---

Hej.

Min kone arbejder i en virksomhed (detailhandel).

Hun har sammen med de øvrige ansatte oparbejdet nogle afspadseringstimer
via overarbejde i forbindelse med travlhed i julen og helligdage,
open-by-night på gågaden, ekstravagter osv. Konkret har hun ca. 20-25 timer.

Den normale åbningstid er 8-18. (vi ser bort fra fredag og lørdag)

Den normale 37 timers arbejdstid varierer. Der kan være vagter fra 9-18,
10-18, 9-16 og andre sammenhænge. Det vigtige her er, at mødetiden har
varieret således der har været dage, hvor mdøetiden var kl. 9 og anre
dage hvor mødetiden var kl. 10 jf. arbejdsplanen.

Indtil nu har de kunnet afspadsere på hele dage og / eller enkelt(e)
timer aftalt i samråd med arbejdspladsen.

Virksomheden mener nu, at de ikke kan få det til at gå op, hvis ansatte
skal have hele dage fri og vil derfor fremover placere samtlige
afspadseringstimer således, at de dage, hvor man møder kl. 9 jf.
arbejdsplanen bliver til mødetid kl. 10, og der bruges 1
afspadseringstime mellem 9 og10 disse dage.

Bliver der noget brok over dette vil arbejdsplanen fremover blive 8-18,
således der ingen "korte" dage til kl. 15 og 16 er i arejdsplanen (dette
skal formentligt virke som en straf for at få de ansatte til ikke at
brokke sig).

Endvidere vil afdelingslederne ikke høre brok over, at dere timer kl.
9-10 ikke skal bruges til afspadsering, da der som afdelingsleder kan
være opgaver og møder, der kan holdes kl. 9

Mit spørgsmål er, om en virksomhed er i sin ret til at enerådigt at
pålægge samtlige afspadseringstimer.

Må man differentiere disse regler omkring placering af afspadsering
således der er forskellige regler for alm. ansatte og afdelingsledere.
(i øvrigt er en afdelingsleder i mine øjne en, der bliver længere, når
der er brug for det - dog ikke her, er er det dem, der går før tiden,
men det er en anden diskussion :)=)

Mit 3. spørgsmål er, i tilfælde af at virksomhederne selv kan og må
placere afspadseringstimerne, om medarbejderne må nægte at opåtage sig
overarbejde med begrundelsen, at de ikke ønsker at være fleksible, hvis
virksomheden ikke ønsker det.

Med venlig hilsen
Michael.

---

"Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i
meddelelsen
news:4bfc086e$0$32168$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Hej.
>
> Min kone arbejder i en virksomhed
> (detailhandel).
>
> Hun har sammen med de øvrige ansatte oparbejdet
> nogle afspadseringstimer via overarbejde i
> forbindelse med travlhed i julen og helligdage,
> open-by-night på gågaden, ekstravagter osv.
> Konkret har hun ca. 20-25 timer.
>
> Den normale åbningstid er 8-18. (vi ser bort fra
> fredag og lørdag)
>
> Den normale 37 timers arbejdstid varierer. Der
> kan være vagter fra 9-18, 10-18, 9-16 og andre
> sammenhænge. Det vigtige her er, at mødetiden
> har varieret således der har været dage, hvor
> mdøetiden var kl. 9 og anre dage hvor mødetiden
> var kl. 10 jf. arbejdsplanen.
>
> Indtil nu har de kunnet afspadsere på hele dage
> og / eller enkelt(e) timer aftalt i samråd med
> arbejdspladsen.
>
> Virksomheden mener nu, at de ikke kan få det til
> at gå op, hvis ansatte skal have hele dage fri
> og vil derfor fremover placere samtlige
> afspadseringstimer således, at de dage, hvor man
> møder kl. 9 jf. arbejdsplanen bliver til mødetid
> kl. 10, og der bruges 1 afspadseringstime mellem
> 9 og10 disse dage.
>
> Bliver der noget brok over dette vil
> arbejdsplanen fremover blive 8-18, således der
> ingen "korte" dage til kl. 15 og 16 er i
> arejdsplanen (dette skal formentligt virke som
> en straf for at få de ansatte til ikke at brokke
> sig).
>
> Endvidere vil afdelingslederne ikke høre brok
> over, at dere timer kl. 9-10 ikke skal bruges
> til afspadsering, da der som afdelingsleder kan
> være opgaver og møder, der kan holdes kl. 9
>
> Mit spørgsmål er, om en virksomhed er i sin ret
> til at enerådigt at pålægge samtlige
> afspadseringstimer.
>
> Må man differentiere disse regler omkring
> placering af afspadsering således der er
> forskellige regler for alm. ansatte og
> afdelingsledere.
> (i øvrigt er en afdelingsleder i mine øjne en,
> der bliver længere, når der er brug for det -
> dog ikke her, er er det dem, der går før tiden,
> men det er en anden diskussion :)=)
>
> Mit 3. spørgsmål er, i tilfælde af at
> virksomhederne selv kan og må placere
> afspadseringstimerne, om medarbejderne må nægte
> at opåtage sig overarbejde med begrundelsen, at
> de ikke ønsker at være fleksible, hvis
> virksomheden ikke ønsker det.

---

"Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i
meddelelsen
news:4bfc086e$0$32168$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> Hej.
>
> Min kone arbejder i en virksomhed
> (detailhandel).
>
> Hun har sammen med de øvrige ansatte oparbejdet
> nogle afspadseringstimer via overarbejde i
> forbindelse med travlhed i julen og helligdage,
> open-by-night på gågaden, ekstravagter osv.
> Konkret har hun ca. 20-25 timer.
>
> Den normale åbningstid er 8-18. (vi ser bort fra
> fredag og lørdag)
>
> Den normale 37 timers arbejdstid varierer. Der
> kan være vagter fra 9-18, 10-18, 9-16 og andre
> sammenhænge. Det vigtige her er, at mødetiden
> har varieret således der har været dage, hvor
> mdøetiden var kl. 9 og anre dage hvor mødetiden
> var kl. 10 jf. arbejdsplanen.
>
> Indtil nu har de kunnet afspadsere på hele dage
> og / eller enkelt(e) timer aftalt i samråd med
> arbejdspladsen.
>
> Virksomheden mener nu, at de ikke kan få det til
> at gå op, hvis ansatte skal have hele dage fri
> og vil derfor fremover placere samtlige
> afspadseringstimer således, at de dage, hvor man
> møder kl. 9 jf. arbejdsplanen bliver til mødetid
> kl. 10, og der bruges 1 afspadseringstime mellem
> 9 og10 disse dage.
>
> Bliver der noget brok over dette vil
> arbejdsplanen fremover blive 8-18, således der
> ingen "korte" dage til kl. 15 og 16 er i
> arejdsplanen (dette skal formentligt virke som
> en straf for at få de ansatte til ikke at brokke
> sig).
>
> Endvidere vil afdelingslederne ikke høre brok
> over, at dere timer kl. 9-10 ikke skal bruges
> til afspadsering, da der som afdelingsleder kan
> være opgaver og møder, der kan holdes kl. 9
>
> Mit spørgsmål er, om en virksomhed er i sin ret
> til at enerådigt at pålægge samtlige
> afspadseringstimer.
>
> Må man differentiere disse regler omkring
> placering af afspadsering således der er
> forskellige regler for alm. ansatte og
> afdelingsledere.
> (i øvrigt er en afdelingsleder i mine øjne en,
> der bliver længere, når der er brug for det -
> dog ikke her, er er det dem, der går før tiden,
> men det er en anden diskussion :)=)
>
> Mit 3. spørgsmål er, i tilfælde af at
> virksomhederne selv kan og må placere
> afspadseringstimerne, om medarbejderne må nægte
> at opåtage sig overarbejde med begrundelsen, at
> de ikke ønsker at være fleksible, hvis
> virksomheden ikke ønsker det.


Samlet set kan en virksomhed gøre hvad den vil -
kan medarbejderne ikke lide lugten i bageriet, kan
de blot søge andet job. Iflg.gældende hovedaftale
er det arbejdsgivernes ret til at lede og fordele
arbejdet.
Hvis din kone er medlem af en fagforening (og det
er de færreste der er i detailhandlen), så kan det
være at der er nogle aftaler i overenskomsten der
eller at fagforeningen kan hjælpe, men ellers er
der ikke noget firmaet ikke har ret til i den
sammenhæng.

ER man ikke medlem af en fagforening, så er man
selv "sin egen lykkes smed" fordi man ville spare
nogle få kroner. Det kan være at der er andre
grunde til ikke at være medlem, men hvis man er
medlem kan man få evt. juridisk bistand og måske
endda gøre noget ved sagen.

Men som sagt: samlet (eller overordnet set) er det
arbejdsgiveren der leder og fordeler arbejdet.
Dette sker i medfør af den såkaldte "hovedaftelen"
fra 1899 - og den har arbejdsmarkedets partere
ikke ønsket at forsøge at få ændret.

---

ahw skrev:
> "Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i meddelelsen
> news:4bfc086e$0$32168$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>> Hej.
>>
>> Min kone arbejder i en virksomhed (detailhandel).
>>
>> Hun har sammen med de øvrige ansatte oparbejdet nogle
>> afspadseringstimer via overarbejde i forbindelse med travlhed i julen
>> og helligdage, open-by-night på gågaden, ekstravagter osv. Konkret har
>> hun ca. 20-25 timer.
>>
>> Den normale åbningstid er 8-18. (vi ser bort fra fredag og lørdag)
>>
>> Den normale 37 timers arbejdstid varierer. Der kan være vagter fra
>> 9-18, 10-18, 9-16 og andre sammenhænge. Det vigtige her er, at
>> mødetiden har varieret således der har været dage, hvor mdøetiden var
>> kl. 9 og anre dage hvor mødetiden var kl. 10 jf. arbejdsplanen.
>>
>> Indtil nu har de kunnet afspadsere på hele dage og / eller enkelt(e)
>> timer aftalt i samråd med arbejdspladsen.
>>
>> Virksomheden mener nu, at de ikke kan få det til at gå op, hvis
>> ansatte skal have hele dage fri og vil derfor fremover placere
>> samtlige afspadseringstimer således, at de dage, hvor man møder kl. 9
>> jf. arbejdsplanen bliver til mødetid kl. 10, og der bruges 1
>> afspadseringstime mellem 9 og10 disse dage.
>>
>> Bliver der noget brok over dette vil arbejdsplanen fremover blive
>> 8-18, således der ingen "korte" dage til kl. 15 og 16 er i
>> arejdsplanen (dette skal formentligt virke som en straf for at få de
>> ansatte til ikke at brokke sig).
>>
>> Endvidere vil afdelingslederne ikke høre brok over, at dere timer kl.
>> 9-10 ikke skal bruges til afspadsering, da der som afdelingsleder kan
>> være opgaver og møder, der kan holdes kl. 9
>>
>> Mit spørgsmål er, om en virksomhed er i sin ret til at enerådigt at
>> pålægge samtlige afspadseringstimer.
>>
>> Må man differentiere disse regler omkring placering af afspadsering
>> således der er forskellige regler for alm. ansatte og afdelingsledere.
>> (i øvrigt er en afdelingsleder i mine øjne en, der bliver længere, når
>> der er brug for det - dog ikke her, er er det dem, der går før tiden,
>> men det er en anden diskussion :)=)
>>
>> Mit 3. spørgsmål er, i tilfælde af at virksomhederne selv kan og må
>> placere afspadseringstimerne, om medarbejderne må nægte at opåtage sig
>> overarbejde med begrundelsen, at de ikke ønsker at være fleksible,
>> hvis virksomheden ikke ønsker det.
>
>
> Samlet set kan en virksomhed gøre hvad den vil - kan medarbejderne ikke
> lide lugten i bageriet, kan de blot søge andet job. Iflg.gældende
> hovedaftale er det arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
> Hvis din kone er medlem af en fagforening (og det er de færreste der er
> i detailhandlen), så kan det være at der er nogle aftaler i
> overenskomsten der eller at fagforeningen kan hjælpe, men ellers er der
> ikke noget firmaet ikke har ret til i den sammenhæng.
>
> ER man ikke medlem af en fagforening, så er man selv "sin egen lykkes
> smed" fordi man ville spare nogle få kroner. Det kan være at der er
> andre grunde til ikke at være medlem, men hvis man er medlem kan man få
> evt. juridisk bistand og måske endda gøre noget ved sagen.
>
> Men som sagt: samlet (eller overordnet set) er det arbejdsgiveren der
> leder og fordeler arbejdet. Dette sker i medfør af den såkaldte
> "hovedaftelen" fra 1899 - og den har arbejdsmarkedets partere ikke
> ønsket at forsøge at få ændret.

Tak for dit svar.

Jeg vil dot lige have det banket fast :)

Er man ansat 37 timer pr. uge, kan virksomheden godt "indfange" 2
ugentlige timer som bruges til afspadsering og dermed har man 35 timer.
(Min egen tanke er, at det kan og må de godt jf. dit tidligere svar -
man får jo stadig løn for de 37 timer, som man r ansat).

Jeg er ikke helt klar over, om virksomhedens ret til at lede og fordele
arbejdet også gælder, at virksomheden kan pålægge overarbejde eller skal
arbejdstageren stadig godkende/acceptere overarbejdet? I så fald må der
være begrænsninger på, hvor meget overarbejde, man kan blive pålagt (pr.
uge) og i hvor god tid, det skal varsles (at man ikke kan blive pålagt
overarbejde dagen før eller få indtaget en fridag til overarbejde osv)

---

Michael Sørensen skrev:
> Er man ansat 37 timer pr. uge, kan virksomheden godt "indfange" 2
> ugentlige timer som bruges til afspadsering og dermed har man 35 timer.
> (Min egen tanke er, at det kan og må de godt jf. dit tidligere svar - man
> får jo stadig løn for de 37 timer, som man r ansat).

Jeg arbejder selv i detailhandlen i en kæde. Der var eksempler på butikker
der skulle moderniseres. Her valgte en butik at sige at medarbejderne skulle
afspadsere hele dage, mens butikken blev bygget om. Dette var ikke tilladt
ifølge fagforeningen, som irettesatte virksomheden.

Men som andre skriver. Bliv medlem af en fagforening, og ring til dem. Det
er umuligt svare på for folk, som ikke sidder med den konkrete overenskomst,
og eventuelle lokalaftale(r).

Mvh Jean.

---

"Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i
meddelelsen
news:4bfc0bd7$0$32183$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
> ahw skrev:
>> "Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i
>> meddelelsen
>> news:4bfc086e$0$32168$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>>> Hej.
>>>
>>> Min kone arbejder i en virksomhed
>>> (detailhandel).
>>>
>>> Hun har sammen med de øvrige ansatte
>>> oparbejdet nogle afspadseringstimer via
>>> overarbejde i forbindelse med travlhed i julen
>>> og helligdage, open-by-night på gågaden,
>>> ekstravagter osv. Konkret har hun ca. 20-25
>>> timer.
>>>
>>> Den normale åbningstid er 8-18. (vi ser bort
>>> fra fredag og lørdag)
>>>
>>> Den normale 37 timers arbejdstid varierer. Der
>>> kan være vagter fra 9-18, 10-18, 9-16 og andre
>>> sammenhænge. Det vigtige her er, at mødetiden
>>> har varieret således der har været dage, hvor
>>> mdøetiden var kl. 9 og anre dage hvor
>>> mødetiden var kl. 10 jf. arbejdsplanen.
>>>
>>> Indtil nu har de kunnet afspadsere på hele
>>> dage og / eller enkelt(e) timer aftalt i
>>> samråd med arbejdspladsen.
>>>
>>> Virksomheden mener nu, at de ikke kan få det
>>> til at gå op, hvis ansatte skal have hele dage
>>> fri og vil derfor fremover placere samtlige
>>> afspadseringstimer således, at de dage, hvor
>>> man møder kl. 9 jf. arbejdsplanen bliver til
>>> mødetid kl. 10, og der bruges 1
>>> afspadseringstime mellem 9 og10 disse dage.
>>>
>>> Bliver der noget brok over dette vil
>>> arbejdsplanen fremover blive 8-18, således der
>>> ingen "korte" dage til kl. 15 og 16 er i
>>> arejdsplanen (dette skal formentligt virke som
>>> en straf for at få de ansatte til ikke at
>>> brokke sig).
>>>
>>> Endvidere vil afdelingslederne ikke høre brok
>>> over, at dere timer kl. 9-10 ikke skal bruges
>>> til afspadsering, da der som afdelingsleder
>>> kan være opgaver og møder, der kan holdes kl.
>>> 9
>>>
>>> Mit spørgsmål er, om en virksomhed er i sin
>>> ret til at enerådigt at pålægge samtlige
>>> afspadseringstimer.
>>>
>>> Må man differentiere disse regler omkring
>>> placering af afspadsering således der er
>>> forskellige regler for alm. ansatte og
>>> afdelingsledere.
>>> (i øvrigt er en afdelingsleder i mine øjne en,
>>> der bliver længere, når der er brug for det -
>>> dog ikke her, er er det dem, der går før
>>> tiden, men det er en anden diskussion :)=)
>>>
>>> Mit 3. spørgsmål er, i tilfælde af at
>>> virksomhederne selv kan og må placere
>>> afspadseringstimerne, om medarbejderne må
>>> nægte at opåtage sig overarbejde med
>>> begrundelsen, at de ikke ønsker at være
>>> fleksible, hvis virksomheden ikke ønsker det.
>>
>>
>> Samlet set kan en virksomhed gøre hvad den
>> vil - kan medarbejderne ikke lide lugten i
>> bageriet, kan de blot søge andet job.
>> Iflg.gældende hovedaftale er det
>> arbejdsgivernes ret til at lede og fordele
>> arbejdet.
>> Hvis din kone er medlem af en fagforening (og
>> det er de færreste der er i detailhandlen), så
>> kan det være at der er nogle aftaler i
>> overenskomsten der eller at fagforeningen kan
>> hjælpe, men ellers er der ikke noget firmaet
>> ikke har ret til i den sammenhæng.
>>
>> ER man ikke medlem af en fagforening, så er man
>> selv "sin egen lykkes smed" fordi man ville
>> spare nogle få kroner. Det kan være at der er
>> andre grunde til ikke at være medlem, men hvis
>> man er medlem kan man få evt. juridisk bistand
>> og måske endda gøre noget ved sagen.
>>
>> Men som sagt: samlet (eller overordnet set) er
>> det arbejdsgiveren der leder og fordeler
>> arbejdet. Dette sker i medfør af den såkaldte
>> "hovedaftelen" fra 1899 - og den har
>> arbejdsmarkedets partere ikke ønsket at forsøge
>> at få ændret.
>
> Tak for dit svar.
>
> Jeg vil dot lige have det banket fast :)
>
> Er man ansat 37 timer pr. uge, kan virksomheden
> godt "indfange" 2 ugentlige timer som bruges til
> afspadsering og dermed har man 35 timer. (Min
> egen tanke er, at det kan og må de godt jf. dit
> tidligere svar - man får jo stadig løn for de 37
> timer, som man r ansat).
>
> Jeg er ikke helt klar over, om virksomhedens ret
> til at lede og fordele arbejdet også gælder, at
> virksomheden kan pålægge overarbejde eller skal
> arbejdstageren stadig godkende/acceptere
> overarbejdet? I så fald må der være
> begrænsninger på, hvor meget overarbejde, man
> kan blive pålagt (pr. uge) og i hvor god tid,
> det skal varsles (at man ikke kan blive pålagt
> overarbejde dagen før eller få indtaget en
> fridag til overarbejde osv)

Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål fyldestgørende
her. Det afhænger af overenskomsten, hvis der er
en. Ikke alle private arbejdsgivere har en sådan
overenskomst. I så fald bør det fremgå af
ansættelsesbrevet eller på anden måde. Der er
naturligvis grænser for overarbejde, men den er
vist meget vid. Og overarbejde har man en vis
pligt til at udføre med rimelig kort varsel de
fleste steder, men dog mod kompensation.

I det hele taget: 1.lad hende melde sig ind i en
fagforening hvis hun ikke allerede er det. Det er
i sådanne tilfælde hun vil stå dårligt hvis hun
handler på egen hånd.
2. Spørg i fagforeningen om reglerne for det på
den pågældende virksomhed/branche. De har folk til
den slags.

Alt for mange undlader at være medlem af en
fagforening fordi de synes det er for dyrt. Men
det kan hurtigt blive endnu dyrere hvis man vælger
at spare de relativt få kroner hvis uheldet er
ude. Jeg har personligt vundet en retssag over en
virksomhed der forsøgte at snyde mig og hænge mig
op på noget som jeg hverken havde lod eller del i,
og jeg er naturligvis selv i dag medlem af en
fagforening. Men naturligvis må hun da selv om
det. Blot et godt råd - et rigtig godt et!

---

"ahw" <nix> skrev i meddelelsen
news:4bfc4d0f$0$36567$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i meddelelsen
> news:4bfc0bd7$0$32183$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>> ahw skrev:
>>> "Michael Sørensen" <spam@nej.tak> skrev i meddelelsen
>>> news:4bfc086e$0$32168$ba624c82@nntp06.dk.telia.net...
>>>> Hej.
>>>>
>>>> Min kone arbejder i en virksomhed (detailhandel).
>>>>
>>>> Hun har sammen med de øvrige ansatte oparbejdet nogle
>>>> afspadseringstimer via overarbejde i forbindelse med travlhed i julen
>>>> og helligdage, open-by-night på gågaden, ekstravagter osv. Konkret har
>>>> hun ca. 20-25 timer.
>>>>
>>>> Den normale åbningstid er 8-18. (vi ser bort fra fredag og lørdag)
>>>>
>>>> Den normale 37 timers arbejdstid varierer. Der kan være vagter fra
>>>> 9-18, 10-18, 9-16 og andre sammenhænge. Det vigtige her er, at
>>>> mødetiden har varieret således der har været dage, hvor mdøetiden var
>>>> kl. 9 og anre dage hvor mødetiden var kl. 10 jf. arbejdsplanen.
>>>>
>>>> Indtil nu har de kunnet afspadsere på hele dage og / eller enkelt(e)
>>>> timer aftalt i samråd med arbejdspladsen.
>>>>
>>>> Virksomheden mener nu, at de ikke kan få det til at gå op, hvis ansatte
>>>> skal have hele dage fri og vil derfor fremover placere samtlige
>>>> afspadseringstimer således, at de dage, hvor man møder kl. 9 jf.
>>>> arbejdsplanen bliver til mødetid kl. 10, og der bruges 1
>>>> afspadseringstime mellem 9 og10 disse dage.
>>>>
>>>> Bliver der noget brok over dette vil arbejdsplanen fremover blive 8-18,
>>>> således der ingen "korte" dage til kl. 15 og 16 er i arejdsplanen
>>>> (dette skal formentligt virke som en straf for at få de ansatte til
>>>> ikke at brokke sig).
>>>>
>>>> Endvidere vil afdelingslederne ikke høre brok over, at dere timer kl.
>>>> 9-10 ikke skal bruges til afspadsering, da der som afdelingsleder kan
>>>> være opgaver og møder, der kan holdes kl. 9
>>>>
>>>> Mit spørgsmål er, om en virksomhed er i sin ret til at enerådigt at
>>>> pålægge samtlige afspadseringstimer.
>>>>
>>>> Må man differentiere disse regler omkring placering af afspadsering
>>>> således der er forskellige regler for alm. ansatte og afdelingsledere.
>>>> (i øvrigt er en afdelingsleder i mine øjne en, der bliver længere, når
>>>> der er brug for det - dog ikke her, er er det dem, der går før tiden,
>>>> men det er en anden diskussion :)=)
>>>>
>>>> Mit 3. spørgsmål er, i tilfælde af at virksomhederne selv kan og må
>>>> placere afspadseringstimerne, om medarbejderne må nægte at opåtage sig
>>>> overarbejde med begrundelsen, at de ikke ønsker at være fleksible, hvis
>>>> virksomheden ikke ønsker det.
>>>
>>>
>>> Samlet set kan en virksomhed gøre hvad den vil - kan medarbejderne ikke
>>> lide lugten i bageriet, kan de blot søge andet job. Iflg.gældende
>>> hovedaftale er det arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
>>> Hvis din kone er medlem af en fagforening (og det er de færreste der er
>>> i detailhandlen), så kan det være at der er nogle aftaler i
>>> overenskomsten der eller at fagforeningen kan hjælpe, men ellers er der
>>> ikke noget firmaet ikke har ret til i den sammenhæng.
>>>
>>> ER man ikke medlem af en fagforening, så er man selv "sin egen lykkes
>>> smed" fordi man ville spare nogle få kroner. Det kan være at der er
>>> andre grunde til ikke at være medlem, men hvis man er medlem kan man få
>>> evt. juridisk bistand og måske endda gøre noget ved sagen.
>>>
>>> Men som sagt: samlet (eller overordnet set) er det arbejdsgiveren der
>>> leder og fordeler arbejdet. Dette sker i medfør af den såkaldte
>>> "hovedaftelen" fra 1899 - og den har arbejdsmarkedets partere ikke
>>> ønsket at forsøge at få ændret.
>>
>> Tak for dit svar.
>>
>> Jeg vil dot lige have det banket fast :)
>>
>> Er man ansat 37 timer pr. uge, kan virksomheden godt "indfange" 2
>> ugentlige timer som bruges til afspadsering og dermed har man 35 timer.
>> (Min egen tanke er, at det kan og må de godt jf. dit tidligere svar - man
>> får jo stadig løn for de 37 timer, som man r ansat).
>>
>> Jeg er ikke helt klar over, om virksomhedens ret til at lede og fordele
>> arbejdet også gælder, at virksomheden kan pålægge overarbejde eller skal
>> arbejdstageren stadig godkende/acceptere overarbejdet? I så fald må der
>> være begrænsninger på, hvor meget overarbejde, man kan blive pålagt (pr.
>> uge) og i hvor god tid, det skal varsles (at man ikke kan blive pålagt
>> overarbejde dagen før eller få indtaget en fridag til overarbejde osv)
>
> Jeg kan ikke besvare dit spørgsmål fyldestgørende her. Det afhænger af
> overenskomsten, hvis der er en. Ikke alle private arbejdsgivere har en
> sådan overenskomst. I så fald bør det fremgå af ansættelsesbrevet eller på
> anden måde. Der er naturligvis grænser for overarbejde, men den er vist
> meget vid. Og overarbejde har man en vis pligt til at udføre med rimelig
> kort varsel de fleste steder, men dog mod kompensation.
>
> I det hele taget: 1.lad hende melde sig ind i en fagforening hvis hun ikke
> allerede er det. Det er i sådanne tilfælde hun vil stå dårligt hvis hun
> handler på egen hånd.
> 2. Spørg i fagforeningen om reglerne for det på den pågældende
> virksomhed/branche. De har folk til den slags.
>
> Alt for mange undlader at være medlem af en fagforening fordi de synes det
> er for dyrt. Men det kan hurtigt blive endnu dyrere hvis man vælger at
> spare de relativt få kroner hvis uheldet er ude. Jeg har personligt vundet
> en retssag over en virksomhed der forsøgte at snyde mig og hænge mig op på
> noget som jeg hverken havde lod eller del i, og jeg er naturligvis selv i
> dag medlem af en fagforening. Men naturligvis må hun da selv om det. Blot
> et godt råd - et rigtig godt et!
>
Helt enig. Det skal blot være en fagforening, der har forandlingsretten på
det pågældende område.
>
>

---

"Dan Andersen" <dan@dbamott.dk> skrev i
meddelelsen
news:4bfcd6bf$0$56775$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Helt enig. Det skal blot være en fagforening,
> der har forandlingsretten på det pågældende
> område.

Naturligvis -det er min forudsætning.