/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Billethajer
Fra : Flemming Nielsen


Dato : 17-06-10 15:37

Min søn har netop købt en billet til Roskilde Festival hos
Worldticketshop.com for 543 pund (4861,21 DKK). Få minutter efter han har
lavet transaktionen med sit Dankort, finder han først ud af, at det måske
ikke var så smart, så han ringer til Worldticketshop.com for at afbestille
billetterne med det samme. Det gør de så, men vil have 20% af købsprisen for
ulejligheden. Efter han har lavet den bøf siger han det til mig, og jeg
tager ham med det samme med til banken for at forklare dem situationen. Det
ender med, at vi bliver enige om at nedlægge hans Dankort, som der i øvrigt
kun står 34,- på, således at det ikke er muligt for Worldticketshop.com at
hæve noget beløb hos ham.

Mit spørgsmål til gruppen er: Kan Worldticketshop.com lave et sagsmål mod
min søn for ikke at betale dem det skyldige beløb, og er det realistisk at
de vil vinde en sådan sag? Det er jo forbudt at sælge billetter i DK med
fortjeneste og der er ligeledes 14 dages returret. Om returretten også
gælder billetter ved jeg ikke. Worldticketshop.com er et hollandsk firma.

Mvh. Flemming



 
 
Allan Soerensen (17-06-2010)
Kommentar
Fra : Allan Soerensen


Dato : 17-06-10 15:47

"Flemming Nielsen" <nn@nn.nn> skrev i en meddelelse
news:4c1a3306$0$4806$9f626990@news.telelet.dk...
>
> Det er jo forbudt at sælge billetter i DK med fortjeneste og der er
> ligeledes 14 dages returret. Om returretten også gælder billetter ved jeg
> ikke. Worldticketshop.com er et hollandsk firma.

Mht. 14 dages returret er du forkert på den.
Jf. dansk lovgivning har du ikke 14 dages returret på bla. billetter



Snuden (17-06-2010)
Kommentar
Fra : Snuden


Dato : 17-06-10 17:17

On Thu, 17 Jun 2010 16:36:48 +0200, "Flemming Nielsen" <nn@nn.nn>
wrote:

>Min søn har netop købt en billet til Roskilde Festival hos
>Worldticketshop.com for 543 pund (4861,21 DKK).

Der må være andet og mere end bare en RF-billet i den pris - hvis
ikke, er der godt nok tale om voldsom fortjeneste (RF-billetten koster
omkring kr. 1.650,-).
--
Snuden

"I am a river to my people" -Auda abu Tayi

Allan G (17-06-2010)
Kommentar
Fra : Allan G


Dato : 17-06-10 17:33


"Snuden" <snudie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:chik161ta2pg0th0h1na87h9joqrtiofju@4ax.com...
> On Thu, 17 Jun 2010 16:36:48 +0200, "Flemming Nielsen" <nn@nn.nn>
> wrote:
>
>>Min søn har netop købt en billet til Roskilde Festival hos
>>Worldticketshop.com for 543 pund (4861,21 DKK).
>
> Der må være andet og mere end bare en RF-billet i den pris - hvis
> ikke, er der godt nok tale om voldsom fortjeneste (RF-billetten koster
> omkring kr. 1.650,-).


Eller det gjorde de før de blev udsolgt her idag.

Mvh allan




Snuden (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Snuden


Dato : 18-06-10 22:29

On Thu, 17 Jun 2010 18:32:59 +0200, "Allan G"
<Allan_roskilde@hotmailfjern.com> wrote:

>
>"Snuden" <snudie@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>news:chik161ta2pg0th0h1na87h9joqrtiofju@4ax.com...
>> On Thu, 17 Jun 2010 16:36:48 +0200, "Flemming Nielsen" <nn@nn.nn>
>> wrote:
>>
>>>Min søn har netop købt en billet til Roskilde Festival hos
>>>Worldticketshop.com for 543 pund (4861,21 DKK).
>>
>> Der må være andet og mere end bare en RF-billet i den pris - hvis
>> ikke, er der godt nok tale om voldsom fortjeneste (RF-billetten koster
>> omkring kr. 1.650,-).
>
>
>Eller det gjorde de før de blev udsolgt her idag.
>
Bevares. Men nu gik jeg ud fra et officielt billetbureau normalt ikke
har en fortjeneste på 300%. Lesson learned.. også for OPs søn
--
Snuden

"I am a river to my people" -Auda abu Tayi

Flemming Nielsen (17-06-2010)
Kommentar
Fra : Flemming Nielsen


Dato : 17-06-10 21:12

>>Min søn har netop købt en billet til Roskilde Festival hos
>>Worldticketshop.com for 543 pund (4861,21 DKK).
>
> Der må være andet og mere end bare en RF-billet i den pris - hvis
> ikke, er der godt nok tale om voldsom fortjeneste (RF-billetten koster
> omkring kr. 1.650,-).

Nix, det er kun Roskilde billetten i den pris: Roskilde Festival, 4-days
Tickets, Ground.

Flemming



Snuden (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Snuden


Dato : 18-06-10 22:35

On Thu, 17 Jun 2010 22:11:40 +0200, "Flemming Nielsen" <nn@nn.nn>
wrote:

>>>Min søn har netop købt en billet til Roskilde Festival hos
>>>Worldticketshop.com for 543 pund (4861,21 DKK).
>>
>> Der må være andet og mere end bare en RF-billet i den pris - hvis
>> ikke, er der godt nok tale om voldsom fortjeneste (RF-billetten koster
>> omkring kr. 1.650,-).
>
>Nix, det er kun Roskilde billetten i den pris: Roskilde Festival, 4-days
>Tickets, Ground.
>
Nu har jeg været inde og kigge på sitet, og der står absolut intet om
hvad man får for pengene. Jeg håber din knægt tænker sig bedre om
næste gang

Af nysgerrighed: Hvad får ham egentlig til at bestlile fra et sted som
worldticketshop i stedet for billetlugen.dk? Sidstnævnte rapporterede
måske "Udsolgt"? Alene der burde alarmklokkerne have ringet.

Oh well, live and learn...
--
Snuden

"I am a river to my people" -Auda abu Tayi

Flemming Nielsen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Flemming Nielsen


Dato : 18-06-10 22:54

> Nu har jeg været inde og kigge på sitet, og der står absolut intet om
> hvad man får for pengene. Jeg håber din knægt tænker sig bedre om
> næste gang
>
> Af nysgerrighed: Hvad får ham egentlig til at bestlile fra et sted som
> worldticketshop i stedet for billetlugen.dk? Sidstnævnte rapporterede
> måske "Udsolgt"? Alene der burde alarmklokkerne have ringet.

Ja hvad han har tænkt på må guderne vide. Han gik åbenbart i panik da han
hørte at der var udsolgt, han vidste dog minuttet efter han havde bestilt
billetten at han var helt galt på den, og prøvede at afbestille. Han var dog
så fornuftig nede i banken at sige, at han ikke skulle have et nyt Dankort,
fordi han ikke mener han er god nok til at styre det. Han er 21 år.

Flemming



Forbruger Europa (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Forbruger Europa


Dato : 18-06-10 05:58

Hej Flemming

Forbruger Europa modtager af og til henvendelser fra forbrugere, der
ligesom din søn har købt koncert- eller fodboldbilletter til overpris
via udenlandske hjemmesider. Og nogle billetbureauer har ligefrem
gjort det til en forretning at indkøbe billetter til koncerter og
andre kulturelle arrangementer hos de officielle billetbureauer for
derefter at videresælge billetterne til en højere pris.

I Danmark er denne fremgangsmåde ganske rigtig ulovlig. Her må
billetter til kulturelle arrangementer højst videresælges til den
pris, koncertarrangøren har udbudt dem til + det formidlingsgebyr, der
eventuelt er betalt til det officielle billetbureau.

Men når du køber billetter på en udenlandsk hjemmeside, kan der
imidlertid gælde andre regler. I Holland, hvor worldticketshop.com
hører hjemme er der fx ingen regler om salg til overpris, og en
hollandsk sælger må derfor godt sælge billetter til overpris. En
hollandsk sælger har heller ikke pligt til at oplyse om, at billetten
sælges til overpris.

Hvis billetsalg til overpris ikke er forbudt i sælgers hjemland, vil
du normalt være bundet af din bestilling, da der normalt ikke er
fortrydelsesret ved køb af billetter til kulturelle arrangementer.

Vi kan kun anbefale, at hvis du er interesseret i at vide, om du
betaler den officielle billetpris eller en overpris, kan du spørge
sælger, inden du køber billetten.

Med venlig hilsen

Annelise

Forbruger Europa

Bertel Lund Hansen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-10 13:14

Forbruger Europa skrev:

> Men når du køber billetter på en udenlandsk hjemmeside, kan der
> imidlertid gælde andre regler. I Holland, hvor worldticketshop.com
> hører hjemme er der fx ingen regler om salg til overpris, og en
> hollandsk sælger må derfor godt sælge billetter til overpris. En
> hollandsk sælger har heller ikke pligt til at oplyse om, at billetten
> sælges til overpris.

Worldticketshop.com har en filtermulighed hvor man kan vælge
"Denmark". Det vil jeg tolke sådan at de (bl.a.) henvender sig
til danske kunder, og det gør at de er forpligtet til at følge
dansk købelov. Holland har ratificeret de nødvendige aftaler.

Hvordan ligger det med lov om billetsalg i den forbindelse?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Flemming Nielsen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Flemming Nielsen


Dato : 18-06-10 16:10


"Forbruger Europa" <info@forbrugereuropa.dk> skrev i en meddelelse
news:66973c73-881a-49e1-828f-d875e0404c41@i31g2000yqm.googlegroups.com...

>I Danmark er denne fremgangsmåde ganske rigtig ulovlig. Her må
>billetter til kulturelle arrangementer højst videresælges til den
>pris, koncertarrangøren har udbudt dem til + det formidlingsgebyr, der
>eventuelt er betalt til det officielle billetbureau.
>
>Hvis billetsalg til overpris ikke er forbudt i sælgers hjemland, vil
>du normalt være bundet af din bestilling, da der normalt ikke er
>fortrydelsesret ved køb af billetter til kulturelle arrangementer.

Ok, det er lovligt i Holland, men jeg er ikke helt klar over hvordan min søn
er stillet nu. Vil han blive dømt til at betale i en dansk retssag? Findes
der en dansk lov der siger at det er forbudt at købe billetter med
videresalg for øje til overpris?

Tak for responsen til alle.

Flemming



Kim Ludvigsen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 18-06-10 16:25

Den 18-06-2010 17:10, Flemming Nielsen skrev:

> Ok, det er lovligt i Holland, men jeg er ikke helt klar over hvordan min søn
> er stillet nu. Vil han blive dømt til at betale i en dansk retssag? Findes
> der en dansk lov der siger at det er forbudt at købe billetter med
> videresalg for øje til overpris?

Så du ikke Bertel Lund Hansens svar? Når de henvender sig
specifikt til kunder i Danmark, skal de overholde den danske
købelov.

Hvis man vil reklamere eller lignende, kan det dog blive
svært at få sin ret, da man typisk skal anlægge sag i
virksomhedens land. I dette tilfælde er det dem, der skal
kradse pengene ind i Danmark, hvor det så er det, der får
problemer.

Eneste mulige problem for dig er, hvis der er en undtagelse
omkring billetsalg, som Bertel også skriver.

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Stor guide til installation og brug af mailprogrammet
Thunderbird 3:
http://kimludvigsen.dk/programmer-internet-thunderbird.php

Flemming Nielsen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Flemming Nielsen


Dato : 18-06-10 17:04

"Kim Ludvigsen" <usenet@kimludvigsen.dk> skrev i en meddelelse
news:tJ-dnRQBIsB1EobRnZ2dnUVZ8gidnZ2d@giganews.com...
> Den 18-06-2010 17:10, Flemming Nielsen skrev:
>
>> Ok, det er lovligt i Holland, men jeg er ikke helt klar over hvordan min
>> søn
>> er stillet nu. Vil han blive dømt til at betale i en dansk retssag?
>> Findes
>> der en dansk lov der siger at det er forbudt at købe billetter med
>> videresalg for øje til overpris?
>
> Så du ikke Bertel Lund Hansens svar? Når de henvender sig specifikt til
> kunder i Danmark, skal de overholde den danske købelov.

Jeg så godt Bertels svar, men jeg har svært ved at se at Worldticketshop
skulle henvende sig specifikt til danskere. Der er en mulighed for at
sortere i hvilket land arrangementetet foregår og det henvender sig vel til
andre end danskere. Det er muligt Bertel refererer til en anden sortering
jeg ikke lige har fundet.

Flemming



Bertel Lund Hansen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-10 17:39

Flemming Nielsen skrev:

> Jeg så godt Bertels svar, men jeg har svært ved at se at Worldticketshop
> skulle henvende sig specifikt til danskere. Der er en mulighed for at
> sortere i hvilket land arrangementetet foregår og det henvender sig vel til
> andre end danskere.

Det er ingen modsætning. At Amazon har engelsk- og tysksprogede
butikker, ændrer på ingen måde det faktum at de specifikt
henvender sig til dansker.

Jeg bruger ordet "specifikt" som modsætning til at man falder
over en engelsksproget webbutik der handler med f.eks.
australiere og ikke har lavet en snus for at trække danskere til.
Den må man gerne handle med, men så er der andre regler der
gælder.

> Det er muligt Bertel refererer til en anden sortering jeg ikke lige har fundet.

Man kan ikke lave et filter der sorterer på danske billetter og
så tro at der aldrig er en dansker der henvender sig. Men det er
en vurderingssag, og jeg er ikke ekspert i den slags.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Flemming Nielsen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Flemming Nielsen


Dato : 18-06-10 23:00

> Det er ingen modsætning. At Amazon har engelsk- og tysksprogede
> butikker, ændrer på ingen måde det faktum at de specifikt
> henvender sig til dansker.
>
> Jeg bruger ordet "specifikt" som modsætning til at man falder
> over en engelsksproget webbutik der handler med f.eks.
> australiere og ikke har lavet en snus for at trække danskere til.
> Den må man gerne handle med, men så er der andre regler der
> gælder.

Tror jeg har fattet det nu. Hvis siden var lavet på hollandsk er den ikke
henvendt til danskere, men fordi der er brugt internationalt sprog og der
reklameres internationalt, er den også henvendt til danskere, right?

Flemming



Bertel Lund Hansen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-10 17:34

Kim Ludvigsen skrev:

> Hvis man vil reklamere eller lignende, kan det dog blive
> svært at få sin ret, da man typisk skal anlægge sag i
> virksomhedens land.

Niks. Forbrugeren kan kræve at retssagen afholdes i hans
hjemland, på hans eget sprog og med hans egne love (købe- og
aftalelove) som grundlag. Og det er typisk. Vi skal ud til lande
der ikke har ratificeret de internationale handelsaftaler (spørg
mig ikke om hvilke, men "dem vi plejer at handle med" har
underskrevet) før det ser anderledes ud.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-06-10 17:36

Bertel Lund Hansen skrev:

> Niks. Forbrugeren kan kræve at retssagen afholdes i hans
> hjemland, [...]

idet jeg stadig lægger til grund at firmaet henvender sig til
danskere.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/         FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jesper Lund (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 18-06-10 16:50

Kim Ludvigsen wrote:

> SÃ¥ du ikke Bertel Lund Hansens svar? NÃ¥r de henvender sig specifikt til
> kunder i Danmark, skal de overholde den danske købelov.

Det er ikke købeloven som forbyder overpris for biletter. Det er heller
ikke en anden lov som regulerer forholdet mellem sælger og køber, som
forbrugeraftaleloven. Derimod er det enten straffelov (eller særlov, det
kan jeg ikke huske), hvor staten straffer uønsket adfærd, i dette
tilfælde overpris for billeter, der åbenbart anses for at være en stor
forbrydelse i et land der ellers bekender sig til aftalefrihed.

Jeg synes at parallelliteten til Bertels argument om at de skal overholde
dansk købelov når de henvender sig til danskere er svært at få øje på.

--
Jesper Lund

Jesper Lund (18-06-2010)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 18-06-10 23:20

Flemming Nielsen wrote:

> Tror jeg har fattet det nu. Hvis siden var lavet på hollandsk er den
> ikke henvendt til danskere, men fordi der er brugt internationalt sprog
> og der reklameres internationalt, er den også henvendt til danskere,
> right?

Hvis der nederst på siden havde været et "Worldticketshop Denmark",
ligesom der er et "Worldticketshop Sweden", kunne man sige at butikken
henvender sig til danskere, men det er der ikke.

I den aktuelle sag kan jeg ikke se at de vil gøre nogen forskel, da der
ikke er returret på billetter, og købeloven siger ikke noget om overpris
for billetter. Der er mange varer som sælges med større fortjeneste, og
at det er ulovligt i Danmark (for billetter) må være irrelevant eftersom
salget sker i Holland hvor det er fuldt lovligt at tjene penge på
billetter.

--
Jesper Lund

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408182
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste