On 7 Jul., 08:02, Grith <grithho...@yahoo.dk> wrote:
> Hej allesammen
> Jeg vil gerne have to tekstblokke til at stå ved siden af
> hinanden, som vist nedenfor:
>
> Tekst tekst Anden Tekst tekst
> Tekst tekst Anden Tekst tekst
> Tekst tekst Anden Tekst tekst
> Tekst tekst Anden Tekst tekst
>
> Hvilken metode skal jeg bruge?
Hvis du kan komme med et link til din side, hvor du skal bruge det,
ville det være nemt at sige.
Ellers giv et eksempel med de rigtige data.
Det ligner mest et designspørgsmål, altså noget med kolonner i en
artikel, som jeg ville bruge CSS til.
> Jeg har læst om boksmodellen,
> flydende elementer og spalter på html.dk, men har herinde fået at
> vide, at de tutorials er håbløst forældet. Og selv på html.dk
> skrives der, at tabeller er forældet!
html.dk skriver vel ikke bare de er forældet, for så er det forkert.
Det er forældet til layout, dvs. det at få placeret sine
designelementer rigtigt i forhold til hinanden.
I gamle dage brugte man tabeller til at inddele hele siden, og så
bruge tabelcellerne til at lægge de forskellige elementer, så f.eks.
ens logo blev placeret rigtigt, og menuen osv.
Det gøres i dag med CSS i stedet. For problemet med tabellayout er, at
en blind med en skærmlæser ikke nødvendigvis kan læse indholdet af en
tabellayoutet side korrekt.
Tabeller dikterer en bestemt læseretning og forståelse af indholdet i
forhold til noget andet, hvilket en skærmlæser ikke altid kan
"konvertere" med tabeldesign. Med alm. HTML-inddeling, der læser en
skærmlæser sådan som indholdet optræder i koden.
Til opstilling af data, og det kan f.eks. være en statistisk oversigt
over solskinstimer for alle måneder på året, der kan bruges en tabel
(eller søjlediagram eller lagkagediagram eller...). Statistikere ville
nok også blive kede af det i det hele taget, hvis ikke de måtte bruge
tabeller.
Hvis tabellen er lavet som en datatabel, dvs. uden desginelementer og
den har en header, så vil en blind kunne forstå indholdet korrekt.
Her er der brugt en tabel til at vise, stemmer på en mødedato, det er
skam ganske validt:
http://www.webdesigngruppen.dk/datovalg.asp#tabeloversigt
MVH
Rune Jensen