I forbindelse med, at Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har foranlediget
en underskriftindsamling for afskaffelse af de to racismeparagraffer, se
evt. linket
http://www.stoetytringsfriheden.dk/, vil jeg høre her i gruppen
om de juridiske aspekter i at afskaffe paragrafferne.
Spørgsmålet er nok temmelig politisk, men en juridisk vurdering af sagen er
i mine øjne meget interessant.
Personligt mener jeg, at paragrafferne er et levn fra fortiden - hvis man da
kan stole på dette link:
http://da.wikipedia.org/wiki/Racismeparagraffen,
som dog ikke omtaler oprindelsen til §140 (hvor stammer den paragraf fra?).
Grundlovens §77 synes at anlægge en begrænsning af censur, idet den siger:
"Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
At §266b løbende er blevet udbygget til at omfatte f.eks. seksuel
orientering er vel til en vis grad i modstrid med grundlovens §77, så vidt
jeg kan vurdere.
Med udbygningerne af §266b er der efter min vurdering åbnet op for at lade
også andre befolkningsgrupper få beskyttelse af paragraffen. Det ville vel
ikke være utænkeligt, at overvægtige, fysisk eller psykisk handicappede,
misbrugere, arbejdsløse og måske endda tidligere kriminelle med tiden ville
kunne opnå beskyttelse iht. §266b. Dette er i mine øjne en glidebane, hvor
snart sagt alle befolkningsgrupper kan påberåbe sig ret til beskyttelse mod
at blive prikket selv ganske let til.
Hvor går grænsen for beskyttelse af befolkningsgrupper?
Derfor mit spørgsmål: Er der grundlag for at afskaffe racismeparagrafferne?
Juridisk, men også politisk.
Hvad mener de juridiske eksperter her i gruppen?
Jeg glæder mig overordentligt meget til en spændende debat her i gruppen.
Venligst
Kert Rats