Jeg er så heldig & uheldig at have giftet mig (febr. 2005) med en kvinde
fra et ikke-EU-land. Hun har midlertidig opholdstilladelse - 2 år ad
gangen. Den udløber i morgen, 28/4. Vi skulle iflg. sidste forlængelse søge
om ny forlængelse mellem 28/2 og 28/3. Vi sendte ansøgningen 2/3 -
anbefalet og med kvittering -, men har ikke fået svar. Hvis det ikke kommer
i morgen, opholder hun sig i landet uden hjemmel. Hvad gør vi så?
Jeg har i hver ansøgning skrevet under på at jeg har forsøgerpligten og
-evnen, og har stillet en betydelig bankgaranti. Og på at fruen ikke
modtager hjælp iht. bistandsloven eller aktivloven. Det sidste holder mig
nu vågen om natten.
Fruen har siden sin første opholds- og arbejdstilladelse (sommer 2005) for
det meste haft arbejde og har været i fagforening og A-kasse. Men efter en
arbejdsløshedsperiode har A-kassen i samarbejde mede det kommunale
jobcenter og et privat konsulentfima sendt hende først på kurser og så i
job med løntilskud - i en kommunal institution med kommunalt løntilskud.
Jeg har læst (om) aktivloven
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113596
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Børne-_og_ungdomsforsorg/Aktivloven
http://da.wikipedia.org/wiki/Aktivloven
og ser ikke at den vedrører fruens situation - ligesom jeg har haft tillid
til at A-kasse og jobcenter kender hendes situation og handler i hendes
interesse. Men jeg er ikke juridisk kyndig. Tager jeg fejl?
<OT>
På tv for nylig - desværre husker jeg ikke kanal eller tidspunkt - så jeg
en udsendelse om Udlændingeservice og familiesammenføringsregler. En jurist
i ca. samme situation som min kunne ikke gennemskue reglerne. Det ryster
min ellers faste tro på at leve i et retssamfund.
</OT>
--
pl