/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Når maden brænder på ?
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 31-07-10 23:45

jeg har det med at brænde stort set alt på ( stort set fordi det ikke
interessere mig at lave mad - hvorfor jeg går fra det og glemmer det)

men mad skal man jo have :)

Nu har jeg lige kremeret 3 kg kød til lasange (jeg llaver altid
meget når jeg gør det så er der til et stykke tid ) - jeg tager selvf
ikke kødet med der ligge kremeret i bunden - men det smager altså ikke
helt godt - ketjup hjælper , men er der nogen der kan anbefale et
kryderi der tager den brændte samg ?

Mv.
BMM

 
 
Emil (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-08-10 02:57

Bo M Mogensen <usnet1@gmail.com> wrote:

>jeg har det med at brænde stort set alt på ( stort set fordi det ikke
>interessere mig at lave mad - hvorfor jeg går fra det og glemmer det)


Hvis det er din holdning til dine kulinariske udfoldelser, vil du nok
spare penge og ærgelser, blot ved at placere en dåse færdigret i en
elkedel (den slukker selv).
Et par gentagne opvarmninger, eller ventetid, kan være påkrævet før
alt i dåsen er gennemvarmet. Dåsen holder fint til damptemperaturen på
120 grader C.

Alternativt kan du vacumpakke din kreation, og give den kogevask (90
grader), hvis det drejer sig om dyrekød.
Gentagelser er påkrævet, hvis kødet ikke er mørt fra start.
Fravælg forvask og extra skylning,

Fisk (pakket med fedtstof, rodfrugter og krydderier) skal blot i
opvaskeren på et normalprogram på 50 grader, da højere temperatur vil
gøre fiskekødet hårdt. Tiden er her uden betydning.

INDRØMMET: Det lyder som en parodi af Dirck Passer, men det virker
rent faktisk perfekt!
Ved madlavning skal man alene tænke temperatur og nogle gange også
tid. Metoden er ligegyldig.


>Nu har jeg lige kremeret 3 kg kød til lasange (jeg llaver altid
>meget når jeg gør det så er der til et stykke tid ) - jeg tager selvf
>ikke kødet med der ligge kremeret i bunden - men det smager altså ikke
>helt godt - ketjup hjælper , men er der nogen der kan anbefale et
>kryderi der tager den brændte samg ?

Man kan ikke fjerne en smag, Til nød kan den overdøves (chili, løg,
karry) eller fortyndes (kartofler, mælkeprodukter), for at nævne et
par eksempler. Der er flere muligheder.


m.v.h. Emil

Niels (31-07-2010)
Kommentar
Fra : Niels


Dato : 31-07-10 22:16

On Aug 1, 3:56 am, Emil <emil...@nowhere.invalid> wrote:
> Bo M Mogensen <usn...@gmail.com> wrote:
>
> >jeg har det med at brænde stort set alt på  ( stort set fordi det ikke
> >interessere mig at lave mad - hvorfor jeg går fra det og glemmer det)
>
> Hvis det er din holdning til dine kulinariske udfoldelser, vil du nok
> spare penge og ærgelser, blot ved at placere en dåse færdigret i en
> elkedel (den slukker selv).
> Et par gentagne opvarmninger, eller ventetid, kan være påkrævet før
> alt i dåsen er gennemvarmet. Dåsen holder fint til damptemperaturen på
> 120 grader C.
>
> Alternativt kan du vacumpakke din kreation, og give den kogevask (90
> grader), hvis det drejer sig om dyrekød.
> Gentagelser er påkrævet, hvis kødet ikke er mørt fra start.
> Fravælg forvask og extra skylning,
>
> Fisk (pakket med fedtstof, rodfrugter og krydderier) skal blot i
> opvaskeren på et normalprogram på 50 grader, da højere temperatur vil
> gøre fiskekødet hårdt. Tiden er her uden betydning.
>
> INDRØMMET: Det lyder som en parodi af Dirck Passer, men det virker
> rent faktisk perfekt!
> Ved madlavning skal man alene tænke temperatur og nogle gange også
> tid. Metoden er ligegyldig.
>
> >Nu har jeg lige kremeret 3 kg kød til lasange (jeg llaver altid
> >meget når jeg gør det så er der til et stykke tid ) - jeg tager selvf
> >ikke kødet med der ligge kremeret i bunden - men det smager altså ikke
> >helt godt - ketjup hjælper , men er der nogen der kan anbefale et
> >kryderi der tager den brændte samg ?
>
> Man kan ikke fjerne en smag, Til nød kan den overdøves (chili, løg,
> karry) eller fortyndes (kartofler, mælkeprodukter), for at nævne et
> par eksempler. Der er flere muligheder.
>
> m.v.h. Emil

He, he, he.

--
Niels

cykelsmeden (01-08-2010)
Kommentar
Fra : cykelsmeden


Dato : 01-08-10 10:00

Den 01-08-2010 03:56, Emil skrev:
> INDRØMMET: Det lyder som en parodi af Dirck Passer, men det virker
> rent faktisk perfekt!
Du skulle vel ikke snarere tænke på Preben Kaas??

finn

Inge (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Inge


Dato : 01-08-10 11:56


"cykelsmeden" <news@not2old.dk> skrev i en meddelelse
news:4c553775$0$36564$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Den 01-08-2010 03:56, Emil skrev:
>> INDRØMMET: Det lyder som en parodi af Dirck Passer, men det virker
>> rent faktisk perfekt!
> Du skulle vel ikke snarere tænke på Preben Kaas??
>
> finn


Jeg holder mere på Jørgen Ryg.

mvh
Inge


cykelsmeden (01-08-2010)
Kommentar
Fra : cykelsmeden


Dato : 01-08-10 13:27

Den 01-08-2010 12:55, Inge skrev:
>> Den 01-08-2010 03:56, Emil skrev:
>>> INDRØMMET: Det lyder som en parodi af Dirck Passer, men det virker
>>> rent faktisk perfekt!
>> Du skulle vel ikke snarere tænke på Preben Kaas??
>>
>> finn
>
>
> Jeg holder mere på Jørgen Ryg.
Det har du vist også ret i. Men de to hang jo også mere sammen end Keld
og Dirk, og dem var det ikke som brugte kaffekanden til at koge pølser.
Tænker jævnligt på stykket, når jeg af og til koger en pølse i en gammel
elkedel i værkstedet

finn

Emil (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-08-10 23:53

cykelsmeden <news@not2old.dk> wrote:

>Det har du vist også ret i. Men de to hang jo også mere sammen end Keld
>og Dirk, og dem var det ikke som brugte kaffekanden til at koge pølser.

Var det ikke rødkål der blev kogt i kaffekanden?


>Tænker jævnligt på stykket, når jeg af og til koger en pølse i en gammel
>elkedel i værkstedet

Bananstik i hver ende af pølsen og så 220 volt på.
Hamlet pølser 11 sekunder.
Fra den lokale slagter 18 sekunder.
O.s.v

Elektrolysen bevirker, at der dannes mange (udefinerlige) salte, så
det har sikkert været MEGET usundt. Men de smagte OK, også uden sennep
m.v.


m.v.h. Emil

Linde (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 01-08-10 11:47


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
news:5de95693ja9i8te28dqpn2gsi78pfsoe4r@4ax.com...
>
> Man kan ikke fjerne en smag, Til nød kan den overdøves (chili, løg,
> karry) eller fortyndes (kartofler, mælkeprodukter), for at nævne et
> par eksempler. Der er flere muligheder.

En af mine lokale pizzabikse bruger gerne spidskommen og kanel til
oksesmåkødet. Hvis man en dag smager det ekstra kraftigt, ved man, man har
fået det allersidste af oksespanden...så er det bare at be´ til de højere
magter og så ned med det.

Hehe ja, må krybe til korset, jeg bruger en del takeaway. Men har da lige
lavet en god gang stegt flæsk og persillesovs!

I øvrigt, er der ikke noget med, at kartofler er super til at fjerne for
meget salt med, idet osmosen virker ekstra hurtigt i en rå kartoffel? Har
ikke selv prøvet det, men det lyder troværdigt, synes jeg.

Mvh
Linde


Emil (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-08-10 21:35

"Linde" wrote:

>"Emil" skrev
>> Man kan ikke fjerne en smag, Til nød kan den overdøves (chili, løg,
>> karry) eller fortyndes (kartofler, mælkeprodukter), for at nævne et
>> par eksempler. Der er flere muligheder.

>En af mine lokale pizzabikse bruger gerne spidskommen og kanel til
>oksesmåkødet. Hvis man en dag smager det ekstra kraftigt, ved man, man har
>fået det allersidste af oksespanden...så er det bare at be´ til de højere
>magter og så ned med det.

Hehe. Mine største problemer opstår når der bruges nye "brands" af
div. krydderier. F.eks er det vanskeligt at forudbestemme mængden ved
en ny karryblanding.
Keralapeber smager af 4-5 x mere end alm. sort peber, så der skal
passes på. Og nye slags chili er umulige at bedømme for mig.

Da vi engang lavede lidt fiskesuppe (forret) til et par gæster, smagte
suppen meget "flad". Jeg hentede så nogle flasker syrlig hvidvin i
brugsen. Da jeg var færdig med tilsmagningen, fyldte suppen det
dobbelte!
Gæsterne startede med at tage så lidt af suppen, som de nu kunne
slippe afsted med, for alene navnet "Fiskesuppe" afskrækkede dem.
Det endte med, at ALT blev spist op


>Hehe ja, må krybe til korset, jeg bruger en del takeaway. Men har da lige
>lavet en god gang stegt flæsk og persillesovs!

Lige nu kan man få lækre blomkål, koges let (11 min for et helt hoved)
og overhældes med karrysovs, serveres som lun forret, og næste dag som
kold forret til frokosten, gerne sammen med en skive rå annanas eller
æble.


>I øvrigt, er der ikke noget med, at kartofler er super til at fjerne for
>meget salt med, idet osmosen virker ekstra hurtigt i en rå kartoffel? Har
>ikke selv prøvet det, men det lyder troværdigt, synes jeg.

Det er en myte. Osmosen virker ved at der flyttes vand fra et ferskt
emne til saltholdige omgivelser. Der er størrer effekt ved at fortynde
med rent vand - og det er lynhurtigt og lettere.
Er kartoffelskiverne rå, vil det gå langsommere, da cellevæggene er
intakte. Hvis kartoffelskiverne ikke er vaskede, vil der tillige
tilføres en del stivelseskorn til retten, hvilket er uønsket i klare
supper.


m.v.h. Emil

Emil (02-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 02-08-10 18:56

Emil wrote:

>Det er en myte. Osmosen virker ved at der flyttes vand fra et ferskt
>emne til saltholdige omgivelser.

Jeg vil tilføje: Noget af saltvandet optages af de tilsatte rodfrugter
(her kartofler) ved diffutation.
Claus Meyer præsiscerer, at nye kartofler skal koges med nøjagtigt 17
gram salt pr liter vand, for at opnå største velsmag i resultatet.

En anden tilgangsvinkel er smagens virkemåde. Det modsatte af salt er
bittert.
Så det hvide under/i skrællen fra citrusfrugter burde (i teorien)
virke.

Jeg har dog hverken links eller praktisk erfaring med dette.


m.v.h. Emil

Jens Bruun (03-08-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 03-08-10 18:20

Emil <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
ap0e569v8jqnebgm062o0rib947veali9c@4ax.com:

> En anden tilgangsvinkel er smagens virkemåde. Det modsatte af salt er
> bittert.

Det modsatte? Jeg ved godt, man traditionelt sætter de fire "gamle"
grundsmage op imod hinanden (som f.eks. sød vs. sur), men at grundsmage
skulle være hinandens modsætninger, er nyt for mig.

Hvad er det modsatte af umami?

Gundsmage er nøje knyttet til receptorer på primært tungen, og én type
receptor kan vel næppe siges af være en anden types modsætning?

Vi er vel sådan indrettet, at vi synes bedst om at indtage fødevarer med den
af vore gener bestemte "bedste" kombination af de fem grundsmage med
baggrund i det oprindelige menneske og dettes livsvilkår på savannen -
varierende med alderen.

Børn kan ikke lide bitterstoffer - det hører alderdommen til - men elsker
det søde. Helt små børn opfatter ikke det sure. Osv.

Måske dem fem grundsmage har med følgende at gøre i forbindelse med
urmennesket:

Bittert: Pas på! Sandsynligvis giftigt. Undgå indtil passende alder, hvor
kroppen bedre kan håndtere det.
Sødt: Godt for kroppen. Hurtige kulhydrater. Knapt så vigtigt for voksne
kroppe. Modermælk.
Surt: Skal åbenbart ikke smages af det helt lille barn. Hvorfor mon ikke?
Salt: Godt. I små mængder og i alle aldre. Essentielt for kroppen.
Umami: Godt. I store mængder. Indikerer protein. Vigtigt for kroppen (og
hjernens udvikling).

Og jeg skriver ikke dette for at være kværulantisk, men fordi jeg finder
emnet ret interessant.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Jens Bruun (03-08-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 03-08-10 18:23

Jens Bruun <bruun_jens@hotmail.com> skrev i meddelelsen
rZGdnQtM6tRe0sXRnZ2dnUVZ8iSdnZ2d@giganews.com:

Fandt lige denne:

http://www.foedevareplatform.dk/index.php?mod=main&top=259&parent=277&id=279

Den sidste del er lidt interessant:

"Grundsmagenes indvirken på hinanden


Her er et par eksempler på, hvordan grundsmagene kan have indvirken på
hinanden

- Bitter smag bliver mindre tydelig kombineret med sukker (kaffe med sukker
smager mindre bittert end kaffe uden sukker)

- Salt dæmper bittert

- Salt smag kan virke dæmpende på den søde smag (f.eks. i saltlakrids)
- Sur smag forstærker bitterhed (f.eks. kan en sur grape virke meget skarp i
smagen)
- Sød smag afdæmper den sure smag (typisk eddikesyltede frugter og
grøntsager)
- Umami forstærker salt
- Umami reducerer syrlighed og bitter"

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Emil (03-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 03-08-10 22:55

"Jens Bruun" wrote:

>Jens Bruun skrev:
>Fandt lige denne:
>http://www.foedevareplatform.dk/index.php?mod=main&top=259&parent=277&id=279
>Den sidste del er lidt interessant:
>"Grundsmagenes indvirken på hinanden
>
>- Salt dæmper bittert

og bittert dæmper salt.

Lidt salt i en bitter kaffe, har været kendt -og brugt- i mange
årtier. Der skal kun ganske lidt til, ca 0,15 gram pr liter kaffe.
En måleske på 1 ml rækker således til 6 liter kaffe og en teske til 30
liter kaffe.
Kaffeelskere mener, at det ødelægger den autentiske kaffesmag, men
indrømmer dog, at det giver kaffen en mere "fyldig" og "behagelig"
smag.


>- Umami forstærker salt

Det er så forlaringen på let (0,5%) gourmetsaltning.


>- Umami reducerer syrlighed og bitter"

Det er så forlaringen på H.B.´s brug af karamel.

Tak for linket.


m.v.h. Emil

Emil (04-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 04-08-10 02:59

"Jens Bruun" wrote:

>- Sød smag afdæmper den sure smag

Vaniljen fungerer helt på linie med sødestoffer.
Spøg mig ikke hvorfor, for det aner jeg ikke.

Jeg finder dog iagttagelsen interessant, da den virker.
Altså mindre sukker, hvis der tilsættes vanilje.


m.v.h. Emil

Johan Holst Nielsen (04-08-2010)
Kommentar
Fra : Johan Holst Nielsen


Dato : 04-08-10 12:36

On 2010-08-04 03:58, Emil wrote:
> Vaniljen fungerer helt på linie med sødestoffer.

Vanilje er jo ikke sød. Den er nok nærmere karaktiseret som bitter i
grundsmagene.

Mvh
Johan

Emil (04-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 04-08-10 16:19

Johan Holst Nielsen wrote:

>Vanilje er jo ikke sød. Den er nok nærmere karaktiseret som bitter i
>grundsmagene.

Det er netop derfor, at jeg finder iagttagelsen interessant.

Hent evt. Vanilje.doc Af Christian Hovmann, Udviklingskonsulent i
VIFFOS, Kok og PB i Human Ernæring:
http://tinyurl.com/vanilje


m.v.h. Emil


Johan Holst Nielsen (05-08-2010)
Kommentar
Fra : Johan Holst Nielsen


Dato : 05-08-10 07:11

On 2010-08-04 17:18, Emil wrote:
> Johan Holst Nielsen wrote:
>
>> Vanilje er jo ikke sød. Den er nok nærmere karaktiseret som bitter i
>> grundsmagene.
>
> Det er netop derfor, at jeg finder iagttagelsen interessant.

Jeg må have været forvirret da jeg læste dit indlæg. Læste det som
"vaniljen fungerer ikke helt på linje..." (aner ikke hvor jeg fik det
ikke fra.).

> Hent evt. Vanilje.doc Af Christian Hovmann, Udviklingskonsulent i
> VIFFOS, Kok og PB i Human Ernæring:
> http://tinyurl.com/vanilje

Super tak - ligger jeg på :)

Mvh
Johan

Emil (03-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 03-08-10 22:29

"Jens Bruun" wrote:

>Emil skrev:
>> En anden tilgangsvinkel er smagens virkemåde. Det modsatte af salt er
>> bittert.

>Det modsatte? at grundsmage
>skulle være hinandens modsætninger, er nyt for mig.

Ja, også for mig. Jeg mente med denne formulering: De dæmper hianden
gensidigt.


>Hvad er det modsatte af umami?

Her ville jeg have svaret bittert; men jeg ser i dit eget svar, at
også syrlighed virker dæmpende. Det altså ikke smart at servere "surt"
til en god bøf.
Det forklarer måske også, hvorfor en rødvin til en sovs altid skal
koges meget ind. Det fjerner nemlig enhver syrlighed.

Det er lidt i modtridende med MG-kokken Heston B´s opskrift på den
perfekte bøf:
Her starter han med et fint net af brun karamel (sød+bitter), herpå en
(Gourmetsaltet, souse-Vide og let brunet) oksebøf (umami) og øverst
blommen fra et 66-graders æg - formet som en firekant (fedt/sovs + ?).
Stegningen tilfører smagsstoffer(Millardreaktion), karamellen nogle
pyro-et-eller-andet-som-ligner-Millardreaktionen.
Men det smager faktisk rigtigt lækkert.


>Gundsmage er nøje knyttet til receptorer på primært tungen, og én type
>receptor kan vel næppe siges af være en anden types modsætning?

De kan fremhæve eller dæmpe hinanden, som du selv skrev om. Og det er
vores hjerner som tolker kombinationen, så der opstår helt nye
smagsoplevelser - godt hjulpet på vej af vores lugtesans, som kan
skelne et enormt antal dufte.

Her kommer jeg til at tænke på et fjernsyn, som blot kan vise de tre
grundfarver. Alligevel opfatter vores hjerne hele farvespektret!
Noget lignende må ske med vores smagsopfattelse.


>Og jeg skriver ikke dette for at være kværulantisk, men fordi jeg finder
>emnet ret interessant.

Interessant er for svagt et udtryk. Det er _helt nødvendig_ viden,
hvis man vil lave velsmagende mad.
Jeg har fornemmet en dejlig seriøsitet og viden i dit svar, så tak for
det.


m.v.h. Emil

Rasmus Jensen (04-08-2010)
Kommentar
Fra : Rasmus Jensen


Dato : 04-08-10 12:56

Emil wrote:
>
> Her kommer jeg til at tænke på et fjernsyn, som blot kan vise de tre
> grundfarver. Alligevel opfatter vores hjerne hele farvespektret!
> Noget lignende må ske med vores smagsopfattelse.
>
det synes jeg nu er lidt forsimplet sagt...
jo - fjernsynet kan kun vise rød, grøn og blå, men styrken af hver enkelt
farve kan varieres og kombineret kan hvert farvefelt altså vise enormt mange
farver...

det er jo ikke sådan at fordi man sætter fuld knald på blå og rød at øjet så
opfatter de to farver særskilt og selv laver kombinationen... øjet opfatter
summen af farverne som en farve...
varierer man styrken af f.eks. den røde - ja så opfatter øjet det som en
anden farve...

--
mvh
Rasmus



Emil (04-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 04-08-10 16:24

"Rasmus Jensen" wrote:

>Emil wrote:
>> Her kommer jeg til at tænke på et fjernsyn, som blot kan vise de tre
>> grundfarver. Alligevel opfatter vores hjerne hele farvespektret!
>> Noget lignende må ske med vores smagsopfattelse.

>det synes jeg nu er lidt forsimplet sagt...

Ja, jeg forsøgte at gøre det kort, da emnerne er meget komplexe, og
ikke almen viden.

Du kan læse mere om, hvordan hjernen danner en illusion ud fra
receptorerne:
http://da.wikipedia.org/wiki/Synssans
http://da.wikipedia.org/wiki/Smagssans


m.v.h. Emil

Linde (23-08-2010)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 23-08-10 11:03


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
news:7cjb56tj4t9g3pl0roh6276kj0t9g8njtp@4ax.com...
> Lige nu kan man få lækre blomkål, koges let (11 min for et helt hoved)
> og overhældes med karrysovs, serveres som lun forret, og næste dag som
> kold forret til frokosten, gerne sammen med en skive rå annanas eller
> æble.

Lyder da som en lækker ret, og nu fik jeg da lige sådan et par krabater på
lager. Hvilken slags sovs mener du, en standard hvis sovs smagt til med
masser af karry eller noget specielt?

Mvh
Linde


Emil (23-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 23-08-10 18:09

"Linde" wrote:

>"Emil" skrev:
>> Lige nu kan man få lækre blomkål, koges let (11 min for et helt hoved)
>> og overhældes med karrysovs, serveres som lun forret, og næste dag som
>> kold forret til frokosten, gerne sammen med en skive rå annanas eller
>> æble.

>Lyder da som en lækker ret, og nu fik jeg da lige sådan et par krabater på
>lager. Hvilken slags sovs mener du, en standard hvis sovs smagt til med
>masser af karry eller noget specielt?

Det er, stort set, en alm. hvid sovs, som er smagt til med karry. Her
kan man varme lidt olie i en kop i microen og røre karryen ud heri. Så
kan man lynhurtigt varme (svitse) karryen. Det gør det også nemmere at
tilsmage sovsen.

Jeg laver dog altid en opbagt karrysovs således:
Karry svitses i rigeligt fedtstof.
Varmen dæmpes, melet tilsættes og der piskes/røres indtil tilpas
konsistens (netop flydende - når vandet i melet er fordampet, bliver
det mere tyndflydende).
Når melet begynder at tage farve på bunden af gryden tilsættes et par
fint revne løg, som varmes med til de er blanke. Melet bør ikke tage
farve, men det ses kun vanskeligt og smager udmærket.
Opbagningen fortsætter ved at der tilsættes et par dl. af kogevandet
fra blomkålen, så det bliver tyk grød.
Herefter mælk, evt. et fint revet, syrligt æble o.s.v. - Jeg sætter
gryden i ovnen ved 100 grader.
Sovsen kan tilsmages med æblecidereddike - en tesk. af gangen,
kokosmælk, lidt fint revet appelsinskal eller ingefær og evt. farves
med en smule gurkemeje.

Fordelen ved at bruge en opbagt sovs er, at den tåler frysning. Så lav
en grydefuld og nedfrys i passende portioner.

Spiser mindreårige med, bruger jeg altid en mild karry, som også
kaldes Ostindisk Karry, og som adskiller sig fra andre karryblandinger
ved også at indeholde mel og sukker, men ingen chili.

Ellers mener jeg at Madras Karry er mere passende for for voksne. Den
er middelstærk, og findes også i en luxus-udgave, som har en helt
specielt fyldig smag (se noter nederst).

Blomkålen lægges i en gryde med koldt vand med stokken opad, så
ørentvisterne kan undslippe.
Snit et dybt kryds i stokken, så den bliver mør samtidigt med resten,
eller brug kun et halvt blomkål. Den anden halvdel er fin til pickles.
Blomkål kan spises rå, så kog den hellere for lidt end for meget; den
kan evt. lunes i microen. Der skal ikke salt i kogevandet, da det vil
ødelægge smagsoplevelsen (kontrasten mellen ingredienserne).

Kogningen af blomkål starter altid i koldt vand på laveste trin, så
stokken også opvarmes jævnt. Mørningen starter først omkring 80-85
grader, så en simring er perfekt, da vandet herunder holder 85-95
grader, så det er nemt at styre. Det giver så længere
tilberedningstider, men mindre risiko for katastrofer.

Tilbehør: syrlige æbleskiver, rå annanas, udblødte rosiner,
simretomater, karse, bladselleri m.v.

Der er nogen som mener at kogt blomkål skal være kridhvid: "Kom 1 spsk
mel pr. liter vand, når du koger blomkål, så bliver kålen kridhvid, og
rigtig appetitlig. En lille del mælk har samme effekt på blomkål".
Jeg har ikke prøvet, da jeg synes det er noget pjat. Men nu er det
videregivet til interesserede.


m.v.h. Emil


Eksempler på karryblandinger fra mine noter:

Karry mild
Ingredienser: Gurkemeje, klid/hvede, krydderier, salt, ingefær,
hvidløg, sukker, løg og krydderurter, koriander, kanel, kardemomme,
peber, nelliker, hvidløg og spidskommen.
Anvendelse: Mild karry til alle varme retter.

Karry ostindisk
Ingredienser: Gurkemeje, dildfrø, bukkehornsfrø, ingefær, koriander,
paprika, sennep, spidskommen, sukker, krydderurteekstrakter/hvede,
stivelse. Konseveringsmiddel E1450.
Anvendelse: Til sauce, dressing og kødretter.

Indisk karry
Ingredienser: Gurkemeje, koriander, dild, hvidløg, chili, ingefær,
sennep, bukkehornsfrø, basilikum, selleri, kommen, druesukker og salt.
Anvendelse: Middelstærk karry til varme retter.

Karry madras
Ingredienser: Gurkemeje, koriander, sennep, chili, bukkehornsfrø,
salt, hvidløg, urter.
Anvendelse: Almindelig karry til alle varme retter.

Luksus madras karry.
Ingredienser: Koriander, chili, gurkemeje, bukkehorn, hvidløg,
spidskommen, sennep, dildfrø, fennikel, ingefær, kanel, kardemomme,
paprika, nellike, peber, chili, hvedeklid, krydderiekstrakter(
cayenne, koriander, salvie, muskatblo, muskat, kommen, laurbær, kanel
,dild), gærekstrakt, sukker, stivelse, salt, løg og merian.
Anvendelse: Behøver ikke svitses,
middelstærk karry

Calcutta karry
Ingredienser: Gurkemeje, koriander, kommen, bukkehornsfrø, chili,
kardemomme, allehånde, muskat og nelliker.
Anvendelse:
Middelstærk karry.

Thailansk karry
Ingredienser: Gurkemeje, koriander, paprika, bukkehornsfrø, chili,
sennepmel, salt og hvidløg.
Anvendelse: Middelstærk karry til varme retter.

Bombay karry
Ingredienser:: Gurkemejerod, peber, koriander, spidskommen, hvidløg,
chili samt flere naturlige krydd.
Anvendelse: Til kødretter, saucer, sild kylling og risretter.
Stærk karry

Karry hot
Ingredienser: Gurkemeje, koriander, peber, chili, spidskommen,
fennikel, cayennepeber, bukkehornsfrø, sennep, karryblade, dildfrø,
hvidløg, ingefær, kardemomme, krydderi og krydderurteekstrakter/hvede,
(ingefær, dild, laurbærblade, muskatblomme, koriander, gurkemeje,
peber, kanel, hvidløg, kardemomme), stivelse og sukker.
Til levnedsmidler begrænset anvendelse.
Anvendelse: Til alle karryretter -
stærk.

Almindelig karry:
10,0 g gurkemeje - 7,5 g sød paprika - 7,5 g ingefær - 7,5 g kanel -
7,5 g kardemomme - 12,5 g sort peber - 30,0 g koriander - 10,0 g
piment

Fin karry:
33,0 g kardemomme - 11,5 g nellike - 5,0 g muskatblomme - 3,0 g
muskatnød - 2,5 g gurkemeje - 12,0 g spidskommen - 33,0 g kanel

Stærk karry:
45 g kardemomme - 11 g nellike - 14 g sort peber - 3 g muskatnød - 3 g
muskatblomme - 10 g kanel - 11 g spidskommen - 3 g cayennepeber

Alt males fint og blandes. Karry kan holde sig i 6-9 måneder.
e.o.f.

Linde (23-08-2010)
Kommentar
Fra : Linde


Dato : 23-08-10 22:51


"Emil" <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
news:c1a5761j8033cfn27taktbg7g6c0ouhcf7@4ax.com...
>
> Det er, stort set, en alm. hvid sovs, som er smagt til med karry. Her
> kan man varme lidt olie i en kop i microen og røre karryen ud heri. Så
> kan man lynhurtigt varme (svitse) karryen. Det gør det også nemmere at
> tilsmage sovsen.
>
> Jeg laver dog altid en opbagt karrysovs således:
> Karry svitses i rigeligt fedtstof.
> Varmen dæmpes, melet tilsættes og der piskes/røres indtil tilpas
> konsistens (netop flydende - når vandet i melet er fordampet, bliver
> det mere tyndflydende).
> Når melet begynder at tage farve på bunden af gryden tilsættes et par
> fint revne løg, som varmes med til de er blanke. Melet bør ikke tage
> farve, men det ses kun vanskeligt og smager udmærket.
> Opbagningen fortsætter ved at der tilsættes et par dl. af kogevandet
> fra blomkålen, så det bliver tyk grød.
> Herefter mælk, evt. et fint revet, syrligt æble o.s.v. - Jeg sætter
> gryden i ovnen ved 100 grader.
> Sovsen kan tilsmages med æblecidereddike - en tesk. af gangen,
> kokosmælk, lidt fint revet appelsinskal eller ingefær og evt. farves
> med en smule gurkemeje.
>
> Fordelen ved at bruge en opbagt sovs er, at den tåler frysning. Så lav
> en grydefuld og nedfrys i passende portioner.
>
> Spiser mindreårige med, bruger jeg altid en mild karry, som også
> kaldes Ostindisk Karry, og som adskiller sig fra andre karryblandinger
> ved også at indeholde mel og sukker, men ingen chili.
>
> Ellers mener jeg at Madras Karry er mere passende for for voksne. Den
> er middelstærk, og findes også i en luxus-udgave, som har en helt
> specielt fyldig smag (se noter nederst).
>
> Blomkålen lægges i en gryde med koldt vand med stokken opad, så
> ørentvisterne kan undslippe.
> Snit et dybt kryds i stokken, så den bliver mør samtidigt med resten,
> eller brug kun et halvt blomkål. Den anden halvdel er fin til pickles.
> Blomkål kan spises rå, så kog den hellere for lidt end for meget; den
> kan evt. lunes i microen. Der skal ikke salt i kogevandet, da det vil
> ødelægge smagsoplevelsen (kontrasten mellen ingredienserne).
>
> Kogningen af blomkål starter altid i koldt vand på laveste trin, så
> stokken også opvarmes jævnt. Mørningen starter først omkring 80-85
> grader, så en simring er perfekt, da vandet herunder holder 85-95
> grader, så det er nemt at styre. Det giver så længere
> tilberedningstider, men mindre risiko for katastrofer.
>
> Tilbehør: syrlige æbleskiver, rå annanas, udblødte rosiner,
> simretomater, karse, bladselleri m.v.
>
> Der er nogen som mener at kogt blomkål skal være kridhvid: "Kom 1 spsk
> mel pr. liter vand, når du koger blomkål, så bliver kålen kridhvid, og
> rigtig appetitlig. En lille del mælk har samme effekt på blomkål".
> Jeg har ikke prøvet, da jeg synes det er noget pjat. Men nu er det
> videregivet til interesserede.

Hehe, du er nu altid god for et uddybende svar. Det kommer i hvert fald
på menuen i morgen, plukker lidt hist og pist af dine vinkler til det. Det
lyder f.eks. spændende at smage til med æblecidereddike og fint revet løg.
Så skal jeg da prøve at simre det også, nu hvor induktionen er perfekt til
det samme. Bland-selv karry lyder også som et hit, men har dog ikke rigtig
måde eller midler til de store investeringer i krydderier. Men har en
stjernegod madras blanding, jeg agter at bruge...evt. med lidt mere
gurkemeje, da den er en anelse rød, sikkert pga. chili. Jeg skal da gerne
prøve med lidt mælk i kogevandet, og vende tilbage med resultatet hvad angår
farven.

Supergodt, tak for inputs! Jeg glæder mig allerede, og ikke mindst til i
overmorgen, som kold frokost

Mvh
Linde


Emil (23-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 23-08-10 23:54

"Linde" wrote:

>Hehe, du er nu altid god for et uddybende svar. Det kommer i hvert fald
>på menuen i morgen, plukker lidt hist og pist af dine vinkler til det. Det
>lyder f.eks. spændende at smage til med æblecidereddike og fint revet løg.

Tak for de pæne ord. Du snyder dig selv, hvis du ikke prøver at
tilsætte kokosmælk. Den giver karrysmagen et helt viunderligt tvist.


m.v.h. Emil

smiley (24-08-2010)
Kommentar
Fra : smiley


Dato : 24-08-10 10:53

On 23-08-2010 19:09, Emil wrote:
> "Linde" wrote:
>
>> "Emil" skrev:
>>> Lige nu kan man få lækre blomkål, koges let (11 min for et helt hoved)
>>> og overhældes med karrysovs, serveres som lun forret, og næste dag som
>>> kold forret til frokosten, gerne sammen med en skive rå annanas eller
>>> æble.
>
>> Lyder da som en lækker ret, og nu fik jeg da lige sådan et par krabater på
>> lager. Hvilken slags sovs mener du, en standard hvis sovs smagt til med
>> masser af karry eller noget specielt?
>
> Det er, stort set, en alm. hvid sovs, som er smagt til med karry. Her
> kan man varme lidt olie i en kop i microen og røre karryen ud heri. Så
> kan man lynhurtigt varme (svitse) karryen. Det gør det også nemmere at
> tilsmage sovsen.
>
> Jeg laver dog altid en opbagt karrysovs således:
> Karry svitses i rigeligt fedtstof.
> Varmen dæmpes, melet tilsættes og der piskes/røres indtil tilpas
> konsistens (netop flydende - når vandet i melet er fordampet, bliver
> det mere tyndflydende).
> Når melet begynder at tage farve på bunden af gryden tilsættes et par
> fint revne løg, som varmes med til de er blanke. Melet bør ikke tage
> farve, men det ses kun vanskeligt og smager udmærket.
> Opbagningen fortsætter ved at der tilsættes et par dl. af kogevandet
> fra blomkålen, så det bliver tyk grød.
> Herefter mælk, evt. et fint revet, syrligt æble o.s.v. - Jeg sætter
> gryden i ovnen ved 100 grader.
> Sovsen kan tilsmages med æblecidereddike - en tesk. af gangen,
> kokosmælk, lidt fint revet appelsinskal eller ingefær og evt. farves
> med en smule gurkemeje.
>
> Fordelen ved at bruge en opbagt sovs er, at den tåler frysning. Så lav
> en grydefuld og nedfrys i passende portioner.
>
> Spiser mindreårige med, bruger jeg altid en mild karry, som også
> kaldes Ostindisk Karry, og som adskiller sig fra andre karryblandinger
> ved også at indeholde mel og sukker, men ingen chili.
>
> Ellers mener jeg at Madras Karry er mere passende for for voksne. Den
> er middelstærk, og findes også i en luxus-udgave, som har en helt
> specielt fyldig smag (se noter nederst).
>
> Blomkålen lægges i en gryde med koldt vand med stokken opad, så
> ørentvisterne kan undslippe.
> Snit et dybt kryds i stokken, så den bliver mør samtidigt med resten,
> eller brug kun et halvt blomkål. Den anden halvdel er fin til pickles.
> Blomkål kan spises rå, så kog den hellere for lidt end for meget; den
> kan evt. lunes i microen. Der skal ikke salt i kogevandet, da det vil
> ødelægge smagsoplevelsen (kontrasten mellen ingredienserne).
>
> Kogningen af blomkål starter altid i koldt vand på laveste trin, så
> stokken også opvarmes jævnt. Mørningen starter først omkring 80-85
> grader, så en simring er perfekt, da vandet herunder holder 85-95
> grader, så det er nemt at styre. Det giver så længere
> tilberedningstider, men mindre risiko for katastrofer.
>
> Tilbehør: syrlige æbleskiver, rå annanas, udblødte rosiner,
> simretomater, karse, bladselleri m.v.
>
> Der er nogen som mener at kogt blomkål skal være kridhvid: "Kom 1 spsk
> mel pr. liter vand, når du koger blomkål, så bliver kålen kridhvid, og
> rigtig appetitlig. En lille del mælk har samme effekt på blomkål".
> Jeg har ikke prøvet, da jeg synes det er noget pjat. Men nu er det
> videregivet til interesserede.
>
>
> m.v.h. Emil
>
>
> Eksempler på karryblandinger fra mine noter:
>
> Karry mild
> Ingredienser: Gurkemeje, klid/hvede, krydderier, salt, ingefær,
> hvidløg, sukker, løg og krydderurter, koriander, kanel, kardemomme,
> peber, nelliker, hvidløg og spidskommen.
> Anvendelse: Mild karry til alle varme retter.
>
> Karry ostindisk
> Ingredienser: Gurkemeje, dildfrø, bukkehornsfrø, ingefær, koriander,
> paprika, sennep, spidskommen, sukker, krydderurteekstrakter/hvede,
> stivelse. Konseveringsmiddel E1450.
> Anvendelse: Til sauce, dressing og kødretter.
>
> Indisk karry
> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, dild, hvidløg, chili, ingefær,
> sennep, bukkehornsfrø, basilikum, selleri, kommen, druesukker og salt.
> Anvendelse: Middelstærk karry til varme retter.
>
> Karry madras
> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, sennep, chili, bukkehornsfrø,
> salt, hvidløg, urter.
> Anvendelse: Almindelig karry til alle varme retter.
>
> Luksus madras karry.
> Ingredienser: Koriander, chili, gurkemeje, bukkehorn, hvidløg,
> spidskommen, sennep, dildfrø, fennikel, ingefær, kanel, kardemomme,
> paprika, nellike, peber, chili, hvedeklid, krydderiekstrakter(
> cayenne, koriander, salvie, muskatblo, muskat, kommen, laurbær, kanel
> ,dild), gærekstrakt, sukker, stivelse, salt, løg og merian.
> Anvendelse: Behøver ikke svitses,
> middelstærk karry
>
> Calcutta karry
> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, kommen, bukkehornsfrø, chili,
> kardemomme, allehånde, muskat og nelliker.
> Anvendelse:
> Middelstærk karry.
>
> Thailansk karry
> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, paprika, bukkehornsfrø, chili,
> sennepmel, salt og hvidløg.
> Anvendelse: Middelstærk karry til varme retter.
>
> Bombay karry
> Ingredienser:: Gurkemejerod, peber, koriander, spidskommen, hvidløg,
> chili samt flere naturlige krydd.
> Anvendelse: Til kødretter, saucer, sild kylling og risretter.
> Stærk karry
>
> Karry hot
> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, peber, chili, spidskommen,
> fennikel, cayennepeber, bukkehornsfrø, sennep, karryblade, dildfrø,
> hvidløg, ingefær, kardemomme, krydderi og krydderurteekstrakter/hvede,
> (ingefær, dild, laurbærblade, muskatblomme, koriander, gurkemeje,
> peber, kanel, hvidløg, kardemomme), stivelse og sukker.
> Til levnedsmidler begrænset anvendelse.
> Anvendelse: Til alle karryretter -
> stærk.
>
> Almindelig karry:
> 10,0 g gurkemeje - 7,5 g sød paprika - 7,5 g ingefær - 7,5 g kanel -
> 7,5 g kardemomme - 12,5 g sort peber - 30,0 g koriander - 10,0 g
> piment
>
> Fin karry:
> 33,0 g kardemomme - 11,5 g nellike - 5,0 g muskatblomme - 3,0 g
> muskatnød - 2,5 g gurkemeje - 12,0 g spidskommen - 33,0 g kanel
>
> Stærk karry:
> 45 g kardemomme - 11 g nellike - 14 g sort peber - 3 g muskatnød - 3 g
> muskatblomme - 10 g kanel - 11 g spidskommen - 3 g cayennepeber
>
> Alt males fint og blandes. Karry kan holde sig i 6-9 måneder.
> e.o.f.

WOW - tak.
-max-

Ole Larsen (24-08-2010)
Kommentar
Fra : Ole Larsen


Dato : 24-08-10 11:59

Emil skrev:
> "Linde" wrote:


> Jeg laver dog altid en opbagt karrysovs således:
> Karry svitses i rigeligt fedtstof.


Og hvorfor skal karry nu egentlig svitses?

Det smager anderles, men imo ikke nødvendigvis bedre.
En del af ingredienserne i en færdigkøbt karry er allerede
opvarmet under blandingen. Og nogle karryblandinger skal først
tilsættes lige før servering.
Så hvorfor al denne svitsning?

--
-and gallantly handed her my very last piece of gum-
---------------------------------
http://olelarsen.eu/htmlGallery/content/2006_02_22_012_large.html

Emil (24-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 24-08-10 13:09

Ole Larsen wrote:

>Emil skrev:
>> Karry svitses i rigeligt fedtstof.

>Det smager anderles, men imo ikke nødvendigvis bedre.
>En del af ingredienserne i en færdigkøbt karry er allerede
>opvarmet under blandingen. Og nogle karryblandinger skal først
>tilsættes lige før servering.
>Så hvorfor al denne svitsning?

Det er et godt spørgsmål. Jeg har tænkt lidt over det, og er kommet
frem til, at det er for at lokke mere smag ud af de ringe (læs:
billige) karryblandinger som findes i handlen.

Ved opvarmningen til ca 120 grader C dannes der en lang række (flere
hundrede) nye smagsstoffer.
Dybest set er det en fritering. Og det er en smagssag om man kan lide
det eller ej.

Men ved opvarmning fordufter der mange fine aromastoffer, hvilket er
uhensigtsmæssigt. Logisk set vil det give flest antal smagsstoffer,
hvis kun noget af karryen svitses, og resten tilsættes rå.
Så det var godt du spurgte, ellers var jeg aldrig kommet på den tanke.

Kig i de noter jeg gengav, og se at luksusudgaven af madras karry har
væsentlgt flere ingredienser, og således opleves mere fyldig og
harmonisk i smagen, hvorfor den ikke behøver svitsning.


m.v.h. Emil

Noter:

Karry madras
Ingredienser: Gurkemeje, koriander, sennep, chili, bukkehornsfrø,
salt, hvidløg, urter.
Anvendelse: Almindelig karry til alle varme retter.

Luksus madras karry.
Ingredienser: Koriander, chili, gurkemeje, bukkehorn, hvidløg,
spidskommen, sennep, dildfrø, fennikel, ingefær, kanel, kardemomme,
paprika, nellike, peber, chili, hvedeklid, krydderiekstrakter(cayenne,
koriander, salvie, muskatblo, muskat, kommen, laurbær, kanel
,dild), gærekstrakt, sukker, stivelse, salt, løg og merian.
Anvendelse: Behøver ikke svitses,
middelstærk karry

Jens Bruun (25-08-2010)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 25-08-10 11:58

Emil <emilsen@nowhere.invalid> skrev i meddelelsen
c1a5761j8033cfn27taktbg7g6c0ouhcf7@4ax.com:

> Thailansk karry
> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, paprika, bukkehornsfrø, chili,
> sennepmel, salt og hvidløg.
> Anvendelse: Middelstærk karry til varme retter.

Ovenstående har ikke meget med thailandsk karry at gøre. Thailandsk karry er
en "våd" karry (karrypasta) - dvs. lavet på friske grøntsager og urter, og
den fås typisk i tre udgaver: Grøn, gul og rød.

Thailandsk karry er kendetegnet ved udstrakt brug af typiske, friske,
thailandske grøntsager/urter/blade/rødder, som f.eks. citrongræs, chili,
galanga/ingefær, kaffir-limeblade (Citrus Hystrix), korianderrod, frisk
gurkemeje osv.

En rød, thailandsk karry kan f.eks. laves ved at smadre følgende sammen i en
morter (nævnt i rækkefølge efter mængde - mest af det første), og er rigtig
god til en gang and i rød karry (opskrift på forlangende):

- Røde chilier (stærke)
- Citrongræs (lidt svær at findele i en morter)
- Hvidløg
- Alm. løg/skalotteløg
- Kaffir-limeblade (lidt svær at findele i en morter - fås normalt kun
tørrede eller frosne i thailandske specialbutikker - brug helst de frosne)
- Galanga
- Limesaft

Tilsmages med

- Salt
- (Palme)sukker
- Rejepasta

og evt. med

- Fiskesovs
- MNG

Husk, den bliver allerbedst ved at blive brændt af i hed olie (ikke oliven)
i wokken. Har man ikke adgang til en stor stenmorter, kan det hele køres i
en blender.

--
-Jens B.

D.e.f.f.e.s.



Emil (25-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 25-08-10 20:51

"Jens Bruun" wrote:

>Emil skrev:
>> Thailansk karry
>> Ingredienser: Gurkemeje, koriander, paprika, bukkehornsfrø, chili,
>> sennepmel, salt og hvidløg.

>Ovenstående har ikke meget med thailandsk karry at gøre. Thailandsk karry er
>en "våd" karry (karrypasta) - dvs. lavet på friske grøntsager og urter, og
>den fås typisk i tre udgaver: Grøn, gul og rød.

Tusind tak for fyldig info. Er tilsat mine noter.

Jeg har været noget frustreret over de manglende anvisninger på,
hvornår de forskellige blandinger bør anvendes. Derfor min interesse.
Men der er jo ingen standarder. I det aktuelle tilfælde har jeg fundet
ingredienslisten flere steder, f.eks.:
<http://www.e-deli.dk/pi/Karry_thailandsk_i_ps_80gr__1942_80.aspx?sidenr=3>


>En rød, thailandsk karry kan f.eks. laves ved at smadre følgende sammen i en
>morter (nævnt i rækkefølge efter mængde - mest af det første), og er rigtig
>god til en gang and i rød karry (opskrift på forlangende):

Jeg forlanger intet, men det interesserer mig voldsomt, så hvis du har
et link (jeg har ikke selv forsøgt endnu, men det kommer!) eller
opskrift, vil jeg blive glad.


>Tilsmages med
>- (Palme)sukker

Det kender jeg ikke. Har det en speciel smag, eller er det blot
tradition i thailand? Men tak for et nyt ord at søge på, Jeg skal da
vidst snart en tur til Bazar Vest i Brabrand.


m.v.h. og tak, Emil

Bo M Mogensen (02-08-2010)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 02-08-10 15:35

On Sun, 1 Aug 2010 12:46:56 +0200, "Linde" <delinde@gmailfjern.com>
wrote:

>
>Hehe ja, må krybe til korset, jeg bruger en del takeaway.

det er også godt men nu har jeg slået mig ned på Kgs tyndsk... mark så
...

>Men har da lige
>lavet en god gang stegt flæsk og persillesovs!

det er bare guf :)


Bo M Mogensen (02-08-2010)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 02-08-10 15:33

On Sun, 01 Aug 2010 03:56:54 +0200, Emil <emilsen@nowhere.invalid>
wrote:

>INDRØMMET: Det lyder som en parodi af Dirck Passer, men det virker
>rent faktisk perfekt!
>Ved madlavning skal man alene tænke temperatur og nogle gange også
>tid. Metoden er ligegyldig.

hvis du siger det så passer det well men underligt nok så er det ikke
lykkedes mig at ødelægge en steg - men det er nok noget med at den
tager så og så lang tid fra man sætter den ind til den er færdig og
den er for dyr til at det vil være alt andet ind lige ærgeligt at
ødelægge den


Tove Krieger (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Tove Krieger


Dato : 01-08-10 12:21

"Bo M Mogensen" <usnet1@gmail.com> skrev i meddelelsen
news:dk9956d2ffj760g9chkrfgq6ram7qr5ipd@4ax.com...
> jeg har det med at brænde stort set alt på ( stort set fordi det ikke
> interessere mig at lave mad - hvorfor jeg går fra det og glemmer det)
>
> men mad skal man jo have :)

Har du prøvet med et minutur på x-antal minutter, så maden ikke når at
brænde på.

>
> Nu har jeg lige kremeret 3 kg kød til lasange (jeg llaver altid
> meget når jeg gør det så er der til et stykke tid ) - jeg tager selvf
> ikke kødet med der ligge kremeret i bunden - men det smager altså ikke
> helt godt - ketjup hjælper , men er der nogen der kan anbefale et
> kryderi der tager den brændte samg ?
>

Hvis noget er brændt på for mig (det er sket selvom det er meget sjældent),
og det lugter stærkt brændt, så bliver det kasseret. Efter min mening er der
ikke noget der kan redde situationen, eller overdøve den brankede smag.

Du kan evt. også købe færdigretter der blot skal en tur i mikroovnen, så
brænder det ihvertfald ikke på.


--
Venlig hilsen Tove
Beware of people who dislike cats


Emil (01-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 01-08-10 23:24

"Tove Krieger" wrote:

>Hvis noget er brændt på for mig (det er sket selvom det er meget sjældent),
>og det lugter stærkt brændt, så bliver det kasseret. Efter min mening er der
>ikke noget der kan redde situationen, eller overdøve den brankede smag.

Du har ret. Det værste er rengøringen bagefter, specielt efter mælke-
og æggeretter. Og problemet kan opstå ved alm. stegning uden egentlig
påbrænding, blot ønsket bruning (en æggekage SKAL have brun bund).

Efter fysisk grovrengøring sættes bunden af gryden/panden i blød
natten over med en blanding af 3-4 spsk vand og 3-4 spsk Borup
flydende afløbsrens. Det fjerner både det påbrændte, hårene på
opvaskebørsten med naturhår og enhver "slip let" belægning
(Ovenstående skal tages alvorligt!)


>Du kan evt. også købe færdigretter der blot skal en tur i mikroovnen, så
>brænder det ihvertfald ikke på.

Risengrød og lignende mælkeretter tilberedes nemmest i en Bodum
glasskål i microen. Så er det også nemt at lave små portioner.


m.v.h. Emil

Bo M Mogensen (02-08-2010)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 02-08-10 15:42

On Mon, 02 Aug 2010 00:24:12 +0200, Emil <emilsen@nowhere.invalid>
wrote:

>Du har ret. Det værste er rengøringen bagefter, specielt efter mælke-
>og æggeretter


Ohh Jesus jeg sendte billeder fra min store bage dag - jeg siger dig
de rvar hævet dej OVER ALT ..jeg så taget det værste men min
rengørings kone som ellers er mildst talt ret go det tog hende sgu
knap 3 timer at få alt væk ..

Emil (02-08-2010)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 02-08-10 18:03

Bo M Mogensen wrote:

>Emil wrote:
>>Du har ret. Det værste er rengøringen bagefter, specielt efter mælke-
>>og æggeretter

>Ohh Jesus jeg sendte billeder fra min store bage dag - jeg siger dig
>de rvar hævet dej OVER ALT ..jeg så taget det værste men min
>rengørings kone som ellers er mildst talt ret go det tog hende sgu
>knap 3 timer at få alt væk ..

Jeg mindes at have set billederne. Var det en suppegryde på et mørkt
komfur, hvor dejen i gryden hævede voldsomt ud over det hele?
Det så træls ud.

Ellers må give et link.


m.v.h. Emil

Bo M Mogensen (02-08-2010)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 02-08-10 15:41

On Sun, 1 Aug 2010 13:21:13 +0200, "Tove Krieger"
<missminimiv@dk.invalid> wrote:

>"Bo M Mogensen" <usnet1@gmail.com> skrev i meddelelsen
>news:dk9956d2ffj760g9chkrfgq6ram7qr5ipd@4ax.com...
>> jeg har det med at brænde stort set alt på ( stort set fordi det ikke
>> interessere mig at lave mad - hvorfor jeg går fra det og glemmer det)
>>
>> men mad skal man jo have :)
>
>Har du prøvet med et minutur på x-antal minutter, så maden ikke når at
>brænde på.

ja og jeg har købt et elektronisk et og det virker for det meste også
med mindre jeg glemmer hvor det er og spiller musik i et andet rum

men problemet er sådan en ting som sauce og andre ting man skal være
over hele tiden men der købte jeg jo den 3 benet røre ting som vi
fandt her i gruppen men den går bare ikke til noget som fars der
hænger ret meget sammen ..

>>
>> Nu har jeg lige kremeret 3 kg kød til lasange (jeg llaver altid
>> meget når jeg gør det så er der til et stykke tid ) - jeg tager selvf
>> ikke kødet med der ligge kremeret i bunden - men det smager altså ikke
>> helt godt - ketjup hjælper , men er der nogen der kan anbefale et
>> kryderi der tager den brændte samg ?
>>
>
>Hvis noget er brændt på for mig (det er sket selvom det er meget sjældent),
>og det lugter stærkt brændt, så bliver det kasseret. Efter min mening er der
>ikke noget der kan redde situationen, eller overdøve den brankede smag.

Nahh nu var jeg kronisk sulten som barn og ung - det slipper aldrig så
jeg kan som Rambo siger eller der bliver sagt om ham : leve at noget
der vil kunne få en ged til brække sig :)

>
>Du kan evt. også købe færdigretter der blot skal en tur i mikroovnen, så
>brænder det ihvertfald ikke på.

jeg gør det lidt f.eks de her flutz med hvisløgs smør i de smager
skide godt ( hvis de ikke for - for længe)

men jeg har jo til trods for min højde været mildest talt fed i en 5-6
år hvor jeg gik fr 87 kg til 130 kg - men jeg har tabt mig 35 kg sid
aug sidste år de første 20 kg røg på et par mdr - ikke fordi jeg er
foirfængelig men det er da skønt ikke at ligne et muteret græs kar i
hovedet :)


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177458
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408170
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste