/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Kun en tåbe.....
Fra : John Kristiansen


Dato : 05-08-01 17:28


Mandag den 6/8, var jeg endnu engang taget med min trofaste fiskekammerat
Per til BOS-vandet ved Hytten. Det var første dag efter ferien, og vi
savnede allerede friheden til at kunne fiske på alle tider af døgnet. Dagen
havde været flot med højt solskin. Vejret var her hen under aften begyndt at
blive noget blæsende og overskyet, med trusler om regn. Nå, men fiskes
skulle der, selv om der ikke var meget liv at se på åen. Vi er derfor
hurtigt enige om at det er nymfefiskeriet der skal prøves; nu skal den
rigtige flue blot findes. Jeg vælger en af mine egne, en "dovent" bundet
hare´s ear, st. 12. På vej langs åen ser vi en fisk ringe. Per giver mig
generøst lov til at tage det første kast på den, og den hugger hårdt i
første forsøg. Det viser sig at være en smuk lille bækørred på knap 30 cm.
Den bliver hurtig genudsat og vi fortsætter vores gang langs åen i det
mandshøje græs.
Vi havde forventet en del overfladeaktivitet, men åen er som uddød. Vi går
derfor hen til et af vore favoritsteder, hvor vi normalt kan hente en god
ørred eller stalling. Per prøver med en guldhovednymfe, og får da også bid i
andet kast af en hidsig lille ørred, der hurtigt får krogen spyttet ud igen.
Jeg prøver i strømmen ca. 10 meter længere nedstrøms, og får et kæmpehug i
første kast. Fisken vælter sig i kaskader af vand i overfladen, og jeg
regner den allerede som mistet, for mit forfang er kun 0,15 i spidsen og jeg
fisker uden modhager på mine kroge! Den er dog særdeles samarbejdsvillig, så
i løbet af nogle minutter, har jeg fået den bugseret igennem adskillige
grødebanker, og den står nu helt inde under brinken, et par meter nedstrøms.
Per har i mellemtiden kastet sit grej på brinken, og er stormet hen til mig
for at se den usædvanligt store fisk . Han gør store øjne da han ser den tæt
på, den er over 70 cm. lang. Den største vi nogensinde har set eller hørt om
på vores stræk. Nu skal dyret landes, og her kom problemet; for ingen af os
tåber havde net med! Det er kun til besvær når man går i det høje græs. Jeg
hører Per om han vil hente et net, eller om jeg skal. Vi mener dog hurtigt
at det vil tage for lang tid, så Per tilbyder at gå ud i åen, og håndlande
den. Han prøver, først med en hånd, så med to hænder, og alligevel kan han
ikke nå helt om den. Fisken er dog ikke mere træt en den svømmer langsomt
hen til mig. Det er som at holde en stor hund i en meget tynd snor. Nu ser
jeg den for første gang meget tydeligt. Det er en kæmpe bækørredhan med
flotte pletter og en flot bred ryg. Ørreden er nu ved at live lidt op igen,
så det er nu der skal gøres noget. Desværre står den lige over et dybt hul,
så Per kan ikke gå ud i åen igen. Han prøver derfor, liggende på maven, at
nå fisken fra brinken. Det lykkedes, og han begynder at løfte den ud af
vandet. Han råber til mig, at den vejer mindst fire kg.! Men ørreden kan
ikke lide at få luft under bugen, så den virrer lidt med hovedet, og
forfanget knækker i krogknuden. Der ligger Per så med en fed ørred som han
ikke kan holde, og den glider langsomt ud af hans hænder og tilbage i
vandet. Her bliver den stående et øjeblik i overfladen, ja, det er nærmest
som om den smiler til os; og den er væk i et nu.
Per er utrøstelig, for han mener han fejlede, alt imens jeg mest glæder mig
over at have set denne prægtige fisk.
Men; næste gang har vi net med, og så.!
PS! Skulle du fange fisken før mig, så vil jeg gerne ha´ min flue tilbage.
--
John K. jobe@post8.tele.dk
http://home8.inet.tele.dk/jobe




 
 
Brian Møllerskov (06-08-2001)
Kommentar
Fra : Brian Møllerskov


Dato : 06-08-01 08:36

En dejlig historie. Jeg vil dog supplere med at fortælle at ærgelsen over at
miste en fisk som din på netkanten er også enorm. Og derefter lover man sig
selv aldrig mere net....
Det som også glæder mig er din fornøjelse over fisken selv om den "slap"
væk. Nu havde du jo også både set og mærket den.

BM



Kenneth Dexter (06-08-2001)
Kommentar
Fra : Kenneth Dexter


Dato : 06-08-01 16:02

Hej John!

I sandhed en smuk historie. Selvfølgelig ægrer man sig over tabet af så smuk
en fisk, men hvilken fisker har ikke tænkt, når man står derhjemme i
køkkenet og "ordner" fisken, at den jo var og ville have været langt
smukkere i dens rette element.
John Kristiansen <jobe@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3b6d7195$0$52829$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Mandag den 6/8, var jeg endnu engang taget med min trofaste fiskekammerat
> Per til BOS-vandet ved Hytten. Det var første dag efter ferien, og vi
> savnede allerede friheden til at kunne fiske på alle tider af døgnet.
Dagen
> havde været flot med højt solskin. Vejret var her hen under aften begyndt
at
> blive noget blæsende og overskyet, med trusler om regn. Nå, men fiskes
> skulle der, selv om der ikke var meget liv at se på åen. Vi er derfor
> hurtigt enige om at det er nymfefiskeriet der skal prøves; nu skal den
> rigtige flue blot findes. Jeg vælger en af mine egne, en "dovent" bundet
> hare´s ear, st. 12. På vej langs åen ser vi en fisk ringe. Per giver mig
> generøst lov til at tage det første kast på den, og den hugger hårdt i
> første forsøg. Det viser sig at være en smuk lille bækørred på knap 30 cm.
> Den bliver hurtig genudsat og vi fortsætter vores gang langs åen i det
> mandshøje græs.
> Vi havde forventet en del overfladeaktivitet, men åen er som uddød. Vi går
> derfor hen til et af vore favoritsteder, hvor vi normalt kan hente en god
> ørred eller stalling. Per prøver med en guldhovednymfe, og får da også bid
i
> andet kast af en hidsig lille ørred, der hurtigt får krogen spyttet ud
igen.
> Jeg prøver i strømmen ca. 10 meter længere nedstrøms, og får et kæmpehug i
> første kast. Fisken vælter sig i kaskader af vand i overfladen, og jeg
> regner den allerede som mistet, for mit forfang er kun 0,15 i spidsen og
jeg
> fisker uden modhager på mine kroge! Den er dog særdeles samarbejdsvillig,

> i løbet af nogle minutter, har jeg fået den bugseret igennem adskillige
> grødebanker, og den står nu helt inde under brinken, et par meter
nedstrøms.
> Per har i mellemtiden kastet sit grej på brinken, og er stormet hen til
mig
> for at se den usædvanligt store fisk . Han gør store øjne da han ser den
tæt
> på, den er over 70 cm. lang. Den største vi nogensinde har set eller hørt
om
> på vores stræk. Nu skal dyret landes, og her kom problemet; for ingen af
os
> tåber havde net med! Det er kun til besvær når man går i det høje græs.
Jeg
> hører Per om han vil hente et net, eller om jeg skal. Vi mener dog hurtigt
> at det vil tage for lang tid, så Per tilbyder at gå ud i åen, og håndlande
> den. Han prøver, først med en hånd, så med to hænder, og alligevel kan han
> ikke nå helt om den. Fisken er dog ikke mere træt en den svømmer langsomt
> hen til mig. Det er som at holde en stor hund i en meget tynd snor. Nu
ser
> jeg den for første gang meget tydeligt. Det er en kæmpe bækørredhan med
> flotte pletter og en flot bred ryg. Ørreden er nu ved at live lidt op
igen,
> så det er nu der skal gøres noget. Desværre står den lige over et dybt
hul,
> så Per kan ikke gå ud i åen igen. Han prøver derfor, liggende på maven, at
> nå fisken fra brinken. Det lykkedes, og han begynder at løfte den ud af
> vandet. Han råber til mig, at den vejer mindst fire kg.! Men ørreden kan
> ikke lide at få luft under bugen, så den virrer lidt med hovedet, og
> forfanget knækker i krogknuden. Der ligger Per så med en fed ørred som han
> ikke kan holde, og den glider langsomt ud af hans hænder og tilbage i
> vandet. Her bliver den stående et øjeblik i overfladen, ja, det er
nærmest
> som om den smiler til os; og den er væk i et nu.
> Per er utrøstelig, for han mener han fejlede, alt imens jeg mest glæder
mig
> over at have set denne prægtige fisk.
> Men; næste gang har vi net med, og så.!
> PS! Skulle du fange fisken før mig, så vil jeg gerne ha´ min flue tilbage.
> --
> John K. jobe@post8.tele.dk
> http://home8.inet.tele.dk/jobe
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste