 måneder i
samme sag, uafbrudt eller sammenlagt.
Stk. 2. Afgørelse om anvendelse af tvangsmidler imod vidnet træffes af
den ret, for hvilken vidnet er indkaldt til at møde. Afgørelsen, der
træffes ved kendelse, kan omgøres af retten. Kendelse, hvorved bøde
eller erstatning er pålagt et fraværende vidne, skal forkyndes for den
pågældende. Begæring om omgørelse af en sådan afgørelse skal
fremsættes i det første retsmøde, i hvilket vidnet møder, eller, hvis
vidnet ikke senere møder, inden 14 dage efter, at afgørelsen er
forkyndt for vidnet eller kommet til hans kundskab.
Stk. 3. Tager politiet i medfør af stk. 1, nr. 5, et vidne i
forvaring, og kan fremstilling for retten til afgivelse af
vidneforklaring ikke ske inden 24 timer efter pågribelsen, giver
politiet snarest muligt og senest inden samme frist retten meddelelse
om, at vidnet er taget i forvaring.
Stk. 4. En person i forvaring er alene undergivet de indskrænkninger,
som er nødvendige til sikring af forvaringens øjemed eller
opretholdelse af orden og sikkerhed i institutionen.
Stk. 5. En person i forvaring kan modtage besøg, i det omfang
opretholdelse af orden og sikkerhed i kriminalforsorgens institutioner
tillader det. Den ret, der træffer afgørelse om forvaring, kan af
hensyn til forvaringens øjemed træffe afgørelse om, at den forvarede
ikke kan modtage besøg, eller forlange, at besøg finder sted under
kontrol. Nægtes den forvarede besøg, skal den pågældende underrettes
herom, medmindre retten af hensyn til sagens omstændigheder træffer
anden bestemmelse.
Stk. 6. Den ret, der træffer afgørelse om forvaring, kan, når særlige
omstændigheder taler derfor, bestemme, at institutionens ledelse med
politiets samtykke kan give en person i forvaring udgangstilladelse
med ledsager for et kortere tidsrum.
Stk. 7. En person i forvaring har ret til at modtage og afsende breve.
Den ret, der træffer afgørelse om forvaringen, kan bestemme, at
politiet eller retten skal gennemse brevene inden modtagelsen eller
afsendelsen. Træffes der beslutning om brevkontrol, skal politiet
eller retten snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre
indholdet vil kunne være til skade for formålet med forvaringen eller
opretholdelsen af orden og sikkerhed i institutionen. Tilbageholdes et
brev af politiet, skal spørgsmålet om tilbageholdelsens opretholdelse
straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes tilbageholdelsen,
skal afsenderen straks underrettes, medmindre retten af hensyn til
forvaringens øjemed træffer anden bestemmelse.
Stk. 8. En person i forvaring har ret til ukontrolleret brevveksling
med retten, justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen og
Folketingets Ombudsmand. Justitsministeren kan fastsætte regler om den
forvaredes ret til at afsende lukkede breve til andre offentlige
myndigheder eller enkeltpersoner.
Stk. 9. Retten kan af hensyn til forvaringens øjemed foretage andre
begrænsninger i den forvaredes rettigheder.
Stk. 10. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen
af personer, der er taget i forvaring.
§ 179. Et vidne kan ikke undlade at møde for retten, fordi han mener
sig berettiget til at nægte at afgive forklaring i sagen.
**********************************
/Hans