"Kasper Demant" <news@kwdemant.dk> skrev i
meddelelsen
news:9Py2o.44819$_H5.23044@unlimited.newshosting.com...
> Den 23-07-2010 23:24, ahw skrev:
>> "Kasper Demant"<news@kwdemant.dk> skrev i
>> meddelelsen
>> news:vYk2o.20333$VJ1.15022@unlimited.newshosting.com...
>>> Den 23-07-2010 18:19, ahw skrev:
>>>
>>>> Hvis et ungt menneske begår hærværk, så er
>>>> det
>>>> den
>>>> unge der selv skal betale, også selvom der
>>>> ikke
>>>> findes midler hos den unge til det. Så hænger
>>>> vedkommende blot på regningen til der en dag
>>>> kommer penge til huse. Gælder det samme med
>>>> bøder?
>>>>
>>>
>>> 1.
>>> Hvis et ungt menneske begår hærværk vil
>>> forældrene hæfte for op til kr. 7.500 pr.
>>> skade
>>> i solidaritet med barnet jf. lov nr. 363 af
>>> 13.
>>> maj 2009.
>>>
>>> 2.
>>> Bøder er ikke erstatningssummer og dem kan
>>> forældrene - så vidt jeg ved - under ingen
>>> omstændigheder komme til at skulle betale
>>
>> Så hvis en 13-årig kører i bil på offentlig
>> vej,
>> bliver snuppet eller en 17-årig -ligeledes uden
>> kørekort (naturligvis) så kan de begge få en
>> bøde,
>> men de kan bare undlade at betale den, da
>> forældrene ikke kan gøres økonomisk ansvarlige
>> og
>> børnene måske ikke har nogen midler?
> Den 13-årige får ikke en bøde da han er under
> den kriminelle lavalder
> Den 17-årige kan godt lade være med at betale;
> det får i hvert fald ingen repressalier for
> forældrene. Men bøden forsvinder jo ikke af den
> grund. Den 17-årige kommer jo til at betale når
> han kommer til penge en dag.
>
>> Det er nyt for mig at forældrene også kan komme
>> til at hæfte for hærværk begået af barnet/den
>> unge. Men hvis hærværket løber op i millioner
>> og
>> betalingen ikke kan falde straks
>> (forsikringsselskabet må betale i første
>> omgang),
>> så kan man komme efterfølgende, når den unge
>> får
>> penge og afkræve afdrag på gælden. Men skal
>> forældrene så alligevel betale med det samme
>> eller
>> kan de også afdrage "gælden" når den unge skal
>> til
>> at betale for dåden?
> Husk - som jeg skrev- at beløbet som forældrene
> hæfter for er maksimeret til kr. 7.500 i loven.
> Lovens formål - som jeg ser det - er ikke at
> skadelidte skal have betaling hurtigere. Det er
> at motivere forældrene til at holde styr på
> deres børn nu hvor de også kan komme til at
> hænge begrænset på erstatningen
>
>> En person der ikke har nogen midler, som fx en
>> 17-årig uden arbejde, kan jo ikke betale nok så
>> lille en bøde, og hvis forældrene ikke kan,
>> hvem
>> skal så?
> Det skal den 17-årige stadigvæk selv. På et
> eller andet tidspunkt får han jo nogle penge som
> så skal bruges til betaling af bøden.
>
>>
>> Vi har set en række svindelsager hvor
>> svindlerne
>> efterhånden er blevt dømt til at tilbagebetale
>> pengene, men disse misdædere har ingen penge,
>> så
>> derfor må folk oftest skyde en hvid pind efter
>> disse penge. Hvordan kan det så være at man
>> ikke
>> kan sige det samme til dem det går ud over,
>> hvis
>> fx en ung har lavet hærværk for millioner?
>> Deres
>> chancer for at få pengene er jo akkurat lige så
>> gunstige (eller ugunstige om man vil). Er
>> hærværk
>> værre end at svinde folk for stóre summer?
>>
> Det er et retspolitisk spørgsmål. Et ganske
> spændende spørgsmål, men jeg er sikker på Jubi
> laver vrøvl hvis vi begynder at diskutere det
> her
Jeg vil da blæse på hvad Jubi skriver eller laver
vrøvl over - han har udset sig enkelte personer
som han altid brokker sig over, hvorimod andre der
er hamrende OT ikke bliver kommenteret yderligere.
Så spring op og fald ned på det. Men jeg forstår
da godt at du ikke har lyst til her at gå ind i en
retspolitisk diskussion. Jeg tænkte blot at da man
i sin tid spurgte en jurist hvordan det kunne være
at vold blev straffet forholdsvis mildt i forhold
til økonomisk kriminalitet, så svarede juristen at
det hang sammen med at man fra historisk side
opfattede det at bestjæle folk for deres penge,
var noget som kunne få stor indflydelse på - ikke
bare den bestjålne - men også hans familie der så
ikke ville have midler til at han kunne forsørge
dem. Det kunne så medføre at det offentlige måtte
træde til, og dermed kostede en simpel forbrydelse
som bestjæling af penge, mange penge til ulempe
for samfundet. Derfor mente man at straf for
økonomisk kriminalitet skulle være hård.
Vold kom man sig som regel efter, og hvis ikke, så
var det dog beskedent samfundet evt. skulle betale
for en begravelse.
Det ville være rart at nogle jurister eller
juraspirer her ville være lidt mere modige og
forholde sig til- også - at kommentere forskellige
retspolitiske opfattelser, så vi almindelige
lægmænd kunne forstå hvad der egentlig foregår i
domsafsigelser og omkring dommenes
forskelligheder - det ville højne niveauet omkring
retsbevidstheden, noget som jeg synes også at unge
jurister in spe burde tage ved lære af og være med
til at støtte.
Men det er så min mening - du har sikkert en
anden!