Den 21-09-2010 01:42, Peter K skrev:
> Ifølge
http://epn.dk/samfund/politik/article2189227.ece
> stiger ejendomsskatten pga stigende huspriser. Men har det ikke altid
> været sådan? Er ejendomsskatten ikke en procentdel af husets pris? Ergo
> hvis den offentlige vurdering stiger, så stiger skatten - og hvis
> vurderingen falder, så falder skatten.
>
> Eller er der at vores kære politikere vil øge skatteprocenten?
Hej.
Først skal man huske at skelne mellem ejendomsskat (grundskyld) og
ejendomsværdiskat.
Førstnævnte - ejendomsskat - beregnes ud fra den offentlige grundværdi
fastsat af SKAT x med kommunens grundskyldpromille fastsat af de
kommunale politikere. Husets værdi har ingen betydning her. Det er
udelukkende grundens værdi.
Ejendomsværdiskatten beregnes ud fra den offentlige ejendomsværdi
(grund+ejendom) x en sats (1 % under 3.040 t.kr. og 3 % for værdien
derover) Disse satser fastsættes af regeringen i skattelovgivningen.
Pga. skattestop har der været begrænsninger i hvor meget skatten kan
stige fra år til år og det gør, at skatten ikke har været steget
tilsvarende ejendommenes værdier.
Ved ejendommenes værdifald vil ejendomsskatterne dermed heller ikke
nødvendigvis falde, da der stadig er en margin mellem ejendommenes pris
efter stigning (og fald) til den ejendomsværdi der betales.