Marianne skrev:
> Hej
>
> Har just - for første gang i mit liv - forsøgt mig udi fish'n'chips,
> inspireret af Pricernes madprogram. Stor succes! Især hos husets 10- og
> 12-årige.
>
Ak ja. Den gamle fritøse...
> Men selve fritureriet var en smule angstprovokerende. Olien skulle *meget*
> højere op i temperatur, end jeg umidelbart havde troet (brugte et
> stegetermometer), og jeg kan forstå at en tilstrækkelig høj temperatur er
> forudsætningen for, at maden ikke tager for meget fedt ind. Det røg noget,
> men den det gik.
>
Yep. 160-180 grader skal vi op på.
> Nu kunne jeg godt tænke mig at pensionere supermarkedets frosne pomfritter,
> når de er så relativt lette at lave selv. Og så kommer jeg til at tænke på,
> om en frituregryde mon vil være en god investering? Dels lader det til, at
> man kan holde olien mere ren end ved bare at bruge en almindelig gryde, dels
> ser det ud som om temperaturstyringen er en del af det, en frituregryde kan.
> Er der andre fordele, og er disse fordele reelle eller klarer man sig lige
> så godt med en gryde?
>
> Jeg tænker at vi kunne komme til at anvende gryden ca. 1 gang om måneden.
>
Jeg har haft en elektisk friteuse, og problemet med den var, at den ikke
kunne komme op på de 190 grader som termostaten havde som max.
indstilling. Faktisk kom den ikke over 150 grader, så jeg kassererede den.
I stedet benytter jeg nu en almindelig gryde. Det skal være en lidt høj
gryde. Så undgår man at olien spøjter ud over det hele, når man kommer
især frosne emner i olien.
Jeg bruger et elektronisk stegetermometer til at holde øje med
temperaturen. Spyddet fastgøres til kanten af gryden med en tøjklemme,
så det stikker ned i olien.
Man skal helst benytte det kraftigste blus/kogeplade på komfuret, så
oliens temperatur ikke falder for hurtigt når maden nedsænkes. Det
kræver lidt opmærksomhed med hensyn til regulering af varmen, så
temperaturen holdes konstant, men efter min erfaring er det ikke så svært.
Fordelen ved at benytte en almindelig gryde er jo også, at man dels
sparer noget plads i køkkenskabet, og dels letter det rengøringen, da
nogle friteuser er lidt besværlige i den henseende.
> Et tillægsspørgsmål: Hvilken kartoffelsort er bedst? Jeg købte to
> forskellige sorter bagekartofler. Den ene var meget lys gul i kødet og
> temmelig vandet. Den anden gulere og forekom bedre. Men jeg fik desværre
> ikke fat i kartoflernes navne.
De bedste sorter er af den melede slags, som også er velegnede til mos.
Som f.eks. Bintje, eller bagekartofler. Efter udskæring skal
kartoffelstavene skylles grundigt i koldt vand, så de ikke klistrer
sammen ved kogningen, men det er vist forklaret grundigt på
Pricebrødrene's hjemmeside på dr.dk.
>
>
> mvh
> Marianne
> - jo jeg ved godt, at friture ikke er vildt sumdt!
Men lige netop pommes frites er godt nok et lækkert tilbehør
Hilsen Lars